Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 18

Råd og vink til nye
frimærkesamlere II
Frimærkernes store og forunderlige
verden er et spejlbillede af den verden
vi lever i.
Historie og geografi er selvfølgelig
de to begrebsområder, der er nøjest
knyttet dertil, men kunst og teknik
lader sig ikke udelukke derfra, og går
man først ind på det, der kaldes moti-
ver, det vil sige, hvad de på frimær-
kerne afbillede personer, landskaber
og genstande m. m. knytter sig til, vil
det hurtigt ses, at der ikke er den side
af menneskelivet, der ikke har en eller
anden tilknytning til frimærker.
Den almindeligste måde at begynde
at samle frimærker på er selvfølgelig,
at man søger at få så mange „forskel-
lige" som muligt fra det eller de lande,
man har adgang til at samle fra.
Men meget hurtigt melder spørgs-
målet sig: Hvori skal disse forskellig-
heder bestå?
Og her er vi ved noget af det mest
fascinerende ved frimærkesamleriet
eller filatelien som det betegnes på
det mere fremskredne stade: Det kan
i virkeligheden slet ikke på forhånd
siges, hvilke forskelligheder man skal
acceptere og hvilke ikke. Den enkelte
samler kan selv afgøre, hvordan og
amerdlasårssuå-
ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen &Co. A/S
St. Kongensgade 40
København K.
hvad han vil samle. En dansk storsam-
ler, der har præmierede samlinger fra
mange lande samler også 15 øre kara-
vel bogtryk med stempler fra alle dan-
ske brevsamlingssteder!
En „forskel" bør imidlertid omtales
først, da det er et så ofte berørt og
diskuteret emne:
BRUGT ELLER UBRUGT?
Men også for dette spørgsmåls ved-
kommende kan man sige, at det må
være en smags sag.
Ubrugte mærker ser selvfølgelig re-
nest og pænest ud i et album. Men
mange er tilbøjelige til og har vel også
nogen ret i at mene, at frimærker
ikke er rigtige frimærker, før de har
opfyldt deres mission, at frigøre et
brev for betaling af porto, da det må
huskes, at før frimærkernes indførelse
var det normalt modtageren, der be-
talte portoen.
Derfor er et ubrugt frimærke et
værdipapir, et pengerepræsentativ —
så længe det er gyldigt — et brugt
derimod har kun samlerværdien. At
forholdet så kan være det, at denne
for en del brugte mærkers vedkom-
mende kan være højere end for de
tilsvarende ubrugtes, kan bero på ud-
givelse af spekulationsudgaver, der
kun i ringe omfang har været brugt
postalt eller, at de pågældende mærker
af politiske eller andre årsager kun
har haft en kort gyldighedsperiode.
Nogle landes postvæsen, f. eks. det
islandske, sælger stemplede „ny" fri-
mærker, mens andre, f. eks. det danske
efter gældende bestemmelser nægter
at stemple forsendelser, der ikke er
adresseret, og kun stempler frimærker
iøvrigt, når de anvendes til afregning
af særlige afgifter, hvorfor der kan
forekomme afstemplede helark.
Afgørende for valget brugt eller
ubrugt kan det i begyndelsen være, at
de ubrugte mærker m. h. t. opbevaring,
indsætning o. s. v. er vanskeligere at
have med at gøre end de brugte, bl. a.
fordi det ikke kan undgås, at de tager
lidt skade ved at blive klæbet ind,
selvom det sker med de tidligere om-
talte frimærkehængsler.
Et ubrugt mærke må for at have sin
fulde værdi have ubeskadiget original-
gummi på bagsiden og højst et hæng-
selmærke, ja helst skal det være det
der hedder „postfrisk", d. v. s. med
helt ubeskadiget gummi. At dette for
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
mange ældre mærkers vedkommende
er så godt som uopnåeligt, er ikke
alene en følge af fysiske og kemiske
forandringer i gummien.
Som med så meget andet kan man
vel som hovedretningslinie i stedet
for et enten-eller sætte et både-og,
men det må huskes at mere frem-
skredne frimærkesamlere hævder at
sammenblanding af brugt og ubrugt
ikke må finde sted, slet ikke på samme
side og helst ikke i samme album.
Her som overalt skal man imidler-
tid undgå at blive fanatisk, og vi har
nu nærmet os det meget ømtåelige
emne, der hedder opsætning og som
først skal behandles senere.
STEMPLING
Når man som de fleste samler stem-
plede mærker, skal man være op-
mærksom på at de mærker, der bliver
sat ind i albummet, er så pænt stem-
plede som muligt.
Der må helst ikke være mere end et
stempel på mærket, stemplet må ikke
være udtværet eller slået så hårdt
mod frimærket, at det ses på bagsiden,
og det må foretrækkes at man allige-
vel kan se, både hvor og hvornår
stemplingen har fundet sted.
Dette er strenge krav, der for mange
lidt sjældnere mærkers vedkommende
sjældent alle kan opfyldes, de må mere
anses for en rettesnor for, hvad der
skal søges opnået end som absolutte
betingelser, særlig da der ikke altid
af postfunktionærer i fremmede lande
tages hensyn dertil ved stemplernes
udformning og anvendelse.
Men har man flere mærker at vælge
imellem, er dette kriterierne at gå
frem efter, og ønsker man en pæn
samling, skal man søge at få udskiftet
mærker med grimme stempler, når
lejligheden byder sig.
TAKNING
De første frimærker var alle utak-
kede og da de blev trykt mindst ligeså
tæt ved hinanden i arket som frimær-
ker idag, vil det være forståeligt, at
mange er blevet beskadiget ved at
blive klippet af til brug.
For at lette adskillelsen af mærker-
ne, der jo oftest bruges et ad gangen,
begyndte man imidlertid snart at per-
forere (gennemhulle) arkene med „nå-
lekamme", idet man dog nogle steder
har nøjedes med den såkaldte gennem-
stikning enten i lige linier eller i
zigzag. Ved denne sidste metode opnås
et resultat, der meget ligner dårlig
perforering, men der er ikke fjernet
noget papir, hvorimod der ved god
perforering skal opstå en række regel-
mæssige runde huller, hvoraf halvde-
len af omkredsen danner mellemrum-
mene mellem frimærkernes takker.
Takningen kan være af meget for-
skellig finhed. Den angives ved det an-
tal takker, der findes indenfor to cm,
og da takningen ikke altid er den
samme på begge leder angives den
ved et eller to tal. Tak 13 vil sige at
frimærket har denne takning på alle
fire sider. Tak 12V2 x 13 vil sige at
frimærket er takket 12V2 vandret og
13 lodret. Takningen kan variere fra
ca. 6 til ca. 21, men ligger oftest om-
kring 11—14.
Det er som allerede nævnt i første
artikel vigtigst at alle takkerne er vel-
bevaret, man bør derfor også af hen-
Klinkbygget. impr. /lakeret.
/7
2 sovepladser i lukket forkahyt. Sødygtig blødtgående
glasfibermotorbåd på17fod. For outboard kr. 12.330,-
9 fod kr. 1247.-
11 fod kr. 1977,-
13 fod kr. 2600,-
TUNE JOLLER
12 fod kr. 1755.-
14 fod kr. 2600,-
15 fod kr. 2716.-
Glasfiber køljolle 14', for 6 HK
outboard-motor. Meget sødygtig. Kr. 2678,-1
meget nurug rumaa mea v-øuno. rraiuisK. mareining,
95 HKVolvo giver 25 knob. kr. 26.730,-
G4 MOSV O/CIf
10 fod kr. 1787,-
12 fod kr. 2687,-
15 fod kr. 3915,-
DET ST0RSTE UDVALG
• • •
Glasfiberjolle m. dobbeltbund, planende.
Rummelig, sødygtig, glasfibermotorbåd med ruf.
Økonomisk motor, fart indtil 15 knob. Kr. 23.800,-
Planende glasfiberjolle
Joller af træ og glasfiber, speedbåde, turbåde - åbne og lukkede, motorbåde
for benzin og diesel, påhængsmotorer af førende fabrikater. Forlang brochurer
eller besøg af vor grønlandske repræsentant. De fordelagtigste tilbud får De fra
GREVE STRAND - DANMARK ■ TLGR.ADR.: TEMPOBADE ■
syn til samlerkolleger være omhygge-
lig og forsigtig, når man skiller fri-
mærker ad til brug eller bytte.
CENTRERING
Det er forståeligt, at der både når
mærker klippes ud af et ark med en
saks, og når man anvender perfore-
ringsmaskine kan ske det, at der ikke
bliver lige meget papir på alle sider af
mærket.
Ved fabrikationskontrol efter perfo-
reringen søger postvæsenet at frasor-
tere de værste vildskud som makula-
tur. Hvis man falder over særligt
skævt eller dobbelt perforedede fri-
mærker vil de altid have interesse
for specialsamlere og bør gemmes, men
i almindelighed skal man for alle mær-
ker tilstræbe, at der er lige meget
hvid rand på alle sider af mærkebil-
ledet.
For de gamle uperforedede mærkers
vedkommende gælder dette også, men
her må man, som i alle andre forhold
med så gammelt materiale være lidt
mindre kritisk, hvis man overhovedet
vil gøre sig håb om at få noget, der
bliver nemlig flere og flere frimærke-
samlere i verden, og disse er for man-
ges vedkommende kun kommet i me-
get begrænsede oplag.
I en følgende artikel vil bl. a. vand-
mærker, papirtyper, fejltryk og valg
af samlerområder blive omtalt og til
slut vil der komme et par ord om op-
sætning.
H.-H. Wesche.
Nye opgaver i år
for Søkort-Arkivet
Den almindelige sø-opmåling at
Grønlands vestkyst er blevet fortsat
i år. Sø-opmålingsskibet „Hvidbjør-
nen" opererer i Julianehåb-bugten fra
Kap Thorvaldsen til Sagdlit ved Ser-
mersut. SKA-bådene har målt inden-
skærsruten op mellem NapassoK og
Sukkertoppen og er nu trukket syd-
over og er i gang med at finkæmme
indenskærsruten fra Torssukåtak og
sydover.
— I år foretager vi os noget nyt, da
vi skal foretage videnskabelige målin-
ger af indlandsisen. Vi skal måle dyb-
den på de steder, hvor isen kælver —
måle dybden lige foran isbræen. Må-
lingerne sker ved hjælp af et specielt
lod, der sænkes ned fra en helikopter,
fortæller lederen af den første del af
sø-opmålingen i år, kommandørkap-
tajn H. Worm Leonhard. — I første
omgang er det Diskobugten og de store
fjorde i UmånaK-fjorden, der skal un-
dersøges. Vi regner med at klare en
halv snes — halvdelen af målingerne
— i år.
— Højderne af de store bjergtoppe i
UmunaK-distrikt skal vi også måle.
Vi sender helikopteren op og måler
ved hjælp af en højdemåler.
„Hvidbjørnen", der har besøgt Rey-
kjavik fra den 27. til den 31. juli, slut-
ter nok sø-opmålingsarbejdet udfor
den sydligste del af Grønlands vest-
kyst i slutningen af september. Værne-
pligtige, der er om bord på skibet,
skal hjemsendes omkring 1. oktober.
„Hvidbjørnen" kommer nok til at fore-
tage sø-opmålinger i de grønlandske
farvande i nogle år endnu.
Det tilbagevendende emne, når man
snakker med folk fra Søkort-Arkivet,
om, at det kan være besværligt at
købe søkort i Grønland, slap vi heller
ikke uden om, da vi fik snakket med
kommandørkaptajn Worm Leonhard.
— I hver by sidder KGH inde med sø-
kort — distriktsvis. Det vil sige, at
man f. eks. kun kan købe søkort over
Egedesminde-distrikt i Egedesminde,
kortene over Holsteinsborg-distrikt i
Holsteinsborg o. s. v. Men man kan
bestille alle de søkort, man mener at
have brug for, igennem KGH. Man
skal blot huske at angive kortnumrene.
Kommandørkaptajn H. Worm Leo-
hard er iøvrigt rejst tilbage til Dan-
mark. 1. september afløser han kom-
mandørkaptajn I. Tegner som chef f°r
1 afdeling i Søkort-Arkivet (søkort-
fremstilling). Hidtil har han været chef
for 4. afdeling — søopmålingen. Kom-
mandørkaptajn I. Tegner tiltræder en
ny stilling hos IHB (International
Hydrographic Bureau) i Monaco.
Janus.
lej en bil
til ferieopholdet i
Danmark. I juni —
aug. pris pr. måned
fra kr. 1200,00 med
4.000 km. Resten af
året pr. måned fra kr.
570,- med 2.500 km. —
Billige dag- og uge-
priser.
PUGGAARDSGADE 21, KOBENHAVN V.
18