Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
savautigdlit ajunårtut
piårtumik ikiortariaKartut
Den nye landsrådsformand Erling Høegh har for nylig foretaget en rejse til Syd-
grønland, hvor han fik lejlighed til at hilse på befolkningen og tale med kommunal-
bestyrelsesmedlemmer i de forskellige kommuner, han besøgte. Ikke mindst i Ju-
lianehåb var modtagelsen overvældende. Det meste af byen var mødt på kajen og
hyldede byens landsrådsmedlem, der fik den ære at besætte formandsposten som
den første folkevalgte. Vi henviser til side 21, hvor Erling Høegh fremkommer med
nogle udtalelser angående rejsen.
landsrådip sujuligtaissortåva Erling Høegh ungasfngitsukut Kujatåne angalaorpoK,
inungnik ilagsingnigtardlune kommunalbestyrelsimutdlo ilaussortanik oKaloKate-
Kartardlune kommunine tikitamine. mingnerungitsumik K’aKortume agsorujugssuaK
ilagsineKarpoK. igdloKarfingmiut tamåkiussavigdlutik niuvfiorput igdloKarfiup lands-
rådime ilaussortå sujugdlerpauvdlune inuit Kinigåtut sujuligtaissungortoK ilagsio-
riartordlugo. Ktipernerme 21-me atuarneKarsfnåuput Kujatåne angalanerminut
tångassunik Erling Høghip oKauserissai.
Blev nunatakkerne
blomsternes redning?
Norsk ekspedition til J. A. D. Jensens Nunatakker for at lære nyt om Norges
fjeldvegetation.
arfiningornerme julip arfineK-pi-
ngajuåne unukut savautigdlit nagdliu-
torsiornerat ingerdlavdlualerérsoK —
nerriserérnerisa kingorna — sujulig-
taissuat Erik Egede OKaloKatigingning-
nigssamut aitsåt pivfigssaKalermat ig-
dluåne Atuagagdliutinit autdlartitau-
ssup OKaloKatigitsiarpå. savautigdlit a-
Junårnerujugssuarmit erKugaussut i-
kiorserneKarsinaunerat pivdlugo Erik
Egede ima oKarpoK:
— savautigdlit ilaKutarit 175 mig-
ssiliorpait. amerdlaKissut savauteKar-
neK tapertarinaraluarpåt, ikingneru-
Saluartutdle tåssaungmata savautilig-
ssuit savautigdlitdlo ilarpålugssue inu-
Sugtungmata autdlarterKåjussut aju-
narnermit angnerpåmik erKorneKartut
tuaviortumik ikiorsissariaKarpoK. pi-
ngartumik akilersutigssamingnik isu-
ITlagingnigtuarsimassut mana ajunår-
nerup kingorna akiligagssamingnik a-
kiliumaneK ajortutut issigineKalingi-
nigssåt pingårnerpåtut issigåra. inuit
tåuko nalungeKatigingnissutsimikut
artorssauteKartitariaKångitdlat.
~~ ajunåmeKarmat inugpagssuit i-
sumaKarput savautigdlit savautitik
Grønlands 2. vigtigste erhverv, fåre-
aylen, er i vinter blevet ramt af den
alvorligste katastrofe i fåreavlens 50-
arige historie. Man regner med, at
S°dt 2/3 af moderfårene er gået til,
°g kun ca. 800 lam er blevet anmeldt
il slagtning i år mod godt 24.000 for-
llge år. Mange fåreholdere, særlig de
atige, er meget hårdt ramt, og det vil
age op til en halv snes år, før bestan-
j~en når op på samme højde som før
katastrofen. Billedet viser en flok får
ra statens forsøgsstation Uperniviar-
asuk i nærheden af Julianehåb. Vi
henviser iøvrigt til artiklerne inde i
nladet.
. Kalåtdlit-nunavtine inutigssarsiutit
Phigårnerit åipåt savauteKarneK sa-
'■'auteKarnerup ukiune 50-ine inger-
lanettarnerane ukion ajunårnermik
påringinamikik ajunårtut. ukiordle
måna aperujugssuarpoK, anorerssuå-
sanane, tamavtinut ilungersuagaluar-
tunut agdlåt angnertoKissumik ajutor-
fiuvdlune. imanauna Kavdlunåtsiait
nunavtinitut ukiordlungmik taimåitu-
mik nåmagtugaKarnermikut nungdsi-
massut.
— savautigdlit pingasungordlugit a-
vigkåine avingnerat atauseK månamut
påsissutigssanik erssenrigsunik sule
tigussaKarfigisimångilavut. savautig-
dlit ajunårujugssuamertik pissutiga-
lugo pingitsoratik ikiorsertariaKarput,
ikiorsinigssardle erKortumik pisagpat
påsissutigssat erKortut pissariaicarpa-
vut. taimåitumik neriutigåra savau-
tigdlit kisalo kæmnereKarfit taorsi-
gagssaKarneK pissutigalugo påsissutig-
ssanik piniarfigisimassavut tamarmik
nalunaeruteKåsassut.
— savauteKamikutdle ingerdlatsi-
nerme angorusutara angneu tåssa må-
namut ingerdlatsinermit avdlaussug-
ssaK: savat ukisitagssat nåmagtunik
nerissagssaKartineKartarnigssåt. ta-
måna kisime atausiåkåt KanoK amer-
dlatigissunik savauteKarnigssånut au-
lajangissussariaKarpoK.
Janus.
aitsåt taimak agtigissumik erKorne-
KarpoK. nautsorssutigineKarpoK savat
arnavissat pingasungordlugit avgorfii-
ne avingnere mardluk sivneicartut a-
junårsimassut, savåruatdlo 800 mig-
ssiliuinartut toKutagssaussut nalu-
naerutigineKarsimavoK, sujorna 24.000
sivneKartut tOKunenaramik. savautig-
dlit amerdlaKissut, pingårtumik inu-
sugtut ajunårujugssuarsimåput, uki-
utdlo Kulit tikitdlugit Kångiugpata ait-
såt ajunårnerssup sujomagut savat a-
merdlåssutsitik angujumårait nautsor-
ssutigineKarpoK. åssilissame takune-
Karsinåuput nålagauvfiup savauteKar-
fiane Uperniviarssungme, K’aKortup
erKånitume, savautit ilait. ajunårneK
pivdlugo agdlautigissat ardlagdlit a-
tuarKuvdlugit inåssutigåvut. Foto, fi-
ssil.: Hans Janussen).
sisamangorneK 3. august 1967
— De katastroferamte
må have hjælp snarest
Lørdag den 8. juli om aftenen fik
A/Gs udsendte medarbejder lov til at
tale med formanden for De samvir-
kende Fåreholderforeninger, Erik
Egede. Det var først efter at fårehol-
derne havde spist frokost, at forman-
den kunne afse tid til en lille samtale,
der foregik i hans hjem. Om en even-
tuel hjælp til de katastroferamte fåre-
holdere sagde Erik Egede bl. a.:
— Der findes omkring 175 familier,
der lever af fåreavl. Mange af dem har
et andet erhverv ved siden af — har
fåreavl som et bierhverv. Men da min-
dretallet har de fleste får, og en hel
del fåreholdere er unge, nystartede,
der er blevet hårdest ramt af katastro-
fevinteren, er det påkrævet, at hjæl-
pen ydes snarest muligt. Det er mit
inderligste ønske, at folk, der gennem
årene har betalt deres afdrag til punkt
og prikke, ikke bliver betragtet som
folk, der sløser med deres forpligtelser,
nu efter katastrofen. De må ikke have
samvittighedsnag.
— Efter katastrofen tror mange folk,
at fåreholderne har lidt tab, fordi de
ikke passede deres får. Men vinteren
var meget streng. Der faldt en meget
dyb sne, og vi oplevede ikke et eneste
stormvejr, der kunne rydde sneen væk.
Selv folk, der sled og slæbte, blev ramt
af katastrofen. Mon ikke nordboerne i
Grønland i sin tid oplevede en så
streng vinter og aldrig overvandt føl-
gerne.
— Hidtil har vi ikke modtaget rap-
porter fra 1/3 af fåreholderne. Det er
klart, at fåreholderne må og skal have
hjælp efter katastrofen, men hvis der
skal ydes en retfærdig hjælp, må vi
have korrekte oplysninger. Derfor hå-
ber jeg, at fåreholderne og kæmner-
kontorerne, der skal sende oplysninger
om fåreholdernes offentlige lån, sender
os alle de oplysninger, vi har brug for.
— Det største mål, jeg ønsker at nå
i det grønlandske fåreavl, er en reor-
ganisering af erhvervet: at man samler
så store mængder vinterfoder, at alle
får kan overleve om vinteren. Hvor
stor en bestand en enkelt fåreholder
må have, bør være afhængig af, hvor
stor mængde foder vedkommende kan
samle.
Janus.
Mageskiftet er nu
kommet i orden
Mageskiftet mellem landsrådet og
Ministeriet for Grønland om „Hans
Egedes Hus“ og den nye bolig for
landsrådets formand i Godthåb er nu
bragt i orden. Under departementschef
E. Hesselbjergs besøg for nylig blev
formaliteterne ordnet, og nu har lands-
rådets forretningsudvalg tiltrådt pla-
nen.
Landsrådets formand Erling Høegh
oplyser til Grønlandsposten, at „Hans
Egedes Hus“ plus nogle bygninger i
nærheden er vurderet til en mili. kr.
Formandsboligen og landsrådets kon-
torbygning er vurderet til 700.000 kr.,
men da formandsboligen skal ombyg-
ges, inden handelsinspektøren kan
flytte ind, manglede landsrådet 200.000
kr. Forretningsudvalget er blevet
spurgt, om det kan bevilge dette beløb,
og svarene er positive.
Erling Høegh oplyser iøvrigt, at de
ældre bygninger, der står i nærheden
af „Hans Egedes Hus“ skal overtages
af landsrådet, når KGH har fået nye
kontorlokaler i det kommende forret-
ningskvarter i byens midte.
— Vi er meget taknemmelige, fordi
både landshøvdingeembedet og han-
delsinspektorartet har ydet os en så
positiv hjælp i denne sag. En meget fin
gestus gjorde handelsinspektør J. Hol-
ten Møller, da han viste os hele byg-
ningen og fortalte os, hvilke ting der
bliver i huset, sagde Erling Høegh.
Handelsinspektøren rejste i forgårs
til Danmark for at ordne de sidste for-
nødne formaliteter i forbindelse med
mageskiftet.
En norsk ekspedition under ledelse
af stortingsmand, professor i botanik
Olav Gjærevoll befinder sig i disse
dage på J. A. D. Jensens Nunatakker
for at foretage først og fremmest en
botanisk og dernæst en entomologisk
kortlægning af området.
Baggrunden for ekspeditionen er en
gådefuld norsk fjeld vegetation, der
kun har paraller i Grønland og det
arktiske Amerika.
Professor Gjærevoll har en teori
om, at denne vegetation i Norge kan
have overlevet istiderne på nunatakker
på lignende måde, som vegetationen
på visse grønlandske nunatakker over-
lever under indlandsisens barske kli-
maforhold. Han ønsker derfor at un-
dersøge de arter, der lever på J. A. D.
Jensens Nunatakker, og de vilkår, de
eksisterer under, for at få sin teori
bekræftet eller afkræftet.
' J. A. D. Jensens Nunatakker har
ikke været betrådt siden 1878, da
J. A. D. Jensen (Bildsøe) under ekspe-
ditioner på indlandsisen konstaterede
de isfrie fjeldpartier. Han fandt for-
skellige blomsterplanter og tre repræ-
sentanter for dyrelivet, nemlig to ed-
derkopper og en spurv, i området.
Hverken han eller hans ledsagere
havde imidlertid et dyberegående
kendskab til botanik, og man ved der-
for i dag kun lidt om nunatakkernes
vegetation.
Den norske ekspedition, der er del-
vis finansieret af det norske forsk-
ningsråd, omfatter foruden professor
Gjærevoll tre medlemmer, deriblandt
som eneste dansker, et oldebarn af
J. A. D. Jensen, maskinlærling Jens
Fogh, der fungerer som kok og alt-
muligmand, og Bjrøn Reese, der i 1962
vandrede fra Angmagssalik til Godt-
håb sammen med Bjørn Staib. Han
virker som fotograf og indlandsis-
ekspert. Ekspeditionens fjerde delta-
ger er den botaniske og entomologiske
forskningsassistent Leif Ryvarden.
De fire, der blev bragt til rejsemålet
fra Frederikshåb i en chartret Aluette-
helikopter i mandags, håber at kunne
løse deres opgave i marken på 7-8
Nr. 16
dage. Tilbageturen vil foregå på ski
til kysten og derfra med båd til Fre-
derikshåb, hvorfra de den 17. august
tager med „KununguaK“ nordpå til
Sdr. Strømfjord.
igdlunik taortigingneK
„Hans Egedep igdlua“ta landsrådip
sujuligtaissuatalo igdlutåvata Nung-
mitut taortigingneKarnigssånik piler-
ssårut måna piviussungortineKarpoK
departementschef E. Hesselbjergip u-
ngasingitsukut Nungminerane taorti-
gingnigssame årKigtariaKartut isuma-
gineKarsimåput, pilerssårutdlo lands-
rådip forretningsudvalgianit måna a-
kuerssissutigineKarpoK.
landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh Atuagagdliutinut OKarpoK
„Hans Egedep igdlua“ avdlatdlo er-
Kånltut en mili kr-nik nalilemeKarsi-
massut. sujuligtaissup igdlua lands-
rådivdlo agdlagfeKarfia 700.000 kr-nik
nalilerneKarsimåput, sujuligtaissuvdle
igdlua handelsinspektørimit iserterfi-
gineKartinane sananringneKartug-
ssaungmat landsråde 200.000 kr-nik a-
migartorsimavoK. forretningsudvalge
aperineKarpoK aningaussat tåuko aku-
erssissutigisinåunginerai, akuerssisso-
Karsimavordlo.
Erling Høeghip oKautigåtaoK igdlu-
torKat „Hans Egedep igdlua“ta erKå-
nitut landsrådimit tiguneKarumårtut
KGH igdloKarfiup KerKane niuverner-
mik ingerdlatagdlit igdlutaisa ilåine
agdlagfeKalerpat.
— agsut Kujamasutigårput lands-
høvdingeKarfik handelivdlo nunavtine
KutdlersaKarfia tamatumunfikut uvav-
tinut ikiutdluarmata. handelsinspektør
J. Holten Møllerip kussanaKissumik i-
liorfigåtigut igdlo tamåt issigingnår-
tikamiuk sordlo uningatinarneKåsa-
nersut uparuartutdluta, Erling Høegh
OKarpoK.
handelsinspektøre igpagssåne Dan-
markiliarpoK igdlut taortigingneKar-
nigssåne suliagssat kingugdlit isu-
mangnaeriartordlugit.
Fåreavlskatastrofen
savautigdlit ajunarnerat