Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 24

Alle stjerner skinner
i den kunstige nat
Danmark får et planetarium med stjerner, satellitter og solnedgange — og
klassisk musik.
Sandsynligvis endnu i år vil man påbegynde opførelsen af Danmarks første
planetarium, der skal ligge i København. Planetariet — eller i hvert fald grund-
laget for opførelsen deraf — er en gave. I anledning af 150-året for brygger J. C.
Jacobsens fødsel skænkede Carlsberg-fondet i september 1961 5 miil. kr. til
Københanvs kommune til et planetarium på betingelse af, at kommunen selv
stillede et areal til rådighed. Det er vanskelighederne med at finde dette areal,
der har trukket ideens virkeliggørelse i langdrag.
ARKIMEDES KOM FØRST
I oprindelig betydning er et planeta-
rium en model af solsystemet. Menne-
sket har kigget stjerner siden de tid-
ligste kulturer, og den astronomiske
videnskab blev grundlagt hos baby-
ionerne og ægypterne.
Det første planetarium blev kon-
strueret af grækeren Arkimedes godt
to hundrede år før Kristi fødsel, men
historien er tavs om dets udsende og
indretning og oplyser kun, at det blev
drevet ved vandkraft. I århundreder
forestillede menneskene sig, at vort
solsystem havde Jorden som stille-
stående midtpunkt med planeterne,
Solen og Månen kredsende uden om,
og denne teori blev først fraveget af
den polske astronom Kopemikus i be-
gyndelsen af 1500-tallet. Han udnævn-
te Solen til midtpunkt, og fingernemme
teknikere konstruerede siden astro-
EMCO-UNIMAT værktøjsmaskine
maskina sånat EMCO-UNIMAT
drejer
fræser
borer
sliber
polerer
skærer gevind
— der er
rundsav
løvsav
stiksav
bøjelig aksel
tukarissap pisinaussai tamaisa sapingikai, åmale Kivdlerisinauvdlunilo
manigsaisinauvdlunilo, Kivniliorsinauvdlunilo åssigingitsunik pilagtuisi-
naussortaoK.
Arbejder effektivt og nøjagtigt i
alle materialer med 9 forskellige
hastigheder
MASKINSÆT kr. 625,—
Ved anskaffelse af ekstra tilbe-
hør 10 selvstændige maskiner
savimemit Kissuitdlo suliarislnauvai
åssigingitsunik 9-nik sukåssuseaar-
dlune.
tamåkerdlune akia 625,— kr.
åmåtaordle maskinat åssigingitsut 10
tåssunga Ikiislnaussut pineicar-
sinåuput
EMCO-STAR
EMCO-STAR overgår selv de stør-
ste forventninger. 6 maskiner for-
enet il..
BANDSAV: Til længde-, tvær- og
faconsnit. Bordet på 230 X 200 mm kan
smigindstilles indtil 45°. Maximal snit-
højde 120 mm.
RUNDSAV: Bordet, 375X305 mm, kan
indstilles i dybden og 1 smig indtil 45°.
Med rundsaven udføres længde-,
tvær- og gehringssnit. Max. snitdybde
55 mm.
LØVSAV: Til bearbejdning af tynde
materialer, udskæringer til indlæg og
ornamenter. 13 mm klingebevægelse.
STIKSAV: Udfører facon-, Uge- og
vinkelsnit i næsten alle materialer.
13 mm klingebevægelse.
BANDSLIBER: TU afpudsning og
slibning af større flader og kanter.
TALLERKENSLIBER: TU slibning af
mindre flader, afrunding af kanter og
vinkelslibning.
5
6
.. 10 yderligere komplette maskiner
kan opbygges med EMCO-STAR til-
behør.
EMCO-STAR eKarissaKångitdluinar-
poK. maskinat arfinigdlit pisinaussait
tamaisa sapingilai ..
pilagtdt kåvltOK sujumut tukimutdlo
atorsinaussoK. nerriviussartå angissu-
sekarpoK 230 X 200 mm, uvertineicarsi-
nauvdlunilo 45° anguvdlugo. 120 mm
lvssutigissut pilagtorsinauvai.
pilagtdt kåvltOK, nerriviussartå ta a-
ngissusia 375X305 mm, uversinaussoK
45°. sujumut tukimutdlo pUagtuisinau-
ssok lvssunerpåmik 55 mm.
pilagtdt amitsoK, missungnut pinga-
soncianut taimaeicatainutdlo atugag-
ssiaK, pilagtfltitata silissusla 13 mm.
4 pilagtdt nda IngigigsoK sunutdldnit
atorsinaussoK, pilagtQtitåta silissusla
13 mm.
2
3
Med motor (3 X 380 V) kr. 1860,—
motorilik (3 X 380 V) akia kr. 1860,-
EMCO-STAR drives af en indbyg-
get polomkobbelbar el-motor på
0,5/0,75 HK med to hastigheder
1500 og 3000 o/min. Leveres efter
ønske som 3-faset 3X380 volt motor
eller som 1-faset vekselstrømsmo-
tor (lysnetmotor). Motoren med
dæmpning for radio- og TV-stør-
relser.
EMCO-STAR el-motoreKarpoK så-
kortussusillngmik 0,5/0,75 HK, mar-
dlungnigdlo sukåssusexardlune,
mlntittmut 1500 åma 3000 kaujat-
dlagtartunik. motore radlomik iv-
kulugtitsinavérsagauvOK.
Eneforhandling for Grønland
Skriv effer udførlig brochure
Telegramadresse: RADIORAS
manigsaut slorartlgkatut iton sunut-
dlQnlt xissungnut manigsarKigsågag-
ssanut angnertOnut atorsinaussoK, tai-
matutdlo teKernunut.
manigsaut angnikinerussunut atugag-
sslan taimatutdlo sininut moritdlisau-
tigssaK.
.. åmåtaordle maskinat avdlat Kulit
EMCO-STAR-imut atortuliuneKar-
sinåuput.
5
6
ERVICE
Julianehåb
Kalåtdlif-nunane kisime niorxufilik
kataloginik norKaigif
telegramerfigssaK: RADIORAS
nomiske ure, der viste planeternes
gang rundt om Solen. Udviklingen af
disse mekaniske planetarier kulmine-
rede, da det tyske museum i Mtinchen
i 1924 fik en model af solsystemet i en
cirkelrund sal. Planeterne var lysende
glaskupler, som i skinner i loftet kørte
rundt om Solen, den største glaskugle
i salens midte.
LÆRER BYGGEDE PLANETARIUM
Fem år tidligere, i 1919, udkastede en
tysk ingeniør, professor Walther
Bauersfeld, ideen til projektions-pla-
netariet. Her projekterer et specielt
lysbilledapparat billeder op på inder-
siden af et halvkugleformet loft over
en cirkelrund sal, hvor tilskuerne sid-
der som i et amfiteater. I 1923 var det
første „lysbilledapparat1* færdigt, og
det vakte stor opsigt, da det samme år
blev præsenteret for offentligheden i
det tyske museum i Miinchen.
Det viste ikke alene planeterne og
Månen, men også stjernerne fra det
ydre rum. Nyskabelsen vakte interesse,
og tre år senere åbnedes planetarier i
seks tyske byer. Det første uden for
Tyskland indviedes i Rom i 1928, året
efter fik Moskva et, og i 1930 fik USA
sit første planetarium i Chicago. Sam-
me år fik Stockholm et, men det blev
lige efter krigen overdraget USA og
genopstillet ved universitetet i North
Carolina.
Der blev bygget knap 30 offentlige
planetarier før krigen. Især Tyskland
havde mange, men flere af dem blev
ødelagt under da allieredes bombarde-
menter. Efter krigen tog planetarie-
byggeriet fart, men der er næppe flere
end 100 planetarier ialt, mener fag-
folk. Den tekniske udvikling gik også
hurtigt. Næsten hvert nyt planetarium
viste nye finesser samtidigt med, at
ældre projektionsapparater forberedes.
Danmark har faktisk allerede et pro-
jektions-planetarium. Det ligger i kæl-
deren under Bellahøj skole i Køben-
havn, har plads til en snes tilskuere
og fungerer udelukkende til glæde for
skolebørnene og specielt indbudte, bl.
a. styrmandselever og andre, som skal
beskæftige sig med navigation. En af
skolens lærere, overlærer Ingolf An-
dersen, har konstrueret projektions-
apparatet og høstet megen anerken-
delse herfor blandt videnskabsmænd
Manufaktur
en gros
Strømper (dame-, børne-, herre).
Tricotage-kortevarer m. v.
Forlang lagerliste:
Fa. Viggo Trustrup, Hillerød.
selv
det er
lettere
end De
tror . . .
Vi har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte, V« års garanti
på alle instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangminen nipilerssorit
ilimagissangnit ajornénginåsavat
nlpllerssfttlt tamalårpagssult nuånarlnexar-
tut plgåvut — åma atornlkut. nlpllerssUtlt
tamarmlk ukiup Kencanut KularnavérKU-
slgåuput — tåssa ukiup Kerxa KångingltsoK
aseroraluarpata akeKångitsumik lluarsar-
tlneKarslnåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertoK, akexångltsoK åsslllartaKaKissor-
dlo Qnga piniamiaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
og optikere. Det består af en hul me-
talkugle med et væld af huller i over-
fladen, der oplyst indefra kaster ly-
sende stjerneprikker op i det kuplede
loft. Princippet er det samme som i
professionelle apparater, omend det er
anvendt i stærkt forenklet form.
SOLOPGANG OG KORSANG
„Jorden og planeternes bevægelser",
„Universets mirakel", „Stjernen over
Bethlehem" og „Himlens teater" er
titlerne på nogle at de mange forestil-
linger, der vises i planetarier verden
over. På den kunstige himmelhvælving
ser tilskuerne planeternes, stjernernes
og kometernes bevægelser. Månen i
alle dens faser og solopgangen og
-nedgangen i al dens farvepragt. Pro-
jektionsapparatet kan gengive både
den nordlige og den sydlige stjerne-
himmel og de opsendte satellitters ba-
ner hen over himmelen og vise, hvor-
dan vort solsystem med Jordens kred-
sen rundt om fiksstjernen Solen ser
ud fra et punkt tusinder af lysår ude i
verdensrummet. Desuden gengives hi-
storiens skiftende kunstneriske opfat-
telser af de over 80 forskellige stjerne-
billeder, Store Bjørn og Lille Bjørn,
Tyren, Krebsen etc.
Planetarierne holder forevisninger,
hvor man koncentrerer sig om enkelte
dele af astronomien. Projektionsappa-
ratet passes fra kontrolpult af en
astronom, som holder foredrag om det
pågældende emne og med en lomme-
lygte med kileformet lyskegle udpeger
de forskellige himmellegemer. Fore-
visningerne plejer at vare omkring en
time og starter med, at lyset langtsomt
dæmpes. Stjernerne kommer frem en
efter en og stråler med en klarhed,
som ihvertfald det danske vejr sjæl-
dent lader os opleve i virkeligheden.
Det kan dog også godt gøres en kende
mere virkeligt ved, at et par stjerne-
tåger hist og her sløres lidt af lette
natteskyer.
For at hjælpe tilskuerne ind i den
rette stemning, ledsages forevisningen
ofte af musik over højttaleranlægget.
Det kunstige nattemørke kan f. eks.
sænke sig til akkompagnement af De-
bussy’s „Clair de Lune", nordlysene
kan flamme til passager fra Wagner-
operaen „Valkyrien", en solformørkel-
se kan suppleres med Respighi’s „Fon-
tænerne i Rom", mens stjerne- og mu-
sikkyndige anbefaler åbningen fra
Stravinsky’s „Le Sacre du Printemps"
til at ledsage fremvisninger af stjerne-
tåger fra det ydre rum. Når Solen hæ-
ver sig og får himmelen til gradvis at
lysne, sker det f. eks. til tonerne af
Sibilius’ „Finlandia" — eller „I østen
stiger solen op", sunget af Københavns
drenge- og mandskor, som enhver sol-
opgang i planetariet i Jena bliver led-
saget af. Forevisningerne sluttes oftest
med et daggry. Den kunstige nat har
kun varet godt en times tid, men til
gengæld har den lært sine tilskuere en
hel del om universet.
OGSÅ EN TURISTATRAKTION
Den astronomiske videnskab begun-
stiges af et åbent, internationalt sam-
arbejde, hvor der udveksles mange
erfaringer på tværs af nationale og
politiske grænser. Den er ikke delt op
i forskellige skoler eller kliker, men
på et punkt er astronomer uenige: i
deres forhold til planetarier. Enkelte
stiller spørgsmålstegn ved planetarier-
nes videnskabelige vederhæftighed, og
man kan måske næppe fortænke nøg-
terne forskere i at føle et vist mishag
over for en slags lysbilledgengivelse af
midnatssolens dans hen over horison-
ten til tonerne af en klaverkoncert som
et optrin i forestillingen „himlens tea-
ter". Andre fremtrædende astronomer
anser omvendt planetariet for at være
det bedste hjælpemiddel til at øge in-
teressen for astronomi. Herhjemme
har der ikke været debat om emnet
og bliver det næppe heller. Over for
planetarier synes den danske viden-
skab at være enten glad eller ligeglad.
Planetariernes succes ser imidler-
tid ud til at være uafhængig af viden-
skabens mishag eller bifald. I New
York, London, Paris, Tokio og andre
storbyer holdes det frem som en at-
traktion i lighed med kunstsamlinger
og bygningsværker. Det kommende
danske planetarium vil nok hæve Kø-
benhavns turistmæssige prestige, men
det vil også blive hele landets plane-
tarium — et mål for skolebørn på ud-
flugt til hovedstaden i lighed med Na-
tionalmuseet, Zoologisk Have og Tivo-
li. Til trods for sagkyndiges eventuelle
forbehold venter der et væld af men-
nesker en stor oplevelse.
V erdensomspændende
telefon- og TV-net
via satellit i 1968
~.Ji
Foreløbig ikke grundlag for at drage Grønland med ind.
Tre telekommunikationssatelliter, der
opsendes fra USA til næste år, vil
skabe grundlag for et verdensomspæn-
dende net for telefon- og tv-forbindel-
ser.
„De nye satellitter vil være af en ny
og større type", oplyser afdelingsin-
geniør Børge Nielsen, Post- og Tele-
grafvæsenet, der netop er vendt hjem
fra forhandlinger i Washington i den
internationale tele-satellitorganisation
INTELSAT.
„De nye satellitter betegner et gene-
rationsskifte. De er en videreudvikling
af de allerede kendte satellitter af
Early Bird-typen og vil rumme 1200
kanaler mod nu 300-400 kanaler.
Denne kapacitetsforøgelse er opnået
ved at gøre satellitterne større, og de
indeholder derfor også flere solceller
for at skaffe fornøden solenergi til
maskineriet. Samtidig er der tale om
forbedringer af de tekniske installa-
tioner.
„Med den nye type kan vi klare os
med solenergien, og også med større
typer", udtaler Børge Nielsen til tids-
skriftet „Ingeniør- og Bygningsvæsen".
„Men problemet vil melde sig, efter-
hånden som udviklingen i retning af
større satellitter fortsætter. Man er i
gang med undersøgelser af nye meto-
der for energiproduktion ved atom-
kraft eller kemiske brændselsceller,
som frembringer elektricitet".
„De satellitter, som er opsendt, og de
tre, som kommer op næste år, vil
reelt dække kloden. Den ene af de nye
store satellitter bringes i en position
over Det indiske Ocean og vil skabe
forbindelse mellem Europa og Det
fjerne Østen, medens de to andre op-
sendes over Stillehavet og Atlanter-
havet, hvor man behøver større ka-
pacitet end den, man allerede råder
over.
Den videre udbygning inden for
satellitkommunikationen skal holde
trit med det stigende behov for tele-
kommunikation.
Det er dog et spørgsmål, om vi no-
gensinde når den totale dækning af
kloden. De systemer, vi hidtil har ar-
bejdet med, kan ikke dække polar-
områderne nord for den 70. bredde-
grad".
„Hvad vil en kommende telekom-
munikation via satellit betyde for
Grønland".
„Det bringer ikke mulighederne i
farezonen, idet den del af Grønland,
for hvilken denne form for telekom-
munikation kan blive aktuel — områ-
det fra syd til lidt nord for Godthåb —
er inden for rækkevidde. Foreløbig vil
der dog ikke være økonomisk basis
for en satellitstation i Grønland".
Ældste en gros-firma i
legetøj.
pinguaerniarfit pingussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoicaunerssåt.
HARTVIG SAMSON’S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S København K.
Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,
pingussat åssigingitsut 4000 migssiliorpait.
„Corgi" & „Matchbox" „Corgi" & „Matchbox" zinkimit
Modelbiler kuissat
Elektriske „Fleischmann" biléricat
Jernbaner Kimugtuitsut ingnåtdlagissa-
„Britains“-varer mik ingerdlassut
„Kibri"-varer Katalog sendes på forlangende.
kataloginik kigsautexartut nagsitarpavut.
24