Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
Ansvarlig for dette nr. — nr-mut Onga akissugss.: Hans Janussen
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
, , . , Nungme sinerissap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
„„„„ kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaKarneK uk..........kr. 37,50
... , namtigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Fåreholderne må have hjælp
H. J. Den grønlandske fåreavl er ble-
Vet ramt af den største katastrofe i
sin 50-årige historie. Det unge erhverv
har oplevet flere katastrofevintre. Med
en halv snes års mellemrum viste de
sig °g gjorde hver gang store indhug
1 bestanden. I år har det været særlig
slemt. Man regner med, at godt 2/3
af moderfårene — godt 30.000 — er
Sået til. Man ser så godt som ingen
lam, og på steder, hvor fårene gik og
græssede før i tiden, ser man kun uld-
totter hist og her. Man hører ingen
brægende moderfår, der tilkalder lam,
her i kådhed og leg er forsvundet for
Mødrenes syn.
Katastrofens følger kommer man til
at mærke i op til en halv snes år,
naener fåreholderne. Mange familier,
særlig de unge, kommer til at snøre
livremmen ind og slide og slæbe i
flere år, før deres erhverv begynder
at give overskud. Til trods for mørke
fremtidsudsigter har de ikke tabt mo-
het, og de skal nok komme på højkant
1§en, men de første par år bliver ikke
®orsomme.
Under fåreholdernes årsmøde kunne
man af og til spore en bitterhed over
myndighederne, der skal konfirmere
heres beslutninger, og der var util-
fredshed med KGH’s indhandlingspri-
ser på fåreholdernes produkter. Mon
det ikke er på tide, at fåreholderne får
større indflydelse på sager, der angår
dem selv. Og hvis det virkeligt er
sandt, at fåreholderne kun tjener en
halv snes kr. pr. lam, må indhandlings-
priserne sættes op.
Nu skal den grønlandske fåreavl
genopbygges. Et katastrofeudvalg ar-
bejder for tiden. Da de bedste og mest
indsigtsfulde mænd fra erhvervet er
medlemmer af udvalget, håber vi, at
udvalgets arbejde resulterer i regler,
der bliver medvirkende til at hindre
så slemme følger af katastrofer, som vi
har oplevet hidtil. Katastrofevintre
kan vi ikke helt undgå med det klima,
vi har heroppe.
Forbindelsen med de islandske fåre-
holdere, der blev etableret for fire år
siden, må udbygges. De grønlandske
fåreholdere har allerede haft gavn af
de islandske bønders erfaringer, men
de har meget mere at lære af dem.
En ubarmhjertig natur har knækket
et ungt erhverv, men Grønlands frieste
erhververe har ikke opgivet håbet
om at komme på fode igen. Hvis de
skal overvinde vanskelighederne hur-
tigst muligt, må de hårdest ramte have
en eller anden håndsrækning.
savautigdlit ikiortariaKarput
ff- J. Kalåtdlit-nunavtine savaute-
KarneK ukiune 50-ine ingerdlåneicar-
hermine ajunårnermik angnerpåmik
fcrKorneKarpoK. inussutigssarsiut nu-
f&K ukiunik ajunårfiussunik ardlaling-
nik misigivfiussarsimavoK. ukiut ku-
fif migssiliordlugit akugtutigissukor-
^lutik ukiordluit tåkutarput tamati-
Sut savarpagssuit toKunerinut pissu-
taussartut. ukioK måna ajunårneK
angnertoKaoK. nautsorssutigineicarpoK
savat arnavissat pingasungordlugit a-
yfgkåine avingnerinit mardlungnit a-
rherdlanerussut — 30.000 sivneKartut
• toKusimassut. savåncanik takug-
fsaussoKångingajagpoK, Kangalo savat
lvigartordlutik angalaorfigissartagåi-
Re savat mei'Kukumerne taimågdlåt
famane tamåne takugssåuput. savat
arnavissat piarKamingnik pinguardlu-
fik Kimagusimassunik ujardlertut
’bértorpalungnerinik tusagagssaicångi-
laK.
ajunårnerup kingunere ukiut Kulit
tikitdlugit misingnåsassut savautigdlit
isumaicarput. ilaKutarigpagssuit, pi-
nSårtumik inusugtut, ukiune ardla-
kngne atugardliordlutik sulipilugtari-
aKarput, taimailiornermik kingorna
aitsåt inussutigssarsiumingne sivne-
Kartortalerumårdlutik. sujunigssartik
faimak isumavdluarnaitsigigaluartoK
nikatdlorsimångitdlat, makeriungit-
sornaviångitdlatdlume, ukiutdle su-
^agdlit mardlugsuit nuånitsorsiorfigi-
savait.
savautigdlit ukiumortumik atautsi-
■hineråne kamagsimårutaussutut ma-
lungniutarpoK oKartugssaussut savau-
f'gdlit aulajanginerinik atugagsså-
ngortitsissugssat suliagssamingnik i-
sumagingninginerat. åma savautigdlit
|unissartagaisa KGH-mit akilerneKar-
arnerat namagigtaitdliutigineKarpoK.
PissariaKalinginerpoK savautigdlit ing-
mingnut tungassunik aulajangissarne-
liRe nangminérnerutilisavdlugit. ilu-
’Porpatdlo savautigdlit savåraK atau-
SeK 10 kr. migssiliuinardlugo iluanå-
1 utigissaråt, tauva akigititaussut Kut-
dlartariaKarput.
nunavtine savauteKarneK piorsar-
KlngneKésaoK. ajunårneK pivdlugo
lngmikut atautsimititaliat suliput. i-
nussutigssarsiumik tåussuminga i-
hgerdlatsivdluarnerpåt påsisimassa-
Karnerpåtdlo atautsimltartunut ilau-
Ssortaungmata neriutigårput suliap i-
herneriumårå maligtarissagssat måna-
ajunårtarnerit angnertoKissunik
lnguneKartarnerinik migdlisitsissug-
ssat. nunavta silåinå pissutigalugo u-
Uordlorujugssuarnerane ajunårtarne-
rit PingitsorneK saperpavut.
islandimiut savautigdlit atåssute-
Karfiginerat ukiut sisamat matuma su-
fornagut pilersoK agdlilertariaKarpoK.
kalåtdlit savautiligtavta islandimiut
naussorigsaissut misiligtagaisa ilait i-
luaKutigerérpait, sulile iliniagagssa-
KarfigeKait.
pingortitarssup nakigtaitsup inussu-
tigssarsiut pilerdlåK sapilersiussara-
luarå nunavtine nangminerssordlutik
inussutigssarsiortut nangminerssor-
nerssaisa makerKingnigssartik neriu-
tigiuarpåt. ajornartorsiutitik piårner-
påmik anigusagpatigik ajunårnermit
ei'Kugausimanertait ikiorsertariaKar-
put.
Torskeindhandlingen
9 pct. under sidste års
Dobbelt så stor tilbagegang for
linebådene.
Totalindhandlingen af torsk har i
tiden 1. januar — 15. juli vist en til-
bagegang på 1.019 tons eller 9,1 pct. i
forhold til samme periode sidste år.
Holsteinsborg har alene haft en til-
bagegang på 1.070 tons eller ca. 50 pct.,
mens den største fremgang blev note-
ret i Sukkertoppen med 580 tons. Den
forholdsvise fremgang har imidlertid
været langt større i Nanortalik — ca.
150 pct.
Ialt er der til saltning blevet ind-
handlet 2.528 tons, til tørring 469 tons
og til filettering 7.205 tons, Hvilket er
hhv. 26.297 og 696 tons mindre end i
1966.
I Nanortalik er der blevet indhand-
let 514 tons, hvilket i forhold til 1966
er en fremgang på 306 tons, i Juliane-
håb 1.053 tons, en fremgang på 81
tons, i NarssaK 366 tons, en tilbage-
gang på 180 tons, i Frederikshåb 785
tons (-r- 533), Godthåb 484 tons (-r- 128),
Godthåb Fiskeindustri 2.877 tons
( + 30), Sukkertoppen 2.728 tons ( +
580), Holsteinsborg 1.095 tons (-r- 1.070),
Egedesminde 166 tons 44), Godhavn
ingen indhandling mod 4 tons sidste
år, Angmagssalik 134 tons (-^ 57).
Linebådenes andel i indhandlingen
var 1.218 tons eller 11,9 pct. mod 1.515
tons svarende til 13,5 pct. af den totale
indhandling i 1966. Tilbagegangen i
linebådenes indhandling er 297 tons
eller 19,6 pct., dvs. mere end dobbelt så
stor som den samlede indhandlings-
tilbagegang.
Erik Egedemik erKainiainerit
landsrådimut ilaussortaK Erik Ege-
de arfiningornerme julip 29-åne unu-
kut toKuvoK Dronning Ingridip nå-
parsimaviane, Nungme, julip Kulingi-
luåne aulisariuminik angalaortitdlune
angnertumik avKunartitemerme ki-
ngorna. Erik Egede 43-nik ukioKar-
dlune toKuvoK.
Erik Egede angatdlåmine inugtane
ilagalugit savautigdlit Narssame ukiu-
mortumik atautsimlneråne peKatau-
ssunik K’agssiarssungmut Igalikumut-
dlo putdlåssisimavoK. NarssaK sømi-
linik 6—7-nik Kimåkaluardlugulo a-
ngatdlatåt kagssormut aporsimavoK
pramerssuit mardluk kalitaussut a-
ngatdlat sukasumik sangutiniagaussoK
kigaitsuinarmik sangutisimangmåssuk.
tamatuma nalåne Erik Egede maski-
naKarfingmisimavoK. aporneK sujor-
Kutdlugo motorilerissup takusimavå
Erik Egede motorip saniane igsiassoK
oliamut sukuluiaut saligdlugo.
isumaKartoKarpoK pujortuléraK a-
pormat upisimassoK. navssårineKarsi-
mavoK motorip kauvigtorssuata så’tu-
ngåne kivgusimassoK angnertorujug-
ssuarnik arKunartitersimavdlune.
Narssame nåparsimavérKamut inger-
dlåneKarpoK tåssane suliarineKarKår-
dlune, uvdlutdlo ardlalialuit tamatu-
ma kingorna Grønlandsflyp helikopte-
riutånik Dronning Ingridip nåparsi-
mavianut Nungmut ingerdlåneKarpoK.
politit misigssuinermingne påsisi-
mavåt angatdlat teknikimut tungassu-
tigut akornuteKångitsoK, åmalo Erik
Egede angatdlåmilo inugtaussut aju-
nårnerup nalåne aulakorsimångitsut.
Erik Egede landsrådimut ilaussor-
tausimassup piniartup Otto Egedep,
Narssame najugaKarsimassup, emerå.
efterskolime højskolimilo atuarnerme
kingorna savautilingorpoK Ivssormiu-
ne Narssap K’agssiarssuvdlo akorna-
nitume nunaKalerdlune. sorssungne-
rup kingorna DanmarkiliarpoK nunau-
teKarnermik iliniariartordlune, tama-
tumalo kingorna ukiut ardlalialungor-
tut Narssamut uterpoK savauteKarner-
me saniatigut aulisarneK ingerdlati-
lerdlugo. tåssanititdlune politikimut
tungassunik sulilerpoK, sujugdlermik
kommunalbestyrelsimut ilaussortatut
kingusingnerulårtukutdlo kommunal-
bestyrelsime sujuligtaissutut. 1959-ime
landsrådimut KinigagssångortipoK Ki-
nigauvdlunilo, 1963-me KinigaorKig-
poK, upemårdlo åma KinigaorKigdlune
taimalo Narssame tatigineKarnine ug-
pernarsardlugo.
uvdlune måkunane norgemiut ilisi-
massagssarsiortue, sujulerssortigalugo
naussulerinerme professoriussoK, stor-
tingimut ilaussortaK Olav Gjærevoll
J A. D. Jensenip nunatainiput naussu-
nik sugdlinernigdlo pingårtumik mi-
sigssuiniardlutik.
ilisimassagssarsiornermut pissutau-
vok Norgep KåKaisa naussuisa, tai-
mågdlåt Kalåtdlit-nunåne Amerikav-
dlo issigtortaine åsseKartut, nalorni-
ssorsimatitsinerat. professor Gjære-
voll isumaKarpoK Norgeme naussut
tåuko ukiut sermerssuaKarfit anigor-
simasinaugait nunatane, sordlule Ka-
låtdlit-nunåne nunatat ilaisa naussui-
sa sermerssup nigdleKissup silåinå a-
nigorsinaussarsimagåt. taimåitumik
naussut J. A. D. Jensenip nunataini-
tut, åmalo inuniarnermingne atugari-
ssait misigssorumasimavai isumane
ugpernarnersoK imalunit ugpernångi-
nersoK påsiumavdlugo.
J. A. D. Jensenip nunatai 1878-ip ki-
ngornatigut tungmarneKarsimångit-
dlat, tåssa J. A. D. Jensen (Bildsøe-p)
sermerssuarme ilisimassagssarsiortit-
dlune KåKat ilait sermeKångitsut på-
1963-ime KGH-p Styrelsesrådianut
ilaussortat ilåtut landsrådimit Kiner-
neKarpoK tamatumungalo peKatigitit-
dlugo Grønlandsrådimut ilaussortå-
ngordlune. ukiune ardlaKartune åma
savauteKarneK pivdlugo ingmikut a-
tautsimitartune landsrådip sivnissorå.
ukioK måna nunavtine savautigdlit
peKatigit suleKatigigsut sujuligtaissu-
åtut KinerneKarpoK, åmalo savautig-
dlit ajunårnerssuat pissutigalugo ing-
mikut atautsimititalianut sujuligtai-
ssungordlune.
Erik Egedep Kimatarai nulé Kitor-
natigdlo arfinigdlit.
landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh Erik Egedep toKunerane erKai-
niutinik imåitunik OKauseKarpoK:
Erik Egede toKuvoK — nunavtinut
ånernaKaoK Kalåtdlit-nunåta ernerisa
måna sujuarsarniamivtine ilunger-
sornivtinilo atorfigssaKartinerpaussav-
ta ilåt pérutariaKarsimangmat.
uvangalo nunavta nangminerdlo a-
liasungnerput måna oKausertalertug-
ssaugavko erKarsautinik agssuardler-
sunik aperKutinigdlo akineKarsinåu-
ngitsunik inunivta pissugssatdlo nå-
lagåt sågfigingnissuteKarfigingitsorsi-
nåungilara aperKutigalugo suna piv-
dlugo uvdlune taimak ilungersomar-
toKartigissune angut atorfigssaKartit-
dluangågarput ånaissariaKarigput. E-
rik Egede landsrådime ilaussortaussu-
nit kisime kujatåne savautigdlit aju-
nårsimaKissut ikiorserneKarnigssånik
inersussisinausimavoK. inutigssarsior-
tunut tåukununga asangningnera er-
KUgaisimanerinilo artornaKissume mi-
sigingneKatiginigsinåussuseK lands-
rådime kisermåusimavå. tamatumalo
tungåtigut suj unersutigisinausimassai
landsrådime pingitsomeKarsinausimå-
ngikaluarput. tamåkulo pivdlugit Erik
Egedep toKuneragut nunarput angeKi-
ssumik ånaissaKarpoK.
Erik Egede inugtut nålagkersuissu-
tutdlo nangminerissamik isumaligtut
ikinguteKardlunilo akerdleKartarpoic,
inungme atarKinåssutånut ilisarnau-
tauvoK nangminerissamik isumaKar-
neK. uvdlumikut pérungnerane ta-
mavta kikugaluartugut isumaKatigl-
ssuteKarsinauvugut Kalåtdlit-nunavta
ernerisa pitsaunerpåt ilåt ånaineKar-
toK. inussutigssarsiutimine nålagker-
suissututdlo eKingnåissutsimigut i-
nuiait kalåtdlit mingnerungitsumigdlo
inusugtut ajoKersutarsimavai Kalåt-
dlit-nunavta sujumut avKutigsså tå-
ssåusassoK suliuarneK nakimaitsuneK
sisimangmagit. navssårisimavai nau-
ssut åssigingitsut umassutdlo ilait pi-
ngasut, tåssa ausiait mardluk Kupa-
lorarssugdlo. kisiåne Jensen ilagissai-
lunit naussulerinermik angnertumik
påsisimassaKångitdlat, taimåitumigdlo
nunatat naussue pivdlugit ilisimassat
uvdlumikut angnikitsuinåuput.
norgemiut ilisimassagssarsiortue, i-
låtigut aningaussalersorneKartut Nor-
geme ilisimassagssarsiornermut suju-
nersuissarfingmit, professor Gjære-
voll-ip saniatigut pingasunik ilaussor-
taicarput, tåukulo Kavdlunårtatuaråt
J. A. D. Jensenip ernutanciutå, maski-
nanut iliniartoK Jens Fogh, igassuju-
tigalune tamalånik atorfilik, åma
Bjørn Reese, 1962-ime Angmagssaling-
mit Nungmut itivitoK Bjørn Staib ila-
galugo. åssilissutut sermerssuarmigdlo
ilisimassaKardluartutut sulivoK. ilisi-
massagssarsiortut sisamagåt naussu-
nut misigssuissarfingme ikiortaussoK
Leif Ryvarden.
tåuko sisamat, atausingormat ting-
missartuarKamik åtartugkamik Påmi-
unit anguniagkamingnut ingerdlåne-
Kartut, neriugput suliagssartik nåmag-
sisinåusavdlugo uvdlut 7—8 ingerdla-
nerine. sisorausersordlutik sinerissa-
mut utertugssåuput tåssångånitdlo a-
ngatdlémik Påmiunukåsavdlutik, au-
gustivdlo 17-iåne Kununguamut ilauv-
dlutik Kangerdlugssuarmukåsåput.
sujunigssamilo iluanårnigssamik ilu-
atsingnigssamigdlo Kularutigingningi-
neK ajornartorsiuterpagssuarnigdlunit
nalåineKartåsagaluaruvta. Erik Egede
ukiune 16-ine nålagkersuinerme suli-
sinausimanermine, sujugdlermik kom-
munalbestyrelsime kingornalo lands-
rådime takutitarsimavoK angutauv-
dlune sagdliuniarumatungitsoK sila-
tordlo. erKaimavara ukiut arfineK-pi-
ngasut matuma sujorna landsrådime
sulinine autdlartikamiuk KanoK tunu-
arsimårtigisimassoK. påsisimavå ind-
nerup inatsisaisa ilagigåt iliniarKårta-
riaKarneK kingorna sulisinaulerumav-
dlune. taimåitumik nålagkersuinerup
iluane Kagfagkiartorsimanera imåisi-
mavoK nunavtine nålagkersuinerme
angutit sagdlerpårtaisa ilagilersimav-
dlugo.
landsrådime avdlamik taorserne-
Karnigsså ajornakusortorujugssusaoK.
erKaineKarnerale ilumorutdlugo atar-
Kinartutiniåsaguvtigo tauva maligag-
ssaussutut takutinera uvagut sule i-
norKussaussugut erKaimétuinardlugo
malingniartariaKarparput, tåssa nuki-
vut tamaisa atordlugit nunarput su-
jumut ingerdlåniåsavdlugo najonui-
tagssat nålagkersuinerme sulinermine
suleKatauvfigisimassai atordlugit må-
na sujunertaungmat nunarput sujua-
riartusassoK. tamavta ilungersordluta
sulinivtigut ajornarsiutinik aliasung-
nernigdlo avdlåt KanoK agtigissunik
naléuneKartåsagaluaruvta tåuko uni-
ssutigisanagit.
Erik Egedep erKaineKarnera tåmar-
naviångilaK atarKineKartuåsavdlunilo
nunavtine tamarme.
landshøvdinge N. O. Christensen i-
ma OKauseKarpoK:
— landsrådimut sujuligtaissusima-
ssutut nålagauvfiuvdlo Kalåtdlit-nu-
nåne OKartugssautitainut sivnissutut
Erik Egedep toKunerane aliasungår-
nerput måna OKautigåra.
Erik Egede sulinermine tamane a-
tarKineKardlunilo nuånarineKarpoK.
erKigsisimavdlune sulivdluarnermi-
gut tamatigutdlo aulajaitsunik isuma-
Kartarnermigut sule inusugkaluardlu-
ne politikererssdvoK.
landsrådimik suleKateKartut tamar-
mik ukiune aggersune toKunera agsut
misigisimåsavåt, maKaissineKåsaKaor-
dlo.
erKaineKarnera atandnartutisavar-
put.
atausingormat uvalikut Nup OKalug-
fiane nålagiaKatigingnerme Erik Ege-
dip ilagissai, ikingutai ilisarisimassailo
Nungme najugaKartut inuvdluancu-
ssiput, tamatumalo kingorna igdlerfia
umiarssuarmut ikiartorneKarpoK Nar-
ssamut ilineKarfigssånut ingerdlåne-
Kåsangmat. palase John Petrussen o-
KalussivoK.
Erik Egedep
kingorårtai
Erik Egedep sivnissugsså sujugdleK,
polité Niels Holm, NarssaK, måna
landsrådimut ilaussortavingorpoK o-
Kalugsinautitauvdlune taissisinauti-
tauvdlunilo. Niels Holm 1936-me inu-
ngortuvoK, 1956-ime nunavtine politi-
ne sulilerdlune mardloriardlunilo
Danmarkime politit atuarfiåne atuar-
tarsimavdlune. Nungme, Ausiangne
K’aKortumilo polititut sulisimavoK,
sujornalo augustime Narssamilerdlu-
ne.
Narssame politéKarfik K’aKorturne
politéKarfingmut atavoK, pilerssåruti-
gineitarpordle NarssaK ingmikut poli-
téKarfingusassoK Niels Holm pissor-
taralugo.
KGH-p Styrelsesrådiane Erik Ege-
dep kingorårtigsså niuvertoK Kaj Na-
rup, Nuk, landsrådip sivnissorilerpå,
skoleinspektørilo Marius Abeisen, Na-
nortalik, savautigdlit pivdlugit ingmi-
kut atautsimltartune landsrådip siv-,
nissigilerpå.
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
OKalugtarfup nQtal
Harmonikaer
suputaussat
Guifaror
gultarit
Mundharmonikaer
Kanerssorfssat
Alle ordre ekspederes
omgående
plnlagkaf lamarmik ernlnavik
nagsiuneKéséput
Forlang gratis kafalog
katalog akeKéngilsoK
pinlarniaruk
nunatat naussunik
ånagtitsisimanerdlutik?
it