Atuagagdliutit - 06.03.1969, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
sisamångorneK 6. marts 1969
Nr. 5
AtarKinartorssuaK Kunge
AtarKinartorssuaK Kunge Frede-
rik IX, martsip 11-åne 70-inik
ukionalersugssaK, nunavtine er-
KaimaneKartugssauvoK inatsisinik
tungaviussunik atulersitsissutut.
1953-ime kungip atsiorpai inatsisit
tungaviussut nutåt, nunavtinik nu-
nasiaugaluartumik naligititaussutut
ilångutitsissut Danmarkip nåla-
gauvfianut. åmåtaordle kunge Fre-
derik ernaimaneKartugssauvoK ki-
sime kungisut pingasoriardlune
nunavtinut tikerårsimassutut. ag-
dlåme kungip sisamariardlune nu-
narput tiker år simavå, sujugdler-
mik kungigssauvdlune 1921-me
angajornåne ilagalugit, taimane
nunarput pernautaussumik tike-
rårneKarmat kungiminik nulianig-
dlo.
KularutigssdungilaK nunarput
kungip soKUtigivdluinarmago. ta-
matumuna nuliata penasersordlui-
narpå, tåuname kungip tikerårne-
rine pingasune ilausimavoK 1952-
ime, 1960-ime 1968-imilo. nunavti-
ne kungimik onarångavta åma
dronninge ernarsautigissarparput.
tåuko emarsautivtine ingmingnut
ima katingatigaut, nunavtine itu-
gut OKarajugtardluta „kungikut".
umåmiugineKarpoK
kungip dronningivdlo nunarput
soKutigilerpåt sujugdlermérdlutik
maunga tikeråramik 1952-ime. tai-
mane nunarput nunasiauvoK pi-
ssutsitdlo uvdlumikornit avdlauv-
dluinardlutik. igdloKarniarnermut
tung assut pitsåungeuaut tuberku-
losimigdlo toKussartut amerdlaKa-
lutik. méruat atuarfine iliniartitsi-
kunge Frederik IX-at
Kalåtdlit-nunåne erKaima-
neKartugssauvoK inat-
sisinik tungaviussunik atu-
lersitsissutut kisimilo
kungisut pingasoriardlune
nunavtinut
tikerårsimassutut
neK kinguarsimaKaoK iliniarfiusi-
naussutdlo angnikeualutik. inugtut
atugkatigut ima agtigissumik ki-
nguarsimaneKarpoK uvdlumikut pi-
ssutsinut nalerKiutisagåine ugperi-
nerdlunit ajornartumik agdlåt.
kungikut nunavtine tikeråruår-
nermingne takussatik angisumik
kivdligtissutigait, sdrdlume åma
statsminister Hans Hedtoft taimåi-
simassoK ukiut sisamat tamatuma
sujorna tikerårame. suliniartOKa-
lersimavordle navdlunåt nunasiå-
ne måne pissutsit pitsångorsarniar-
dlugit nunarputdlo Danmarkimut
anånagissånut atanerulersiniardlu-
go. norKainiarneic tamåna kungip
nangminérdlune tapersersorpå. Ka-
låtdlit-nunåta radiuatigut onalung-
nermine 1952-ime kunge OKarpon:
„sorssungnerup kingornagut Ka-
låtdlit-nunånut suliniarnen avdlå-
nguteKarsimavoK. sulissutiginiarne-
KalerpoK kalåtdlit inoKatigit åruig-
ssuneKarnigssåt inutigssarsiutit av-
dldngorneratigut pissusiulersut tu-
ngavigalugit åmalo nalivta kultur-
ikut inuitdlo pissutsimikut Kalåt-
dlit-nunåne angusimassait nåper-
tutigalugit. Danmarkime kikunit-
dlunit umåmiugineKarpoK suliag-
ssaK tamåna nåmagsineKåsassoK
imalo nåmagsineKåsassoK, Kalåt-
dlit-nunåta nunamut anånagissa-
minut atanerujartuinarnigssånik
kinguneKartugssamik, nunasiatut
pinane, danskitdie inoKatigit akor-
ndne naligititaussutut".
inugsuk nåpagauvoK
1952-ime kungikut tikerårnerat
nuånåKatigingnermik nuånareKati-
gingnermigdlo erssersitsivoK. ta-
mane kungikut ilagsivdluarneKa-
ngårput. Ausiangne Iperarssuarme
kungikut najuput tikågugdlingmik
pilagtune kungivdlo mdtak OKdtår-
på. kungikut IperarssuaK Kimalisa-
gåtdlo piniartutoKaK kungimut or-
nigupoK OKardlunilo: „kungiå, Ka-
nigtukut tåkuterKingniarna, tiki-
kångavit nudnertåkusokook".
Vmåname silame kavfisunerme
landsr&dimut ilaussortaK Peter
Fleischer savssarpoK OKausenar-
dlune: „måna kalåtdlit inoKatigit
ineriar torner ane ukiunut ikårsår-
fiussunut pisimavugut, tamatuma-
nile Kavdlunåt tungånit påsing-
ningnek akuerssårnerdlo erssersi-
neKarsimåput. nalungilara kalåtdlit
inuiait Kamånga pissumik kigsau-
tigigåt tatigingningneK tamåna a-
tornerdlugkumanago."
Igalikume kunge Åmo kunge
Frederingmut OKarpoK: „nuånå-
Kaunga tamavse takusinaugavse
agsutdlo Kujavunga igdlora pulao-
ravsiuk."
K’aKortume kommunalt estyr el-
sip sujuligtaissua Klaus Lynge o-
Karpok: „uvdlut nutåt ajornartor-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Hans Majestæt Kongen
Kong Frederik IX vil i Grønland blive husket som grundlovens
giver og den eneste, der som konge har besøgt landet
tre gange.
Hans Majestæt Kong Frederik, der
fylder 70 år den 11. marts, vil i Grøn-
land blive husket som grundlovens gi-
ver. i J953 underskrev kongen den
nVe grundlov, der ændrede Grønlands
status jra koloni til en ligeberettiget
landsdel af det danske rige. Kong
Frederik vil tillige blive husket som
den eneste, der som konge har besøgt
Grønland tre gange. Kongen har oven-
ikøbet besøgt Grønland fire gange,
første gang som kronprins i 1921 sam-
baen med sine forældre, da Grønland
f°r første gang fik besøg af sin konge
°9 dronning.
Her hersker ingen tvivl om kongens
store interesse for Grønland, og den
lnteresse deles af dronningen, der var
T)led på alle de tre kongebesøg i 1952,
1960 og 1968. Når vi i Grønland siger
kongen, tænker vi også på dronningen.
He to er i den grad knyttet sammen
1 vore tanker, at vi i Grønland of-
lest taler om „Kongeparret".
Grønland — en hjertesag
Kongens og dronningens interesse
f°r Grønland blev vakt, da de som
kongepar besøgte Grønland første
Sang i 1952. Landet var dengang ko-
loni og forholdene helt anderledes end
1 åag. Boligforholdene var elendige,
°9 der var stor tuberkulosedødelighed.
Hndervisningen i børneskolen var me-
9ot tilbage at ønske, og der var meget
srna uddannelsesmuligheder. Der her-
skede socialnød, som næsten er ufat-
loligt i nutidens øjne.
Kongeparret var grebet af, hvad de
sa under det første besøg i Grønland,
s°m statsminister Hans Hedtoft var
det under sit besøg fire år tidligere.
Her var sat kræfter i gang for at for-
bedre forholdene i denne danske ko-
loni og for at knytte landet nærmere
Hl moderlandet. Disse bestræbelser
delte kongen personligt. I en tale i
Grønlands Radio udtalte kongen i
1952:
„Nu efter krigen er arbejdet for
Grønland gået ind i en ny fase. Man
arbejder på at indrette det grønland-
ske samfund efter de retningslinier,
som er givet i det nye erhvervs grund-
lag og nutidens kulturelle og sociale
stade i Grønland. For alle i Danmark
er det en hjertesag, at denne opgave
bliver løst, og bliver løst på en sådan
måde, at Grønland mere og mere
knyttes til moderlandet, ikke som ko-
loni, men som et ligeberettiget led i
det danske samfund."
En varde er rejst
Kongebesøget i 1952 var præget af
gensidig glæde og hjertelighed. Over-
alt var kongeparret genstand for en
strålende modtagelse. På Tørveøen i
Egedesminde overværede kongen
flænsningen af en vågehval og smagte
på matak. Lige før kongeparret for-
lod Tørveøen, kom en gammel fanger
hen til de kongelige gæster og sagde:
„Hør konge, vil du love at komme
snart tilbage. Det er så dejligt, når
du kommer på besøg."
Under kaffemikken i OmånaK i det
fri trådte landsrådsmedlem Peter
Fleischer frem og sagde bl. a. „I dag
er det grønlandske folk nået til
tærsklen af en ny æra. Fra dansk
side har man vist os forståelse og vel-
vilje netop i disse år. Jeg ved, at alle
grønlændere af hjertet ønsker, at vi
skal vise os denne tillid værdig."
I Igaliko sagde kong Amos til kong
Frederik: „Det glæder mig meget at
kunne se jer alle sammen og have
jer som gæster i mit hus".
I Julianehåb sagde kommunalbesty-
relsesformand Klaus Lynge: „Der er
mange problemer i de nye tider, men
det er en styrke at vide, at vi har
Danmark med os i denne vanskelige
tid. Sammen vil vi sejre over vanske-
lighederne".
Ved en afsløring af en mindevarde
for kongeparret i Egedesminde sagde
Kongen: „Også i vore hjerter er en
varde rejst til minde om dette besøg".
Således formede kongebesøget sig
i 1952. Der blev udtalt mange smukke
ord, og det var ikke tomme ord. Be-
søget fik den allerstørste betydning
for Grønland og det grønlandske folk.
Året efter underskrev kongen den nye
grundlov, som gjorde Grønland til en
dansk landsdel. Men kongeparrets be-
søg i 1952 gav også anledning til en
landsindsamling, som resulterede i
stiftelsen af et fond i kongeparrets
navn. For fondets midler opførtes
Grønlands første tuberkulosesanato-
rium, der kom til at bære dronningens
navn. Hospitalet dannede rammen om
en dansk indsats, der altid vil blive
husket som noget af det største og
lykkeligste, Danmark har gjort for
Grønland.
Kongen hilser på Grønlands
nordligste repræsentanter.
kungip ilagsigai nunavta avang-
narpårtånit aggersut.
Kongen som menneske
Kongen er sømand. At han selv sej-
lede med sit skib herop i 1952, gjorde
et stort indtryk for det grønlandske
(Fortsættes side 3)