Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 23

Omkom 79 Fjorden...
Jørgen Brønlunds sidste dagsbogsoptegnelse er det eneste vidnesbyrd om
den skæbne, der ramte Mylius-Erichsen og Høegh-Hagen for 60 år siden.
To tidligere medlemmer af slædepatruljen Sirius, kaptajn Preben Andersen,
Viborg, og oversergent L. J. Christiansen, Holstebro, vil som meddelt forsøge at
finde forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen og premierløjtnang Niels Peter Høeg-
Hagens sidste hvilested i Lamberts Land. Sammen med Jørgen Brønlund fandt
de to polarforskere døden for 60 år siden efter utrolige lidelser under forsøget
Pn at sætte slutstenen på udforskningen og kortlægningen af den grønlandske
østkyst.
Den ekspedition, der var blevet ud-
sendt med dette formål for øje —
Danmarks-ekspedit ionen — omfattede
foruden lederen Mylius-Erichsen 27
medlemmer, deriblandt de tre grøn-
lændere Jørgen Brønlund, Hendrik
Disen og Tobias Gabrielsen.
Efter en meget vanskelig sejlads
gennem pakisen gik ekspeditionsski-
bet — en i Norge købt sælfangerdam-
Per, der havde fået navnet „Danmark"
~~ omkring midten af august 1906 i
havn lidt inden for Kap Bismarck på
l63/4 n. br.
Det besluttedes at blive ved denne
havn, som man gav navnet Danmarks
Havn, og her blev straks travl virk-
somhed med at bygge huse, undersøge
omegnen, ved jagt at indsamle hunde-
foder, træne til slæderejser o. s. v.
Hovedvægten blev iøvrigt lagt på kar-
tografiske arbejder samt udlægning
af depoter mod nord, og her viste Jør-
gen Brønlund sine fremragende evner
som slædefører og rejseledsager, hvor-
for han blev udset til at følge Mylius-
- Unge fåreholdere
fortsætter erhvervet
Der var flere talere under de syd-
grønlandske fåreholderes fest i Nar-
ssaK forsamlingshus den 8. juli. Næst-
formand for De samvirkende Fåre-
holderforeninger Hanning Høegh (der
afløste Erik Egede som formand efter
hans ulykke) sagde bl. a.: — Vi kan
ikke magte at genopbygge vort er-
hverv, der er gået stærkt tilbage, hvis
Vl ikke arbejder sammen med vore
husmødre. Fåreholder-hustruer, Jeres
hiamd er ikke fastlønnede. For at I
endnu i højere grad end før kan støtte
Jeres mænd, agter vi at arrangere et
kursus for Jer i august måned. Kur-
set foregår i Uperniviarssuk, og emnet
er> hvordan man bedst kan udnytte
slagtelam. Alle, der har lyst til at del-
fage i kurset, kan tilmelde sig hos et
af bestyrelsesmedlemmerne.
Foreningens tidligere formand igen-
hem mange år, Peter Motzfeldt: — Jeg
vil gerne sige mange tak for de fede
ar, der er gået — de år, hvor vi har
drevet fåreavl i godt fællesskab. Jeg
havde håbet, at den nye formand
kunne have overtaget arbejdet på de
samme, lette vilkår, som jeg havde i
mm formandstid. Men da dette er
omuligt, håber jeg, at vi genopbygger
vort erhverv i endnu større fællesskab.
Landsrådsmedlem Marius Abeisen,
der overværede den åbne del af mø-
det, sagde bl. a.: — Da vi overværede
Jeres møde i går, forstod vi, hvor stor
eh katastrofe, X har lidt. I må ikke give
°P. vanskelighederne er til, for at man
kan overvinde dem. Det er mit håb, at
1 ikke går i stå, og at I tager fat igen
med fornyede kræfter. De oplysninger,
vi har fået under mødet, skal vi vide-
rebringe både til landsrådet og Grøn-
landsrådet.
En af de unge fåreholdere, Chr.
Motzfeldt, sagde bl. a.: — Vi unge, der
af alle bliver betragtet som erhvervets
støttepiller i de kommende år, har lidt
ei alvorligt knæk. Til trods herfor har
vi et godt grundlag til at bygge videre
På, idet vi kan fortsætte arbejdet ved
at støtte os til den ældre generations
erfaringer. Alle i Grønland er utilfredse
æed for små lønninger og priser. Jeg
vil gerne bede Jer unge fåreholdere om,
at I ikke standser på grund af en så-
han utilfredshed. De ældre har vist os,
at man kan opnå gode resultater i vort
land, blot man har en god vilje, og det
er det, der skal styrke os i vort ar-
bejde.
Jens Simonsen (medlem af bestyrel-
sen): — Sidste vinters oplevelser har
Sivet os unge mest anledning til at
tøle os skamfulde mere end nogensinde
tør. Alligevel synes vi ikke, at vi skal
flytte til byerne for at finde et andet
mhverv. Selv unge fåreholdere, der
d°r helt alene på de afsidesliggende
steder, ønsker at vende hjem.
Hbel Kristiansen: — Det er glæde-
•tgt at høre, at ungdommen er villig
tu at videreføre et erhverv, vi ældre
bar forsøgt at røgte efter bedste evne.
JeS tvivler ikke om, at vi endnu en-
gang opnår gode resultater, blot myn-
dighederne og fåreholderne arbejder
Sammen i fuld tillid til hinanden.
Erichsen og premierløjtnant Høeg-
Hagen på deres færd nordover til
Kap Glacier i foråret 1907.
DEN FØRSTE FEJLTAGELSE
Efter forskellige mindre sikrings-
ekspeditioner drog den 28. marts 1907
en lang kæde bestående af 10 tungt
belæssede hundeslæder i 4 hold under
Mylius-Erichsens ledelse mod Grøn-
lands nordspids. Efterhånden som de
arbejdede sig frem, blev der anlagt
depoter med proviant til hjemrejsen,
og de derved tiloversblevne slæder
sendtes påny sydefter.
Det var meningen, at Mylius-Erich-
sen med Høeg-Hagen og Brønlund
ville arbejde sig op til den formodede
Pearykanal og det punkt, Kap Glacier,
hvor amerikaneren Peary havde væ-
ret i 1892 og 1895, medens kaptajn
I J. Koch, assisteret af den i ekspedi-
tionen deltagende kunstmaler Aage
Berthelsen og grønlænderen Tobias,
skulle sætte over kanalen til det nord-
for liggende Peary Land og berejse
dette til det punkt, Kap Bridgeman,
hvortil Peary var nået i året 1900.
Disse to afdelinger arbejdede sam-
men på at nå nordefter, og begge led
dag efter dag skuffelser, idet landet, i
stedet for som antaget at bøje af mod
nordvest, stadig fortsatte i nordøst-
lig retning, således at den vejlængde,
hvorefter provianteringen var bereg-
net, forlængedes betydeligt og derved
gjorde sandsynligheden for at nå må-
let mindre. Endelig passeredes landets
nordøstpynt, som viste sig at ligge
ca. 260 km længere mod nordøst end
antaget. Her nedlagdes det sidste de-
pot, og nogle dage efter skiltes de to
afdelinger.
DEN ANDEN FEJLTAGELSE
Mylius-Erichsen fulgte kystlinien,
som han antog måtte føre ham hen
imod Kap Glacier, medens Koch med
sine ledsagere drog videre mod nord
med al udsigt til at måtte leve på sul-
tekost, inden de nåede tilbage til de-
potet.
Mylius-Erichsens antagelse var des-
værre fejlagtig. Efter i lang til at have
arbejdet sig frem langs kysten viste
det sig, at de, i stedet for at være i
kanalen, var kommet ind i bunden af
den ca. 200 km lange fjord, Danmarks-
fjorden, hvorfra de møjsommeligt
måtte arbejde sig tilbage igen langs
fjordens vestre kyst. Ud for den yder-
ste pynt, Kap Rigsdagen, ville skæb-
nen, at de den 27. maj mødte Kochs
hold, som lykkeligt og vel havde løst
den stillede opgave, idet de havde
nået Kap Bridgeman og hjembragte
Pearys dersteds deponerede beretning
samt havde kortlagt nordøstkysten og
østkysten af Peary Land, hejst flaget,
taget landet i besiddelse og kaldt kyst-
strækningen Kong Frederik den VIII’s
Land. De havde været så heldige at
støde på moskusokser og havde derved
fået proviantbeholdningen forøget så
meget, at de uden at lide nød var nået
til og endog forbi rejsens mål, med
andre ord, Grønlands omrids var be-
stemt, og holdet var nu på hjemrejse.
DEN TREDIE FEJLTAGELSE
Det aftaltes, at Mylius-Erichsens af-
deling på grund af den store forsin-
kelse, som Danmarksfjorden havde
forvoldt, skulle vende tilbage sam-
men med Kochs afdeling, men i løbet
af natten var Mylius-Erichsen og
Høeg-Hagen gået til fjelds, de havde
fået overblik over landet vest efter,
antog, at den resterende kyststræk-
ning kunne berejses på nogle dage,
og besluttede derfor at gå videre mod
vest, medens Kochs afdeling straks
tiltrådte hjemrejsen og efter en be-
sværlig og farefuld rejse nåede til-
bage til skibet efter en fraværelse på
88 dage.
Mylius-Erichsen og hans to rejsefæl-
ler opholdtes imidlertid ved kortlæg-
ning til slutningen af juni, og da sne-
smeltningen på dette tidspunkt hin-
drede deres tilbagerejse, måtte de blive
over 125 danske mil eller næsten 1000
km fra skibet praktisk talt uden pro-
viant og petroleum og alene henvist til
jagtlykken, og de var derfor allerede
afkræftede, da de den 19. oktober be-
gyndte tilbagefærden med 4 hunde.
UNDSÆTNING MISLYKKEDES
Da Mylius-Erichsens afdeling ikke
kom tilbage, blev alt sat ind på at
bringe den undsætning. Længere som-
merrejser var umulige i disse egne,
men i slutningen af september, da is-
laget var begyndt, afgik fra skibet
en undsætningsekspedition på flere
slæder nordpå for at komme det ikke
hjemvendte slædehold til hjælp, men
denne ekspedition blev på omtrent 80°
n. br. standset af åbent vand inde ved
kysten og kom tilbage en af de første
dage i november uden at have fået for-
bindelse med de savnede.
I løbet af måneden suppleredes de-
poterne mod nord for at sikre Mulius-
Erichsens returnering, og efter at solen
påny var kommet på himlen, drog
Koch den 10. marts 1908 igen af sted
for at forsøge undsætning, men her-
med udtømtes også ekspeditionens sid-
ste rejsekraft, idet 20 af de resterende
28 hunde og det bedste materiel med-
gik til rejsen.
FRYGT BLEV TIL VISHED
Det lykkedes Koch ved det på Lam-
bergs Land udlagte depot at skaffe sig
vished om den sørgelige skæbne, som
havde ramt kammeraterne, idet liget
af Jørgen Brønlund fandtes her i en
kløft. Ved hans lig fandtes Høeg-Ha-
gens omhyggeligt tildækkede kortskit-
ser visende resultatet af de fortagne
undersøgelser samt Jørgen Brønlunds
på grønlandsk førte dagbog. I denne
læstes følgende beretning på dansk:
Ankom 79 Fjorden efter forsøg
Hjemrejse over Indlandsisen i Novem-
ber Maaned. Jeg kommer hertil i af-
tagende Maaneskin og kunde ikke
videre af Forfrysninger i Fødderne og
af Mørket. Andres Lig findes midt i
Fjorden foran Bræ (omtrent 2 1/2 Mil.).
Hagen døde 15. November Mylius om-
trent 10 Dage senere. Jørgen Brønlund.
UBESKRIVELIGE LIDELSER
Fra Kap Rigsdagen var de gået mod
vest, havde derved nået deres mål, Kap
Glacier, og kortlagt en del af landet
på nordsiden af kanalen. På tilbage-
rejsen var de bievne tvungne til at
oversomre i Danmarksfjorden, hvor
Respekt £or de gamle
grønlandske navne
Landshøvdingen har i et cirkulære ind-
skærpet, at der ved navngivning af gader,
veje og lignende lokaliteter i Grønland i
videst muligt omfang bør tages hensyn til,
at der i mange tifælde findes gamle grøn-
landske stednavne for bestemte lokaliteter.
Hvor dette er tilfældet, bør det overvejes
at anvende de gamle navne, og i alle til-
fælde bør kommunalbestyrelserne høres.
Det hedder i cirkulæret, at det har skabt
irritation, at myndighederne i visse til-
fælde har navngivet lokaliteter uden at
kere sig om eventuelle ældre grønlandske
navne på lokaliteterne.
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
jagten har været sparsom, og hvor de
uden tvivl har lidt nød. Om efteråret
har de igen arbejdet sig hjem efter,
og hvad de har lidt på denne rejse
uden proviant, klæder og fodtøj kan
sikkert ingen pen beskrive. Mylius-
Erichsen og Høeg-Hagen bukkede un-
der nogle få mil, før de nåede depo-
tet, medens Jørgen Brønlund slæbte
sig afkræftet og udhungret fra sine
kammeraters lig til depotet, fordi han
følte det som sin pligt at gøre sit til,
at kammeraterne i Danmarks Havn og
efterverdenen fik underretning om
deres sejr, kamp og død.
DET SIDSTE FARVEL
Jørgen Brønlund, der lå frosset ihjel
med sin bøsse over brystet blev begra-
vet på stedet, så godt forholdene til-
lod det, hvorimod det ikke var mu-
ligt at finde Mylius-Erichsens og Høeg-
Hagens lig, da alt var dækket af me-
tertyk sne.
Den 21. juli byggede ekspeditionens
øvrige medlemmer på en skærnt i
nærheden af Danmarks Havn en ca.
4Va m høj stenvarde med et trækors
til minde om Mylius-Erichsen, Brøn-
lund og Høegh-Hagen, og da den var
rejst samledes alle om den og sagde et
sidste farvel til de tre døde kammera-
ter.
På Langelinie i København rejstes
et af billedhuggeren Kai Nielsen ud-
ført mindesmærke for de tre lidelses-
fæller, og i Godthåb en mindestøtte for
Jørgen Brønlund med portrætrelief
udført af maleren og billedhuggeren
Gyde-Petersen og indskriften: Han gik
i døden uden at tænke på sig selv,
kun opfyldt af ønsket om at hjælpe
andre.
På Alabama-ekspeditionen fandt
kaptajn Einer Mikkelsen i 1909 stedet,
hvor Jørgen Brønlund ligger begravet,
og for nogle år siden rejstes her af
skibsreder Knud Lauritsen en varde
med en bronzeplade.
I. O.
Kaptajn J. P. Koch, der heldigt gennem-
førte sin del af Danmarks-ekspeditionen
og derefter forgævet søgte at komme
Mylius-Erichsen-gruppen til undsætning.
I marts 1908 fandt han den omkomne
Jørgen Brønlund, hvis dagbogsopteg-
nelser gav vished om, at også Mylius-
Erichsen og Høeg-Hagen var døde.
Danmark-imik ilisimassagssarsiornerme
kaptajn J. P. Koch-ip suliagssane iluag-
titumik ingerdlåpå kingornatigutdlo My-
lius-Erichsenlkut ikorniarssarisimaga-
luardlugit. martsime 1908 navssårå Jør-
gen Brønlund ajunårsimassoK, tåussu-
malo agdlagtaivisigut ilisimaneKalerpoK
Mylius-Erichsen åma Høeg-Hagen to-
Kusimassut.
^ ^ Den gyldne, ^
S smidige OMA margarine >
er lige velegnet fil bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kOltiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssafut nerissagssiornermufdlo
assiglngmik piukunarpox! OKautlgluk alen:
O M A margarinel
23