Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 06.12.1968, Qupperneq 17

Atuagagdliutit - 06.12.1968, Qupperneq 17
De nye gøGER DANMARKS NATUR , BIND III: HAVET. 488 s. 446 ill. Politikens Forlag. Bogen indledes med et afsnit om havets geografi: om de flade vande, om sejlrenderne, om grundene og fi- skerbankerne og om de forskellige bundforhold. Når man ser på den in- struktive farveplanche over dybdefor- holdene i de danske farvande, kan man straks konstatere, at havdybderne rundt om vort land ikke er impone- rende. Det er kun i de nordligste dele af Kattegat og i Skagerrak, at vi kan registrere egentligt dybhav med dyb- der indtil 600—700 m, og Kattegat har f. eks. igennem århundreder været be- rygtet blandt søfolk for sine mange og farlige grunde. Selve navnet viser det- te. Det stammer fra hollandsk: „Catte- gaht“, der betyder et hul så snævert, at man skal være en kat for at slippe igennem. Derefter følger et afsnit om vandfor- holdene, om strømmene, om tempera- tur- og isforholdene samt om vand- udskiftningen. Her får vi bl. a. at vi- de, at den kolossale vandmasse i Øre- sund ned til 5 m dybde udskiftes hvert 2 V2 døgn, et faktum som spiller den allerstørste rolle, når man diskuterer den store spildevandsudledning i Sun- det både fra dansk og svensk side. Derefter følger det store afsnit om havbundens plante- og dyreliv. Alger- ne, tangens forskellige arter, som vi alle kender fra turen langs stranden, bliver beskrevet, og vi får at vide, at i sammenligning med algevegetatio- nen i tidevandsområder, har vi en fattig vegetation, og at en virkelig udnyttelse af tangen næppe vil være rentabel, men at den har betydning som opholdssted og yngleplads for en række dyr. Dr. phil. Erik M. Poulsen gennemgår både havbundens og de frie vand- massers fisk. Vi får at høre om vore hjemmehørende fisk og vore alminde- lige og sjældne gæster. Igen undres man over mange af naturens forun- derlige luner. Over ålens vandringer, over hundestejlens og tangsnarrens yngelpleje, over den ubarmhjertige kamp på liv og død mellem rovfiskene og byttedyrene, og over alle de gåder, havforskerne endnu ikke har løst. Stenbideren f. eks. kommer til de dan- ske farvande om foråret for at gyde sine æg, det er forresten stenbiderens æg, der benyttes til fremstilling af den danske kaviar. Men tidligt på sommeren forsvinder stenbideren fra vore farvande, og hvor den opholder sig i de mange måneder, inden den i marts næste år kommer tilbage, er en gåde. Afsnittene om fiskerne er fyldt med oplysninger, som enhver fisker og lystfisker kan have brug for og nytte af. Dr. phil. Torben Wolff skildrer de store krebsdyr rejer, hummere og krabber samt blæksprutterne, og læge Lorenz Ferdinand giver en beskrivelse af havets fugle, hvoraf mange ikke yngler i Danmark, men optræder her især ved Jyllands vestkyst under og efter storm. Afdelingsleder Vagn Hansen fortæl- ler om hvalerne, dels de sjældne gæ- ster i vore farvande, dels om marsvi- net, som helt op til vor tid har været genstand for en indbringende fangst i Lillebælt. Sammen med professor Gunnar Thorson gennemgår han ha- vets plankton og dets store betydning for hele havets husholdning. Direktøren for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser Erik Bertelsen giver sammen med dr. Erik M. Poul- sen en glimrende beskrivelse af fiske- riet og havbruget lige fra oldtiden og op til vore dage, hvor menneskets ind- griben i havets naturforhold gennem fiskeriet med de moderne, effektive fangstredskaber kan påvirke de natur- lige forhold så voldsomt, at man bliver nødsaget til at indføre regulerende foranstaltninger. Man må forudse, at udforskningen af havet vil ske i sam- me hastige tempo som den, hvormed teknikken udvikles, men udnyttelsen vil ikke ske med samme hast. Statsbiolog Ole Bagge slutter bin- det med en artikel om landvinding og forurening. Han gennemgår landvin- dingens historie op til i dag og beskri- ver landvindingens skadelige indfly- delse på dyrelivet. Også forureningen af havet er et problem i ntidens sam- fund. De forskellige udledninger af af- faldsstoffer bliver flere og flere og alle de skadelige følger større og større. Han konkluderer, at løsningen på dette problem må være effektive rensningsanlæg, hvis vi i tiden frem- over vil bevare havets dyreliv og ha- vet som rekreativ faktor for befolk- ningen. Bogen er gennemillustreret med et væld af instruktive tegninger, kort, fotografier og diagrammer. Ikke alene er der i bogen over 400 illustrationer i sort/hvid gengivelse, heraf ca. 50 kort, men bogen er tillige forsynet med 30 farveillustrationer fordelt over 15 farvetavler. Danmark har altid været kendt ver- den over for sine fremragende hav- forskere og sine havforskningsinstitu- tioner. Det er prisværdigt, at Politi- kens Forlag nu udsender et bind om havet, hvor denne forsknings vi- den i dag er samlet og gengivet på en sådan måde, at alle kan have glæde og nytte af at læse derom. FLYTNING Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem- rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange- årige erfaring. Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4, 2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300, Telegramadresse: Intertransport. ii - , j 1 ¥ A ffi Ci IL ' K. U n Edmonde Charlets-Roux: GLEM PALERMO 303 s. Schønbergs Forlag. Glem Palermo er en konfrontation mellem den gamle og den nye verden, mellem det stadig middelalderlige Si- cilien og det moderne fremmedartede og succesjagende USA. Gianna Meri, en ung siciliansk kvin- de har mistet sin kæreste under den anden verdenskrig og søger nu glem- sel ved at rejse til New York. Som redaktør af rubrikken for turisme i et mondænt dameblad vil hun „sælge“ sit land til dollarstærke amerikaner- inder. Længslen efter barndommens Sicilien driver hende ind i en slags drømmetilstand. Mellem storbyens stål og sten og glas genoplever hun svundne dage og nætters fortryllelse. Fortid og nutid væves sammen i et sindrigt mønster. I rolige og smukke billeder beretter hun om tilværelsen på Sicilien. Bogen er en kærlighedserklæring til Europas gamle verden på godt og ondt. Glem Palermo er underholdende og har lit- terære kvaliteter. Svend Smidt: SKRIFTATLAS 424 s. Politikens Forlag. I den foreliggende bog er der gen- givet 124 anvendelige skrifter, supple- ret med et anseligt udvalg af histo- riske skriftsnit, og bogen skulle så- ledes være en effektiv hjælp ikke blot for tegnere, reklamefolk, skiltemalere, dekoratører, kunsthåndværkere, kalli- grafer, gravører og stenhuggere, men også for den store kreds af amatører, der i deres fritid tegner, skønskriver og broderer tekst. Bogen vil sikkert tillige vinde indpas på fagskoler og aftenskoler, fordi den er så praktisk opdelt og overskuelig tilrettelagt. Derimod er den ikke beregnet for bogfagets folk — bogtrykkere og for- lagsfolk — fordi disse kategorier af skriftforbrugere har andre og mere egnede håndbøger at ty til. Skriftmaterialet til bogen er indsam- let af bogens forfatter gennem en læn- gere årrække fra kataloger og brochu- rer eller bøger med skriftforlæg, og ud- valgt efter de erfaringer, forfatteren har gjort i sin 30-årige virksomhed som faglærer. I mange tilfælde er bogens skriftsnit dog optegnet efter ældre forbilleder, eller er opfotografe- ret for at opnå formater, der egner sig til at tegne eller skrive efter. Ved at gennemføre, at alle bogsta- verne er indtegnet i 200 mm-kvadra- ter, er det lykkedes forfatteren at ty- deliggøre hver enkelt skrifts propor- tioner og samtidig tydeligt fremhæve det karakteristiske ved hver enkelt skrift. Claus Lembourn: REDE I ET FÆLDET TRÆ 186 s. Schønbergs Forlag. Det bringer ikke Peter Jargin-Han- sen ud af ligevægt, da en ham ganske ukendt og ikke særlig sympatisk tysk- talende herre tilbyder at skaffe hans lillesøster gennem jerntæppet og ind i Danmark — mod passende betaling. Han har ikke set hende, siden han i 1945 blev reddet ud af Letland. Men hvorfor skulle han rode sig ind i slige lyssky affærer? Er det overhovedet sandsynligt, at pigen lever? Han vil ikke have sin rolige tilværelse som nybagt læge ødelagt. Men efterretningstjenesten er in- teresseret. Kriminalkommissær Schmidt og hans unge hjælper over- betjent Madsen begynder at blande sig. Schmidts intuition siger ham, at der må være væsentligt mere bag det hele end simpel udsmugling af en ung pige. Jargin-Hansen giver op for be- givenhedernes pres. Han beslutter at spille med, uden at kende spillets reg- ler. Romanen, der udspilles i københavn- ske gader, i øde havehuse og på go go- clubber, er velskrevet og intelligent med et overbevisende præg af gedigen litteratur. G. S. Whittet: ILLUSTRERET KUNSTFØRER- LONDON Alexander Watt: ILLUSTRERET KUNSTFØRER-PARIS 192 s pr. bog. Schønbergs Forlag. Bøgerne rummer en grundig oriente- ring om henholdsvis Londons og Paris’ mange museer og samlinger — hvad de indeholder, og hvor de ligger, åbnings- tider og telefonnumre. Desuden udgør bøgerne grundige vejvisere, der fører læseren til kendte såvel som mindre kendte kimstværker inden for museer- nes mure. Afsnittet „På gader og i parker" fortæller levende og interes- sant om de skulpturer, huse og monu- menter, der giver byerne deres sær- præg. Illustreret Kunstfører er en uvur- derlig hjælp for den besøgende, der ofte kun har begrænset tid til sin rå- dighed, og derfor i forvejen ønsker at finde frem til det, som har hans eller hendes særlige interesse. Samti- dig vil det være bogen, man vender tilbage til. Med sin talrige illustratio- ner vil den genkalde det allerede op- levede og inspirere til nye opdagelser. 'Tarfums de Qharme et MARCEL ROCHAS • PARIS Sendes til alle byer i Grønland pr. postopkrævning. Henvendelse: Fru Helene Rasmussen, Box 68, Godthåb. Kalåtdlit-nunane igdloKarfingnut tamanut akiligagssångordlugit nagsiuncKåsåput. sågfigissagssaK: Helene Rasmussen, Box 68, Nuk 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.