Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 13

— Grønland har brug for
flere bevogtningsfartøjer
Kun få amerikanske bygninger tilbage efter en otte-årig fornyelse af Flå-
destation Grønnedal. Arbejderne forsinket af store vandskader. Ikke flere
grønlandske frivillige værnepligtige, før Grønlands Kommando får flere skibe.
En otte-årig fornyelse af Flådestation Grønnedal er ved at nærme sig sin slut-
ning. De sidste arbejder, en ny admiral-bolig, ammunitionsmagasiner og et auto-
værksted, skrider godt fremad, og bortset fra enkelte bygninger fra amerika-
nernes tid, er alt fornyet. De nye bygninger pynter på landskabet. Selv „dum-
pen“, der skæmmede det ellers meget skønne natur-område under og lige efter
krigen, er nu ryddet.
Chefen for Grønlands Kommando:
XUN FÅ HUSE TILBAGE
pRA KRIGENS TID
Chefen for Grønlands Kommando,
kontreadmiral H.-H. Wesche oplyser
under et besøg på Flådestationen, at
det danske forsvar har investeret en
„vis“ millioner på fornyeelsen af sta-
tionen. — Kun tank-anlæggene og
nogle få huse fra amerikanernes tid
bliver bevaret. De fleste bygninger
var krigsbygninger, bygget midlerti-
digt, som skulle udskiftes, hvis Grøn-
uedal skulle fortsætte som en flåde-
station. Sanerings-arbejderne begyndte
1 slutningen af 50-erne, da man be-
sluttede sig til, hvad man ville lave
her, siger admiral Wesche og fortsætter:
—• Arbejderne er blevet en del for-
sinket af de store vandskader, vi fik den
januar i år. X løbet af 24 timer fik
vi 20 graders temperaturstigning —
fra minus 10 til plus 10 grader og 200
Konsulent Sven Thomsen, der siden
1962 har været sekretær i Andelsbe-
vægelsens Kontaktudvalg for Grøn-
land og virket som konsulent for de
grønlandske andelsforeninger, er ikke
med landsrådsformanden i, at
KGH bliver overdraget landsrådet, der
skulle videreføre virksomheden som
en brugsforening. I „Berlingske Ti-
dende" skriver konsulent Sven Thom-
sen bl. a.:
Et sådant forslag lyder i første om-
fang meget besnærende, KGH ejes af
staten, — altså Danmark — den kunne
lige så godt ejes af Grønland — altså
landsrådet.
„ Eå baggrund af erfaringer fra nogle
ars arbejde med grønlandske brugs-
foreninger må jeg fraråde en sådan
overdragelse. Der er både økonomiske,
Politiske og demokratiske årsager til at
§a imod en overdragelse til landsrå-
det. Først de økonomiske betænkelig-
heder.
KGH’s regnskaber for 1965 viser,
at staten har ydet et tilskud på ca.
16,7 mili. kr. til forsyningstjenesten.
Dette tal viser dog ikke et egentlig
driftsunderskud, idet visse livsnødven-
dige varer sælges til priser, der ikke
giver dækning for omkostningerne,
ligesom transporten til udstedsforsy-
ningen belaster med ca. 2,6 miil. kr.
Ser vi på forsyningstjenesten i de
grønlandske byer, viser det sig, at der
il steder er overskud, medens 6 byer
har underskud, totalresultatet for by-
erne er et overskud på ca. 1,7 mili. kr.
Forsyningen af de mange og spredt
beliggende udsteder har givet et un-
derskud på i alt ca. 1,6 miil. kr.
Ifølge lovgivningen har KGH forsy-
ningspligt i Grønland, og man kan ikke
På egen hånd regulere priserne på
nødvendighedsvarerne. Det er sådanne
forpligtelser, landsrådet kommer til at
Påtage sig, og en udgift på ca. 16 mili.
hr. årligt. Det er muligvis rigtigt, at
der kan spares udgifter ved nedlæg-
gelse af KGH’s indkøbskontor i Kø-
benhavn, men det er ikke beløb, der
kommer i nærheden af de 16 miil. kr.
Økonomisk vil der i mange år ikke
være nogen fordel for landsrådet ved
en overtagelse af forsyningstjenesten.
Politisk var det måske muligt at få
en overdragelse gennem Folketinget,
hvem vil ikke gerne spare en Udgifts-
Post, men vil det være politisk muligt
i Grønland? KGH er en offentlig in-
stitution, hvis landsrådet skal drive
virksomheden, vil den for de fleste
roennesker blive det samme, og alle
bestræbelser går ud på at overflødig-
gøre så mange offentlige institutioner
som muligt. Der er allerede nogle
brugsforeninger i gang, en af dem har
overtaget KGH’s butiksfunktioner i
Kanortalik. Jeg er sikker på, at de
lokalt valgte bestyrelsesmedlemmer i
brugsforeningerne meget vil have sig
frabedt, at nogle udefra, det være sig
staten eller landsrådet skulle blande
S1S i bestyrelsernes dispositioner.
millimeter regn på samme tid. To
broer over elven, der går mellem den
ældre og nyere del af Grønnedal, fly-
rampen ved strandkanten — og vejen
til Ivigtut visse steder — blev skyllet
væk. To beboelseshuse var også i fare.
Vand- og elektriske ledninger var
undermineret, men det er vanskeligt at
gøre tøbrudsødelæggelserne op i pen-
ge, da udbedringerne sker i forbin-
delse med andre arbejder. Det var så
mild en overgang, at græsset begyndte
at grønnes, og takket være en længere
tøvejrsperiode, blev skaderne udbedret
ret hurtigt.
— Grønnedal blev forladt af ame-
rikanerne den 1. august 1961, og ni
dage efter overtog den danske marine
stationen. Grunden hertil var først
og fremmest havnen. På det tidspunkt
kunne vi ikke andre steder fortøje
vore store skibe. Af andre fordele kan
Der er nu stiftet 5 lokale brugsfor-
eninger, og flere følger formentlig
efter. Efterhånden som de kommer i
gang med butikker, enten ved at bygge
selv eller ved at overtage KGH’s bu-
tiksvirksomheder, kan KGH afvikle,
først detailvirksomheden i byerne og
senere finder man sikkert også en løs-
ning på problemerne om engros-han-
del og udstedsforsyning.
Den udvikling, der begyndte i 1963
i Nanortalik, bør have lov til at fort-
sætte i naturligt tempo, det ser også
ud til, at de grønlandske brugsfor-
eningsfolk er indstillet på en gradvis
overtagelse af funktioner, der tidligere
blev klaret af staten. Men man vil
have begge ben på jorden og først
overtage, når man er sikker på at
kunne klare opgaverne.
En forsyningstjeneste ledet ovenfra
af landsrådet vil ikke kunne fungere
så demokratisk som de lokale brugs-
foreninger. Den indsigt og træning i
økonomiske og samfundsmæssige
spørgsmål, som bestyrelsesmedlem-
merne i de lokale foreninger erhver-
ver, er af stor betydning for udvik-
lingen af det grønlandske samfund.
Fremover vil det sikkert blive natur-
ligt, at de grønlandske brugsforeninger
samarbejder indbyrdes og med andre
danske foreninger.
Hvilke former et sådant samarbejde
vil få må afgøres af de fremtidige
opgaver og af de grønlandske brugs-
foreninger, deres indstilling må være
den afgørende.
Hvis det nyvalgte landsråd ønsker
større grønlandsk indflydelse på for-
syningen og økonomien, kan det bedst
ske ved at støtte de bestræbelser, der
mange steder er i gang for at danne
brugsforeninger. Der vil da kunne ske
en gradvis afvikling af nogle af KGH’s
funktioner, og butikshandelen vil i
fremtiden kunne foregå som i andre
danske byer, i fri konkurrence mellem
forskellige former for private virksom-
heder. En brugsforening er jo også en
privat virksomhed, den ejes og ledes af
medlemmerne, og det er en privatsag
om man vil være medlem eller ikke.
De fremførte indvendinger må ikke
tages som modstand mod større grøn-
landsk indflydelse, jeg tror den grøn-
landske indflydelse ville blive meget
ringe, såfremt landsrådet skulle drive
en så kompliceret virksomhed som
hele KGH’s forsyningstjeneste. Den
større grønlandske indflydelse er be-
gyndt i de lokale brugsforeninger, og
den vil blive forstærket, hvis forenin-
gerne får lov til at udvikle sig natur-
ligt.
Man vil ved at lade brugsforenin-
gerne udvikle sig „nedefra", også kom-
me nærmere den normalisering af
samfundsforholdene, som også Erling
Høegh så stærkt går ind for.
man nævne den så godt som isfri havn,
og stationen ligger ikke så tæt ved en
by.
CATALINAER UDTJENTE OM TO ÅR
— Vore opgaver er bl. a. at yde en
vis service i nødstilfælde, at hjælpe
fiskerne f. eks. med at reparere deres
radioer, rette deres kompasser, og vi
har en dykker, der kan assistere i
nødstilfælde. Vor vigtigste opgave er
dog at modtage positions-meldinger
fra skibe i Atlantfarten. Eftersøgnin-
ger af skibe i videst forstand — helt
ned til sejldugsjoller — ordnes herfra
i samarbejde med politiet.
— Jeg vil gerne nævne, at vore
catalinaer bliver udtjente i løbet af
to år. De blev konstrueret for 30
å siden, og selv om vi fortsat kan
benytte dem til vore opgaver her-
oppe, kommer det til at knibe med
at skaffe reservedele til dem. Når
vi får helikoptere i stedet for cata-
linaerne, kan vi løse en hel del
opgaver, vi ikke har kunnet løse
med catalinaerne, men der bliver
en del opgaver, vi ikke længere kan
løse, når catalinaerne ikke flyver
mere.
FØLER SIG NÆR TILKNYTTET
GRØNLAND OG GRØNLÆNDERE
Kontraadmiral H.-H. Wesche føler
sig nær tilknyttet Grønland og grøn-
lænderne. Han er søn af grosserer
Oskar Wesche, der fra 1908-1911 var
konstitueret som chef for KGH og i
denne egenskab foretog en motorbåds-
rejse langs Grønlands vestkyst sam-
men med Knud Rasmussen i sommeren
1909. Efter at have forladt statens tje-
neste, etablerede grosserer Wesche sig
i Strandgade på Christianshavn og
handlede bl. a. med grønlandske pro-
dukter (tran og skind) og opretholdt
forbindelsen med mange af dem, han
havde truffet i Grønland.
Som søkadet besøgte chefen for
Grønlands Kommando Grønland i
somrene 1934 og 1937, og som kaptajn-
løjtnant og næstkommanderende på
korvetten „Thetis" var han i 1946 på
to korte transporttogter til Grønland.
I 1952 medvirkede han under tjeneste
i Forsvarsministeriets 3. kontor til ind-
førelse af grønlændernes frivillige
værnepligt på Flådestation Grønnedal
og har været chef for Grønlands Kom-
mando siden 1. august 1965.
DE FRIVILLIGE VÆRNEPLIGTIGE
— De frivillige grønlandske værne-
pligtiges antal nærmer sig 100. For
øjeblikket har vi otte af dem, tre om
bord på „Ingolf", to om bord på „Må-
gen", en om bord på „Malemukken"
og to her på stationen. Seks grønland-
ske konstabler har været her længe,
og derudover har vi haft nogle, der
har været om bord på kutterne i
nogle år.
— Vi er plade for at have grønlæn-
derne, og vi ville gerne have endnu
flere, blot vi har muligheder for at
uddanne dem. Flådestation Grønnedal
kører med absolut minimum af mand-
skab. Af den grund har vi ikke en
række fag, man normalt har i et sam-
fund, og dette sætter en grænse for,
hvor mange frivillige, vi kan have.
— I vore dage er tendensen også
inden for marinen blevet, at man skal
have specialister, selv om bord på
bådene. Det hindrer os i at antage
et større antal frivillige til almindelig
tjeneste. Vi må heller ikke glemme, at
de grønlandske ansøgere skal forstå
en rimelig mængde dansk, og de skal
kunne dansk for at blive konstabler.
Konstabler uddannes i Danmark til
bestemte fag, men endelige bestemmel-
KN APP-u dsendin g
til Sydgrønland
Fisker Hans Holm, Godthåb, rejser
i denne måned til Sydgrønland for at
kontakte KNAPP-medlemmerne på
den sydligste del af Grønlands vest-
kyst, oplyser KNAPP’s formand, fisker
Niels Heilmann, Sukkertoppen.
— Det er efterhånden flere år siden
denne del af vestkysten blev besøgt
fra KNAPP. Sidste år foretog jeg selv
en rejse nordpå. I år sender vi et af
hovedbestyrelsesmedlemmerne sydpå.
Med sådanne rejser håber vi at ud-
bygge forbindelserne mellem de lokale
foreninger og hovedbestyrelsen, og det
er vort håb, at mange medlemmer kon-
takter Hans Holm under hans rejse,
siger Niels Heilmann og fortsætter:
— løvrigt er fangerne i Upernavik
og 'OmånaK distrikter blevet enige om
at blive indlemmet i kreds 3 — Disko-
bugten — inden for KNAPP, og Vil-
liam Kristiansen, Prøven, er blevet
valgt som de to distrikters repræsen-
tant i KNAPP’s prisudvalg. Han bliver
dermed fangernes særlige talsmand i
prisudvalget. Kreds 3 har derudover to
medlemmer i prisudvalget: Søren Ol-
sen, Jakobshavn, og David Broberg,
Godhavn.
- Landsrådet kan
ikke overtage KGH
Under tøbruddet den 9. januar i år gik elven i Grønnedal over sine bredder. På bil-
ledet ses bl. a.resterne af to broer, der blev skyllet væk. En brandvogn måtte man
benytte som pumpestation til vandværket, fordi værkets pumpestation gik i stykker.
— ukioK jånuårip Kulingiluåne (ssangiarujugssuarnerane Kangillnguit kQat Imag-
torujugssQvoK. åssillssame takuneKarsInaussut ilagait ikårtarfit mardluk supussau-
ssut sivnere. bile Kavterut imeKarfingmut imermik „tunioraissutut" atorneKartaria-
KarpoK, imeKarfiup pumpeKarfia aserormat. — Billedet er taget — åssilissQvoK —
af oversergent Lennard Khøl, Flyvestation Karup, og velvilligst udlånt A/G fra
Grønlands Kommando. — åsseK nunavtlne såkutoKarnlkut KutdlersaKarfingmit A/G-
mut atugkiussauvoK.
ser for de grønlandske frivillige vær-
nepligtige og konstabler er endnu ikke
færdigbehandlede.
— Vore værnepligtige er her i ni
måneder, konstabler i et år, og office-
rer med familier i to — tre år (ung-
karle i et år), og de frivillige i et halvt
år. Officerer og konstabler har dog
mulighed for at forlænge opholdet,
hvis de har lyst.
DER ER BRUG FOR FLERE BEVOGT-
NINGSFARTØJER I GRØNLAND
— Større skibsmateriel kræves,
hvis vi skal tage flere grønlandske
frivillige værnepligtige. Grønlands
Kommando ønsker inderligt at få
flere skibe, så vi kan dække det
store område, vi har fået overdraget
til at overvåge, på en mere forsvar-
lig måde end vi hidtil har kunnet
— særlig Nord- og Østgrønland,
hvor vi ikke har været i flere år.
Når vi sammenligner Færøerne og
Grønland, er Grønland forfordelt
med bevogtningsfartøjer, og det kan
have uheldige virkninger i det lange
løb, fordi de udenlandske fiskeres
aktivitet er stadig stigende i de
grønlandske farvande.
Janus.
KGH-p aningausserivitdlo
akornane, isumaKatigissut
Grønlandsbanken Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo sivnissoKarti-
tåusassoK
Grønlandsbankenip nautsorssutigå
augustip nålernerane KGH-mik sule-
KatigingningneK autdlarnersinauvdlu-
go sujunertaralugo, Nup avatåne
KGH-p aningausserivik sivnissuvfigi-
sagå. tamatuma kingorna Nup avatå-
ne KGH-p agdlagfine pilersineKarsi-
nåusåput aningaussat agdlagsimavfé
(konti) åma aningaussanik ilississoKar-
sinauvdlune tigusissoicarsinauvdluni-
lo. KGH sparekasselo Bibuken tai-
maingaj agtumik isumaicatigissuteKa-
rérsimåput.
kisalo taorsigagssarsiniardlune 1-
mersugagssat naKitemeKarnigssåt
Grønlandsbankenip piarérsautigå.
taorsigagssarsiniardlune aperKuter-
pagssuit Kalåttdlit-nunånit tamanit
pissut tiguneKarérsimåput, kisiåne
Kavsérpagssuartigut navsuiautit ilau-
tineKartut ima nåmaginångitsigaut,
KinuteKartut aulajangivfiginigssåt a-
jornardlune, taima navsuiaivoK ani-
ngausseriviup direktøria Robert Grøn-
borg. agdlame atauseK telegramikut
naitsumik aperisimavoK atinilo taisi-
managulunit. agdlagfigetcåtåuneK av-
Kutigalugo navsuiautit pissariaKartut
tamarmik taorsigagssarsiniartunit pi-
ssut pigssarsiariniarnigssåt sivisuvat-
dlårsinaussarmat mana aulajangerne-
KarsimavoK imersugagssat nagsiuku-
mavdlugit erKortumik imersorneKarsi-
magångata taorsigagssarsiniardlune
Ki'nutigissat aningausseriviup ernger-
dlune suliarilersinåusangmagit.
Grønlandsbanken manåkornit sule
angnerussumik Kalåtdlit-nunånut ta-
marmut aningausseriviulerKuvdlugo
— aningausserivik NungmipoK, suju-
lerssuissunutdlo ilaussortat tatdlimau-
ssut ilait sisamat måne najuganarput
— sujunertarineKarpoK aningausseri-
viup sivnissuisut ingajagtunik piler-
sitsinairdlune Kalåtdlit-nunanit ta-
marmit ilaussortaKartunik. direktør
Grønborg Kanigtukut sinerissame på-
sissagssarsiordlune angalassugssau-
vok, angalanermilo tåssane ilåtigut
piarérsaissugssauvoK sivnissorissag-
ssat taima itut pilersineKarnigssånut.
Hollandimiut kavfiliåt
acerorterdluarsimassoK
kavfe akuserneKangitsoK
pikunardlumartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
Så til søs imarsiusaguit
I6V2 fod kabinebåd ... kr. 7335,00
I6V2 fod med fordæk og
vindspejl .... kr. 5535,00
I6V2 fod åben ......... kr. 3700,00
15 fod .............. kr. 2760,00
14 fod .............. kr. 2215,00
12 fod .............. kr. 2025,00
Leveret København.
Desuden tunejoller og ranajoller
samt norske træbåde fra kr. 800,00.
Johnson påhængsmotorer i alle
størrelser.
I6V2 fod umiatsiaK initalik 7335,00
1672 fod sujuagut initalik
anorimutdlo avssia-
Kutilik .......... 5535,00
1672 fod angmåinartOK .... 3700,00
15 fod ............... 2760,00
14 fod ............... 2215,00
12 fod ...... 2025,00
Københavnime tununeKarnerane.
tåuko saniatigut tunejollit åma
ranajollit kisalo norgemiut umiat-
siait Kissuit kr. 800-nit.
aKuteralait Johnsonit angissutsit
tamaisa.
Skælskør Bådudlejning
v/ Frits Christiansen, Lodshusvej, Skælskør.
13