Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 5

Et svar på tiltale
r- —------------------
Fra
LÆSERNE
Medborgere
De tanker, som Sakæus Eliasen be-
skæftiger sig med i Grønlandsposten
nr- 12, er sandsynligvis tanker, som i
stor udstrækning dækker den grøn-
landske befolknings syn på de fra det
sydlige Danmark udsendte arbejdere.
Man er nok indforstået med, at for
at Grønland inden for et overskueligt
tidsrum skal nå op på et kulturelt
stade, der svarer til de omgivende
lande og landets mulighed, så er det
nødvendigt at gøre brug af arbejdere
fra det sydlige Danmark. Men man
synes ikke om, at de præmieres. Men
det er ikke rigtigt, at disse arbejdere
Præmieres for at tage til Grønland.
De udsendte arbejderes timelønninger
er ikke større end de ville være i
Syddanmark, men så har de til gen-
Sæld flere af dem.
løvrigt kunne S. Eliasens læserbrev
°Sså have været skrevet i det sydlige
Danmark af en lavtlønnet, rettet imod
de højere lønnede. Vi har dernede
100.000 arbejdsmænd, der arbejder for
8>05 kr. i timen, og det er tvivlsomt,
°rn nogen grønlænder vil bytte med
en af disse. Man kan mod syd se en
fattigdom, der er lige så hjertegri-
bende som den, man kan se på Grøn-
land. Ligelønskravet er altså ikke no-
Set specielt grønlandsk, men hvad der
end kan siges for eller imod den ulige
l0n, så er den en belastning for det
gode forhold mellem Grønland og Syd-
danmark.
Det kan skabe depression, bitterhed
eller had, når en grønlænder arbejder
fælles med en syddansker og får min-
dre for sit arbejde. De skriftkloge kan
ikke forlange, at den almindelige,
Jævne grønlænder skal have indsigt
1 de juridiske og økonomiske spids-
findigheder, der er årsag til dette.
og udsendte
Hvem forstår i det hele taget føde-
stedskriteriet, som er et typisk eksem-
pel på en harmonikalov, der ikke, som
Jens Chemnitz mener, er en ligegyl-
dig lov, fordi den er gennemhullet,
men er en direkte skadelig lov, fordi
det sandsynligvis er de fattigste af
grønlænderne, der rammes af den.
Et andet spørgsmål er, hvorfor vi
til dels skal lokkes herop. Det er slet
ikke fordi vi har noget imod vore
nye medborgere. Vi vil endda meget
gerne i forbindelse med dem, men
vort kendskab til selve Grønland er så
kold, så kold. Vi går dernede og tror,
at Grønland er bare sne, is og kulde.
Vi aner intet om, hvor smilende den
grønlandske sommer kan være, at ikke
hele Grønland er polarland, men at der
for 600 år siden græssede køer på
engene i Godthåbfjorden, og at det
var vore forfædre, nordboerne, der
fældede den smule skov, der var på
Grønland.
Det er opdagelsen af det smilende
Grønland, der er den virkelige præ-
miering samt en revidering af vor op-
fatelse af grønlænderne. Vi opdager,
at grønlænderne ikke er et underkuet
kolonifolk, men et folk, der sandsyn-
ligvis i næste generation vil sige til
os fra det sydlige: — Kom blot og be-
søg os, og arbejd for os. I er velsete
og afholdte gæster, men husk, at det
er os, der bor her og os, der regerer
landet!
Når man ser de små grønlænder-
purke spankulere rundt med næsen i
sky eller de unge knøses selvbevidste
optræden, så får man ikke indtryk af,
at grønlænderne føler, at de er ringe-
agtede medborgere.
Edvin Nilsson,
Godthåb.
I et læserbrev i A/G, der udkom
den 8. juni, blev KNAPP kritiseret.
Der står bl. a. „at man ikke læn-
gere kan betegne den form, KNAPP
bliver drevet på for tiden, som til-
fredsstillende, og at vi i dag står
langt tilbage i forhold til andre sam-
menslutninger". De ansvarlige ledere
hos KNAPP blev tit kritiseret, før
sammenslutningen fik en ny status.
Kritikken er ikke forstummet, og vi
vil høre kritiske bemærkninger også
i fremtiden. Man hører aldrig om de
positive resultater af bestyrelsens ar-
bejde.
Jeg synes ikke, at vi i dag står langt
tilbage i forhold til andre sammen-
slutninger. KNAPP’s udtalelser bliver
som regel hørt i landsrådet, og vi
støtter landsrådet igennem vore bi-
drag, der bliver drøftet under sam-
lingerne. Vor sammenslutning har
også en stor andel i fremgangen af det
grønlandske fiskeri, selv om nogle af
vore medlemmer, der er tilfredse med
de hidtil anvendte fiskeredskaber, tit
er imod os.
Der blev nævnt, „at KNAPP’s love
ikke er gode nok“, og at dette bl. a.
skulle hindre en gnidningsfri gang i
arbejdet. Når man tillader sig at frem-
komme med en sådan udtalelse, må
man læse vore nye love, der trådte i
kraft efter nyorganiseringen, grundigt.
De nye love er meget bedre end de
forrige, og man må ikke fortsat afvise
dem, blot fordi man stemte imod, da
de skulle træde i kraft. De nye love
gav medlemmerne rundt på kysten
større pligter, og blot man følger dem
nøje, kan medlemmerne, der bor i de
forskellige områder, hver for sig få
større udbytte af dem end de tidligere.
Til næste kongres, bliver der nok kun
få rettelser, der skal foretages. Det
gør man med alt nyt. Lad mig nævne,
at vore love er blevet til i samarbejde
med den første grønlandske jurist.
Brevskriveren nævner herefter, at
hovedbestyrelsen arbejder alt for
usmidigt. Vi modsiger ikke kritikerne
blot for at beskytte os.
Hvis formanden skulle have arbej-
det alt for usmidigt, er grunden denne:
Han udfører arbejdet ved siden af sit
erhverv, uden at oppebære et honorar,
han kan leve af. Formands-arbejdet
er ikke ligetil. Et arbejde, der kræver
hjerne-arbejde, og et arbejde, der i
sig selv kræver en mandsindsats fuldt
og helt.
Det var skuffende for os allesam-
men, at KNAPP ikke fik en repræsen-
tant i landsrådet. Det er ikke alene
bestyrelsen, der må lastes derfor. Reg-
lerne om tillægsmandat-ordningen
fremkom på et meget sent tidspunkt,
grundet vore dårlige kommunikations-
midler og vinteren. Hvis vore med-
lemmer havde haft respekt for deres
sammenslutning og af ærlig vilje
havde støttet den, ville de vist ikke
bagefter blot vaske deres hænder og
sige: — Det var ikke vores skyld, at
vi ikke fik en repræsentant i lands-
rådet. Det var meget tydeligt under
valget, at mange af vore medlemmer
var under indflydelse af kandidater,
der påberåbte sig at ville støtte alle
indbyggere. Men til næste valg bliver
vor sammenslutning mere slagkraftig.
Jeg vil understrege, at vi slet ikke er
bundet af forudfattede meninger, og
jeg modsiger meget stærkt påstanden
om „vi alene vide“-mentaliteten. Vi
arbejder efter sammenslutningens love.
Det var i 1964-kongressen, at kreds-
fordelingen blev godkendt. Et af go-
derne ved nyordningen er, at vi nu i
hver kreds vælger medlemmer til ho-
vedbestyrelsen og prisudvalget. Med-
lemmerne til disse to instanser blev
før valgt af kongresdeltagerne. Vi ved,
at det koster penge at have selvstæn-
dige kredse, men denne ordning med-
fører større forpligtelser. Jeg synes
ikke, at vi skal efterabe andre sam-
menslutninger, der udfører oplysende
arbejde, i deres opbygning. Vor sam-
menslutning har relation til erhverv
og pengeøkonomi.
Brevskriveren mener, at hovedbe-
styrelsesmedlemmerne må bo i en by.
Men en af uklarhederne i hans tanke-
gang er, at han gerne ville have, at
Nord- og Sydgrønland kun bør have
een repræsentant hver". Jeg tror, at
det er farligt at realisere hans forslag
med hensyn til sammensætningen af
hovedbestyrelsen. Da Grønlands kyst
er så lang og vilkårene for fiskerne
er så forskelligartede, ville endnu
mange flere føle sig forbigåede, hvis
alle hovedbestyrelsesmedlemmer skulle
samles i een by. Dette må man tænke
godt igennem både i Nord- og Syd-
grønland — og iøvrigt alle steder, hvor
vi har medlemmer.
I vort arbejde stræber vi efter at
gavne både fiskere og fangere. Under
møderne har vi gang på gang brugt
vore kræfter for at forbedre vore kår,
og vi tænkte aldrig alene på dagen i
dag, men også på fremtiden.
Jeg tror ikke, at vi holder kongres i
sommer, da en kongres vil kræve store
forberedelser. Vi må også tænke på
sammenslutningens formåen med hen-
syn til økonomien. Da jeg blev for-
mand under kongressen i 1964, mødte
jeg vanskeligheder gang på gang, fordi
vor sammenslutning ikke havde flere
penge. Nu, da KNAPP er ved at rejse
sig igen økonomisk, må vi ikke ofre
vor sammensparede kapital, og jeg
foreslår, at vi holder kongres i 1968.
Niels Heilmann,
formand for KNAPP.
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLOISI emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 8244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
Orientering fra BIKUBEN
Mellem Bikuben og Den Kongelige Grønlandske Handel er indgået
en samarbejdsaftale, hvorefter Handelen fra 1. juli 1961 for BI-
KUBEN ved handelsstederne i Grønland vil foretage følgende
ekspeditioner:
Ekspeditioner af såvel almindelige Bikubebøger som Bikube-
bøger på opsigelse.
Ekspedition af børne- og alderdomsopsparingskonti.
Ekspedition af checkkonti.
Indbetalinger på lån. Salg af sparemærker.
Ønsker man at oprette en konto i Bikuben, kan man henvende sig
på handelsstedets kontor og anmode om oprettelse af en konto i
Bikuben.
Der kan vælges mellem:
a) Almindelig Bikubebog forrentes m. 33/4°/o p. a.
b) Bikubebog på 3 mdrs. opsigelse. -do- 5V4%p. a.
c) Bikubebog på 6 mdrs. opsigelse. -do- 6V4°/op. a.
d) Checkkonto -do- 2 °/o p. a.
Skal De hæve på Deres konto i Bikuben, henvender De Dem ligeledes på handelsstedets kontor
medbringende Bikubebogen
De får gode renter aj pengene, når De har en konto i
BIKUBEN for hele Grønland
5