Atuagagdliutit - 06.03.1969, Blaðsíða 9

Julianehåb Konservesfabrik, fotografe- KaKortume aKerdlortigkanik niorKutig-
fet før bygningen blev taget i brug. ssiorfik, igdlutåta sananera iningikat-
dlarmat åssilissaK.
Den private fabrik i Julianehåb:
Har haft mindre fremgang
i produktionen sidste år
Forventningerne blev ikke indløst helt, og man føler sig stadigvæk frem
til at finde, hvilke produkter, man kan benytte.
Julianehåb Konservesfabrik har
i 1968 øget sin produktion af tor-
skelever med 125 procent, selv om
torskeindhandlingen i distriktet
havde været det samme som i 1967.
— Selv om vore forventninger
ikke blev indløst helt, er vi glade
for, at vores hovedproduktion gik
frem. Det skyldes først og frem-
mest, at fiskerne er ved at komme
fra vanen med at smide leveren
væk sammen med indvoldene, siger
fabrikslederen Verner Nielsen til
>,Grønlandsposten" og fortsætter:
' Tilførslerne til fabrikken var til-
fredsstillende, selv om der havde væ-
ret en ujævn tilgang af råvarerne.
Fra sidste del af april og tre måneder
frem får vi normalt 1/3 af råvarerne.
Sidste efterår fik vi en virkelig god
tilførsel, ikke mindst fordi fiskerne
igen er begyndt at indstille sig på at
S8elge torskeleveren. Da indhandlingen
a.f leveren standsede, havde de hur-
tigt vænnet sig til at smide leveren
v*k sammen med indvoldene.
TO PRØVE-ÅR
— Sidste år havde vi en prøvepro-
duktion af stenbiderrogn. Da vi er en
filial af Bornholms Konservesfabrik,
uøjedes vi med at nedsalte rognen,
°g den blev viderebearbejdet til ka-
viar på Bornholm. Vi købte rogn kun
1 bundgarnssæsonen. I år regner vi
med indhandlingsstigning, da fiskerne
°g vi er interesseret i at udvide ind-
handlingstiden. Sidste år fik vi også
påbegyndt en prøveproduktion af hel-
leflynder og skællaks.
—^ Årene 1967 og 68 har været prø-
ve-år, hvor vi fik følt os frem til, hvil-
ke produkter, vi kan producere. I fjor
Producerede vi ca. 350.000 dåser tor-
skelever, 6000 dåser rejer å 70 gr. (en
Prøveproduktion), 25.000 dåser hen-
kogte skællaks, ca. 2500 dåser hen-
kogte fjeldørreder, et ubestemt antal
dåser henkogte helleflynder og et min-
dre parti sild. Forsøget med sildene
Suv ikke et tilfredsstillende resultat,
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
n Da to er anmeldt, at sparekassebøgerne
■ ' 08464 og 68515 med Handelens spare-
k»i5e 1 H°lsteinsborg er bortkommet, ind-
ha, es herved med 1 års varsel ihænde-
„Ijverne af bøgerne til at melde sig og
sat , re deres ret til bøgerne, der 1 mod-
1 ta'd vil være mortificerede.
Handelsinspektoratet
Godthåb.
men vi tror, at det vil lykkes for os
at finde frem til en anvendelig pro-
dukt.
— Firmaet er mest intresseret i at
lave henkogte varer. Vi kunne f. eks.
have opkøbt skællaks og fjeldørreder
til frysning. I efteråret fik vi installe-
ret et køle- og fryselager og begyndte
at opkøbe sekundavarer af skællaks.
Det gjorde vi for at kunne udnytte
den stille periode om vinteren på en
bedre måde. Vi fryser skællaksen og
henkoger den i den stille periode. La-
geret til frosne laks har plads til 25
tons.
STABIL ARBEJDSKRAFT
— Hvor stor en arbejdskraft har
De?
— Da vi havde en nogenlunde til-
fredsstillende produktion sidste år, be-
skæftigede vi ca. ti personer i gen-
nemsnit. Når vi starter reje-produk-
tionen, kommer vi til at beskæftige
endnu flere.
— Lad mig til slut understrege, at
vi her på fabrikken har en anden me-
ning om al den snak om, at folk her
i den sydligste del af Grønland er
ustabile. Da jeg har været fabriks-
mester i Christianshåb — ganske vist
i en kortere periode — ved jeg af egen
erfaring, at vores folk her i Juliane-
håb er mere stabile end folkene i
Christianshåb. Det er muligt, at det går
ud over stabiliteten, når vi skal til at
beskæftige et halvt hundrede menne-
sker, men sålænge vi beskæftiger kun
en halv snes mennesker, har vi kun
haft en stabil arbejdskraft.
Janus.
Kun 75 arbejdsdage
i 1968
I 1968 havde Sukkertoppens filet-
fabrik kun haft 75 arbejdsdage. Det
blev konstateret på et møde, arrange-
ret af kommunalbestyrelsens kasse-
og regnskabsudvalg. Sammen med en
række ledere: bl. a. formændene for
landsforeningen KNAPP og den lo-
kale KNAPP-afdeling, handelschefen,
fabrikslederen, landsrådsmedlemmet,
repræsentanter for mesterforeningen,
kæmneren og kommunalbestyrelses-
formanden har udvalget drøftet en
række erhvervsproblemer.
Ifølge Radio-avisen har mødedelta-
gerne peget på nødvendigheden af at
oprette et arbejdsanvisningskontor, da
det viste sig, at der er arbejdsløshed
samtidig med, at der er arbejdskraft-
mangel på grund af svigtende kon-
taktmuligheder.
beskyt dem —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaicarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
K’aKortume nangminerssortut niorKutigssiorfiat:
tunissatigut sujorna
su j uariarfiulår sim avoK
tunissagssiagssatut ilimagissat sujorna anguneKarsimångitdlat,
sutdlo niorKutigssiarineKåsanersut sule navssåriniarneKarput
K’aKortume aulisagkanik Kiv-
dlertussaliorfik sårugdligit tingui-
nik niorKutigssiaminik 1968-ime
125 procentinik amerdleriartitsisi-
mavoK, nauk sårugdligit K’auortup
encdne tunissat 1967-imisut amer-
dlatiginarsimagaluartut. — nauk
ilimagissavtinit ikingnerulårtunik
niomutigssioraluardluta nudnåru-
tigårput niomutigssiavla pingår-
nerssait sujuariarmata. tamatumu-
nga pissutaunerpauvou aulisartut
tingungnik erKaiginalersimagaluar-
tut — aulisagkat erdlavinut ilå-
ngutdlugit — tinguiaissalersimang-
mata, sulivfingme pissortau Ver-
ner Nielsen Atuagagdliutinut okut-
Pok nangigdlunilo:
— sulivfingmut tunioraineK nama-
ginartutut oKautigineKarsinauvoK,
nauk niorKutigssiagssatut tunineicar-
tartut amerdlåssusiat ukiup ingerdla-
nerane avdlångoraraluartoK. aprilip
nåjartulerneranit Kåumatit ipingasut
ingerdlaneråne niorKutigssiagssavta
avingnerisa pingajue amerdlanertigut
pigssarsiarissarpavut. ukiarme tunissi-
vigineKardluarpugut, tamatumunga
pissutaunerpauvdlune aulisartut ki-
ngumordlutik sårugdligit tinguinik i-
luatigssartalernerat. tinguit tunissau-
jungnaeraluarmata ernxnaK sungiusi-
magaluaramiko erdlavingnut ilångut-
dlugit ericaineK.
uk. misilivfit mardluk
— nipisat suait sujorna OKåtåruti-
galugit niorKutigssiaråvut. Bornholmi-
me aulisagkanik Kivdlertussaliorfiup
ingmikfirtortaringmatigut suait tara-
jortinarpavut, tarajortigkavutdlo i-
nerdlugit Bornholmime niorKutigssia-
rineKarput kaviåriliarineKaramik.
bundgarnerssornerup nalåne taimåg-
alåt suangnik pisiortorpugut. ukioK
måna nautsørssutigårput pisiavut a-
merdleriarurhårtut aulisartut uvagut-
dlo pilerssårutigigavtigo suait tunine-
Karfiat sivitsorneKåsassoK. sujorna å-
ma natårnanik kapisilingnigdlo OKå-
tårutinik niorKutigssiorpugut.
— ukiut 1967 1968-ilo oKåtårivfiga-
lugit niorKutigssiorfiuput, ukiune
tåukunane påsiniaravtigo sut nior-
Kutigssiarisinaunerivut. sujorna nior-
Kutigssiaråvut sårugdligit tingue Kiv-
dlertussat 350.000 migssiliortut, rejet
Kivdlertussat 70 graminik oKimåissu-
sigdlit 6000 (oKåtårutit), kapisigdlit
(utat) aKerdlortigkat Kivdlertussat
25.000, eKatdlut aKerdlortigkat Kiv-
dlertussat 2500 migssiliortut, natårnat
aKerdlortigkat Kivdlertussat amerdlå-
ssusé ersserKigsumik OKautigisinåu-
ngisavut (amerdlavatdlångingmata)
kisalo angmagssagssuit angnertor-
ssungitsumik niorKutigssiat. angmag-
ssagssuarni'k OKåtårinerput iluagtit-
dluångilaK, isumaKarpugutdle oKåtå-
reKåtåinariaruvta tuniniarneKarsinau-
ssunik niorKutigssiortalerumårdluta.
— tunissagssiorfiup angnermik pi-
ngårtitarå Kivdlertussalianik niorKU-
tigssiornigssane. sordlo kapisilingnik
eKatdlunigdlo pisiortorsinaugaluarpu-
gut nutautitdlugit Kerititagssavtlnik.
ukiarme nigdlatårtitsivingmik Keritit-
sivingmigdlo peKaleravta kapisigdlit
„ajornikut" pisiariortulerpavut. tai-
mailiorpugut ukiunerane suliagssaeru-
tiussartarnivta nalåne suliagssaKar-
nerusinauniåsagavta. kapisigdlit Keri-
teriardlugit suliagssaerutingajagkå-
ngavta utiterdlugit Kivdlertussaliari-
ssarpavut. kapisilingnut Kerititanut i-
nigssiaK 25 tonsinik imaKarsinauvoK.
sulissut aulajaitsut
— Kavsinik sulissoKarpise?
— sujorna niorKutigssiornerput nå-
maginakånermat avguaaatigigsitsi-
nerme inuit Kulit sulissoråvut. rejenik
niorKutigssiornerput autdlarnerpat
sule amerdlanerussunik sulissoKaler-
sugssauvugut.
— naggatåtigut ersserKigsardlara
måne sulivfingme avdlatut isumaKa-
ravta Kalåtdlit-nunåta kujasingner-
ssåne sulissut sulivfingmingnik nåku-
tigdlingipatdlårnerånik OKartarneK
eraarsautigalugo. K’asigiånguane su-
livfigssuarme pissortamut tugdliusi-
magama (fabriksmesteriusimagama)
— nauk sivikitsuinaugaluamik —
nangmineK misiligtagkavkut ilisima-
vara KaKortormiut sulissorissavut Ka-
sigiånguarmiunit sulivfingmingnik
nåkutigdlivdluarnerussut. imåisinau-
vok sulissuvut ilavdlutik 50 migssi-
liordlugit amerdlåssuseKalerpata su-
liartungitsortartut amerdliumårtut,
Kulitdle migssiliuinardlugit sulissori-
titdlugit aulajaitsuinarnik sulissoKar-
pugut.
Janus
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48t København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerlssagssaf — sikat ~ lupal
SIBDSIKKIRT
13 IR
Timcx cr beregnet til ublid medfart -
også hårdt fysisk arbejde. Almindelige ure har
2 svage punkter: Det er ofte fjederen og
balanceakslen, der knækker. I Timex er de af
i brudsikkert metal og kan ikke knække.
Der er skriftlig garanti og
Timex service-ordning på hvert ur.
Så Timex ure skal aldrig til urmageren.
Fås derfor i almindelige detailbutikker.
verdens mest solgte ur
(18 millioner ure om året!)
Et TIMEX ur er altid
antimagnetisk - stødsikkert -
støvtæt - overtrækssikret -
temperaturjusteret - med
brudsikker fjeder og balanceaksel
samt splintfrit glas.
Yandtætte modeller er
garanteret vandtætte.
Med ethvert ur følger
skriftlig garanti og
Timex service-sikring.
NB: Timex fås overalt i
ALMINDELIGE detailforretninger.
kril t li
urs
TIM
i ran ti
3eneral>gcnt: Dinamo Ure A/S, Rentemestcrvej 17,2400 Kbhvn. NV, tlf. (01) 106011*
chromst&I
kr. 58.-
chromst&l
kr. 83.-
...
Herreur
gulddoublc
kr. 115.-
9