Atuagagdliutit - 17.08.1967, Blaðsíða 14

Til minkfarmen hører der tre store haller. De er 47 meter minkiuteKarfingmTput QmassQtit inerujugssue pingasut 47 me-
lange og 12 meter brede. Lederen bor i huset, der er yderst terinik takissusigdlit 12 meterinigdlo silissusigdlit. pissortåt
til venstre. igdlume såmerdlerpåme najugaKarpoK.
NU OVER 2001 DANMARK
— og det er ikke så mærkeligt, når man tager
de mange fordele i betragtning. De kan få Stetter
betonblandere op til 750 liter færdigblandet be-
ton, manuelle eller programstyrede anlæg med
dozatorer, siloer, skrabe- og vejanlæg.
Lad os sende tilbud og prospekter.
STETTER
— VI IKKE ALENE TALER OM GOD SERVICE — VI YDER DEN!
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
København, Herlev
Sønderlundsvej 218
Tlgr.adr.: CEMENTINDUSTRI
Telex 5565
(everton det er den vi han li
mild og god i piben dagen tang!
everton ila mamaK
pikunaih, pitsak Katsundnge!
Grønlandske minkfarme
først om nogle år —
Først når vanskelighederne er overvundet, kan man regne med, at grøn-
lænderne bliver minkavlere. — Billigere at drive minkavl i Grønland end i
Danmark.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Den tre år gamle minkfarm i NarssaK vokser støt. Farmen startede med 250
dyr, og den nuværende leder, Henry Sørensen, havde andre 250 dyr med, da han
kom til Narssan i november sidste år. I dag har farmen ca. 2000 dyr, oplyser
Henry Sørensen under et besøg på farmen.
STORE VANSKELIGHEDER
— Der er stadigværk store vanske-
ligheder at kæmpe med, ikke mindst
fordi sidste vinter var hård ved dy-
rene. Hele vinteren var vi på tæerne
fra tidlig morgen til sen aften for at
passe dyrene. Heldigvis findes der in-
gen sygdomme hos minkene — sund-
hedstilstanden er lige så høj som hos
minkene i Danmark — og de tåler
kulden udmærket. Der findes ingen
vinduer i hallerne. Lyset får vi igen-
nem lysplader, der er anbragt på ta-
gene. På grund af den overvældende
mængde sne, vi fik, blev hallernes
tage dækket med et tyks lag sne, og
selv om vi skuffede væk fra lyspla-
derne, var der for mørkt i hallerne.
Følgen var, at parringstiden blev for-
rykket.
— Som sagt har vi endnu store van-
skeligheder at overvinde. Erhvervet
er forholdsvis nyt, selv i Danmark.
Dyrene her på farmen skal først akkli-
matisere sig, og først når vi har fundet
ud af, hvordan man bedst kan drive
minkavl i Grønland, kan grønlænderne
starte som minkavlere. Det vil tage
nogle år, inden alle besværligheder
er overvundet, men da minkene opfø-
rer sig helt som i Danmark, skal det
nok gå, blot selskabet Narssan Pels-
avl A/S har tålmodighed, siger Henry
Sørensen og fortsætter:
BILLIGT AT DRIVE
MINKAVL I GRØNLAND
— Udover min kone har vi to unge
grønlandske medhjælpere. Den ene af
medhjælperne er udlært, den anden er
i lære. Det er to unge mennesker, der
går ind for sagen med ildhu. De er
absolut interesserede i minkavl, og
hvis de har lyst, kan de starte for sig
selv.
— Hvilke farver har minkene?
— Der findes otte forskellige farver,
normale farver som i Danmark. Mink-
avlen i Grønland kan drives billigere
end i Danmark. Hovedparten af min-
kenes foder — 85-90 procent — er fisk,
og der er rigelige mængder af fisk her-
oppe, og fiskepriserne i Grønland er
meget lavere end i Danmark. De dan-
ske minkfarmere får frosset fiskeaf-
fald bl. a. fra Grønland, Færøerne og
Canada. Det er dyrt at have dette fo-
der i fryselagrene. Da det tilskudsfo-
der, vi får herop, ikke er frysevarer,
har vi meget mindre udgifter i så hen-
seende.
ER ABSOLUT OPTIMIST
Som bekendt er der overproduk-
tion af minkskind verden over, og
af den grund er priserne blevet sa
lave, at mange minkfarmere bar
opgivet erhvervet. Men Henry Sø-
rensen er absolut optimist. — Min-
kene har smukt og holdbart skind,
og skindene skal nok blive dyrere
igen, siger han.
Henry Sørensen, der har drevet
minkavl i Danmark, inden familie11
kom herop, mener, at det er hårdere at
drive minkavl i Grønland om vinteren-
— Men sidste vinter var også helt
usædvanligt, både med hensyn til sne-
mængden og kulden, har vi forstået.
Om sommeren er vilkårene de samme
som i Danmark, siger han og slutter:
— Konkurrencen inden for minkavl
er meget hård i dag. Man skal produ-
cere topkvaliteter, før det kan betale
sig at drive erhvervet. Jeg tror, at
man kan gøre minkavlen rentabel i
Grønland.
Satellitstationen i NarssarssuaK
Stationen skal udbygges, da den har en ret enestående beliggendhed. —
Udforsker atmosfæren og tager vejr-billeder.
Satellitstationen i NarssarssuaK
har en ret enestående beliggend-
hed. Der er ikke så mange stationer
af denne art på den nordligste del
af jordkloden, og de indsamlede re-
sultater på stationen i NarssarssuaK
er gode, og det er meningen, at sta-
tionen skal udbygges.
Disse oplysninger fik vi under et
besøg i NarssarssuaK for nogen tid
siden. Da lederen Finn Steenstrup var
i USA på kursus på dette tidspunkt,
var det to andre mænd, en radiotele-
grafist og en automekaniker, der har
hjulpet lederen af satellitstationen, der
gav os oplysninger.
MODTAGER SIGNALER
FRA TO SATELLITTER
— Stationen har kørt i ca. IV2 år i
sin nuværende form. Vi modtager sig-
naler fra satellitten S-66, en ameri-
kansk satellit, der blev sendt op for
mange år siden. Satellitten tager ca.
106 minutter om at „runde" jorden.
Under visse passager er den nærmere
de nordlige regioner, og det er, medens
den passerer nærmest over os, at sig-
nalerne er kraftigst. Styrkerne af sig-
nalerne registrerer vi på tre forskellige
frekvenser, men selve forarbejdningen
(tydningen) af de registrerede kurver
sker i København og USA, fortalte
de to mænd, der viste os apparaturet.
— Elektrontætheden mellem jorden
og satellitten i den bane, som signa-
lerne passerer, måles, og formålet er
at få så meget at vide som muligt om
atmosfæren. Vi tager vejr-billeder ned
fra en anden satellit, når den passerer
os nærmest. En gang imellem kan vi
tage hele Grønland på én gang. Det
indsamlede materiale benyttes af Me-
teorologisk Institut, men Iscentralen
får også glæde af det indsamlede ma-
teriale en gang imellem. Når det er
klart vejr, kan man nemlig se isfor-
mationerne på billederne. Signalerne
bliver indspillet på en båndoptager,
og når de bliver afspillet på en Mu-
fax-modtager, får man „vejr-kort“.
Stationen, der kører i døgndrift med
automat-styrede instrumenter, som
starter og stopper ved hjælp af et
automatisk ur, hører under magister
Asger Lundbaks videnskabelige ar-
bejde i Danmark.
Janus.
KVALITETSVARER
0
l
Syntetisk Emaille
Gulvlakker
Kunstnerfarver
Skibslakker
Oliefarver
Tegnerekvisitter
LAK- OG FARVEFABRIK
Kalipautit, Bdvdlersautit titartainermutdlo
atortugssat pisiagssat pitsagssuit
14