Atuagagdliutit - 17.08.1967, Blaðsíða 23

niuiii pauertut memm i/f aijjnrmJtll-i(tflo akor-
n<hi(> ukUtlinfjnut tama/mt fmuk akemfngitsoK
^ Hænderne
W.UiWl— ... 'Jti*
er meget ofte årsag til spredning af
bakterier, fordi de så let udsættes for
forurening f. eks.:
Ved toiletbesøg.
Ved berøring af filipenser, betændte
sår, næse og mund.
Ved at give hånd til andre menne-
sker, der måske bærer på et smitte-
stof.
Ved at røre ved snavsede genstande,
jord, lommetørklæder, snavsede og
våde håndklæder, dørhåndtag m. m.
Ved at røre ved dyr.
Vask derfor hænder
— før berøring af madvarer
— før spædbarnet pusles
— før og efter behandling af et sår
— før og efter pleje af syge
— efter tilsmudsende arbejde
— efter toiletbesøg.
Statens Husholdningsråd.
Sukker i mad
Sukkerforbruget vil i de fleste fami-
lier kunne nedsættes gradvis. Det er
blot et spørgsmål om vane. Særlig vig-
tigt er det, at børnene, fra de er helt
små, ikke vænnes til sød mad, kiks,
slik, søde kager o. lign.
Det vil være fornuftigt at begrænse
sukkerforbruget,
fordi sukker tager pladsen op for
andre mere sunde madvarer,
fordi sukker og søde ting fremmer
ødelæggelse af tænder (caries).
Søde mellemmåltider og småspi-
serier af søde sager dagen igen-
nem er særlig farligt for tæn-
derne.
fordi sukker let kan blive årsag til
overvægt.
Statens Husholdningsråd.
Mælk
Over hele jorden er mælk det spæde
barns naturlige ernæring. Denne den
første føde indeholder alle de stoffer,
som den spæde organisme har brug
for for at kunne vokse og udvikle sig.
Det er dog ikke blot i den spæde
alder, men også fremover helt til al-
derdommen, at mennesket har så stort
behov for netop de stoffer, mælken
indeholder.
Derfor ser man mange steder denne
dejlige plakat, der skal minde mødrene
o hl at alle børn mellem V* og 14 år
kan få Va 1. gratis mælk daglig.
Kostkonsulenten.
GRAVAD LAKS
} h kg laks (mellemstykke).
/'—•I spskf. melis,
f, spskf. salt.
y tskf. salpeter.
h tskf. stødt hvidt peber.
Dhd, tørret eller frisk (kan dyrkes i urte-
potte i vindueskarmen).
Hele laksen uden hoved kan godt „gra-
vads". men bedste resultat opnåes, såfremt
not kun er mellemstykket der anvendes
'-fisten kan koges til middag).
Pisken befries for slim og indvolde, af-
'0tres med papir eller et rent viskestykke,
dfr er vredet hårdt op i vand. Fisken må
'Kke skylles. Skællene skrabes af fisken
S aftørres atter.
. stykket flækkes, ryg- og sideben fjernes,
nvorefter stykkerne omhyggeligt aftørres,
fhand salt, melis, salpeter og dild sammen,
snid laksen ind hermed — over det hele.
*u sidst sammenlægges stykkerne således,
kødstykke vender mod kødstykke og
tykkere rygside vender mod den tyn-
vere bugside — dette for at opnå ensartet
^kkelse.
Laksen anbringes i et dybt fad eller i en
Jtdkke (såfremt man har flere stykker.
g'toLnges der dild og peber mellem la-
L'i-K et let pres over laksen, f. eks. et
skærebræt med noget tungt på.
Lad den stå i 24 timer i kældertempera-
<8—10°). Står den i køleskab skubbes
fadet med presset ind i en plasticpose, idet
nan herved undgår, at lugt og smag op-
aSes af de andre levnedsmidler i skabet,
j LRavad LAKS kan serveres på 2 måder,
' D?gge tilfælde tages laksen op og kryd-
senerne skrabes af.
1 Tynde SKIVER. Skær laksen i tynde
Kiver på skrå. Serveres på rugbrød. Pyn-
es med citron og evt. dild. Kan også ser-
eres til middag med kartofler og marina-
uesauce eller til spinat.
tv HHTIONSSTYKKER. Skær den fede
. e bugstribe af. Del laksen i portions-
Jvkker, anret dem på et fad, der pyntes
ned citronbåde og evt. dild. Stuvet spinat
til r kartofler og marinadesauce serveres
MARINADESAUCE
i spskf. sennep.
~ spskf. ekstragoneddike.
| tskf. melis.
; æggeblomme,
i dl, olie.
bln nneP' ekstragoneddike, melis og ægge-
oi?.1111116 sammenrøres koldt, hvorefter olien
P'skes i.
Kostkonsulenten.
{muk
nunarssuaK tamåkerdlugo mérårKap
pissusigssamisortumik inussutå tå-
ssauvoK imuk. inussutigssap sujug-
dliup tåussuma imarai mérKap timåta
agdliartorsinaujumavdlune ineriartor-
smaujumavdlunilo stof-it atorfigssa-
Kartitai tamaisa.
imaiginångilaK méråraunerinarme,
kisiåne åma utorKalineK tikivigdlugo,
inup agsut atorfigssaKartitarpai stof-
it imup imarissai.
taimåitumik åssigingitsorpagssuarne
takugssaussarpoK agdlagartaK una
kussanartoK anånanik entaisitsissug-
ssaK, mérKat tamarmik, agfarmik u-
kiulingnit 14-inik ukiulingnut, imung-
mik akeKångitsumik uvdlormut lite-
rip KerKanik pisinaussut.
nerissaKarnermut sujunersuissartOK.
pissutaugajugtorujugssuput bakteri-
ssat siaruarternerinut, tåssa ipajassu-
ssaramik, sordlo åssersutigalugo:
anariartorsimanerme Kuiartorsima-
nermilunit,
tinupassuarKat, kilernerit aserusi-
massut, Kingap Karnuvdlo agtorne-
risigut,
inungnik avdlanik imaKa tunit-
dlangnartulingnik agssangminikut,
ipertunik agtuinikut, ivssunik, kå-
kigsarfingnik, atdlarutinik masag-
tunik ipertunigdlo, matut tigutdla-
vinik il. il.
nerssutit agtornerisigut.
taimåitumik agssatit assagtarniåkit,
nerissagssanik agtuinigssat sujor-
Kutdlugo
méråraK påssutilersinago
kilernerup suliarinigsså sujoncut-
dlugo åmalo suliarerérneratigut
nåparsimassut pårinerata sujornati-
gut kingornatigutdlo
iperternartunik sulerérnikut
aKuikiartorérsimagångavit
Statens Husholdningsråd.
kapisilik akutigssalerdlugo
uningatitaK
1 V* kg. kapisilik (Kencatungå)
alugssaut KiterKutdlugumit ilivitsumut
sioraussat
alugssaut mardloriardlugo taratsut
alugssautéraK KiterKutdlugo salpeter
alugssautéraK KiterKutdlugo Kasilitsut
KaKortut aserortigkat
dild, panersiat imalunit nutåt (igalåt
såne naussulerfingme nautineKarsinåu-
put).
kapisilik ilivitstititdlugo niaKuerdlugo„a-
kdtigssalersordlugo uningatineKarsinauv-
dluaraluarpoK“, ajungineruvordle KerKatu-
ngåinå atoråine (sivnera iganeKåinarsinau-
VOK).
kapisilik nivguiarneKardlunilo erdlavér-
neKåsaoK, panertorsardlugo påpiaramik i-
malunit atdlarumik ipitsumik, imermut
misoriardlugo sivgordluarneKarsimassumik.
aulisagaK errortorneKåsångilaK. tavtai pi-
arneKåsåput aulisagardlo panertorsarKig-
dlugo.
aulisagaK tissaneKåsaoK, Kimerdlua sane-
rånilo saornit pérdlugit, tauvalo nerpigtat
perKigsårtumik panertorsardlugit. taratsut,
sioraussat, salpeter dild-itdlo akulerukit,
tåukuningalo aulisagaK tamåkerdlugo ta-
nitdlugo. naggatåtigut nerpit imattu patit-
sineKåsåput, nerpit ingmingnut sangmitit-
dlugit, Kimerdluane ivssunersså aKajånut
sånerussumut tugtitdlugo — åssigiårneru-
ssumik ivssussuseKarnigsså anguniardlugo.
kapisilik ikineKåsaoK pugutarssuarmut i-
tisumut imalunit Kumuågtamut (nerpigtat
ardlaKarpata Kaleriåt akorninut dild Kasi-
litsutdlo ilineKartåsåput).
aulisagaK oKitsumik naKiguserneKåsaoK,
sordlo Kissuk avguivfiussartoK OKimaitsu-
mik Kagdlerdlugo.
nalunaerKutap akunerine 24-ne uninga-
tineKåsaoK kælderip kiåssusiatut (8—10°)
itume. nigdlatårtitsivingmigpat pugutar-
ssuaK naKigutå ilångutdlugo plastic-imik
porneKåsaoK, nigdlatårtitsivingme inussu-
tigssat avdlat tivkanik susungneKarnera-
nigdlo sunerneKarKunagit.
kapisilik taimatut iliugaK åssigingitsut
mardluk atordlugit nerissagssiarineKarsi-
nauvoK, taimaisiusagåine kapisilik åmuta-
riaKarpoK akdtigssatdlo kiliortordlugit.
såtunik kitsigångordlugo. uvingassunik
såtunik kapisilik kitseruk. igfialerdlugo
savssåuneKåsaoK. citronimik imaKalo dild-
inik pinersauserneKarsinauvoK. åma uv-
dlup-KerKasiutigssångordlugo savssåune-
KarsinauvoK kartoflinik marinadesause-
migdlo ilaKartitdlugit imalunit Kajdssigka-
nik spinatilerdlugit.
avgugåktitåt. aKajamerna såtoK orssorta-
lik péruk. kapisilik avgugåkdtårdlugo av-
goruk, pugutarssuarmut citroninik imaKa-
lo dild-inik pinersarsimassumut nerissag-
ssiarikit. savssåuneKåsåput spinat-inik Ka-
jussigkanik ilavdlugit imalunit kartoflinik
marinadesauce-migdlo ilavdlugit.
Marinadesause
alugssaut atauseK sennep
alugssautit mardluk ekstragoneddike
alugssautéraK atauseK sioraussat
måniup augpalugtortå atauseK
1 dl. olie
sennep, ekstragoneddike, sioraussat må-
niuvdlo augpalugtortå nigdlertitdlugit au-
lateruneKåsåput, kingornatigutdlo olie au-
lateruneKåsavdlune.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
BJerringbrovej 110 København, Rødovre
sok atissat eRitarpat?
imaKa nåmagtuisimajungnarsivutit
ilugdleK, ånoråK atissardlunit avdla
ånoråminiussoK eiusimassoK ImaKalo
mikivatdlålerdlune atausiardlune ima-
lunit ardlaleriardlune errorneKarér-
nermigut.
tamatumunga suna pissutauva?
ikårtiterinerme ånoråminiliorfing-
milo avdlatigut suliarineKarnermine
anoråminiliagssat tasineKalårtarput
ujalugssiaussatdlo atausiåkåt singarti-
vigdlugit naKiguneKartardlutik, — ta-
matumalo kingunerå ujalugssiaussat
ånoråminerme pissusigssaringisamig-
tut inigssineKartarmata. ånoråmineK
masagkångame imerujugssuarmik mit-
dluaissarpoK, ujalugssiaussat siligsi-
ssarput ulamertungordlutigdlo, ånorå-
minerme nalerKutungorsartarput, ta-
matumunalo nåinerulerdlutik — åno-
råmineK eKitarpoK.
eKissiornaversaineK
ånoråmernup merssorneKarnigsså
sujorKutdlugo imalunit ilugdliup pi-
siarineKarnigsså sujorKutdlugo taima-
tut pissoKarsinaunera encarsautigisi-
mångikåine eKissiortorneK uivssumi-
ssutausinauvoK avångunartoK.
Kujanartumigdle ånoråminiliorfit
ardlagdlit ajornartorsiut tåuna encar-
sautigisimavåt, taimåitumigdlo måna
nalivtine pisiarineKarsinåuput ånorå-
minerpagssuit atissagssatdlo inerigkat
eKissiornavérsainermik taineKartartu-
mik suliarineKarsimassut, tamatumu-
na ånoråmineK pingitsailivdlugo e-
KivkartineKartardlune. ånoråmernit
eKissiornavérsagkat ånoråminernit av-
dlanit akisunerulårtuåinåsåput, tåssa
taimatut suliarineKartarnerat akisu-
ngåtsiarmat åmalo ånoråminiliagssat
meterimut amerdlanerussut atorne-
Kartardlutik. kisiåne pisissugssaK nar-
rutsagtariaerutisaoK errorsinerup su-
jugdliup kingornatigut atissat miki-
vatdlålisångingmata.
niuvertarfingme ånoråminersiniaru-
vit aperissariaicarputit ånoråmineK e-
KissiornavérsarneKarsimanersoK, eKi-
ssiornavérsarneKarsimångigpat pisiag-
ssat merssugagssatdlunit pissariaKar-
tumit angnerulårtiniariuk errorneKa-
rérneratigut nalerKutunigsså Kulariu-
manago.
nerissaKarnermut sujunersuissartOK.
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågårKal - kågérKaf åssigTngifsut akulerii - kågérKat kajorfuf- nøddekage
(KéKoriarialik) - lagkaglllagssal - sandkagli - kågildlo avdlat avgugagssat
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Remersgade 11, København K.
Tørt tøj uanset vejr og årstid
med »FERM FRESCOMATIC« tørreautomat
silap ukiuvdlo KanoK Hinere soKutiginagit
errortat panertarput atordlugo isumami-
nérdlune panersivik „FERM FRESCO-
MATIC“
Nu er tørresnor, tøjklemmer og slæb til
og fra tørrepladsen ikke mere nødvendig
for at få vaskeprocessen afsluttet.
I en FERM FRESCOMATIC er der en
roterende tromle, hvori tøjet nænsomt
blæses tørt med opvarmet luft. Tørre-
tiden, der er fra Vi—1 time, Indstilles på
et ur, og maskinen slukker automatisk,
når tiden er gået.
Tørreautomaten er af en sådan stør-
relse, at der er plads til den 1 de fleste
lejligheder, og når maskinen Ikke benyt-
tes, kan overpladen bruges som aflægger-
bord. Dens kapacitet er 3 kg tørt tøj.
Vejl. pris kr. 1.330,—.
errortat nåmagsinlåsagåine måna pissariaeriiput agdlunaussat manissivit,
errortanut kåporKutlt, manisslartortarneK manissanigdlo pialneK.
FERM FRESCOMATIC agssakåssoKarpOK sllålnarmlk kiagsagkamik error-
tat Kajagssuartumik supdrtitsivigaluglt panersernekartarfiånlk. panertor-
salnigssaK */» tlmimlt 1 tlmlmut sivlsussusilik nalunaeicutaussamut sivlsiissu-
slgsså iluarsineKålnartarpOK, tauvalo pivflgssas någångat maskina Isuma-
mlnik unigtarpok.
panersivik Ima anglssusilerneKarsimavOK inigssiat amerdlanerssålne Inig-
ssaKarsinauvdlune maskina atorneKartinago K&va ilisslvigtut atorneKarsi-
nauvoK. nSmagsisinaussarpal errortat 3 kg. — akiglsinausså kr. 1.330,—
En strygemaskine stryger alt
Deres tøj - og alt besværet..
maskfnap manigsautip errortat tamaisa manigsartarpai
sQtigssaraluatitdlo tamaisa ....
pissarisser-
Ferm maskinamik manigsaut pigi-
gugko rullerineK, manlgsaineK na-
kitsinerdlo soKUtaujungnåisåput
errortat amerdlagaluarpatalQnit.
aulajangersumik kiåssuseKartitsi-
ssiimlt nålagkersugauvOK Islgka-
migdlo ingerdlatlneKartardlune
talmalo agssait igdlugtut errorta-
nut atorneKarsinåusavdlutlk. —
tauvalo åma sulisitdlutit lgslasi-
nauvutit. Ferm maskinamik ma-
nigsaut lgdlume piglgålne errortat
pissarissersuinerat nungutåK pl-
saoK — Kularlsångilatdlo errortat
aj ungitdluinartumik suliarineKåsa-
ssut sdrdlo lvdlit nangmineK klsl-
vit taima pitsautigissumlk sullari-
sinaugltlt.
akiglsinausså Jer. 1.295,—
Det er ingen sag at rulle, stryge og presse selv en stor storvask, når De
har en Frem strygemaskine. Den er thermostatstyret og er fodbetjent, så
De har begge hænder frie til tøjet. — Og så kan De sidde ned under arbej-
det. Men en Ferm strygemaskine 1 huset forsvinder den sidste rest af
besvær med vasketøjet — og De er sikker på. at tøjet behandles så godt,
som kun De selv kan gøre det.
Vejl. pris Jer. 1.295,—
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sQgaluartunigdluntt errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
plsiniånglkaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfitinik piniarniarlt.
23