Atuagagdliutit - 10.10.1968, Qupperneq 25

Folketingets åbning: I statsministerens
åbningstale til folketingets netop ind-
ledte arbejdsår sagde Hilmar Bauns-
gaard bl. a. om Grønland, at regeringen
er indstillet på at støtte landsrådets be-
stræbelser på at få overvundet de van-
skeligheder, som har ramt det grønland-
ske samfund.
Statsministerens udtalelse blev frem-
sat i forbindelse med understregningen
af den centrale plads, erhvervsudvik-
lingen må indtage i alle fremtidsover-
vejelser. — Det gælder også i Grønland
og på Færøerne, sagde Baunsgaard. —
Regeringen følger opmærksomt udvik-
lingen i Grønland og er rede til aktivt at
støtte landsrådets bestræbelser på at
overvinde de vanskeligheder, som Grøn-
land for tiden står overfor. Og jeg be-
nytter lejligheden til overfor landsrådet
og den grønlandske befolkning at un-
derstrege regeringens ønske om at
sikre — som før — den grønlandske
landsdels fremtid, der på en rimelig
måde står i forhold til udviklingen i
Danmark, sagde statsministeren.
folketingip angmagaunera: Kanigtukut
folketingip angmagaunerane statsmini-
ster Hilmar Baunsgaard Kalåtdlit-nunåt
pivdlugo ilåtigut oKauseKarpoK nålag-
kersuissut aulajangersimassut landsråde
tapersersorumavdlugo kalåtdlit inåKati-
gtt ajornartorsiutigilersimassaisa Kå-
ngerniarneKarnerane. inQtigssarsiutit
ineriartortitaunigssåt sagdliutfneKarta-
riaKartoK statsministerip erKartoramiuk
tamåna ilångutdlugo OKautigå.
— tamånåtaoK tungavoK Kalåtdlit-
nunånut Savalingmiunutdlo, Baunsgaard
oKarpoK. nålagkersuissut arajutsinavér-
sårdlugo maligtaråt Kalåtdlit-nunåne
ineriartorneK, piarérsimavdlutigdlo
landsråde oKausfnåungitsumik taperser-
sorumavdlugo, Kalåtdlit-nunåne ajornar-
torsiutaulersimassut anigorniardlugit
måna norKainiarneråne. pivfigssardlo
iluagtitdlugo landsrådimut kalåtdlinutdlo
tamanut ersserKigsarniarpara nålagker-
suissut kigsautigigåt — måna sujornagu-
tutdle — nunap ingmlkortuata Kalåtdlit-
nunåta sujunigsså isumangnaitdlisarne-
KåsassoK, Danmarkime ineriartornermit
katatauvatdlårnavérsårtitdlugo, statsmi-
nistere OKarpoK.
K’utdligssat sule amalo
Hertlingip OKatdlisigiumagai
Hertling vil endnu en gang
tale om K’utdligssat
I Folketingets åbningsdebat krævede Knud Hertling spørgsmålet om K’ut-
dligssats fremtid taget op endnu en gang. Han ønskede endvidere Danmarks
Turistforenings initiativ om nedsættelse af et udvalg, der skulle behandle
spørgsmålet.
Under Folketingets åbningsdebat
forleden henstillede folketingsmand
Knud Hertling, at regeringen ser tiden
an, inden man bevilger de ansøgte 43
millioner til ekstra 200 boliger i Grøn-
land, specielt beregnet til tilflyttere.
Knud Hertling sagde, at pengene sø-
ges til et dårligt formål til tvangsfor-
flytning al tolv hundrede mennesker
fra K’utaiigssat til andre byer, som
ikke er i stand til at give tilflytterne
beskæftigelsesmuligheder på længere
sigt.
Knud Hertling var langt fra tilfreds
med den behandling, fraflytningen af
K'utdiigssat har fået i Grønlandsrådet.
Der var ingen principiel drøftelse,
sagde han. — Sagen blev simpelt hen
smuglet ind under drøftelserne af in-
vesteringsplanerne for 1968 til 1970.
K’UTDLIGSSAT
Den seneste udvikling indenfor fi-
skerierhvervet frister ikke til tvangs-
forflytninger af denne art på nuvæ-
rende tidspunkt. Knud Hertling mente,
at alle var tjent med at drøfte K’ut-
dligssats nedlæggelse endnu en gang i
Grønlandsrådet, og han ville selv tage
initiativ til, at Grønlandsrådet tog
spørgsmålet op igen. Rådet mødes i be-
gyndelsen af december.
TURISME
Blandt andre erhvervsmuligheder i
Grønland talte Knud Hertling om tu-
rismen og hævdede, at der nu var
skabt så gode transport- og kommuni-
kationsmuligheder i Grønland, at dan-
ske virksomheder i større udstrækning
burde etablere sig i Grønland med
mindre fabrikker. I sin omtale af tu-
rismens muligheder omtalte den grøn-
landske folketingsmand, at Danmarks
Turistforening havde ønsket nedsat et
udvalg om dette spørgsmål og havde
indbudt Ministeriet for Grønland til
at lade sig repræsentere i udvalget.
Ifølge Hertling havde grønlandsmini-
steriet imidlertid sagt nej. Man øn-
skede på forhånd ikke at binde staten
til nogle udgifter ved grønlandsk tu-
risme. Hertling mente, at ministeriet
burde lade sig repræsentere og ville
gøre sit til at Danmarks Turistfor-
ening tager spørgsmålet op igen.
Ligeledes pegede Hertling på mulig-
hederne for mineraludvinding i Grøn-
land. Han håbede, at Folketinget ville
se velvilligt på det bebudede æn-
dringsforslag til den grønlandske mi-
nelov, der skal lette mineselskabernes
vilkår.
I en omtale af koncentrationspolitik-
ken, sagde Knud Hertling ifølge Ra-
dio-avisen, at det var svært at få øje
på den humanistiske indstilling fra
statens side.
DANSKE FISKERE
Venstre-folketingsmanden Henry Sø-
rensen, der er formand for Dansk
Turistforening, ønskede bedre kår for
danske fiskere, der fiskede ved Grøn-
land. Han henviste til de vanskelighe-
der, bornholmske fiskere mødte, da de
for nylig ville omlade laks i Holsteins-
borg, og spurgte, hvilken forbindelse
der i dag er mellem Danmark og
Grønland. — Består forbindelsen kun
af den kanal, der pumper store sum-
mer ind i det grønlandske samfund,
spurgte Henry Sørensen. — Og er der
ingen forbindelse den modsatte vej.
Jeg vil nødig misforstås her i Folke-
tinget, Grønland skal naturligvis
hjælpes, men vi mener, at de danske
fiskere kune gøre en god indsats i
udviklingen af det grønlandske fiskeri.
RAPPORT
Henry Sørensen sagde senere til Ra-
dio-avisens korrespondent, at han
havde været i kontakt med en born-
holmsk fisker, Basse Mortensen, der
netop er vendt hjem fra Grønland.
Den bornholmske fisker vil give Henry
Sørensen en skriftlig rapport om epi-
soden i Holsteinsborg.
I øvrigt oplyste Henry Sørensen, at
Dansk Turistforening vil stille krav
til Ministeriet for Grønland om, at
fiskeriforeningen bør deltage i alle
forhandlinger, der drejer sig om fiskeri
ved Grønland. De danske fiskere søger
ikke særlige fordele i indre grønland-
ske farvande, hvor fisken yngler, men
vi vil gerne være med i fiskerifaglige
drøftelser. Vi har været vant til gen-
nem mange år at blive repræsenteret
for fuldbyrdede kendsgerninger, siger
Henry Sørensen.
Oms i Grønland ?
Det er sandsynligt, at direkte skatter vil blive indført heroppe i 1970, men
forinden vil man finde frem til andre beskatningsformer for at rette på
folketingip angmarneKarnerane Knud Hertlingip piumassarigå
K’utdligssat oKatdlisigerKingneKarnigssåt, ilalerneKaiKugalo
Danmarkime takornariartitseKatigigfiup nunavtine takorna-
riartitsineK pivdlugo udvalgiliorniarnera
Kanigtukut folketingip angmarne-
Karnerane folketingimut ilaussortaic
Knud Hertling nålagkersuissunut inå-
ssuteKarpoK, nunavtine nugtertunut
igdluliagssat ingmikut Kinutigissau-
ssut 200 akenartugssat 43 miil. kr-nik
akueringikatdlarKuvdlugit.
Knud Hertling OKarpoK aningaussat
KinutigineKartut sujunertamut iluå-
ngitsumut tåssa Kutdligssarmiut 1200-
ussut igdloKarfingnut avdlanut nug-
tertitaunigssånut pingitsailissauvdlu-
tik, nalunaerpordlo igdloKarfit avdlat
ungatå issigalugo nugtertunut taima
amerdlatigissunut suliagssaKartitsi-
ngitsut.
Knud Hertlingip nåmaginartingit-
dluinarpå Kutdligssarmiut nugterti-
niagaunerata Grønlandsrådime OKat-
dlisigineKarsimanera. nalunaerpoK ta-
måna pimorutdlugo OKatdlisigineKar-
simångitsoK, imailinavigdlugule ilå-
nguneKarsimassoK 1968—69-imut sa-
naortugagssanik pilerssårutaussunut.
K’utdligssat
Knud Hertlingip tikuarpå månåkut
aulisarnerme pissutsit erKarsautigi-
gåine pingitsailissumik taima amer-
dlatigissunik nugtertitsinigssaK pile-
rinauteKångitdluinartoK. Knud Hert-
ling isumaKarpoK tamanut pitsauner-
påusagaluartOK K’utdligssat atorung-
naersitaunigssåt sule amalo Grøn-
landsrådime OKatdlisigineKartugaluar-
pat, nangminerdlo sulissutigiumavå
Grønlandsrådip tamatuminga OKatdli-
seKarKingnigsså.
Grønlandsråde tugdligssånik ataut-
simisaoK decemberime.
takornariartitsineK
nunavtine inutigssarsiornikut peri-
arfigssausinaussutut takornariartitsi-
neK Knud Hertlingip taivå nalunaer-
dlunilo mana Kalåtdlit-nunånut av-
Kutit taima pitsångortigingmata dan-
skit sulisitseKatigit angnerussumik
norKåissutigissariaKaraluaråt Kalåt-
dlit-nunåne angingikaluanik fabriki-
liornigssaK.
takornariartitsinermut tungassut
erKartoramigit Knud Hertling oKar-
poK Danmarkime takornariartitsini-
kut peKatigigfiup kigsautigisimagå
tamåna pivdlugo udvalgiliornigssaK
nunavtinutdlo ministereKarfik kaju-
migsårsimagå udvalgiliagssame tåssa-
ne sivnissoKarKUvdlugo. Hertlingile
OKarpoK ministereKarfik taimailioru-
masimångitsoK. kigsautigineKarsimå-
ngilaK Kalåtdlit-nunåne takornariar-
titsinerme nålagauvfiup aningaussa-
léKataunigsså. Hertling isumaKarpoK
udvalgiliagssame ministereKarfik siv-
nissoKartariaKaraluartoK sulissutigiu-
mavaralo aperKumik tamatuminga
Danmarkip takornariartitsinikut pe-
Katigigfiup sulissuteKarKingnigsså.
åmåtaordle nunavtine augtitagssar-
siornikut såriarfigssat Hertlingip ti-
kuarpai. neriutiginerarpå folketingip
akuerssordluarumårå augtitagssar-
siornermik inatsisit avdlångutigssåtut
sujunersut, augtitagssarsioKatigit su-
linerånik OKilisaissugssaK.
inungnik eKiteriniarneK erKartora-
miuk Knud Hertling — radioavise
maligdlugo — OKauseKarpoK tamatu-
mane takujuminaitsoK inuit pineruv-
dlugit nålagauvfiup erKarsauteKarne-
ranik taineKartartoK.
danskit aulisartut
venstret folketingime ilaussortåt,
danskit aulisartut peKatigigfiåne su-
juligtaissussoK Henry Sørensen kig-
sauteKarpoK danskit Kalåtdlit-nunåne
aulisartut pitsaunerussumik pineKar-
tarnigssånik. taivå bornholmimiut au-
lisartut Kanigtukut ajornarsåruneKar-
simassut Sisimiune kapisiligtaming-
nik usilersuinialeramik, aperKUtigålo
suna uvdlumikut Danmarkip Kalåt-
dlit-nunåtalo atåssutigineråt. — atå-
ssut unåinaunerpoK Danmarkip ani-
ngaussarpagssuarnik kalåtdlinut ino-
Katigingnut atugagsséngortitsissarne-
ra, Henry Sørensen aperaoK. — igdlua’
tungånutdlo atåssuteKånginerpoK. må-
ne folketingime påsinerdlungneKar-
Kungilanga. soruname Kalåtdlit-nunåt
ikiorneKartariaKarpoK, isumaKarpu-
gutdle danskit aulisartut Kalåtdlit-
nunåne suliniardluarsinaussut.
nalunaerut
Henry Sørensen kingorna radioavi-
sip tusagagssiortuanut OKarpoK born-
holmimio aulisartoK Basse Mortensen
atåssuteKarfigisimavdlugo, tåuna Ka-
låtdlit-nunånit tikerKåmersoK. tåu-
ssuma Henry Sørensen agdlagkatigut
nalunaeruteKarfigisimavå Sisimiune
KanoK pissoKarsimaneranik.
åmåtaordle Henry Sørensen nalu-
naerpoK danskit aulisartut peKatigig-
fiat Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fingmut piumassaKarniartoK peKati-
gigfiup tåussuma peKatautineKartar-
nigssånik Kalåtdlit-nunåne aulisar-
nermut tungassut atautsimissutigine-
Karångata. danskit aulisartut angu-
niångilåt sinerissap icanigtuane ing-
mikut akuerineKarnigssaK, aulisamer-
mutdle tungassut sangmineKarneråne
peKataussarumavugut. ukiorpagssuå-
ngorpume aulajangissoKarérångat ait-
såt tusardlerneKartardluta, Henry Sø-
rensen OKarpoK.
landskassens økonomi.
Indførelsen af direkte skatter i
Grønland skal nu fremskyndes. På
indstilling af landsrådet nedsatte
Grønlandsministeriet i marts i år en
arbejdsgruppe, som har fået til op-
gave at udarbejde forslag til et skatte-
system i Grønland. Nu har landsrådets
udvalg for økonomisk planlægning
foreslået forhandling med arbejds-
gruppen snarest muligt af hensyn til
landskassens økonomiske situation.
Man skal drøfte beskatningsmulighe-
der, som hurtigt vil kunne gennem-
føres, således at eventuelle forslag her-
om kan forelægges landsrådet til næ-
ste år.
Ministeriets arbejdsgruppe har fået
til opgave at foretage en vurdering af
skatteadministrationens omfang og
skatteprovenuet. Gruppen skal des-
uden vurdere mulighederne for gen-
nemførelse af kildeskat i forbindelse
med opkrævning af indkomstskatter.
OMS PÅ 10 PROCENT
Landsrådet ønsker nu, at arbejds-
gruppens betænkning forelægges rådet
under forårs- eller efterårssamlingen
1969. Det kommer nok til at betyde, at
man vil prøve på at indføre direkte
skatter — og meget sandsynligt kilde-
skat — allerede i 1970.
Men inden man når så vidt, vil man
finde frem til andre former for be-
skatning. Jørgen Olsen foreslog såle-
des, at man indfører omsætningsafgift
på 10 pct. på alle varer i Grønland.
Det vil efter hans mening give fin-
gerpeg om, hvordan det vil gå med de
direkte skatter. Efter Jørgen Olsens
forslag skal omsen i Grønland være
midlertidig — en slags prøve på folks
evne til at betale direkte skatter.
Jørgen Olsens forslag om moms blev
taget med i de forslag, som landsrå-
dets repræsentanter skal forhandle
med Grønlandsministeriet om. For-
handlingerne om landskassens øko-
nomi skal finde sted i København i
nær fremtid.
Julut.
SKAL DE BYGGE
PÅ GRØNLAND
ER Stran-Steel
DET MEST
ØKONOMISKE
Stran-Steel systemet er Ideelt
tu fabriks- og lagerhaUer,
magasiner, sportshaller, han-
garer udstillingslokaler etc.
Fri spændvidde uden støtte-
piller gør det muligt at ud-
nytte hele gulvarealet. Æn-
dringer og tilbygninger fore-
tages nemt og billigt.
Katalog og referencelister
fremsendes.
Konsulent 1 Godthåb:
Ingeniør Randrup.
H.J.HANSEM
AKTIESELSKAB
Vestergade *7-101 5000 Odense
telefon (09) U 83 83
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: J. Lemkow, W. Laulund C.-W. Nordenbøge & Palle Jensen
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlåssinek pajugtuinerdlo
Generalagenter for: Hamburg-Amerika Linie, Hamburg
Contrans, Hamburg — Enssa Line, Madrid
25