Atuagagdliutit - 31.08.1967, Qupperneq 26

Vi vil sprænge vort land i luften
hvis de begynder på noget med os
Negerlederen Stokeley Carmichael opfordrer til vold i kampen mod race-
forskelsbehandlingen i USA.
Den bølge af blodige raceoptøjer, der i denne sommer er gået hen over USAs
storbyer med gadekampe, ildspåsættelser og plyndringer, havde mange årsager.
Først og fremmest naturligvis, at USAs negre på trods af alle love stadig ikke
er blevet ligeberettiget, dernæst deres trøstesløse fattigdom i de overbefolkede
negerkvarterers forfaldne huse, den lange varme sommer, der bragte både ga-
dernes asfalt og menneskenes blod i kog — og Stokeley Carmichael
Denne 26-årige mand, der som et
ildevarslende meteor er gået til tops
i de amerikanske negres kamp for
ligeberettigelse, bekender sig til vol-
dens evangelium. Han prædiker vold,
og hans tale finder en frugtbar gro-
bund hos de hundredtusinder af negre,
der er trætte af at blive hudset med.
„Vi må lære at betragte os selv som
smukke mennesker. Vi tror, at det ene-
ste, der er smukt, er hvidt, en kind
med langt, blondt hår. Vi må forstå, at
vi har tykke læber og flade næser og
krøllet hår, og at vi er sorte og smuk-
ke. Og vi skal ikke længere efterligne
den hvide mand", siger Stokeley Car-
michael, og dette forsøg på at give neg-
rene en fysisk selvbevidsthed kan nok
være nødvendigt. Negre køber stadig
for millionbeløb præparater, der efter
smarte reklameagenters påstande kan
gøre deres hår glat og deres hud lys.
MANDEN FRA SLUMKVARTERET
Stokeley Carmichael er født og op-
vokset i Port of Spain på Trinidad.
Da han var 10 år, drog hans familie
til USA, og hans far arbejdede som
tømrer om dagen og som taxa-chauffør
om natten. Moderen måtte også arbej-
de ude, og Stokeley drev det meste
af tiden rundt i Bronx’ og Harlems
<»|M> BARRE
igdllngnarnerp&K eruarsaut igisinaussat! Danmarkime sukulåte tu-
såmassa unerpåK.
I——————-■I
1omr
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissariaKagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar -
er med hele hasselnødder.
den
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kditor-
tarissanlk ilivitsunik ilanarpoK.
'TotttS'
H
GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamél-intk.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
slum. „Vi stjal biler, akkumulatorer,
bildæk — så samledes vi for at bytte
os frem til noget stof (narkotika)",
fortæller Carmichael selv. „Jeg plan-
lagde det — jeg røg hashish, da jeg
var 16. De ville ikke give én kokain,
før man var 21“.
At han ikke betragtede sin far som
et forbillede, viser denne udtalelse:
„Han var stille og tålmodig. Alt det,
jeg ikke er. Han troede, hvad den hvi-
de mand fortalte ham: Hvis du ar-
bejder hårdt, får du succes. Han døde,
som han kom til verden: fattig og
sort."
MØDET MED MALMCOLM X
Carmichaels liv adskilte sig ikke fra
hans racefællers i slumkvartererne,
indtil han mødte den sorte nationalist-
leder Malcolm X, der blev myrdet for
tre år siden. „Malcolm X er min skyts-
patron," siger han selv i dag. Mødet
med denne illusionsløse leder og hans
bevidste, politiske modstandsgruppe
åbnede Carmichaels øjne for den rolle,
han selv følte sig kaldet til. Han for-
beredte sig på sin opgave ved at tage
eksamen fra Howard University, og et
par år senere, i maj 1966, valgtes han
til leder af SNCC (= studenternes
ikke vold samarbejdsudvalg), som han
tro mod sit forbillede omdannede til
en militant negerorganisation.
Stokeley Carmichael har selv skre-
vet følgende om sit syn på racepoli-
tik: „En af tragedierne ved kampen
mod racisme er, at der hidtil ikke har
eksisteret nogen national organisation,
som kunne tale til de unge, sorte
mænds voksende kampånd i byernes
ghettoer. Der var kun borgerrettig-
hedsforkæmpere, hvis tone var tilpas-
set det liberale, hvide publikum. De
var en slags stødpude mellem dem og
den vrede, sorte ungdom. Ingen af
deres såkaldte ledere kunne gå ind i
en gruppe, der gjorde oprør og blev
lyttet til. En organisation, som gør
krav på at være talerør for gruppens
behov — som SNCC — må tale i en
tone, som passer til gruppen og ikke
tale som en anden parts stødpude."
BLACK POWER — IKKE I VIETNAM
Det var Carmichael, der i juli 1966
definerede parolen „Black Power"
(sort magt) i forbindelse med en stor
demonstrationsmarch i Mississippi, og
det var også ham, der introducerede
slagordet „Hell no, we ain’t go" (Hel-
vede, nej, vi går ikke) om Vietnam-
krigen. Det er denne parole, svær-
vægtsbokseren Cassius Clay (der kal-
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
rHCK0 NTAKT
UDKOMMER HVER MÅNED
MED DE SIDSTE NYHEDER
INDENFOR:
Hi-Fi-STEREO
MUSIKLYDBÅND
BÅNDOPTAGERE
& TILBEHØR
TILSENDES GRATIS
F.H.C. Electronics
Landgreven 7, Kbh. K.
Døgntelefon: (01) 149851 -.
Newarkime erKigsivitdliornerne ujajai-
nex — fjernsynit, imigagssat kimigtQt
autdlaisitdlo negerit pitsut pigssarsiare-
rusungnerpaussarpait. angut talerpiup
tungånitoK åssilineKatsiåinavigsoK poli-
tit aKerdluånit toKutauvoK.
Plyndring under optøjerne i Newark —
tv-apparater, spiritus og skydevåben
var de fattige negres foretrukne bytte.
Manden til højre blev dræbt af en poli-
tikugle, umiddelbart efter at billedet var
blevet taget.
der sig Muhammad Ali efter at være
blevet muhammedaner) nu følger med
det resultat, at han er blevet frataget
verdensmestertitlen og idømt flere års
fængsel.
DEN NYE, HÅRDE POLITIK
Opfordringen til magtanvendelse er
først blevet accentueret i løbet af det
sidste halve års tid. Før den tid be-
tragtedes den radikale negerbevægelse
som mindre racistisk, mere alment po-
litisk betonet. Hovedvægten lagdes på
kravet om den økonomiske og politiske
lighed fremfor den racemæssige.
Arsagen til, at det racemæssige ele-
ment i bevægelsen i den sidste tid —
og under uroen i Detroit og Newark —
fik en mere fremtrædende plads, er
foreløbig ukendt. Men Carmichael har
tidligere forklaret: „Hvor negrene ikke
er i flertal, betyder Black Power en
retfærdig repræsentation og delagtig-
hed i kontrollen. Det betyder dannel-
sen af styrkebaser, hvorfra sorte men-
nesker kan arbejde på at ændre det
udbredte mønster af undertrykkelse
gennem pression ud fra en position af
styrke — ikke svaghed".
Mere dybtgående er denne udtalelse:
„I sidste ende må det økonomiske
grundlag her i landet rystes, hvis sor-
te mennesker skal komme til at blive
herrer over deres egne liv. USAs kolo-
nier — og dette indbefatter de sorte
ghettoer inden for dets grænser i nord
og syd — må befries. Dette mønster
må brydes. Efterhånden som dets greb
løsnes her og der i verden, bliver sorte
amerikaneres håb mere realistisk.
Hvis racismen skal dø, må et fuldstæn-
dig andet Amerika fødes."
LATTERLIG FATTIGHJÆLP
En anden årsag til den skærpede
racekonflikt er de øgede udgifter til
Vietnam-krigen, der er gået hårdt ud
over præsident Johnsons larmende
forkyndte Great Society-program. Det-
te program til bekæmpelse af fattig-
dommen i USA — 31 millioner men-
nesker eller 15 pct. af landets befolk-
ning betegnes som fattige — har i
år en såkaldt „hjælpefond" på ca. 154
miil. kr. til rådighed, og til næste år
er der søgt en bevilling på 180 miil.
kr. — latterlige summer, hvis util-
strækkelighed man søger at bortfor-
klare med en frase om, at det kun skal
være „hjælp til selvhjælp".
IRRELEVANT AT TALE OM VOLD
„Det er fuldkommen irrelevant at
tale om vold i en verden som denne",
siger Carmichael, der har været fæng-
slet otte gange for opfordring til op-
stand. „Folk dør af sult hver dag,
skønt der er føde nok i verden. I Indi-
en tvinger de mennesker til at lade sig
sterilisere. Det er værre end at skyde
en mand ned."
Om racekampens fremtid siger han:
„USA kan ikke bruge en atombombe
mod sorte mennesker i selve Ameri-
ka. Hvis de omringer ghettoerne, vil vi
sprænge hver eneste forbandet ting,
de har bygget, bygger, i luften. Vi vil
sprænge vort land i luften, hvis de be-
gynder på noget med os .. “
Og om mulighederne for fred: „Vi
kan have fred i USA i 400 år, hvis neg-
rene, hver gang en hvid mand siger
„nigger gør det", svarer „ja, hr.“. Oet
er fred, yeah."
ØNSKER GUERILLA-KRIG
Under et besøg på Cuba for få uger
siden gjorde Carmichael sig til tals-
mand for en guerilla-krig i USA for
at tvinge de hvide amerikanere i knse.
„Jeg kunne skyde Lady Bird (præsi-
dentfruen) ned om nødvendigt", er-
klærede han.
Stokeley Carmichael er forberedt pa
at blive skudt inden årets udgang, men
det bekymrer ham ikke. „Folk klynger
sig til individet, fordi det er lettere
end at identificere sig med bevægel-
sen. Men enhver i organisationen er
klar til at træde i mit sted. Og de nye
SNCC-lederes politik vil sandsynligvis
blive langt mere radikal end min."
Indtil hans forventning om at blive
snigmyrdet går i opfyldelse, fortsætter
han med at udbrede sit volds-evange-
lium og opildner sine racefæller til
kamp. Måske vil fremtiden give hans
politik ret — de hundrede år, der er
gået siden slaveriets ophævelse i USA,
har i hvert fald vist, at fornuftsargu-
menter kun har ringe virkning over
for racefordomme og raceforskelsbe-
handling.
Ja, FOSKA hver morgen grr
jern, kalk, fosfor, protein og
B1-vitaminer! Og så smager
FOSKA godt!
uvdlåt tamaisa FOSKAtortar-
niarta, tauva pissåsavavut sa-
vimineK, kalk, fosfor, protein
åma Br-vitaminit!
FOSKA åma mamaKaoKl
FOSKA — GULD VÆRD FOR
SUNDHEDEN ..
FOSKA — PERK’IGDLUARUMAGÅINE
26