Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 16

Formanden for Grønlands Lærerforening, viceinspektør John Lindstrøm
67 fTIERCURY 67 mERCURY
Større motorkraft — lavere benzinforbrug — længere levetid og den
mest effektive lyddæmpning er blot nogle af de fordele, der sikrer
Dem forspringet med de nye Mercs. Forlang den store farvebrochure,
der i alle detaljer beskriver, hvorfor ’67 MERCURY er verdens bedste
outboards. Fra 3,9 til 110 HK - ti priser fra kr. 1437.- til kr. 10.091.-,
excl. oms.
Forhandlere på Grønland:
NANORTALIK:
JULIANEHÅB:
NARSSAK’:
ARSUK:
FREDERIKSHAB:
GODTHÅB:
SUKKERTOPPEN:
HOLSTEINSBORG:
EGEDESMINDE:
GODHAVN:
CHRISTIANSHAB:
JAKOBSHAVN:
SYDPRØVEN:
Kalåtdlit-nunåne niorKuteKartut:
Varehuset Sputnik.
C. H. Schultz.
Victors Magasin v/Victor Petersen.
Magasin Arsuk, Brøns-Arsuk.
J. Gadegaard, Tele.
Ane Holms Butik.
P. E. Andersen.
Polarmagasinet v/ K. B. Larsen.
Lars Juul.
Hans Møller, Handelsaktieselskab.
K. G. Lauritsen.
Købmand Birger Hansen.
Mina Magasin v/Andreas Adolfsen.
motore angnerpåmik såkortiissusilik — benzinatorniklnerussoK — ata-
nertunerpåK nipikitdlisagaunerpårdlo, iluaKutigssartarpagssuisa ilåi-
naminfngue taima oKautigineKarsInåuput, MERCURY-tdlo nutåt sujuar-
simanerussutigssanik taimåitunik isumangnaerutlsavåtit. brochurer-
ssuarput Kalipautilik piniaruk, tåssa s6k MERCURY silarssuarme
aKuteralangne pitsaunerpaussoK sQt tamaisa tikitdlugit navsuiarneKar-
poK. 3,9 HK-nit 110 HK-nut — akeKartitdlugit kr. 1437-nit kr. 10.091-
inut, akilerårut oms. ilångunago.
Generalagent:
MARINE AFD.
AARHUS MOTOR
COM PAG NI AfS
Sølystgården — Egå — tlf. (06) 22 08 33
Glasfiberjoller
Glasfiber er det idel le materiale til både — det kræver næsten ingen
vedligeholdelse, men holder sig nyt og smukt. Alicraft glasfiber-
joller er samtidig så lette, at de kan trækkes på land og sættes
i vandet af kun en mand. De er godkendt af Lloyd’s som stabile,
sikre og synkefri, og den specielle bundkonstruktion yder mindst
mulig vandmodstand og giver fremragende roegenskaber. Beregnet
til Mercury motorer fra 3,9 HK. Priser: 10’ Alicraft: kr. 1450.-,
11’ Alicraft: 1996.-, 12’ Alicraft: 2000.-, 13’ Alicraft: 2632.-, 15’ Ali-
craft: 3541.—. Excl. oms. Forlang brochure.
umiatsiat glasfiberit
glasfiber umiatsialiagssatut nalerKutdlulnartOvoK - aserfatdlagtaili-
neKarnigssamik pissariaKartitsIngingajagtoK, taimåikaluartordle nutar-
pasigtuartarpoK kussanartuartardlunilo Alicraftip umiatsiårautai glas-
fiberit OKeKigamigtaoK angumit atauslnarmit amuneKarsfnåuput singl-
neKarsfnauvdlutigdlo. Lloydimit orrajaitsutut, isumangnaitsutut kivi-
slnåungitsututdlo akuerineKarsimåput, sananeKarnerisalo ingmlkut pe-
riauseKardlune isumagineKarsimassut mingnerpåmik imåne kinlssuse-
Kartltarpait ipugkuminardlulnartOtitdlugitdlo. nautsorssussåuput MER-
CURY-nik 3,9 HK-lingnlngånit motdriligagssatut. akit: 10’ Alicraft:
kr. 1450.-, 11’ Alicraft: kr. 1996.-, 12’ Aliciaft: kr. 2000.-, 13’ Ali-
craft: kr. 2632.—, 15* Alicraft: kr. 3541.—, akilerårut oms. ilångunago.
brochure Kfnutigiuk.
skriver i foreningens sidst udkomne blad bl. a. følgende:
I 1965 udrejste 4 grønlandske lærere,
heraf fik de 3 dispensation. I 1966 ud-
rejste 6 grønlandske lærere, men heraf
fik kun 2 dispensation. I alle dispen-
sationsnævnets afgørelser hedder det,
at kendelsen er afsagt på grundlag af
et samlet skøn. Vi har i bestyrelsen .
holdt møde med de herværende, ud-
rejste grønlandske lærere for at få et
indtryk af, på hvilket grundlag man i
nævnet skønner, om der bør gives
dispensation eller ej, men vort hoved-
indtryk har været, at det beror på en
vis tilfældighed, om der gives dispen-
sation, hvilket følgende 4 eksempler
kan illustrere:
Lærer A. Efter lærereksamen 5 års
ophold i Danmark, orlov fra stilling i
Danmark, har fremlejet sin lejlighed,
ugift, har modtaget lån fra MfG, har
foreløbig fået dispensation for 2 år.
Lærer B. Udrejst umiddelbart efter
lærereksamen, ikke orlov fra stilling
i Danmark, har opgivet sin lejlighed,
grønlandsk gift, hjemmesproget grøn-
landsk, 2 børn i ægteskabet, har ikke
modtaget lån MfG, uddannelsen betalt
af Ungdommens uddannelsesfond, har
fået dispensation for 2 år.
Lærer C. Efter lærereksamen 6 års
ophold i Danmark, har søgt afsked fra
stilling i Danmark, har fået ejendom i
Danmark, dansk gift, hjemmesproget
dansk, 2 børn i ægteskabet, har modta-
get lån fra MfG, ikke dispensation.
Lærer D. Grønlandsk lærereksamen
plus dansk lærereksamen, udrejst
umiddelbart efter lærereksamen, har
fast bopæl i Danmark, dansk gift,
hjemmesproget dansk, 2 børn i ægte-
skabet, har selv betalt sin uddannelse,
ikke dispensation.
Fødestedskriteriet erkendes fra alle
sider at være en nødløsning, der skal
gælde, så længe man i Grønland i stor
udstrækning må anvende udsendt ar-
bejdskraft, og så længe man ikke har
indført direkte skatter, men det kom-
mer til at virke særligt uheldigt for de
grønlændere, der på grund af højere
uddannelse i Danmark har fået mulig-
hed for at søge dispensation.
For de grønlandske læreres vedkom-
mende bliver dette en meget lille
gruppe, fordi seminariet i Godthåb i
1964 fik dansk status, hvorfor der der-
efter ikke sendes flere lærerstuderen-
de til danske seminarier, og ved en
samlet opgørelse viser det sig derfor,
at det samlede antal ikke overstiger
20 lærere.
Den grønlandske skole er i disse år
i en meget stor vanskelighed. Fra alle
sider ønskes en intensivering af skole-
uddannelsen i Grønland, samtidig med
at man ønsker en central placering
af faget grønlandsk. Under det grøn-
landske skolelovsforslags behandling
i Folketinget har det flere gange væ-
ret nævnt, at et af de største proble-
mer ved den meget store mangel på
grønlandske lærere og især dobbelt-
sprogede lærere. Det må derfor siges,
at det for det grønlandske samfund er
overordentlig vigtigt, at de få dansk-
uddannede grønlandske lærere vil ar-
bejde i Grønland, og hvis der fra dansk
side virkelig menes noget alvorligt
med den store investering i uddan-
nelse, skulle man mene, at det var mu-
ligt at få gennemført en stedsevarende
dispensation for de ca. 20 grønlandske
lærere, der blev sendt til uddannelse,
i Danmark, før seminariet i Godthåb
fik dansk status.
silålnarlgsarfit atortugssalt
silåinarigsarnermut atortoxarfit
umiarssuit silåinarigsarfé
sllilnarmlk kissartumik suporutit
ikumatitsivit suporutait
VENTILATIONSMATERIEL
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
r)/ARMEVENTILATORER
fe KEDELBLÆSERE
Leverandør
t il
Grønland
Råd og vink til begyndende frimærkesamlere
Selv om det her på Grønland er be-
grænset, hvad der kan fås af frimær-
ker fra forskellige lande fra beboer-
nes korrespondence, er grønlandske
frimærker i sig selv et så godt bytte-
materiale, at der alene herved skulle
være mulighed for at skabe ret gode
samlinger.
Når man har samlet, hvad man kan
klippe (ikke rive! Og altid med rige-
ligt papir omkring) af egne og venners
og bekendtes korrespondence (husk at
særstempler og førstedagsstempler så
vidt muligt skal bevares på den ube-
skadigede konvolut) skal frimærkerne
løsnes fra papiret. Dette bør kun gø-
res ved at bløde dem af med lunkent
vand. Er vandet for varmt, kan fri-
mærkernes farve tage skade, er det
for koldt, er det ikke alle slags gum-
mi, der lader sig opløse indenfor en
rimelig tid.
Husk at fjerne alt kulørt papir fra
afklippet inden mærkerne lægges i
vand, eller hvis mærkerne sidder på
kulørt papir, da at vaske disse mær-
ker for sig selv. Pas også på det mo-
derne letopløselige blæk, der kan mis-
farve våde frimærker!
Hvis frimærkerne sidder på pro-
spektkort (og der kan være gode mær-
ker på sådanne og på gamle julekort)
kan man bevare disses billedside og
alligevel få frimærket af på forsvar-
lig vis, ved at ridse forsigtigt med en
skarp kniv eller et barberblad om-
kring mærket i ca. Va cm’s afstand
og trække det øverste papirlag af kor-
tets bagside med mærket på.
De våde mærker lægges med bag-
siden opad på en avis til de er tørre.
Hvis man har større mængder mær-
ker, der skal vaskes, kan følgende
metode benyttes med fordel:
På bunden af et passende stort va-
skekar (køkkenvask) lægges et nylon-
net (indkøbsnet), der tynges ned mod
bunden af et par simpelt formede me-
talgenstande. Frimærkerne vil, efter-
hånden som de løsner sig fra papiret
og man rører lidt rundt i karret, synke
til bunds, mens papiret flyder oven-
på og let lader sig fjerne, men husk
at se de enkelte stykker efter alle sam-
men, ellers kan der gå for meget til
spilde! Ved anvendelse af rigeligt
vand (fy!) således at al gummi er va-
sket af frimærkerne kan man derefter
nøjes med at løfte nylonhettet op og
tørre frimærkerne på dette, da mær-
kerne altid vil lægge sig fladt af sig
selv og ikke klæber til nettet. (Men
til hinanden, hvis der ikke er anvendt
rigeligt vand og så er der kun et at
gøre: Om igen!)
Ved den derpå følgende sortering af
det vaskede materiale bør man benyt-
te en pincet for ikke at beskadige
mærkerne med fedtede fingre eller
ved at brække takkerne. Større mæng-
der mærker er det praktisk at sortere
inden vask, dels for at have overblik
over, hvad der er, dels fordi det er let-
tere kun at vaske en slags ad gangen.
Det sortere materiale kan opbeva-
res i konvolutter, helst gennemsigtige
eller med rude, eller i indstiksbøger.
For at få det rette udbytte deraf,
og det skal her bemærkes, at det er
en forudsætning, at alle beskadigede
mærker er sorteret fra, så vidt muligt
inden vaskningen, da almindelige
mærker, der har revner, folder eller
mangler bare en tak er værdiløse, li-
gesom de ikke må være for hårdt
stemplede (således at stemplet ses på
bagsiden), er det en stor fordel til rå-
dighed at have et katalog for at kunne
se, hvad det er man har, hvad man
mangler, og også fordi der i kataloget
findes mange andre nyttige oplysnin-
ger. Herigennem kan man finde ud
af, hvad man vil samle på, men det
kan nok tilrådes at vente lidt med at
lægge sig alt for fast på et samleom-
råde. Det er altid en fordel at vide
lidt mere om, hvad det er man giver
sig af med, før man beslutter sig.
M. h. t. kataloger er det desværre
således, at der ikke findes billige kata-
loger, der dækker hele verden. På
dansk findes bl. a. et Europakatalog,
der også har en lillebror, der kun om-
fatter Skandinavien i videste forstand
samt De forenede Nationer. Men en
begynder behøver ikke det allernyeste
katalog, og blot et katalog er fra for-
rige år, er prisen overkommelig. Ver-
denskataloger udkommer på engelsk,
fransk og tysk.
Også inden man har besluttet sig
for et samleområde, bør man anskaffe
et frimærkealbum, og det må i almin-
delighed anbefales at begynde med
et fortryksalbum, fordi dette, ligesom
kataloget og sammen med dette, kan
bibringe begyndere ide om, hvad der
findes hvorfra, og hvordan mærkerne
ser ud. Men man skal begynde med et
lille, billigt album!
Hvis de her givne råd iøvrigt føl-
ges, vil man altid kunne have for-
nøjelse af at flytte samlingen over i
større og bedre omgivelser senere.
Når albummet er anskaffet er det
næste og vel det vigtigste råd i det
hele taget: Klæb aldrig frimærkerne
direkte på albumbladet, men sæt dem
ind med et frimærkehængsel eller,
hvis dette ikke kan skaffes, med et
stykke af det gummierede papir, der
danner randen af ny frimærkeark,
det bør imidlertid kun benyttes i nøds-
tilfælde, da hængsler er lettere at fjer-
ne uden af beskadige albumblade og
mærker.
Man bør kun sætte pæne hele
eksemplarer ind i sit album. Kun hvis
der er tale om dyrere mærker kan
man tillade sig at sætte mindre pæne
eksemplarer ind midlertidigt, mens
man bestræber sig på at få et bedre.
For virkelig gamle og sjældne mær-
kers vedkommende er det naturligvis
stærkt begrænset, hvad der findes af
helt perfekte eksemplarer, og her bli-
ver de allerfleste samlere nødt til at
nøjes med, hvad de kan få.
Mærker, som man har flere af, kan
byttes med andre samlere efter antal
eller katalogsværdi. Der findes inter-
nationale bytteklubber, hvor man for
et ringe årlige kontingent gennem en
tilsendt medlemsliste med adresser og
bytteønsker kan komme i kontakt med
samlere i de lande, der interesserer
en, forudsat at der kan findes et fæl-
les meddelelsesmiddel.
Der findes også klubbex-, der mod-
tager dublethefter til salgscirkulation
blandt medlemmerne.
En anden gang vil der måske være
interesse for mere om valg og be-
grænsning af samleområde, motiv-
samling, utakkede, gennemstukne og
takkede frimærker, vandmærker o.
m. a.
Frimærkesamleri er en meget ud-
bredt fritidsbeskæftigelse, der kan
bringe sine udøvere mange glæder og
mange gode kontakter med andre
mennesker i fjerne lande, selvom der
også er dem, der siger, at „samler-
mani giver smuds og ilde lugt“!
H-H. W.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
Hvordan forvaltes
dispensationsreglen ?
16