Atuagagdliutit - 31.08.1967, Page 10

Indlandsisens blomsterhave
60 blomsterarter fundet på J. A. D. Jensens Nunatakker — og tomme konser-
vesdåser fra 1878.
Den norske professor Olav Gjærevolls ekspedition til J. A. D. Jensens Nuna-
takker i begyndelsen af august blev en succes. „Resultatet overstiger langt vore
forventninger", udtalte professoren til Grønlandsposten under sin hjemrejse. „Vi
fandt i hvert fald 60 forskellige blomsterplanter, og det turde dermed være
bevist, at blomster kan trives under de ekstreme forhold, der hersker på ind-
landsisen".
Formålet med ekspeditionen var at
bevise, at der kan leve talrige blom-
sterarter under meget ekstreme klima-
tiske forhold, for dermed at under-
bygge professor Gjærevolls teori om,
at en fjeldvegetation, der kun findes
i Norge, Grønland og det arktiske
Amerika, i Norge stammer fra før is-
tiden og har overlevet denne på nu-
natakker.
Den norske firemands-ekspedition,
der talte en enkelt dansker, maskin-
der er
mere tobak
i BAT
Den er rullet anderledes, den
er mere kompakt. Det giver
Dem en lidt mindre cerut med
en stor ceruts fulde tobaks-
nydelse.
BAT fupataKarneruvoK
avdlaunerussumik imussauvoK.
imaKarneruvoK. cerutiuvoK ming-
nerulårfoK kisiåne ceruferujug-
ssuartuf tupatugagssarfalik.
lærling Jens Fogh, der er oldebarn af
J. A. D. Jensen, blev landsat ved nu-
natakkerne af Grønlandsflys Aluette-
helikopter. I løbet af syv dage, hvoraf
det var fint vejr de seks, undersøgte
professor Gjærevoll og hans assistent,
Leif Ryvarden, vegetationen og dyre-
livet på nunatakkerne, mens fotograf
Bjørn Reese optog en film til det nor-
ske fjernsyn. Alle nunatakker blev
undersøgt på nær en, der var så van-
skelig at bestige, at det ikke var risi-
koen værd, fordi dens flora og fauna
sandsynligvis ikke adskilte sig fra de
andres.
DRIVHUS OM DAGEN —
FRYSEHUS OM NATTEN
Under J. A. D. Jensens ekspedition
til nunatakkerne i 1878 blev der fundet
ilimagineKarpoK ukiut ardlaicångit-
sut Kångiugpata piviussungortlneitaru-
mårtoK Eske Brunip pilerssårutå Tu-
nup ilåta ama Avangnåta ilåta uma-
ssunut erKigsisimatitsivlngornigssånik.
erKigsisimatitsivigssatut pilerssårute-
KarfigissaK autdlarnerpoK Tunume
Kong Osckarip kangerdluanit Thulep
avangnånut Humboldtip sermianut.
tamåna tamarme inoKångilaK, angner-
tussuseicardlune 400.000 kvadratkilo-
meterinik sineriålo isorartussuseirar-
dlune 2000 kilometerinik.
Eske Brunip tunuarnerme kingor-
nagut pilerssårune sarKumiupfi atua-
gagssiame „Grønland“-ime. sule de-
partementschefiutitdlune tamåna er-
Karsautigisimagunaraluarpå sarKumi-
uniångikatdlarsimavdlugule nalungi-
namiuk norskit soKUtigissait agtortor-
sinaugine, tåssame erKigsisimatitsivig-
ssatut pilerssårutaussup ilagingmago
norskit Tunume piniarsinautitauvfiat
1924-me isumaKatiglssut nåpertordlu-
go. månale isumaKatiglssut tåuna ato-
rungnaerpoK isumaKatiglssutdlo nutåK
akornutaussugssaunane erKigsisima-
titsivigssamik pilersitsinigssamut. Es-
ke Brunip kigsautigå tamåna Tunup
avangnåta umassuinut endgsisimatit-
siviusassoK, erniortarfigssaK nunavta
inuinut kingorna iluaKutåungitsortug-
ssåungitsoK.
avdlångutsailiuinigssaK
erKarsautigineKarpoK ukiamut ud-
valge atorfilingnik angnernik ilaussor-
taKartoK sulilisassoK avdlångutsailiui-
nigssamik pilerssårut angnertoK sang-
27 forskellige planter, men ekspeditio-
nen var også udsat for dårligt vejr,
og man havde ingen botaniker med.
Gjærevoll-ekspeditionen fandt ud-
over de ca. 60 blomsterplanter, hvoraf
nogle er meget sjældne arter, også
grønlandsk polarpil, der ikke var mere
end 10-15 cm høj, men de enkelte
planter kunne dække områder på op
til en kvadratmeter. Af dyr fandt man,
foruden en del myg, flere edderkoppe-
arter, forskellige sommerfugle og blom-
sterfluer, desuden et par fugle, først
og fremmest snespurve, og to døde
ryper, der formentlig havde forvildet
sig ind til nunatakkerne i efteråret
og så var sultet ihjel.
Alt liv udfolder sig på nunatakker-
nes stejle sydskråninger, der om da-
gen er udsat for en solbestråling, som
takket være den omgivende indlands-
is er meget intens, og dagtemperaturen
bliver ganske høj. Om natten falder
temperaturen til et stykke under fry-
sepunktet, men den store temperatur-
forskel generer åbenbart ikke plan-
terne, der har bredt sig til nunatak-
kernes toppe. Den højeste nunatak
måler 1520 meter over havets over-
flade, og klimaforholdene i denne
højde svarer til klimaet på de norske
mivdlugo, tamatumane åma Kitå ta-
måkerdlune ilånguneKåsavdlune. ta-
matumanile piniarnikut soKutigissat i-
n imiginiarneKarput avdlångutsailior-
neKartugssatdle tåssåusavdlutik ig-
dlut nunasiaugatdlarnerup nalåningfi-
nérsut åma ilivitorKat nunaKarfltdlo
Kimatat.
avdlångutsailiuinigssamik sulissuti-
gingnigtugssåuput atorfigdlit nunavti-
nut ministereKarfingmit, kulturlkut
ministereKarfingmit, avdlångutsailiui-
nikut rådimit nålagauvfiuvdlo kater-
ssugausivigssuanit pissut. sujugdler-
mik pasiniarneKåsaoK sut avdlångut-
sailiugagssatut kigsautigineKarnersut,
kingornalo tamåko agdlagtorneKåsav-
dlutik. avdlångutsailiuinigssaK kigsau-
tigineKarpoK nuname avdlamiut ardla-
KaKissut nunavtinut ilisimassagssarsi-
ortarmata tåukulo savitornigssåt kig-
sautigineKångingmat.
sivisugatdlåsaoK avdléngutsailiui-
nigssamik pilerssårutip nåmagsineKar-
nigssånut. suliagssaK angnertoKing-
mat ilimagineKarpoK tamåna aitsåt
landsrådimut OKauseKarfigissagsså-
ngordlugo sarKumiuneKarumårtOK
1969-ime, landsrådivdle oKauseKarfi-
gerérpago piåkånersumik tamatumi-
nga inatsisigssaK folketingime sarKU-
miuneKarsinåusaoK.
umassunut eriugsisi-
matitsivigssaK
Tunup Avangnåtalo ilaisa umassunut erKigsisimatitsivingornig-
ssanik Eske Brunip pilerssårutå piviussungortineKasassoK ilima-
gineKartoK ukiut ardlanångitsut Kangiuneråne
Ansøgningsskemaer
til lån i banken udleveres gratis på kæmnerkontorerne
GRØNLANDSBANKEN A/S
skemat KinuteKarfigssat
aningausserivingmit atorniartunut, akeKangitsumik tuniune-
Kartasåput kæmnerit agdlagfine
GRØNLANDSBANKEN A/S
fjelde i ca. 2500 meters højde, oplyste
professor Gjærevoll, der dog ikke har
foretaget nøje temperaturmålinger.
Mest varieret er plantelivet på den
centrale nunatak, der består af horn-
blende. Dette mineral nedbrydes hur-
tigere end den gnejsgranit, der er de
øvrige nunatakkers hovedbestanddel,
og erosionen er en forudsætning for,
at planterne kan finde grobund. På en
af gnejs-nunatakkerne blev der dog
fundet 32 forskellige arter.
Ekspeditionen har taget eksemplarer
af de forskellige blomsterarter med til
Norge for at kunne artsbestemme dem
nøjere, end det er muligt at gøre i
marken.
EN PRAGTFULD TUR
„Foruden at ekspeditionen fra et
videnskabeligt synspunkt blev meget
vellykket, var det en pragtfuld tur“,
fortalte professor Gjærevoll. „Men det
kunne til tider være vanskeligt at for-
cere smeltevandssøerne og -elvene ved
nunatakkernes fod. Opstigningen til
indlandsisen — nunatakkernes toppe
ligger ca. 150 meter under isens over-
flade — og forceringen af isen på
hjemturen foregik om natten, så vi
kunne passere nyisen på smeltevandet
på ski. Det gik meget let — vi klarede
de 35 km over isen på otte timer. Tu-
rens værste del var de sidste 15 kilo-
meters nedstigning fra fjeldene til
Bjørnefjorden, hvor vi blev hentet af
en båd. Det var det vanskeligste ter-
ræn, jeg nogensinde har været ude for.
De 15 km tog os tre hårde dage, hvor
vi måtte efterlade det meste af vort
udstyr, bl. a. ski og slæder".
De tre nordmænd og den ene dan-
sker var de første mennesker, der
betrådte J. A. D. Jensens nunatakker,
siden J. A. D. Jensens ekspedition i
1878, og de fandt endda nogle tomme
konservesdåser fra den første ekspe-
dition. Formentlig vil der gå mange
år, før der igen kommer mennesker til
nunatakkerne. „Vore undersøgelser
har været så udtømmende, at der i
hvert fald ikke er videnskabeligt
grundlag for en ny ekspedition", er-
klærede professor Gjærevoll.
sermerssup nautsivigtå
J. A. D. Jensenip nunataine naussut åssigingitsut 60-it navsså-
rineKarsimassut åma Kivdlertussat imaKångitsut 1878-imit pissut
augustip autdlartilårnerane J. A. D. Jensenip nunatainut norgemio professor
Olav Gjærevoll sujulerssortigalugo ilisimassagssarsiortut iluagtitdluarsimåput.
„ilimagissavut sivnerujugssuardlugit angussaKarsimavugut," professore Atua-
gagdliutinut taima onarpoK angerdlarnermine. „naussut åssigingitsut 60-it nav-
ssåråvut, tamatumunalo ugpernarsarneKarpoK naussut ineriartorsinausimassut
sermerssuarme pissutsit atorumindikaluaKissut".
ilisimassagssarsiornerup sujunertarå
ugpernarsåsavdlugo pissutsit atorumi-
naitsorujugssugaluarpatalunit naussut
åssigingitsorpagssuit inusinaussut, ta-
matumuna ugpernarsarumavdlugo
professor Gjærevoll-ip isumå una,
Norgeme KåKane naussut, taimågdlåt
Norgeme, Kalåtdlit-nunane Amerikav-
dlo Issigtortåne navssågssaussut, nag-
guveKartut ukiunit sermerssuaKarnera
sujoi'Kutdlugo åmalo nunatane ser-
merssuaKarfit ukiut anigorsimavdlu-
git.
norgemiut ilisimassagssarsiortut si-
samat, danskertatuaralugo maskina-
nut iliniartOK Jens Fogh, J. A. D. Jen-
senip ernutandutå, Grønlandsflyp he-
likopteriarånik nunatanut åneKarsi-
méput. uvdlune 7-ine tåssanlkamik —
uvdlut 6 silagigsiorfigalugit — profes-
sor Gjærevoll-ip ikiortåtalo Leif Ry-
varden-ip, nunatane naussut umassut-
dlo misigssorsimavait, taimåinerénilo
åssilissartoK Bjørn Reese norgemiut
fjernsyniånut filmiliorsimavoK. nuna-
tat tamarmik misigssorneKarsimåput,
atauserdle pineKarsimångilaK KaKinia-
ruminåipatdlåKingmat navianartorsi-
orfigilugsinarumanago naussue uma-
ssuilo avdlanit ingmikoruteKangarna-
viångingmata.
uvdlukut kiagssuaK — unuame
nigdlerssuaK
1878-ime J. A. D. Jensenip nunata-
nut ilisimassagssarsiornerane naussut
åssigingitsut 27-t navssårineKarsimå-
put, kisiåne ilisimassagssarsiortut si-
lardlugsiorsimåput, naussunigdlo på-
sisimassaKardluartumik ilaKarsimå-
ngitdlat.
ilisimassagssarsiortut Gjærevollikut
naussut ilait KaKutigortorujugssuit 60-
it migssaisa navssåmik saniatigut Ka-
låtdlit-nunåta orpigå, sséK, navssårisi-
mavåtaoK 10—15 centimeterinit portu-
nerungitsoK, kisiåne naussut ilaisa nu-
na kvadratmeteritut agtigingajagtoK
ilåne Kagdlersimaslnaussarpåt, iper-
narpåluit saniatigut umassunit nav-
ssårait ausiait ardlarit, påkalussat å-
ssigingitsut åma niviugkat, kisalo
tingmissat mardlugsuit, tåssa Kupalo-
rarssuit, åmalo aKigssit tOKungassut
mardluk, ukiarme tåmardlutik nuna-
tanut pisimagunartut tauvalo perdler-
simavdlutik.
umassut tamarmik nunatat sarKar-
tåine Kutårdlukujugtunlput uvdlukut
såkortoKissumik seKinermik Kingu-
gaussartune, sermerssuarmigdlo unga-
luneKarsimanerat pissutigalugo sexer-
nup Kingornere såkortoKaut, uvdlu-
kutdlo kiagtartorujugssuvoK. unuame
KerinarsissarpoK, kisiåne kiåssutsip
nigdllssutsivdlo avdlångorarnerujug-
ssuata naussut akornusersorsimagunå-
ngilai nunatat Kåvinut siaruåusimang-
mata. nunatat portunerssåt Imap Kå-
nit 1520 meterinik portussuseKarpoK,
taimalo Kutslssusilingme silåinaup P>"
ssusé Norgep KåKaine 2500 meterinik
portussusilingnut nalencuput, taima
navsuiaivoK professor Gjærevoll, tai-
måitordle nigdlissusermik kiåssuser-
migdlunit ersserKigsumik ugtortaisi-
manane.
naussut avdlångorauteKarnerpåuput
nunatame Kiterdlerme, ujarå tåssauv-
dlune hornblende, ujarak tåuna gnejs-
granit-imit seKumalaneruvoK, taimåi-
tumigdlo seKumalanera pivdlugo nau-
ssut nausinångorsimåput, nunatatdle
ilait gnejsgranit-imik ujaraKarneru-
put. taimåitordle nunatat ilåne gnejs-
imik ujaraussume naussut åssigingit-
sut 32 navssårineKarput.
naussut åssigingitsut tamaisa ila-
ngerdlugit ilisimassagssarsiortut nag-
sarpait Norgeme misigssordluarneru-
jumavdlugit.
angalaneK alianaitdluinartoK
„ilisimatusarnerup tungånit issiga-
lugo ilisimassagssarsiornerup iluagtit-
dluarnerata saniatigut angalaneK alia-
naitsorujugssuvoK," taima OKalugtuar-
poK professor Gjærevoll. „kisiåne ilå-
ne nunatat kigdlingine kuit tatsitdlo
ikårniarnerat ajornakusorsinaussar-
poK. sermerssuarmut majuameK —'
nunatå ingé sermerssup Kåvanit 150
meterit migssiliordlugit atsingneruput
— sermerssuåkutdlo angerdlarneK u-
nuaunerane piput sisorauserdluta si-
kuarsiorsinaussaravta. ajornaitsoru-
jugssuarmik ingerdlavoK — nalunaer-
Kutavdlo akunere 8 atordlugit siku-
ssåkut 35 kilometerit ingerdlavavut.
angalanerup ajornerssarå KåKanit ka-
ngerdlungmut 15 kilometerit atordlu-
git aternerput, kangerdlungmilo a-
ngatdlåmit aineKarpugut. aitsåt taima
nunamik angatdlavigiuminaitsigissu-
mik takuvunga. uvdlut pingasut 15
kilometerit tåuko ingerdlavavut, ta-
månilo pisåtavta amerdlanerssait ki-
måtariaKarsimavavut, ilåtigut siso-
rautit Kamutitdlo."
J. A. D. Jensenip 1878-ime ilisima-
ssagssarsiornerata kingornatigut J. A-
D. Jensenip nunatai aitsåt kingumut
tungmarneKarKigput norgemiunit pi"
ngasunit Kavdlunåmitdlo atautsimit,
Kivdlertussatdlo imaKångitsut ardlag-
dlit navssårait ilisimassagssarsiortunit
sujugdlernit pissut. Kularnångitsumik
ukiorpagssuit Kångiugpata aitsåt nu-
natat inungnit tikineKarKigkumårput-
„misigssuinivut perKigsåKingmata ili-
simatussutsimut tungassutigut nuta-
mik ilisimassagssarsiornigssamut tu-
ngavigssaKångilaK," taima oKarpok
professor Gjærevoll.
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLOIM emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: »244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
10