Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 26

To millioner er slaver i dag
De forenede Nationers kamp mod slaveriet bærer kun ringe frugt.
Der kan udrettes meget ved hjælp af viden, håndværksmæssig dygtighed og
penge — men mange af menneskehedens gamle dårskaber har en sørgelig trang
til at hindre det fulde udbytte heraf. Man kunne også sige det på en anden
måde: Kløften mellem kundskab og visdom har en forbløffende evne til at ud-
vide sig — hvilket ikke mindst De forenede Nationers arbejde viser. Tallet to
millioner slaver i en rapport til FNs menneskeretskommission er det sidste ry-
stende eksempel herpå.
Slaveriet tør siges at være en pest,
der har plaget menneskeheden betyde-
lig længere end atomfaren, men ikke
desto mindre har vist sig at være et
fænomen, der i visse egne af verden er
uhyggelig vedholdende. Folkeforbun-
det formåede i 1926 36 lande til at
sætte deres navne under en interna-
tional konvention mod slaveri, og i
1956 udbyggedes den gennem en FN-
konvention, der forbød såvel slaveri
som livegenskab, gældsfængsel og
ydmygende ægteskabsskikke, der kun-
ne hensætte hustruen i en slaveligende
tilværelse. Dette var og blev dog en
indsats på papiret.
LIVEGENSKAB I SYDAMERIKA
En mængde mennesker i jakkesæt
stævner sammen og sætter deres navne
under nogle højtidelige dokumenter,
og en række stater, blandt hvilke flere,
som er berygtet for deres udstrakte
slavehandel, proklamerer, at denne
handel nu er forbudt — men hvad er
rent faktisk sket? Vel vidende om den
beskedne frugt, FN-konventationen
havde båret i visse lande .opfordrede
verdensorganisationens økonomiske og
sociale råd i 1963 generalforsamlingen
til at udnævne en særlig repræsen-
tant, som skulle „indsamle oplysninger
om slaveri fra FN-medlemslandenes
regeringer, særorganisationerne og
private organisationer, der har råd-
givende status under FN“.
Generalsekretær U Thant udnævnte
ægypteren Mohamed Awad til denne
post, og han gik straks igang med at
udsende spørgeskemaer til FNs med-
lemslande, men hidtil har kun 77 ud-
fyldt dem. Mens tankerne oftest er
gået til Afrika og den arabiske verden,
når talen er faldet på slaveri, har
Awads undersøgelser godtgjort, at der
i Andesbjergene i Sydamerika stadig
lever over 1 million mennesker i liv-
egenskab — altså i en art slavelignen-
de tilstand.
Men også i mange andre egne af
verden, såvel i Afrika som i Asien,
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
indehavere: P. Fabrlclus & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angaidlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning.
lei en bil nu
til ferien
derhjemme

jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
findes slaver den dag i dag. Det er dog
stadig fra Afrika, de mest rystende
eksemplarer på menneskelig ydmygel-
se skal hentes.
I visse fattige ørkenegne i Sahara
kan det endog ske, at eksistensgrund-
laget er så spinkelt, at mennesker lige-
frem trygler de tilrejsende arabere om
at købe sig som slaver.
I tuaregernes sociale mønster ind-
går slaverne således som en laveste
kaste i lagdelingen.
SLAVER AF EGEN FRI VILJE
Vor viden om slaveri rundt omkring
i verden må selvsagt være sporadisk,
men det britiske „Anti-slaveri Sel-
skab" har gjort en stor og fortjenst-
fuld indsats for at komme uvæsenet til
livs. Inden man mobiliserer sin for-
argelse over slaveriets eksistens, må
man imidlertid tage de sociale forud-
sætninger i betragtning og komme i
hu, at det på vore breddegrader er
noget forholdsvis nyt, at slaveri og
kristendom ikke skulle gå i spænd
sammen. Det er ikke længere siden
end 1848, at slaveriet blev afskaffet
på de daværende Dansk-Vestindiske
Øer. Hvad angår de arabiske lande,
billiger Islam’s hellige bog Koranen
udtrykkeligt slaveriet.
Som allerede berørt, vanskeliggør
det bekæmpelsen af slavehandelen, at
mange slaver ikke selv ønsker at blive
frie. Visse grupper indfødte i Afrika
og nogle arabiske lande er kun sikre
på kosten, sålænge de er slaver, og de
betegner sig i øvrigt ikke som slaver,
når de bliver udspurgt af FNs repræ-
sentanter. Hvad man har haft bedst
mulighed for at skride ind over for er
da, når alt kommer til alt, snarere
slavehandelen end slaveriet. De saudi-
arabiske „missionærer"s togter til Af-
rika, hvor det eneste formål er at
indkøbe slaver, er velkendt. Underti-
den plyndrer de ved nattetide hele
landsbyer og brænder dem af.
ET SPØRGSMÅL OM
MENNESKELIGHED — OG PENGE
Man genfinder „missionærerne" på
pilgrimsfærd i Mecca, hvor der åben-
lyst holdes slavemarked, d. v. s. auk-
tion over slaverne. Den sensationspræ-
gede, men på visse punkter utvivlsomt
autentiske italienske film „Slaveriet
eksisterer i dag" kunne vise billeder
herfra. Et andet vidnesbyrd herom er
den franske calvinistpræst Emmanuel
la Gravieres beretning, der påfulgte en
rejse i slavehandlernes spor, i 1954.
Han konstaterede heri, at slaveholder-
ne fra Jemen og Saudi-Arabien for-
trinsvis hentede deres slaver i det da-
værende Fransk Vest- og Centralaf-
rika, det daværende Belgisk Congo og
Cameroun.
Priserne varierer fra 700 til 2.000
kr. for unge negerkvinder og æthio-
perinder, men i en lejr midt i Sahara
har man til tider kunnet få tre neger-
kvinder for et nyt gevær, en arbejds-
duelig mand for en kasse ammunition
og et barn for en pistol.
Af FN-rapporten fremgår det, at
slavernes tal skønsmæssigt ikke er
blevet begrænset i de sidste ti år —■
uanset FNs store arbejde til bekæm-
pelse af slaveri. Af de indkomne be-
retninger kan man imidlertid slutte,
at der er en snæver sammenhæng mel-
lem på den ene side udviklingshjælp
og nedbrydning af hævnvundne, unj
dertiden primitive traditioner, og Pa
den anden side slavehandel, livegen-
skab og andre slavelignende forhold.
Det gælder ikke mindst „pæon-syste-
met" i Sydamerika, hvor hoveri og
stavnsbånd, efter at de fattige land-
brugere er blevet bragt i gæld, har
vundet en betydelig udbredelse, men
også for mange fattige stammer i
Afrika. Slaveriets afskaffelse er såle-
des ikke kun et spørgsmål om udbre-
delse af et humanistisk budskab, men
nok så meget et spørgsmål om øko-
Indianere i Bolivia ved kartoffeloptagning. Primitivt land-
brug er de jordløse pæoners eneste næringsvej, og kun en
ringe del af høsten tilfalder dem selv. Deres spredte forsøg
på at tilkæmpe sig et minimum af rettigheder bliver slået
ned med hård hånd af godsejerne i samarbejde med kor-
rupt politi og militær. I en verden, der lider af mangel på
levnedsmidler, er det et bitters paradoks, at de, der dyrker
jorden, er de dårligst stillede.
Boliviame indianerit kartoffelinik Kagdluissut. xanganisarpa-
lugtumik nunalerinek pæonerit nunautexångitsut inussutig-
ssarsiutituaråt, katerssugkatdlo ilåinaminfngue kisisa nang-
mingneK pissarpait. pislnautitaunigssamininguanik sukut ta-
mauna misilissaraluarnerit nunautiligssuit politit såkutOtdlo
ilerkordlugtut suleKatigalugit såkortoKissumik pissarpait. si-
larssQp ilåne inOssutigssanik amigautilingme pårdlanganex
una mamianaraluaxaox nunamik naggorigsaissut atugardlior-
nerpaungmata.
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniunexarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-xartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKi'nerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitautcKarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne
DAN-NOItMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput
Vælg DAN-NORMO til den nye båd.
xineruk DAN NORMO pujortulérKamut nutåmut.
7s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
26