Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 6

De grønlandske fåreholdere opgiver ikke deres
erhverv, selv om de har mistet 2/3 af deres får
Mange familier kommer fil at mærke katastrofens følger i op til en halv snes
år, og særligt de unge nybegyndere aner ikke, hvordan de skal klare dagen
og vejen — Katastrofehjælp er nødvendig, og landskassen er parat til at
yde hjælp.
___________________Tekst og foto: HANS JANUSSEN ______________________
For første gang i den grønlandske fåreavls godt 50-årige historie samledes
hovedparten af fåreholderne i år i Narssan for at drøfte, hvilke retnings-
linier den grønlandske fåreavl skal følge under genopbygningen efter
erhvervets hidtil største katastrofe. Man regner med, at godt 2/3 af mo-
derfårene er blevet ofre for en meget hård og langvarig vinter. Sidste år
blev der slagtet godt 24.000 lam. I år er der anmeldt ca. 800 lam til slagt-
ning. Selv om fåreavlen har fået et alvorligt knæk, er alle parat til at tage
kampen op igen. Katastrofens følger vil mange kunne mærke i op til en
halv snes år, og særlig de unge nybegyndere aner ikke, hvordan de skal
klare dagen og vejen. En katastrofe-hjælp er nødvendig, og landsrådets
formand, der overværede mødet, gav tilsagn om, at landskassen er parat
til at yde hjælp efter bedste evne.
Formanden for De samvirkende Få-
reholderforeninger, landsrådsmedlem
Erik Egede åbnede mødet. Han nævnte
bl. a., at den nye bestyrelse, der blev
valgt allerede i foråret, havde beslut-
tet, at fåreholder-samlingen i år skulle
vare i to dage, og at den første dag
skulle benyttes til diskussion. Emnet
var: Hvordan kan man bedst genop-
bygge den grønlandske fåreavl?
INGEN LAM TIL SLAGTNING I ÅR
— Takket være statens indsats blev
fåreavlen i Grønland drevet i mere
end 50 år, og i løbet af disse år nåede
man langt, sagde Erik Egede og fort-
satte: — I løbet af den korte periode
oplevede vi flere katastrofer, men sid-
ste vinter var den hidtil største, og
spørgsmålet melder sig: — Skal vi
fortsætte med at drive fåreavl som
hidtil? Vore nærmeste naboer, de is-
landske bønder, der har meget bedre
muligheder med hensyn til opdyrk-
ning af jorden, kan ikke som vi lade
deres får formere sig uden begræns-
ninger. De har forstået, at man ikke
kan stole på naturen alene. Vi har dre-
vet fåreavl i Grønland uden at tænke
på, om vi kunne beskytte vore dyr
i vanskelige tider.
— Til at begynde med troede vi, at
halvdelen af vore moderfår var gået
tabt. Men efter de sidste svar, vi har
modtaget fra fåreholderne, regner vi
med, at 2/3 af fårene er tabt — d. v. s.
at bestanden er gået ned til 15.000 fra
47.000. Sidste år blev der slagtet 24.000
lam. I år regner vi ikke med, at der
bliver slagtet lam på fabrikken i Nar-
ssaK. Moderfårene, der overlevede vin-
teren, var så afkræftede, at de ikke
har kunnet passe deres unger.
— Samarbejdsudvalget for fåreavl,
der blev suppleret med andre medlem-
mer — det såkaldte katastrofeudvalg
— har holdt flere møder. Udvalgets
arbejde er ikke færdigt endnu. Da
mange af fåreholderne er begyndt at
spekulere på at gå over til andre er-
hverv, udtrykte Erik Egede håbet om,
at både landsrådet og staten ville
træde hjælpende til.
Sin åbningstale sluttede Erik Egede
med disse ord: — Igennem flere år
har vi haft flere gode planer, som des-
værre aldrig er blevet realiseret. Nogle
af planerne har været: Bedre uddan-
nelse af fåreholdere og konsulentvirk-
somhed. Hvis vi havde kæmpet for at
få dem ført ud i livet, er det ikke sik-
kert, at vi havde oplevet en så alvorlig
katastrofe som den, der har ramt os
i år.
FASTE RETNINGSLINIER UNDER
GENOPBYGNINGEN AF ERHVERVET
Næstformanden, der nu har over-
taget formandserhvevet efter Erik
Egedes ulykke, Hanning Høegh, ud-
trykte sin glæde over, at så mange
af fåreholderne ikke har tabt modet,
og er rede til at tage fat igen for at
løse en så godt som uløselig opgave. —
for at redde fåreavlen må vi begynde
forfra. Vi må være handlekraftige,
hvis den næste generation skal have
glæde af erhvervet. Da vi føler, at
KGH hindrer os i at hæve priserne på
vore produkter, må vi efterhånden
selv overtage hele handelen med fåre-
avls-produkter, sagde Hanning Høegh.
Det meste af dagen blev benyttet
til diskussion, og mange emner blev
berørt. Her skal vi prøve på at trække
de vigtigste frem. I sit svar på en
forespørgsel nævnte Erik Egede bl. a.,
Har De brug for penge?
Før eller senere får De måske brug for at søge et lån. Så er det
godt at være kendt i banken i forvejen. Mon ikke det var en
god ide at oprette en bankbog i
Grønlandsbanken
En god bankforbindelse er penge værd.
Kangerdluarssorutsime Centraltankanlæget i Færingehavn
oliausivit Pingårnersåt
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
Kalatdlit-nunane
oliamik pigingneqatigit
Bestyrelsen for De samvirkende fåreholderforeninger (fra venstre): savautigdlit
peKatigit suleKatigigsut sujulerssuissue( såmerdlernit): Hanning Høegh, Erik
Egede, Erik Røde Frederiksen, Jens Simonsen og åma Peter Motzfeldt.
at katastrofeudvalget har holdt møde
den 8. juni og blev enig om, at man
skal undersøge, hvor stor katastrofen
har været, hvilke retningslinier man
skal have under genopbygningen af
fåreavlen, at man skal spørge kæm-
nerkontorerne om, hvem der har fået
erhvervs- og boligstøtte og hvor me-
get, hvem der bruger kraftfoder og
almindeligt hø, hvem der benytter
kunstgødning på sine marker, hvilke
problemer, fåreholderne har med hen-
syn til dyrkning af hø, hvilke hø-sorter
der er bedst som foder, og om man
ikke kan anskaffe traktorer, der kan
benyttes af flere fåreholdere i fælles-
skab. Derudover vil man undersøge,
om staten kan give tilskud til opdyrk-
ning af hjemmemarker, om fiskeaffald
kan udnyttes noget mere til foder end
det hidtil har været tilfældet, og om
man kan begrænse antallet af fårene
hos de enkelte fåreholdere under gen-
opbygningen af erhvervet.
— Referaterne blev videresendt
til Det jordbrugsfaglige Udvalg.
Endnu den dag i dag — den 7. juli
— har vi ikke fået alle de oplysnin-
ger, vi har brug for. Vi er dog ble-
vet enige om, at fåreholderhustru-
erne skal på kursus i år, og at der
arrangeres et andet kursus for få-
reholderne, hvor man skal lære,
hvordan man passer og fodrer få-
rene.
KØBT HØ FOR OVER 100.000 KR.
Henning Lund, K’anisartut, udtrykte
ønsket om, at fiskemelsfabrikken i
NarssaK bliver udnyttet — i stedet for
at stå stille — ved at behandle de
mange småtorsk, der ellers bliver
smidt væk fra bundgarnene, til fiske-
mel. Man kan så bruge fiskemelet som
tilskudsfoder til fårene.
En af de unge fåreholdere udtrykte
ønsket om, at de nystartede i erhver-
vet får lejlighed til at låne flere penge,
end de kan i dag. — Fiskerne kan låne
over 200.000 kr., og først når vi kan
låne flere penge, kan vi drive fåreavl
på en bedre måde, sagde han.
På forespørgsel oplyste Erik Egede,
at hødepoterne var blevet så godt som
udtømte. Der blev solgt hø for godt
100.000 kr., og køberne havde ingen
muligheder for at betale kontant. —• Vi
har bedt KGH om, at det købte h0
kan blive afdraget i løbet af op til
fem år, og vi vil underrette ministeren
om sagen. Afdragene til erhvervs- og
boligstøtte kan mange heller ikke
klare.
Eskild Paviassen, K’ordlortoK, un-
derstregede, at depothø man købte i
dyre domme, kun var til skade. Det
havde været opbevaret så længe, at
det ikke længere havde næringsværdi.
Han anbefalede høpiller, der ankom i
foråret.
Chr. Motzfeldt, Igaliko; — Vi kan
ikke undvære hø. Vi må holde op med
at bruge korn. Korn syner meget i
landskabet, men de lange aks hal
ingen næringsværdi. De giver os falske
forhåbninger. Vi må gå over til
benytte almindeligt grønlandsk og
dansk hø, og vi må forbedre vore
Selv et barn kan gøre det...
(smukkere, billigere og mere holdbart med VOSS SYSTEMSKRIFT)
VOSS SYSTEMSKRIFT — Et system af selvklæbende bogstaver i 46 for-
skellige størrelser og farver.
VOSS SYSTEMSKRIFT — Har årelang udendørs holdbarhed — til fremstil-
lingen anvendes kun de originale SCOTSHCAL og SCOTCHLITE-folier fra
3M COMPANY.
VOSS SYSTEMSKRIFT — Er allerede idag standard i mange af de største
danske og udenlandske virksomheder samt stat, kommune og forsvar.
VOSS SYSTEMSKRIFT — Betyder kvalitet og service hvadenten De skal
skrive Deres navn på en dør eller dekorere en hel vognpark.
VOSS SYSTEMSKRIFT — Er langt billigere end f. eks. håndmalet tekst.
OTTO LANG . Inspektørbakken 802
Postbox 92 — Godthåb — Grønland.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
6