Atuagagdliutit - 31.08.1967, Side 16

Minedrift i Marmorilik?
I sommer har man haft en god fremgang med mineundersøgelserne i Uma-
naK-fjorden. — Vi tror på gode resultater, udtaler lederen af undersøgel-
serne, Niels Ægidius Andersen, der i sommer har konstateret forekomster
af jern, nikkel og kobber på Diskoøen.
Det synes nu at ligge inden for mulighedernes grænser, at der i en overskuelig
fremtid kan etableres en storstilet minedrift i Mamorilik i UmånaK-fjorden. Et
dansk-canadisk selskab foretager i øjeblikket boringer 500 meter ned i fjeldet
„Sorte Engel", hvor der er konstateret forekomster af zink, bly og sølv af en
sådan lødighed, at en brydning vil kunne betale sig.
Niels Ægidius Andersen sammen med
den canadiske videnskabsmand, mr.
Gibsson. Ægidius Andersen er oprin-
delig sønderjyde, men nu canadisk
statsborger. Som 17-årig rejste han til
udlandet og har i 43 år opholdt sig i
Canada og andre steder i verden, hvor
han har været beskæftiget med efter-
forskningens praktiske side. I øjeblikket
er han i Melvillebugten, og han afslutter
sine undersøgelser for i år med en tur
til Sydgrønland i oktober eller novem-
ber.
Niels Ægidius Andersen canadamiordlo
ilisimatoK, mr. Gribsson. Ægidius An-
dersen Jyllandip kujatåmiuvoK, månale
Canadamut inugtauvdlune. 17-inik ukio-
Kardlune nunanut avdlanut autdlarpoK
månalo ukiut 43 Canada nunatdlo avdlat
najorsimavdlugit augtitagssanik ujar-
dlernermik sangmissaKardlune. Ander-
sen måna K’imugseriarssuarmTpoK ukioK
månalo misigssuinine naggatårdlugit
Kujatåliartugssauvdlune oktoberime no-
vemberimiluntt.
Lederen af mineundersøgelserne og
ejeren af firmaet „New Quebec Mining
and Exploration Limited", den dansk-
canadiske prospektor Niels Ægidius
Andersen, udtaler til Grønlandsposten,
at man nu i sommer har haft en god
fremgang med undersøgelserne i Omå-
naK-fjorden. Imidlertid kan han ikke
oplyse noget om, hvornår det vil være
muligt at etablere en minedrift i om-
rådet. Han vil helst ikke udtale sig
konkret til pressen, før han har talt
med sine aktionærer, „men der er mu-
ligheder, og vi havde ikke fortsat vore
undersøgelser, hvis vi ikke troede på
gode resultater", siger han.
RIGDOMME NOK I GRØNLAND
Niels Ægidius Andersen har arbejdet
med mineundersøgelser i Grønland i
fem år. I løbet af disse år har han an-
vendt 10 mili. kr. til efterforskningen.
Til „Sorte Engel" projektet er der
alene i år brugt 3 miil. kr. Efterforsk-
ningen er blevet intensiveret for hvert
år, siden arbejdet begyndte for fem
år siden. Nu i sommer har Ægidius
Andersen 12 canadiere i arbejde. For-
uden ved Mamorilik arbejdes der med
efterforskningen på Diskoøen og Nug-
ssuaK-halvøen, særlig i SancaK-områ-
det. Til undersøgelserne i år har man
tre kuttere og to helikoptere til rådig-
hed.
— Der er rigdomme nok i Grønlands
undergrund, men landet har ikke væ-
ret åbent for almindelig efterforskning
før 12. maj 1966. Derfor er landet ikke
prospekteret i detaljer. Man kan ikke
forvente konkrete resultater før om
3-5 år, men dette udelukker ikke, at
man kan være heldig .... udtaler
Ægidius Andersen.
SARK’AK’-KULLET ER
DEN RIGTIGE TYPE
Sidste år opdagede Ægidius Ander-
sen store kulforekomster ved SaruaK-
området, forekomster, som måske kan
danne grundlaget for en storstilet stål-
industri med jernmalm enten fra
Grønland eller fra Baffin Island i Ca-
nada. Disse kulforekomster har været
genstand for en nærmere undersøgelse
i sommer, og de foreløbige resultater
ser ud til at være meget lovende.
— I SarKaK-området findes der både
kul og mineraler, som imidlertid kræ-
ver meget minutiøse undersøgelser, før
det er muligt at afgøre, om der kan
blive tale om minedrift, fortællr Ægi-
dius Andersen Vi har i sommer haft
prøveminedrift på kul i SaruaK-dalen.
Forekomsterne består af 5V2-6 fod tykt
lag af usædvanlig rent kul. Vi har
sendt prøver af kullet til Tyskland for
at konstatere, om det kan danne
grundlaget for smeltning af jernmalm
fra Canada. Prøverne viste, at det
drejer sig om kul af god kvalitet. Spe-
cialisterne mener, at kullet fra SarKaK
er den rigtige type til anvendelse i
stålindustrien.
Det betyder imidlertid ikke, at bryd-
ning af kul i SarKaK-dalen er fore-
stående. Det er et spørgsmål, om bryd-
ningen, hvad omkostninger angår, kan
konkurrere med kul fra andre steder
f. eks. i Kentucky. På nuværende tids-
punkt er det desuden ikke fuldt klar-
lagt, om der kan blive tale om åben
minedrift. Der kræves meget kostbare
boringer for at konstatere dette. Man
må investere 2 mili. kr. i undersøgel-
serne, før man kan besvare dette
spørgsmål. Det er for tidligt at tale
konkret om kulforekomsterne i Sar-
KaK-dalen. Jeg vil jo nødig vække
falske forhåbninger.
JERNMALMINDUSTRI, MEN
FØRST OM 10-15 AR.
— Hvis de fortsatte undersøgelser
viser, at kullet fra SarKaK kan danne
grundlaget for en grønlandsk stålindu-
stri, hvornår kan man så forvente, at
det kan blive aktuelt?
— Der er mange faktorer, som spil-
ler ind og mange problemer, som først
skal løses. Der er mange små detaljer
at tage hensyn til, detaljer, der har
stor betydning. For at starte en mine-
drift kræves der først og fremmest
meget minutiøse forundersøgelser. Sa
er der spørgsmålet om transport. I den
henseende er Grønland heldig stillet-
Grønland har en god beliggenhed,
hvad transport angår. Landet har
mange fordele, når det gælder trans-
port. Heroppe behøver man ingen
jernbaner, og transport over Atlanten
er forholdsvis billig.
Kapitalinvestering er et problem for
sig. Intet land i verden har i dag ka-
pital nok til at starte en stor minedrift.
Der kræves kapital fra mange lande,
og intet selskab tør gå i lag med mi-
nedrift, før rentabilitetsundersøgelser-
ne har vist gunstige resultater. Det er
med andre ord meget svært at finan-
ciere store og risikable mineprojekter.
Derfor tror jeg ikke, at der kan blive
tale om jernmalmindustri i Grønland
før om 10-15 år.
Men tålmodighed er en dyd i efter-
forskningsarbejdet. I den branche kan
det betale sig at have tålmodighed.
Man må ikke opgive på forhånd, selv
om resultaterne er små til at begynde
med. Hovedsagen er, at man starter en
minedrift, så vil det vække interesse i
andre lande. Det er på en måde hasard,
men gode resultater kan få betydning
for Grønlands økonomi. Jeg tror iøv-
rigt, at de danske private må vise
større interesse for mineralundersø-
gelserne i Grønland. Det er meget van-
skeligt at være med, hvis man ikke
deltager fra starten.
DISKO ER ET STORT PROJEKT
— De er også i gang med efterforsk-
ning på Diskoøen?
— Ja, hele Dsko-området må be-
tragtes som ét stort projekt. Her er
gode muligheder for at finde givtige
mineralforekomster, men der kræves
en meget omhyggelig efterforskning-
fordi det drejer sig om mange forskel-
lige typer mineraler. Vi har konstate-
ret jern og nikkel samt kobberfore-
komster i området. Der kræves alvor-
lige overvejelser med hensyn til detal-
jerede undersøgelser. Jeg tror, at dette
arbejde fortjener stor støtte, specielt
naturligvis fra dansk side.
Jeg synes, at der her er grund til at
sige et par ord om GGU’s undersøgel-
ser. Det sparer os for meget arbejde
med geologiske detaljer, som vi ikke
har tid til at foretage. Grønlands Geo-
logiske Undersøgelser udfører et stort
og påskønnelsesværdigt arbejde, og
det kan jeg sige, uden at rose GGU
for meget.
MINEDRIFT OG DEN
LOKALE BEFOLKNING
— Hvis der en dag kan blive tale
om minedrift i Grønland, kan man så
forvente, at der anvendes grønlandsk
arbejdskraft?
— I minedrift er automatisk og spe-
cialisering nødvendig, og det kræver
uddannelse af den lokale arbejdskraft.
For anvendelse af den lokale arbejds-
kraft er forudsætningen den, at ar-
bejderne møder hver dag.
Men minedrift kan på en anden
måde komme den lokale befolkning til
gode. Man regner med, at minedrift
for hver uddannet arbejder giver be-
skæftigelse til 6-7 lokale folk. For at
starte minedrift kræves der 3-500 ud-
dannede arbejdere. Her tænkes der
på stordrift, der bryder 1 miil. tons
råmateriale om året.
— Hvad kan De ellers sige om Deres
undersøgelser i sommer?
— Som sagt arbejder i år 12 cana-
diere, videnskabsmænd og specialister,
med detailefterforskning fra luften og
fra jorden med stor støtte af interesse-
ret lokal arbejdskraft, særlig fra Sar-
KaK.
Vi har endnu ikke vurderet resulta-
terne for i år, men undersøgelserne
betyder, at vi må fortsætte efterforsk-
ningen til næste år, særlig med hensyn
til forekomsterne af nikkel og kobber
på Diskoøen. Jeg håber, at vi på Disko-
øen må have samme fremgang, som
vi har haft i UmånaK-fjorden. Jeg
tror, at jeg har mindst 10 års arbejde
i Grønland foran mig, før jeg kan
være tilfreds med mine undersøgelser.
Julut.
Arbejde søges
Ung mand med familie søger et godt arbejde, hvor hus findes. Ved-
kommende har god teknisk uddannelse i radio, svagstrøm, telefoni osv. Der-
udover gode erfaringer som arbejdsleder på Grønland i mange år. Alsidig
erfaring indenfor salg og forretningsledelse. Driver selv privat forretning
på Grønland.
Alt har interesse, hvor hus kan skaffes, helst ledende stilling. Tiltræ-
delse efter aftale, distrikt underordnet.
Billet mrk. stilling 17, til „Grønlandsposten", Godthåb.
Nu kan også DE blive ejer af en
ivdlitaoK pigilersinauvat
JOHNSON
Johnson er kendt for sin store driftsikkerhed, der bringer Dem frem i al slags
vejr. Johnson dækker ethvert behov, da den findes i 21 forskellige modeller.
Johnson ilisimanekarpok ingerdlaserigdlufnarnine pivdlugo, silalo Kanor-
dlunit Ikaluarpat ingerdlåsinauvåtit. Johnsonip pissariaKartitaussut sQtdlunTt
saptngilai 21-nik åssigingitsunik modelleKarame.
Reservedele og service i Grønland.
Kalåtdiit-nunåne reservedelit iluarsagagssatdlo.
Skal Deres Johnson efterses eller repareres, enten i den 2-årige garanti-
periode eller senere, behøver De ikke sende motoren til Danmark. Johnson,
ved F. V. Hein A/S, har som den første oprettet egen servicestation med
reservedele og specialværktøj i Godthåb, og vore instruktionskurser vil i
år blive gentaget og udvidet.
Spørg efter Johnson hos Grønlandske Handel, vore andre forhandlere eller
direkte hos
Johnsoniutit misigssornekåsagpat iluarsarnekåsagpatdlunit ukiune mardlung-
ne KularnavérKusigaunerata nalåne kingusingnerussumilumt Danmarkimut
nagsiuneKarnigsså pissariaKångilaK. Johnsonip, F. V. Hein A/S avKutigalugo,
sujugdlerpåjuvdlune Kalåtdiit-nunåne iluarsaissarfik nangminerissane reser-
vedeligssautilik såkuligdlo NOngme pilerslsimavå, ilitsersuivdlutalo kursuse-
Kartitsissarnivut ukioK månåtaok nangerkingnekåsåput agdlinekåsavdlu-
tigdlo.
Grønlandske Handelime niorkuteKartuvtfnilo avdlane Johnson aperkutigiuk,
imalunit aperiuk.
F. V. HEIN A/S
BREDGADE 75 — KØBENHAVN K.
BROCHURE PÅ GRØNLANDSK KAN REKVIRERES.
De canadiske minesøgere uden for de- canadamiut augtitagssamik ujardlersut
res hovedkvarter i SarKaK. SarKame igdlugissamik silatåne.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabrlclus & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angafdlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrana, Hamburg — Containerudlejning.
16