Atuagagdliutit - 03.08.1967, Blaðsíða 15

Een af Grønlands største fåreholdere:
-Jeg har mistet knapt
halvdelen al mine lår
Har 700 får tilbage af en bestand på 1150. — Plejer at få godt 1000 lam
årligt, men har kun godt 300 i år. — Håber alligevel at komme på fode igen
hurtigt.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Een af Grønlands største fåreholdere igennem mange år, Adolf Lund (Dolfe),
Ivnerulalik, som alle ser op til som en af de bedste i dette erhverv, siger rent ud,
o-t såvel små som store fåreholdere er blevet ramt nogenlunde ens af katastrofe-
vinteren. Den hårdest ramte familie, han har hørt om, bor i Igaliko — et ægtepar
med to sønner, hvoraf den ene er gift og har børn. Denne familie havde tilsam-
men 750 får i efteråret. Der er kun 60 dyr tilbage, og kun 13 lam har den i år.
E>en ene af sønnerne havde lånt 70 får. De er væk allesammen.
fodrede fårene i 6 måneder
— Da vi fik et meget kraftigt sne-
fald i december, havde vi ca. 100 får
hemjme — vi havde ca. 1150 moderfår
i efteråret. I begyndelsen af januar
skete der en mildning i vejret, og da
sneen blev tyndere, gik en del af få-
rene til fjelds. Vi havde til stadighed
mellem 500 og 600 får hjemme, deraf
ca. 40 dyr, der ejes af andre fårehol-
dere. Disse fremmede får passede vi
Inspektionsskibet „Hvidbjørnen11, der i
disse år bliver benyttet som opmålings-
skib i de grønlandske farvande. (Foto:
Hans Janussen).
siden december. Vi jog dem væk man-
ge gange, men da de blev ved med
at vende tilbage til os, måtte vi også
fodre dem. I begyndelsen af april faldt
der igen så meget sne, at det blev helt
umuligt at hente får, der befandt sig
længere væk fra hjemmet.
— Af de får, der befandt sig ude
i det fri, døde 450 dyr, regner jeg med
— d. v. s. tre fjerdedele af dem er
gået til, og jeg regner med, at jeg har
aulisarfit kigdleKarftnik nåkutigdITssut
„Hvidbjørnen11 ukiune måkunane nunav-
ta imartåne umiartortut atugagssåinik
nunat åssiliornerme atorneKartoK.
Søkort-Arkivip ukioK
måna suliariligai
Kalåtdlit-nunåta kitåta sineriåne i-
manik ugtortaissameK ukioK måna
nangineKarsimavoK. imanik ugtortaut
..Hvidbjørnen" K’aicortup kangerdliu-
marnane ugtortaivoK Nunarssuarnit
Sernaersut entane Sagdlernut. såku-
tut imarsiortut pujortulérarssue SKA-
mik nalunaerKutagdlit Napassup Ma-
nitsuvdlo akornåne nunat iluatigut
aVKumik ugtortåiput, månalo kujåmu-
kardlutik Torssukåtangmit kujåmut
nunap iluatigut avKut misigssordlua-
lersimavåt.
'— ukioK måna nutåmik suliaicåsau-
®ut, tåssa ilisimatussutsimut tungassu-
ll§ut sermerssuaK ugtortåsagavtigo.
sermip ukartartup itissusia amalo u-
kartarfiata sujorånguane itissuseK ug-
lortåsavavut. itissutsimut ugtut ing-
mikut itoK atordlugo ugtortaineicå-
saoK helikopterimit ningitardlugo, tai-
ma OKalugtuarpoK ukioK måna ima-
nik ugtortainerup sujugdlersåne su-
JulerssuissoK, kommandørkaptajn H.
Worm Leonhard. — autdlarecautåne
Diskobugte Omånavdlo kangerdluane
kangerdlorujugssuit misigssorneicar-
tugssåuput. nautsorssutigårput Kulit
~7 tåssa ugtortagagssat agfait — u-
kJOK måna nåmagsisinåusavdlutigik.
ama Umånap ernåne KåKarssuit
Portussusé ugtortartugssauvavut. he-
likoptere Kutdlartftåsavarput portu-
ssutsinut ugtut iluaKutigalugo ugtor-
taissugssaK.
"Hvidbjørnen11, Reykjavikimisima-
ss°k julip 27-ånit 31-ånut, Kalåtdlit-
hunåta kujatåtungåne imanik ugtor-
taineK inisagunarpå septemberip nå-
lernerane. såkutut umiarssuarmitut
oktoberip autdlancautåta erKåne a-
ngerdlartineKartugsséuput. ukiune ar-
dlalingne sule „Hvidbjørnen" Kalåt-
dlit-nunåta imartaine ugtortaissug-
ssåusagunarpoK.
inuit imat åssinginik katerssugausi-
vingmit pissut OKaloKatigigåine encar-
torneKarajugtartoK, tåssa imat angat-
dlaviussartut åssingisa Kalåtdlit-nu-
nåne pisiariuminåitarnere, Kånginå-
ngilarputaoK kommandørkaptajn
Worm Leonhard OKaloKatigigavtigo.
— igdloKarfingne tamane KGH imat
åssinginik peKarpoK — distriktikutår-
tunik. tåssa imåipoK, sordlo Ausiait
erKånut imat angatdlaviussartut åssi-
ngat taimågdlåt Ausiangne pisiarine-
KarsinauvoK, Sisimiut erKåta åssinga
Sisimiune il. il.. kisiåne imat angat-
dlaviussartut åssinge atorfigssaicarti-
tat KGH avKutigalugo piniarneKarsi-
nåuput. imat åssingisa normuisa tai-
nigssait erKaimaneKåinåsåput.
kisiåne kommandørkaptajn H. Worm
Leonhard Danmarkimut utencerérsi-
mavoic. imat angatdlaviussut åssingi-
sa katerssugausiviane ingmikortume
I-ime (imat åssinginik sanassarfing-
me) pissortaussoK I. Tegner septem-
berip autdlarKautåne kingorårtug-
ssauvå. måna tikitdlugo ingmikorto-
Karfit sisamane (imanik ugtortaineK)
pissortausimavoK. kommandørkaptajn
I Tegner Monacome IHB-me (nunat
tamalåt ugtortaissarnikut sulivfenar-
fiat) atorfinigtugssauvoK.
Janus
700 moderfår til efteråret. Vi oplevede
katastrofevintre i 1938 og 1949, og i
1957 mistede vi en meget stor del af
vore lam. Men i tre katastrofevintre
fodrede vi fårene i kun tre måneder.
I vinter brugte vi alle vore kræfter i
seks måneder for at redde vore dyr,
men vore anstrengelser var ikke til
megen nytte.
HAVDE FODER TILOVERS
— Vi havde godt med foder. Vi
købte f. eks. 1500 kg hø i 1957, og
da vi opbevarede dette hø forvsar-
ligt, havde vi meget nytte af det.
Vi havde hø tilovers, men der skete
dødsfald selv blandt får, vi havde
hjemme i staldene. Vinteren var så
kold, at fårene blev syge og syg-
nede hen. Det var de ældre dyr, der
ikke magtede at overleve. Jeg ved
bestemt, at jeg har 580 moderfår
tilbage. ____ ____________
— Vi f ik314 lam iforåret. Før i ti-
den fik vi altid flere lam, end der var
moderfår. Når vi f. eks. klippede 1000
moderfår, fik vi 1200 lam. Det er kede-
ligt, at vi i år har fået så få lam, men
når vi sammenligner os, der har drevet
fåreavl igennem mange år, med ny-
begyndere, er vi ikke blevet ramt så
hårdt. Vi har ingen grund til at være
så bekymrede med hensyn til at klare
dagen og vejen. Jeg har f. eks. trods
alt råd til at beskytte mine dyr, og vi
har en kapital, vi kan bruge til at leve
af.
FÅREAVLEN MÅ REORGANISERES
— Der er nok nogle, der har lyst
til at spørge, hvorfor vi har så mange
får. Igennem mange år vidste vi, at
vi altid kunne beskytte halvdelen af
vore dyr, lige meget hvor strenge vin-
tre, vi oplevede. Jeg har f. eks. aldrig
troet, at jeg skulle miste en del af
mine får, siden jeg flyttede til Ivneru-
lalik i 1946, da jeg altid havde foder
nok. Alligevel var jeg tit bange for,
En driftssikker, raffineret oa hurtig
familievogn med fremragende kere.
egenskaber . Økonomisk motor på
843 cc, der udvikler 42 HK (SAE) .
Godt udsyn i alle retninger . Kom-
fortable separate forsoeder og ned-
klappellgt bagsasderyglasn . Emi-
nente bremser . 12 mdr./15000 km
fabrlkegarantl . Dobbelt rustbeekyttet.
Leveret Godthåb kr. 7.800,-
KOM IND 00 PRØV DIN
Flere modeller på lager og der bliver stort
reservedelslager i Godthåb.
ENEFORHANDLER FOR GRØNLAND
I/S ARCTIC ENTERPRISE
A. Bolvinkel,
Jemtelandsgade 1, København S,
Telegram-adresse: Enterarctic.
Køb hos specialisten
— direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disst Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Ranfzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerelev Petersen.
Re.nertgade 11, København K.
at der ville ske en katastrofe. Den har
vi oplevet i år, og endnu engang har vi
sandet, at vi må reorganisere den
grønlandske fåreavl. Hvis vi ikke gør
det, oplever vi igen en lige så alvorlig
katastrofe som i år. Allerede for en
snes år siden foreslog jeg overfor
Grønlandskommissionen en række for-
anstaltninger, for at vort erhverv
kunne drives på en mere forsvarlig
måde. Katastrofen understreger endnu
engang, at mine forslag burde have
været ført ud i livet.
— Mange af vore kolleger måtte
benytte muggent hø som foder i vinter,
fordi de ikke havde noget andet. Så-
dant hø er kun til skade, da moderfå-
rene mister deres lam. I løbet af for-
året forstod jeg helt, at den rug, vi
dyrker på vore hjemmemarker, ikke
har nogen næringsværdi. Rug bliver
meget høj heroppe, men den er kun
fyld i fårenes mave. Vi må holde op
med at dyrke den. Fra næste år agter
vi at dyrke græs — det såkaldte ræve-
halegræs i store mængdder, da vi nu
er overbevist om, at det bedste foder
til fårene er hø, der vokser heroppe.
HAR IKKE TABT MODET
Selv om jeg har lidt tab, har jeg
grund til at være glad, fordi jeg har et
godt grundlag til at udbygge mit er-
hverv i de kommende år. Mange af
fåreholderne i K’agssiarssuk er i sam-
me situation som jeg. Driver man fåre-
avl med lyst og glæde, kan man få
udbytte af den. Det kan man også med
andre erhverv.
Under fåreholdernes fest talte også
Adolf Lund. Han sagde bl. a.: — Efter
at have drevet fåreavl igennem så
mange år har jeg forstået, at den er
det vanskeligste erhverv i Grønland.
Vi må arbejde flittigt, så vore efter-
kommere kan få glæde af vort er-
hverv. Vi må alle gøre en indsats uden
at tænke på, hvor mange dyr vi har
hver især.
— Vi sætter vor lid til de unge få-
reholdere. De unge må kræve noget af
sig selv. De må have en dårlig samvit-
tighed, når de har sovet over sig om
morgenen. Når jeg kommer hjem,
fortsætter jeg med at rydde mine mar-
ker for sten. Det er mit håb, at I gør
det samme. Først når vi har meget
store hjemmemarker, kan vi bekæmpe
vinterkatastrofer effektivt.
Sværdfisken
K’ efcertarssuatsiainut
umiarssuaK KerititagssiorfiussoK
„Sværdfisken" måna Nungme suliv-
figssup tiguvå, umiarssuaK tåuna u-
kiut kingugdlit Sisimiumsimagaluar-
toK K’eKertarssuatsiainukåuneKåsav-
dlune. ilåtigut avdlångortitilåriardlugo
Kerititsivileriardlugulo avdlamik, tu-
nitsiviulisaoK.
ungasingitsukut Nungme sulivfig-
ssuaK nalunaerpoK K’eKertarssuatsiait
aulajangersimassumik fabrikeKalisa-
ssut, tåssa taimailiomigssaK ingminut
akilersinåusangatineKalersimangmat.
månale paordlåutOKarsimavoK tåssa
Nungme sulivfigssuaK Sisimiune Ke-
rititsiviliortitsisavdlune Sværdfisken-
ip taortigssånik.
sapåtit akunere ardlaKångitsut Kå-
ngiugpata Sværdfisken kapisilingnik
Kerititagssanik tunitsiviusinångu-
saoK, K’eKertarssuatsiaine fabrikiliau-
ssok kapisileKalemigssånut inisanga-
tineKångilaK, ilimagineKardlunile u-
kioK måna inerneKamigsså.
Køb en RENAULT til ferien
Skal De på ferie eller permission, så køb en splinterny RENAULT i Grøn-
land til levering i DANMARK. Det er måske billigere end De tror. Efter endt
permission tager jeg gerne vognen tilbage til højste dagspris. Ved kortere
ferier kan der også garanteres en tilbagekøbspris.
Forlang brochurer og skriftlig tilbud tilsendt.
RENAULT PÅ GRØNLAND
Telegram-adr.: Schjøtt, NarssaK.
Enkel robust konstruktion, god plads til 2 personer, pålidelig totaktsmotor, start-
sikker selv ved meget lave temperaturer, let at betjene og manøvrere, tophastig-
hed 40 km i timen.
Pris kr. 6000,- excl. fragt. Reservedele til kr. 500,- inkluderet i prisen.
Anvendes f. eks. af militær, redningskorps, læger m. v. bl. a i Norge, Sverige,
Canada og Østrig — kort sagt alle lande med bjergfuldt terræn og sne.
- det ideelle
befordringsmiddel
i snerigt terræn
- aputenardluar-
tartume angatdlat
nalernutoK
Kajangnaitsumik sanåK mardlungnut inigssalik, tutsuviginartumik totaktimik mo-
torilik, IssigkaluatdlarångatdlOnit autdiartikuminartoK, ingerdlanera aKiineralo pi-
ssaritsoK, angnerpåmik akånermut 40 km ingerdlasinaussoK.
akia kr. 6000, nagsiunera ilångunago, kingorårtigssat 500 kr. naligdlit akianut
ilånguneKarsimåput.
atorneKartarpoK sOrdlo såkutQnit, ånåussiniartartunit nakorsanit avdlanitdlo Nor-
geme, Sverigeme, Canadame Østrigimilo, tåssa nunane KåKartOne aputeKardluar-
tartune tamane.
■■i klip her
SEND MIG UFORBINDENDE BRO-
CHURE PA SKI-DOO
ADRESSE: ......................
NAVN: .........................
STILLING: .....................
ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYS-
NINGER . SEND DA BLOT KUPO-
NEN TIL DEN DANSKE IMPORTØR:
tø

ivrczj-rcziF=l A/S*
afd. MASKINER
Glostrup - Tlf. (01)9619 00
15