Atuagagdliutit - 06.03.1969, Blaðsíða 16

Den første kurv hejses op, en sky af Kalorssuit imaiamexalersut, Kangame
skæl sprøjter op. tåssa serpalfnguarsse.
"lVN/*RDENDE
HlRARKETGUl^
på gulve, overalt,
Blitsa, mat eller halvblank
Junckers parketgulve er Blitsa-be-
handlet fra fabrik, og hvad er mere
naturligt end at fortsætte vedlige-
holdelsen med Blitsa? Der er2typer
Blitsa at vælge imellem: MAT og
HALVBLANK. - MAT står med en
helt fløjlsmat, eksklusiv overflade,
der absorberer de småridser og
ujævnheder, der altid kommer i et
gulv... og HALVBLANK giver en
silkeagtig glans og en behagelig
refleks af enhver form for lys. Begge
typer danner en smuk baggrund for
Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrlkimitdle
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo
aserfatdlagtailiuinigssaK nangltaria-
KarpoK. Blitsa-t åssigTngitsut mar-
dluk Kinigagssåuput: MAT (Kivdlit-
sok) åma HALVBLANK (Kivdlalår-
toK). — MAT utlnikussatut KåKarpoK
kussanardlufnartumik, taimåinera-
talo natip kigartiternere plngitsér-
neKarsInåungitsut erssigungnaersl-
tarpai... HALVBLANK sflikisut Kiv-
dlerneKarpoK iluarinartumik Klngor-
nernik sunigdlunit utersårtitsissar-
dlune. tamarmik naterssuarnut pe-
Kutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlufnarput.
Rundt om en sildestime
Tekst og foto: WEDIGO FERCHLAND
Umætteligt kræver fiskeindustrien
mere og mere råvare, ikke bare som
spisefisk til hermetik- og filetfabrik-
kerne, nej, en stor del af fiskerne fan-
ger kun til fiskemel- og oliefremstil-
ling. Proteinbehovet er stadig stigen-
de, og enten det drejer sig om kraft-
foder eller skocreme, om farve, sæbe
eller vitaminpræparater, om linoleum
eller stearinlys — råstofferne kommer
fra fiskemelproduktionen. Fiskemelet
er blevet meget anvendeligt og alle-
rede ved brødfabrikationen har man
prøvet at benytte sig af det (i Chile).
— Med ét ord, idag klarer fiskeaffal-
det alene ikke fabrikkernes kapacitet,
mange skibe sejler idag kun efter
„industrifisk".
Fiskeriet forøges, fiskeflåden bliver
hele tiden større og mere moderne —
driver vi ikke rovdrift på havet? Kan
fiskebestanden tåle en sådan beskat-
ning i længden? Hvornår må fiskerne
vende hjem med tomme nette? Jeg
skal her ikke indgå på fiskebiologiske
spørgsmål, endnu kan jo også silde-
fiskeren komme ud for forbavsende
store stimer — og menneskets snilde
opfinder ustandselig nye redskaber til
større og større fangster ....
Idag deltager vi på et togt med en
færøsk sildebåd. Den er en stålkutter,
og man kalder den for type for „kraft-
blokbåd", hvilket betegner en bestemt
slags maskindrevet indhalingsspil. Den
arbejder med snurpenot eller ringnot,
som nettet også kaldes p. g. a. den
cirkelrunde udlæggelse. Tidligere be-
tjentes en not af to både, men en
kraftblokbåd kan klare den alene. Jeg
tror, metoden blev udviklet i Japan
(der findes jo også store sildeforekom-
ster, og Japan er en flittig fiskenation),
mens nordmændene indførte den i 1963
på europæiske fangstfelter.
Hvordan kan de så få en hel stime
af f. eks. 100 t sild på en gang i nettet?
— Først må man altså finde stimen!
Dyre apparater ombord på kutteren
gennemforsker havet omkring den.
Ikke bare Ekkolod benyttes, der sø-
ger „skygger" over havbunden, idag
har man også en horisontal ekkopej-
ling (Asdic). Den kontrollerer vandet
efter fisk i skibets sejlretning. Fin-
indstillinger muliggør det for skippe-
ren at lokalisere en iagttaget stime
med store nøjagtighed. Når den ikke
står for dybt, kan fangsten begynde.
Skipperen omkredser stimen indtil
han har nået dens side modsat vind-
retningen (det bliver vigtig senere, når
skibet driver uden motorkraft, med
nettet hængende ved siden af), så gi-
ver han ordre til kast. En karabinkrog
åbner sig, og dundrende går nettet i
dybden, det glider agten tilhavs,
mens skibet fortsætter rundkursen.
Snart står der en netvæg omkring fi-
skene. Nettet når 80 favn (altså ca.
26 m) ned i vandet, men endnu er fi-
skene ikke fanget! En udvej er dem
åben endnu, den nedad. Nu må man
hurtigst se at få lukket hullet der. Et
spil begynder sit hylende arbejde og
indhaler den snurpeline, der skal luk-
ke nettet forneden. 45 store, tunge
bronceringe holder linen ved nettets
hele længde af 280 favne (ca. 90 m).
Hvis vejret er roligt og stimen „kun"
består af sild, og ikke af de kraftigere
makreller, der kan sønderrive nettet,
er fangsten nu sikret. Med hjælp af et
hydraulisk spil („kraftblok") starter
mændene med nettets indhaling. Se-
nest nu finder de fleste beskyttelses-
hjelmen frem. Når en broncering har
opfyldt sin mission at holde snurpe-
linen, løsnes den nemlig, så at den kan
følge med nettet hen over det højt
liggende spil. Den hænger på et læn-
gere forfang og kan ved et evt. ned-
fald nemt bringe én af fiskerne i
drømmenes rige! Derfor foretrækkes
styrtehjelmen frem for sydvesten!
Når spillet stopper, svømmer fiske-
ne i vild forvirring rundt i den sidste
del af nettet, den „røgtedug", der er
særlig forstærket. Den ligger nu tæt
op ved skibssiden. Selv skipperen
bøjer sig nysgerrig over rælingen, og
alle mænd er spændt på, hvor hel-
dige de har været den gang. Er nettet
tungt lastet? — Som regel har den
sky af skæl, der driver op mod vand-
overfladen allerede fortalt dem, hvor-
meget fisk de kan vente.
Fangsten hejses op på dækket med
„posen". Sådan en kurv må mange
gange gå op og ned for at aflevere det
sprællende bytte på plankerne. Endnu
er der tale om „havets sølv", endnu
er det et virvar af levende fisk. Næ-
sten af sig selv glider de ned i det
mørke lastrum. Nogle formalinstænk
skal konservere dem, men, når lasten
tømmes igen, bare efter nogle dages
forløb, er de forvandlet til en ilde
lugtende brun masse. Vægten af de
mange tons fisk har presset fedtstof-
fet ud af deres kroppe. Men alt det
forsvinder i fiskefabrikkens sugerør,
der aldrig spørger efter lugt eller ud-
seende.
— For øjeblikket er vi stadigvæk
ombord på skibet. Det er vel fiskerens
bedste tid at stå helt op til knæene
i sild og skovle dem ned i lastlugen.
Det er ikke altid kun slid der går ham
i nettet. Jeg omtalte allerede makrel-
ler, der også optræder i stimer. Også
ved sildene er der altid nogle af disse
rovfisk, der jo er sildens fjende. Små
hajer kan ligeledes komme med op på
dækket. På den måde bliver både
offer og jæger et bytte for den største
jæger: mennesket.
Et kast varer omtrent et par timer.
Der kan klares flere kast pr. døgn,
nettet er klar igen med det samme.
Godt vejr er en forudsætning for
fangsten med ringnot. En gang fordi
silden i dårligt vejr vil stå for dybt
og for anden, fordi i hård sø de tunge
grejer let kan blive farlige for skibet.
Vindstyrke 4 er det højstmulige, der
tillader den slags fiskeri.
Der fiskes i ca. fire døgn ad gangen,
inden man må skynde sig hen til fa-
brikken, uanset fangstens størrelse. —
Ustandselig er man på jagt efter sil-
den, og skibene foretager lange rej-
ser for at finde den. — Når så havets
sølv er blevet høstet én gang, tikker
allerede Asdic’en igen, på fart efter
nye stimer ....
Skibets bevægelser lader silden løbe ned i det mørke last- umiarssQp aulaneranit angmagssagssuit sarrikåssut lastimut
rum. tårtulnarmut.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
16