Atuagagdliutit - 06.03.1969, Qupperneq 5

Kalåtdlit-nunåt
Kungujungnerit Kim assut nunaKarjigat
AtarKinartorssuaK Kunge Frederik oKarpoK
månamut misigissavta Kalåtdlit-nunåt angnerssaråt. miserratiglsångilara
agsut ilimasugdluta tikiusimassugut — ilimasutivut angnertoKaut, taimåitor-
dle tamaisa akimordlugit takussaKarpugut. Kalåtdlit-nunåne tamarme ilag-
sineKartarnerput naligssaKarsimångilaK, misigisimavugutdlo nunarKatit akor-
nånitdluta.
taimatut AtarKinartorssup Kungip
OKaloKatigingneK autdlarnerpå K’e-
Kertarssuarme pissoK, kungip umiar-
ssuåne „Dannebrog“ime. sujugdler-
mérdlutik AtarKinartorssuit Kunge
Dronningilo akuerssisimåput OKause-
nssatik atorneKarKuvdlugit aperssor-
nejcardlune oKauserissatut itungor-
dlugit. avisit sutdlunit matuma sujor-
nagut agdlautigissaKarsimångitdlat
•AtarKinartorssuarnik OKalOKatiging-
ningnermik, tåssalo mauna „Atuagag-
aliutit" avKutigalugit sarKumiuneKar-
Atuagagdliutine nr. 16 — 1952-
me UånguneKarsimavoK taimane
årKigssuissussup Helge Christen-
senip kungikunik aperssuinera
kungip umiarssuå K’enertar-
ssuarmititdlugo. måna agdlauti-
gissau tåuna ilånguterKigparput
OKalugtuartoK kungikut 1952-ime
tikerårnermingne misigissåinik.
Pok kungikunik oKaloKatigingningneK
avisine ilånguneKartoK sujugdlerpåK.
kunge dronningilo igsiåput umiar-
ssup pujortartarfiane initume, inivdlo
matue angmåput umiarssup Kånut
Karsortitdlugo kumigsimassumut. ti-
mivtine takugssauvoK Ivnap KåKar-
ssua tåussumalo tungåne igdlut aug-
Palugtut, sungårtut Korsuitdlo seiti-
aerssup sarKarsimassai. — Kalåtdlit-
nunåt nutåK. kunge såkutut atissånik
uvdluinarsiutinik atorpoK, dronningi-
Kassertunik Kalipautilingnik ka-
vajaussartaringnik atissaKarpoK.
— AtarKinartorssup takusinauvå
Kalåtdlit-nunåta 1921-me 1952-imilo
åssigingissutåt?
— 1921-me månikama takussåka
angnertuvatdlångitdlat, taimåitordle
takulertorneK ajornångilaK taimaner-
Pit agsut sanaortorneKarsimassoK ig-
dlorérsutdlo angnertunik agdlilerne-
Karsimassut. tamatumane erxarsauti-
gåra Nuk, erKaimagavko niuvertoKar-
fiussoK mikissunik augpalugtunik ig-
dlulik. uvdlume igdlorpagssuångorsi-
Paåput åssigingitsunik Kalipautigdlit,
avKusinex, ingnåtdlagialiorfik, naxite-
rivigssuaK avdlarpagssuitdlo, isuma-
Karpungalo sut tamarmik taimanikor-
takujuminarnerussut. K’exertar-
ssuaK Uulissatdlo taimatut avdlångu-
teKarsimångitdlat. Ilulissane pisiniar-
nutåK igfiorfigdlo sananeKarsimå-
PP1 il. il. taimåitordle atautsimut ta-
kussat taimaiginarput, sut tamarmik
eVKiluineruinardlutik tamånalo nuå-
Pårutigåra, måssa nalungikaluardlugo
tikerårnigssamut salineKarsimassoK.
Kalåtdlit-nunåne angalaorner-
PPne suna AtarKinartorssup misigi-
ssaisa angnerssaråt?
„Dannebrog" K’eKertarssup suv-
dluatigulermat Kalipautitdlo tuping-
Partumik kussanartorpagssuit, KåKat
ajasornartut ilulissatdlo erKumitsut
lakuleravtigik, tauva iluvkut usorssi-
Permik misigissaKarpunga, tamåko ta-
P'armik danskinut atangmata.
' AtarKinartorssuaK sumigdlunit
PakatsissuteKångila?
, nåparsimavingne pissutsit, Kav-
SlPguit erKéisångikåine, tupangnarput
igdlersoriarfeKaratigdlo. tamatuma
tungåtigut KanoK iliortariaKarpoK, o-
Kartugssautitaussutdle tamåna ilisi-
magunarpåt.
— uvavnut, AtarKinartorssuaK
Dronninge OKarpoK, Kalåtdlit-nunåt
måna tikitdlugo ungasigdlunilo ilisar-
ssausimångikaluarpoK, kalåtdlit Dan-
markimitut oKaloKatigisavdlugit u-
vavnut ajornakusorsimavoK, angne-
russumik ilisarisimånginavkit nunåt-
dlo alianaitsorssuaK takusimanago.
måna OKalussisinaulerpunga kalåtdli-
nut tungassut pivdlugit — entaimåsa-
varsime agdliartornivne Kalåtdlit-
nunåt pivdlugo atuartitausimångitsu-
nga. nuånårutiginerpaussåka tåssa
Kungujungnerit Kimassut, tåuko uma-
tivtigut angisumik misigitipåtigut.
— ilumut, Dronninge ilumorpoK,
Kunge Frederik tapersivoK, Kalåtdlit-
nunåt Kungujungnerit Kimassut nu-
naKarfigåt.
— agsutaoK nuånersimavoK, Dron-
ning Ingrid nangigpoK, kalåtdlit OKa-
lugtuartut tusåvdlugit. umårendng-
nåmik KaKutigortumigdlo pissusiler-
sortarput. sordlume kalåtdlit autdlar-
Kåumut nipaitdlutik ilimasugpalugtu-
mik pissuseKartartut, sordlume påsi-
niardluta Kimerdlortaråtigut, sivitsu-
ngitsordle Kunguj ugtarpåtigut Kanga-
le ilisarisimassutut itdluta. kalåtdlit
igtortungitdlat pissussårtungivigput
Modtagelsen i K’utdligssat i 1952.
kungikut K’utdligssanut tikitdluarKune-
Kartut 1952-ime.
Kongebesøget i 1921. I midten af billedet Dronning 1921-me kungikut tikerårnerånit. åssilissap KerKane ta-
Alexandrine sammen med kronprins Frederik og prins kugssauvoK Dronning Alexandrine kungigssaK Frederik
Knud. åma prins Knud ilagalugit.
— mérKatdlo ... ila akiugagssåungit-
dlat.
— AtarKinartorssuaK sumik pakat-
sissuteKångivigpoK?
— nåmik pakatsissuteKångilanga,
OKarumavungale kalåtdlit pissusito-
Kait puigornavérsårtariaKartut, taima-
tut sanåt merssugkatdlo åssigingitsut
suliarissarnere puigornavérsårtaria-
Kardlutik. OKalugtuneKarpunga kalåt-
dlit niviarsiat uvdlumikut kalåtdlit
pinik merssornerup tungåtigut anå-
namigsut pikorigtigingitsut, tamåna
nuåningilaK. Ausiangne Iperarssuar-
me agsut soKutigisimavarput mer-
ssugkat KanoK suliarineKartarnerat
takugavtigo, pingårtumigdlo soKutigå-
ka amernik suliat KaKutigortut, ila
kussanaKaut.
— OKalugtuarilåratdlardlara, Kunge
Frederik OKarpoK, avdla 1921-p ki-
ngornagut mikingitsumik avdlångute-
KarsimassoK. kungikut tikerårneråne
taimane åma umiarssuarme KaerKU-
ssivugut taimanikutdlo takuvdlugo
erKumipoK kalåtdlit autdlarKåumut
tunuarsimaniåinarmata Kavdlunåt na-
jutut KanoK iliornigssåt utarKivdlugo.
måna taimåikungnaersimavoK, kalåt-
dlit taKimåinerulersimåput. tamåna
ajungitdluinartutut issigåra. uvavtinut
nuånerdluinarsimavoK kalålerpagssuit
umiarssuarme KaerKussarisimagavti-
gik. åmåtaoK OKarumavunga Ausiang-
ne kungimut inugsuliaK agsut kivdli-
ssutigigiga.
— uvangåtaoK, Dronning Ingrid
OKarpoK. erKarsautigigåinilo ujarKat
inugsungmitut Ausiait erKåne nuna-
Karfingnit tamanit pissussut tauva a-
jungisårneK inugsungmitoK erKailer-
dlugo kivdligtingitsorfiungilaK.
— tikisavta ilåine åma, Kunge Fre-
derik oKarpoK, erKartorneKarput apri-
lip Kulingiluåt 1940 majivdlo tatdlimåt
1945 KanoK kalåtdlinut suniuteKarsi-
massut taimatutdlo taineKardlutik mi-
sigissutsit uvdlune tårtune kalåtdlit
Danmarkimut tungatisimassait. tamå-
na umativta kissagtissutigåt påsitit-
dlutalo Danmarkip Kalåtdlit-nunåta-
lo ataKatigingnerat OKausinåungitsoK.
tamatumunga tungatitdlugo OKauti-
giumavaråtaoK anånavnut Dronning
Alexandrinimut inuvdluarKussuter-
pagssuit asangnigtut imatut agtigissu-
mik nuånårutigisimatigigivka sordlo
tåussuma nuånårutigisagai.
Kalåtdlit-nunåne angalaornivtine
nuånersorpagssuarnik erKaimassag-
ssaKalersimavugut, Kalipautit kussa-
nartorpagssuit, KåKat portusut akor-
nåne erinarssorneK tusarnersoK er-
sserKarigsordlo, Kungujungnerit pi-
ssussårnerungitsut, tamåko erKaima-
ssagssaråvut Danmarkimit avangnar-
pasigsumit tikerågkavtinit. takune-
KarsinaussumigtaoK encåissutigssatut
tunissutit kussanartorpagssuit pisima-
vavut.
— naussutdlo K’eKertarssup nau-
ssorsioKarfiane pissåka, Dronning Ing-
rid OKarpoK, tåuko nautsivilerissuvti-
nut Fredensborgip igdlussårssuata
nautsivianut ikutitiniarpåka, neriug-
pungalo nauvdluarumårtut enråissu-
tigssauvdlutik umassut.
Dronninge nikuipoK tingmiaK Kå-
Kap tungujortup tungånut ingerdla-
ssok nåkutdlugo, tauva kaujatdlagpoK
OKardlunilo:
— puigorniaKinago Atuagagdliutiti-
gut Kalåtdlit-nunåne mérKat tamaisa
mérKavtinit inuvdluarKutisagagkit,
mérKavtame angalaornerput soxutige-
Kalugo maligtarisimavåt.
— ugperinga, Kunge Frederik OKar-
Pok, mérKavta kalåtdlisortåtik erni-
naK oKåtårniåsavait. nalungilarput
nuånårnermit nivdlersimassut tuni-
ssutisiåinik tåukuninga angeKissunik
nalunaeruput tigugamiko.
Helge Christensen.
Optagelse
på Grønlands Seminarium
I henhold til lov om læreruddannelse i Grønland afholdes optagelses-
prøve fra den 20. maj til og med den 7. juni d. å.
Optagelse på seminariet er afhængig af:
1) om aspiranten skønnes egnet til lærergerningen,
2) om aspiranten er fyldt 18 år,
3) om lægeattest og vandelsattest er tilfredsstillende,
4) om aspiranten består optagelsesprøve i grønlandsk, dansk, regning,
kristendomskundskab, historie, biologi, naturlære, matematik, sang
og engelsk eller tysk.
Aspiranter, der har taget studentereksamen eller realeksamen med til-
fredsstillende resultat kan dog optages efter bestået prøve alene i grøn-
landsk, dansk, regning og kristendomskundskab. Ansøgere, der ikke har
modtaget fornøden undervisning i grønlandsk, kan fritages for prøve i
dette fag.
Under forudsætning af tilstrækkelig tilslutning oprettes en præparand-
klasse, som kan være et- eller toårig. Her vil der blive givet en undervis-
ning, der forbereder til næste års optagelsesprøve.
Ansøgninger om optagelse på seminariet skrives på skema, som udleve-
res herfra på begæring. Dåbsattest, vandelsattest og lægeattest skal ved-
lægges. Ansøgningsskemaet skal udfyldes og være rektor i hænde senest
1. april. På grund af usikre postforbindelser vil en foreløbig ansøgning i
brev eller telegram indeholdende oplysninger om navn, fødselsdato, tid-
ligere skolegang, eksamensresultater samt reference til to personer, der
kender ansøgeren, blive godkendt.
Af ansøgningen skal det fremgå, om man søger optagelse i præparand-
klassen, dersom optagelse i seminariets første klasse ikke opnås.
Jørgen Chemnitg.
12 M . 12 M STATIONCAR - 12 M VAN - 17 M - 17M STATIONCAR - 20 M - TRANSIT KASSEVOGN - TRANSIT LADVOGN - TRANSIT BUS
FORD
-såSCAfllADAM
AUTORISERET FORD-FORHANDLER
De får den bedste betjening
og De får det største udvalg
i person- vare- og lastvogne
når De handler Ford med
Scaniadam.
Skriv efter brochuremateri-
ale og priser, og De vil få
omgående svar. Referer ven-
ligst til vor repræsentant
Kurt Molge.
Vi sælger gerne med 35% i
udbetaling og restsum over
18 måneder.
SCAhllADAM
H. C. Andersens Boulevard 18
1 553 København V.
Telegramadresse: Scaniadam
ESCORT - ESCORT STATIONCAR - ESCORT VAN - CORTINA - CORTINA STATIONCAR - SAMT FORDS STORE LASTVOGNSPROGRAM
5