Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 11
GRØN LANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
„ „„ Nungme sinenssap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
kujatdliup naxiteriviane
pissartagaKarneK uk.......... kr. 37,50
na.Kitigk.at
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Kommission endnu engang
J. F. Naturen har været ubarmhjer-
tig ved Grønland i den seneste tid, som
mange gange før. Vi er blevet mindet
om, at vi lever på eksistensmulighe-
dernes yderste grænse. At friste livet
på denne grænse har sandelig ikke
været let. Herom vidner de mange for-
ladte bopladser langs kysten. Med de
vanskeligheder, vi har mødt, kan man
ikke lade være at tænke på, at Grøn-
land i tidernes løb mange gange har
været forladt, når den ubarmhjertige
natur satte en stopper for eksistens-
mulighederne.
Men så galt kan det måske ikke
gå i teknikkens tidsalder. Før den var
det meget værre. Alligevel fristes man
undertiden til at påpege, om ikke en
naturlig befolkningsoverførsel er en
mulig løsning på en del af problemer-
ne. Der er jo mange, som i ramme
alvor mener, at en udvandring er en
redning for Grønland.
Naturen har været imod os. Fiske-
riet har slået fejl. Det samme er til-
fældet med sælfangsten. Fåreavlen har
ikke rettet sig op efter katastrofen
for et par år siden. Vor eneste mine-
by lukker nu. Og landskassen er tom.
Regeringen er positivt indstillet på
at yde hjælp i den aktuelle situation.
Men hvor langt kan vi klare os med
stigende økonomisk hjælp fra Dan-
mark? Hvor længe kan man holde ud-
viklingen kunstigt i gang heroppe?
Hvor længe vil de danske skattebor-
gere bevare tålmodigheden? Kan man
forsvare at pumpe millioner af kroner
ind i en landsdel, der tilsyneladende
er dømt til døden?
Grønlandspolitikken har slået fejl.
Man har villet skabe et lille stykke
Danmark midt i den barske grønland-
ske natur ved hjælp af dansk kapital
og dansk arbejdskraft. Man har ikke
taget hensyn til det grønlandske be-
hov og den psykologiske virkning, det
er for et folk at tage aktivt del i
opbygningen efter landsdelens forud-
sætning.
Nu må kursen ændres. Der må fore-
tages en tilbundsgående undersøgelse
af, hvor mange mennesker, der kan
ernæres ved udnyttelse af de naturlige
muligheder, som landsdelen byder på.
Hvordan kan man nedbringe udgifter-
ne ved landsdelens drift? Er den nu-
værende statsdrift eneste løsning?
Eller kan driftsomkostningerne ned-
bringes ved overgang til stigende pri-
vat drift? Hvormeget har en effektiv
aktivisering at sige til løsningen af
de økonomiske og menneskelige pro-
blemer?
Der er mange spørgsmål, som endnu
ikke er besvaret. Dem må man se at
få klarlagt gennem nedsættelsen af en
stor kommission, der skal kulegrave
de mange problemer i dagens Grøn-
land.
atautsimititaliortOKarKigdle
J. F. måne nunaicartugut pingorti-
tarssup nåkigtaitsuliorfigisimavåtigut,
sordlume sujornagut KavsériaKalune
taimåitarsimassoK. kingumut erKaisi-
neKarsimavugut napaniarfiusinaussup
kigdlerpiåne inugavta. tamåne ingmi-
nut pugtangniarneK OKitsuinåunge-
KaoK. tamatuminga takutitsiput sine-
rissame nunaKarfikorpagssuit Kima-
tat. ajornartorsiutit månåkut nalåusi-
massavut takordlusagåine ereaerKa-
jånångitsungilaK nunarput sujornati-
gut KavsériaKalune inungminit Ki-
mangneKartarsimassoK, pingortitar-
ssup nåkigtaitsup inuniarneK ajornar-
sitikångago.
taimatutdle ajortiginaviarsimagunå-
ngikaluarpoK manåkut teknikikut a-
tortorigsålerfiup nalåne. sujornagut-
dle artornarnerusimaKaoK. taimåika-
luartordle ilane sujorniuterKajånar-
tarpoK inuit månganit autdlarartine-
Karnigssåt avKutigssaugaluånginersoK
ajornartorsiutit ilaisa iluarsineKarnig-
ssånut. inuime ardlaKaKissut isuma-
Karput avdlamut nugternigssaK nu-
navta ånautigssarigå.
pingortitarssup assagtusimångeKåti-
gut. aulisarneK iluagtingitsorsimavoK,
taimatutaoK puissiniarneK. savaute-
KarneK sule makerKigsimångilaK su-
jomåk ukiordlunerssuata kingorna.
nunavtine piaivfituaussoK mana ma-
tussugssångorpoK. landskassilo imae-
rupoK.
nålagkersuissut akuerssårpåt må-
nåkut ajornartornerme ikiorsinigssaK.
Kanordle sivisutigissumik napaniarsi-
nauvugut Danmarkimit ikifitit amer-
dliartuinartut iluaKutigalugit? KanoK
sivisutigissumik måne ineriartorneK
pugtangniarneKarsinauva tapissute-
Kartuarnikut? KanoK sivisutigissumik
Kavdlunåt akilerårtartut nåmagigta-
rumårnerput? igdlersorneKarsinauner-
pa aningaussat milliuniligpagssuit iså-
tituarneKarnigssåt nunap ingmikor-
tuanut toKumut erKartuneKarsimaso-
rinartumut?
nunavtine politikikut ingerdlatsineK
iluagtingitsorsimavoK. Kavdlunåt ani-
ngaussalineratigut Kavdlunåtdlo suli-
ssoralugit DanmarkérKamik pilersit-
siniartOKarsimagaluarpoK, nunavtine
pingortitarssup imåinåungeKissup Ker-
Kane. nautsorssutigineKarsimångilaK
kalåtdlit pissariaKartitsinerat ilisimå-
rilernigssaraluatdlo, piorsaeKataussu-
gunik nunap pisinautitsinera nåper-
tordlugo.
måna ingerdlatsineK avdlångortita-
riaKarpoK. sukumissumik misigssui-
neKartariaKarpoK, inuit KanoK amer-
dlatigissut nunavtine napaniarsinau-
ssut nunap såriarfigssarititai tamåki-
ssumik iluaKutiginiarneKarpata. Ka-
noK ilivdlune måne ingerdlatsinerme
aningaussartutit ikilisineKarsinåupat?
manåkutut nålagauvfiup ingerdlatsi-
nera kisime avKutigssaunerpa? ani-
ngaussartutitdlunit ikilisineKarsinau-
nerput privatimik ingerdlatsineK ang-
nertusiartortineKåsagpat? kalåtdlit
piorsainerme peKatauvdluinalernigssåt
KanoK pingåruteKartiginerpa ajornar-
torsiutit inungnut aningaussanutdlo
tungassut årKingneKarnigssånut?
aperKuterpagssuput sule akineKar-
simångitsut. tamåko sukumerniarta-
riaKarput atautsimititarssuarnik pi-
lersitsinikut, uvdlumikut nunavtine
ajornartorsiuterpagssuarnik påsiniai-
ssugssanik.
Torskefiskeriet
Totalindliandlingen af torsk i Grøn-
land i årets første ni måneder viser
en tilbagegang på knap 4000 tons i for-
hold til samme tidspunkt forrige år
til trods for, at fiskeriet fra Nanorta-
lik til og med Godthåb har vist en
fremgang på ialt 1832 tons.
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter ser således ud: Godthåb Fi-
skeindustri A/S (inkl. Fiskenæsset):
4052 (+ 114), Frederikshåb: 2052 (+
346), Julianehåb: 2045 (+ 37), Sukker-
toppen: 1665 (■— 2464), Nanortalik: 1427
(+ 367), NarssaK: 1071 (+ 343), Ege-
desminde: 669 (-r- 1068), grønlandske
fiskere/Nordafar: 625 (+ 625), Godt-
håb-distrikt: 486 (-5- 145), Angmagssa-
lik: 149 (-4- 158), Holsteinsborg: 364
(-4- 1068), Godhavn: 49 (-4- 2), Chri-
stianshåb 32 (-4- 65) og Jakobshavn:
28 (-4- 113).
I forhold til 1967, 1966, 1965, 1963 og
1962 er der en tilbagegang på hen-
holdsvis 21,2, 26,0, 4,4, 17,6 og 45,9
pct., og i forhold til 1964 er der en
fremgang på 22,8 pct.
En af pionererne ved fiskeriet i Ka-
pisigdlit Peter Kristensen og hustru
Anike, havde 35 års bryllupsdag den
6. oktober.
Kapisilingne aulisarnerme autdlar-
nisimassut ilåt Peter Kristensen nu-
lialo Anike, oktoberip 6-iåne kativfig-
siorput ukiut 35-ngordlugit.
Den nye færøaftale
Den nye overenskomst opretholder status quo, men alt tyder p§, at det
bliver den sidste fiskeriaftale. Om nogle år vil det være muligt for færinger
og grønlændere at fiske side om side heroppe.
Der er indgået en ny fiskeriover-
enskomst mellem Færøerne og Grøn-
land. Den nye overenskomst, der blev
indgået ved den første direkte for-
handling mellem folkevalgte grøn-
landske og færøske repræsentanter,
opretholder overenskomsten fra 1964
med små ændringer. Alt tyder på, at
der bliver tale om den sidste egent-
lige overenskomst mellem Færøerne og
Grønland. Hos begge partr kan der
mærkes forhåbninger om, at forholde-
ne om få år vil være således, at en
direkte overenskomst ikke mere vil
være nødvendig.
Det hedder da også i den nye over-
enskomst, at de to parter er enige om,
at der ved ikrafttræden af loven af 3.
juni 1967, den såkaldte fiskerilov for
Grønland, principielt er lige adgang
for alle danske statsborgere, uanset
bopæl til fiskeri på det grønlandske
fiskeriterritorium, herunder også de
indre farvande, men at de i Grønland
ikke-bosiddende danske statsborgeres
rettigheder i en overgangsperiode be-
grænses på sådanne områder, hvor
hensynet til de grønlandske erhvervs
berettigede interesser gør det påkræ-
vet.
Disse begrænsninger fastlægges i
bekendtgørelser udstedt af Ministeren
for Grønland.
SMÅ ÆNDRINGER
Det hedder i overenskomsten, at af-
talen udløber med udgangen af 1975,
men fra og med sommeren 1971 har
hver af parterne ret til at begære nye
forhandlinger optaget. Landsrådsfor-
mand Erling Høegh fandt det meget
vigtigt, at nye forhandlinger kunne
optages allerede i 1971. Begge parter
har altså mulighed for at gå i gang
med nye forhandlinger, og det er ikke
usandsynligt, at det bliver landsrådet,
der tager initiativ, fordi forholdene
om et par år muligvis har udviklet
sig sådan, at man roligt vil kunne
tage imod rigsfællerne. Erling Høegh
henviste til den udvikling henimod
mere stabilitet inden for det grøn-
landske fiskeri, som til den tid vil
være i gang.
Ændringerne i den nye overens-
komst er følgende:
Paragraf 3 i den tidligere overens-
komst udgår og erstattes med en be-
stemmelse om, at anvendelse af til
land fastgjorte fiskeredskaber på det
grønlandske søterritorium forbeholdes
personer med fast bopæl i Grønland.
Fredningsbekendtgørelsens bestem-
melse om forbud mod trawlfiskeri pa-
ragraf 2 stk. 1 ændres således, at vod-
og trawlfiskeri forbydes inden for 3
sømil fra den i 1963 fastsatte basis-
linie.
Den færøske delegation er også gjort
bekendt med landsrådets vedtagelse
om at søge gennemført et forbud mod
drivgarnsfiskeri på det grønlandske
fisketerritorium.
Ordene i bekendtgørelsens paragraf
10 pet.-imik akitsusineKåsava?
i
H
ilimanartoK 1970-ime akilerårutit nunavtinut ericuneKarumår-
tut, tamånale sujorKutdlugo avdlatut akileråruteKautigssanik
navssårniartoKartoK landskassip ajornartornera iluarsiniardlugo
akilerårutinik nunavtinut emussi-
niarneK mana tuaviunenartugssångor-
poK. landsrådip sujunersuteKarnerati-
gut nunavtinut ministereKarfik ukioK
måna martsime misigssuissugssanik
pilersitsivoK, tåuko sujunersåsiusav-
dlutik nunavtine akilerårtitsissaler-
nigssame periausigssamik. mana
landsrådip aningaussarsiomikut piler-
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Nyf aktieselskab
„Den. 13. september 1968 er følgende opta-
get i aktieselskabsregistret:
„Ole’s Varehus Grønland A/S“ hvis for-
mål er at drive handel en detail og en gros
samt investering. Selskabet har hovedkon-
tor i Godthåb, Grønland, dets vedtægter
er af 22. juni 1968. Den tegnede aktiekapi-
tal udgør 80.000 kr. fordelt i aktier på 500
og 1.000 kr. Aktiekapitalen er fuldt indbe-
talt. Hvert aktiebeløb på 500 kr. giver 1
stemme. Aktierne lyder på navn. Aktierne
er ikke omsætningspapirer. Der gælder
indskrænkninger i aktiernes omsættelig-
hed, jfr. vedtægternes § 6. Bekendtgørelse
til aktionærerne sker ved anbefalet brev
samt ved telegram til de i Grønland bo-
satte akionærer. Selskabets stiftere er:
Direktør Christian Sander Pedersen, Bred-
gade 19, bogholder Ejnar Gramkow, Nør-
holmvej 32, begge af Herning, disponent
Poul Sander Pedersen, Æblekrogen 1. Vi-
rum. Bestyrelse: Nævnte Christian Sander
Pedersen, (formand) samt disponent Poul
Erik Strange Hansen, disponent Poul Hen-
rik Rasmussen, begge af Godthåb. Selska-
bet tegnes af bestyrelsens formand alene
eller af tre medlemmer af bestyrelsen i
forening eller af en direktør i forening
med to medlemmer af bestyrelsen, ved af-
hændelse og pantsætning af fast ejendom
af den samlede bestyrelse.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 23. september 1968.
M. N epper-Christensen
kst“.
Nyt aktieselskab
„Den 4. september 1988 er følgende op-
taget 1 aktieselskabsregistret:
„Administrationsaktieselskabet Igdlo“ hvis
formål det er at erhverve og bebygge
sam udleje den stifterne af bebyggelses-
udvalget i Godthåb tildelte byggegrund,
koordinatnummer 24,8 — 51,2. på Østerbro i
Godthåb og at administrere ejendommen.
Selskabet har hovedkontor i Godthåb,
Grønland; dets vedtægter er af 1. oktober
1967 og 13. marts 1968. Den tegnede aktie-
kapital udgør 10.000 kr. fordelt i aktier på
100 og 1.000 ki-. Aktiekapitalen er fuldt ind-
betalt i værdier. Hvert aktiebeløb på 100
kr. giver 1 stemme. Aktierne lyder på
navn. Aktierne er ikke omsætningspapirer.
Der gælder indskrænkninger i aktiernes
omsættelighed, jfr. vedtægternes § 3. Be-
kendtgørelse til aktionærerne sker ved an-
befale brev. Selskabets stiftere er: Lands-
retssagfører Per Rønnow Kønig, landsrets-
sagfører Arne Christian Homann, advokat
Ib Nitschke, alle af St. Kongensgade 77,
København. Bestyrelse: Nævnte Arne Chri-
stian Homann samt læge Arne Østergaard
Hansen, advokat Knud Christian Kofoed-
Petersen, begge af Godthåb. Selskabet teg-
nes af to medlemmer af bestyrelsen i
forening, ved afhændelse og pantsætning
af fast ejendom af den samlede bestyrelse.
Eneprokura er meddelt: Knud Christian
Koefoed Petersen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 13. september 1968.
M. Nepper-Christensen
kst“.
ssårusiornikut udvalgiata sujunerså-
tigå misigssuisitat tåuko piårnerpåmik
atautsiméKatigineKarnigssdt, lands-
kassip aningaussatigut ajornartornera
pissutigalugo. OKatdlisigineKåsåput a-
kilerårutinut avKutausinaussut piår-
tumik nåmagsineKarsinaussut, tama-
tuminga sujunersutigssat sarnumiu-
niarneKåsavdlutik landsrådip åipågo
atautsiminigssåne.
ministeriap misigssuisitaisa suliag-
ssaråt påsiniåsavdlugo akileråruteKa-
lerpat ingerdlanerat KanoK angnertu-
tigisanersoK akilerårutitdlo KanoK
angissusilerneKasanersut. åmåtaordle
misigssuisitat påsiniartugssauvåt aki-
leråruteKalerpat tåuko tiguneKartåsa-
nersut akigssarsiat tuniuneKånginerå-
ne ilångautigerérdlugit.
utarKissåinarmik
landsrådip måna kigsautigå misig-
ssuisitat isumaliutigssissutigssåt rådi-
mut sarKumiuneKåsassoK 1969-ime u-
pernåkut ukiåkutdlunit atautsiminig-
ssame. taimaingmat ilimanarpoK aki-
lerårutit erKuniarneKartut 1970-imi-
ngånit, akilerårutit aningaussarsiag-
ssanit ilångautigineKarértalisagunar-
dlutik.
tamånale sujomutdlugo akileråru-
tausinaussunik avdlanik navssårniar-
toKarpoK. taimatut Jørgen Olsenip su-
junersutigå nunavtine niornutigssat
tamarmik 10 pet-imik akitsusemenar-
nigssåt. Jørgen Olsen isumanarpon tå-
rn atumunåkut takuneKarsinaulisassut
akilerårutigssavit KanoK ingerdlanig-
ssdt. niornutigssat akitsusernenamig-
ssåt Jørgen Olsenip isumå maligdlugo
utarnissåinåusaoK, misiligutåusavdlu-
ne inuit akilerårutinik Kanon akilisi-
nautiginerånik.
Jørgen Olsenip sujunersutå ilångu-
neKarpoK sujunersutinut landsrådip
sivnissuisa nunavtinut ministereKar-
fingmiunik atautsiméKatigingnissutig-
ssåinut. taimatut erninaK København-
ime atautsimitoKartugssauvoK lands-
kassip ajornartorsiornera iluarsinia-
raluåsavdlugo.
Jålut.
4: „samt på de indre og ydre terri-
torialfarvande", erstattes med „inden
tor kystlinien (yderste øer, holme og
skær)“.
I paragraf 5 ændres ordene „på de
indre og ydre territorialfarvande" til
„inden for 3 sømil fra den i 1963 fast-
satte basislinie".
FÆRØSK BEKLAGELSE
Som kommentar til den nye over-
enskomst udtaler den færøske dele-
gations leder, vicelagmand Christian
Djurhuus:
— Vi havde fra færøsk side det håb,
at udviklingen i Grønland i år var
nået så langt, at man kunne afvikle
ae særrettigheder, som det grønland-
ske fiskeri tidligere havde haft behov
for, men det viste sig altså ikke helt
at være tilfældet. Man gjorde også fra
grønlandsk side gældende, at de store
vanskeligheder, som netop i år har
ramt det grønlandske fiskeri, måtte
være medvirkende til, at særrettig-
hederne måtte beholdes endnu nogle
år.
Hertil sagde vi, at det færøske fi-
skeri ved Grønland er af et så rela-
tivt beskedent omfang, at det ikke kan
genere det grønlandske fiskeri, og at
det færøske Grønlandsfiskeri tvært-
imod, i kraft af samvirket og den di-
rekte adgang til fælles fiskepladser,
kunne give det grønlandske fiskeri
nye impulser og inspiration.
Vi beklager, at det ikke var muligt,
men det fremgår af aftalen, at vi ef-
ter en overgangsperiode vil nå netop
derhen. Den ny aftale løber til 1975,
men begge parter har fra 1971 ret til
at begære nye forhandlinger optaget.
Så håber vi, at forholdene til den tid
har forbedret sig så meget, at færin-
ger og grønlændere kan fiske side om
side uden nogen form for forskelsbe-
handling, slutter Chr. Djurhuus.
Skal Grønland betale
dansk egnsudvikling;
Medarbejderne i København i den
kongelige grønlandske handel er imod
udflytning fra København til Nord-
jylland. Fællestillidsmand K. Lyng-
bye har som talsmand for 400 af Han-
delens 500 medarbejdere udsendt en
erklæring, hvori det gøres gældende
at grønlænderne vil komme til at be-
tale den danske egnsudvikling.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Illngnut uvgQtigulor-
navfirsAmlarlt —
ABISip påjutal kislsa
atortåkit.
pårtat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersh ti taK arput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit onåinar-
tåsautit „naiwrtalingnik
pingasunik —
Korsungnik imaluntt
sungårtunik".
11