Atuagagdliutit - 06.03.1969, Blaðsíða 11

G R ØN LANDSPOSTEM
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 43,40
Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ........................................... kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme .............. kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ............................... kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Stillingen er ledig
■ men allerede besat
J P. Nu er den ledige stilling som
radiofonichef offentliggjort i Grøn-
land et stykke tid efter, at vi gennem
radioavisen var gjort bekendt med, at
stillingen var opslået ledig i Danmark.
Det er den fremgangsmåde, man ple-
jer at anvende, når vigtige stillinger
i Grønland skal besættes. Og det skyl-
des formentlig, at man i Grønland
sjældent kan finde ansøgere med så
gode kvalifikationer, at de kan kom-
me i betragtning.
Det er anden gang siden 1965, stil-
lingen som radiofonichef er opslået
ledig. For fire år siden var der en halv
snes ansøgere, men der blev ikke ud-
nævnt en ny radiofonichef. Man an-
modede Frederik Nielsen om at fort-
sætte endnu et par år. Forlydender
sagde, at det skyldtes, at favoritten,
folketingsmand Nikolaj Rosing ikke
var med blandt ansøgerne.
Også denne gang synes spændingen
°m den kommende radiofonichef at
være udløst før fristen udløber, oven-
ikøbet i det øjeblik stillingen blev op-
slået ledig i Grønland. Samtidig med
opslaget blev offentliggjort i Godthåb-
bladet „SermitsiaK" skrev bladet i en
kommentar, at „meget i annoncens
tekst, tidspunktet for dens fremkomst
°g måden, hvorpå den er offentlig-
gjort, tyder på, at man har en ganske
bestemt person i sigte". Og bladet
fortsætter: „Det er en person, som
ikke er grønlænder, som er bosat i
Danmark, som fra tidligere ophold i
Grønland er bekendt med stillingens
vilkår, og hvis kvalifikationer er ra-
diostyrelsen bekendt".
Vi er et lille samfund, hvor det er
meget svært at holde på en hemme-
lighed. Samme dag som opslaget blev
offentliggjort i „SermitsiaK" vidste
hele Godthåb, hvem der bliver den
nye radiofonichef. „SermitsiaK" har
ønsket radiostyrelsen tillykke med
fremgangsmetoden. De eventuelle an-
søgere i Grønland kan lige så godt
pakke sammen.
Stillingen som radiofonichef i Grøn-
land er en meget vigtig post, når det
gælder det grønlandske sprog, kultur
og oplysning i det hele taget. Vi har
intet imod, at en dansksproget bliver
foretrukket, selv om mange i Grøn-
land vil betragte det som et tilbage-
slag, at radiofonien ikke mere skal
have en grønlandsk chef. Men vi sy-
nes slet ikke om fremgangsmåden ved
stillingens besættelse. Der er tale om
grov tilsidesættelse af grønlandske an-
søgere.
atorfik inugtagssarsiugaK
— inugtagssarserérsordle
,J ■ P- radiup pissortåtut atorfiup i-
nugtagssarsiuneKarnera måna nunav-
line tamanut nalunaerutigineKarpoK,
radioavlsikut tusardlerneKarérsimat-
siaKissugut inugtagssarsiussinerup
lamatuma Danmarkime tamanut na-
lunaerutigineKarsimaneranik. taima-
lume pissoKartåinarpoK nunavtlne a-
torfit angnerussut inugtagssarsiorne-
Karångata. nunavtlne kingugdliutdlu-
§Jt tusardliuneKartarmata pissutaugu-
narpoK måne KaKutigut sujumugag-
ssaKartarnera piukunarsinaussunik,
namagtumik pikorigsarsimassunik.
radiup pissortåtut atorfik 1965-ip
kingorna åipagssånik måna inugtag-
ssarsiuneKarpoK. ukiut sisamat Kångi-
uput, taimane atorfinigkumavdlutik
Kinutenartut Kulit migssåimsimang-
rPata. radiuvdle pissortånik nutåmik
atorfinigtitsissoKångilaK. Frederik
Nielsen taimane KinuvigineKarpoK u-
kiut mardlugsuit nangikatdlarKuvdlu-
gp- tusatsiagkat maligdlugit tamåna
PissuteKarsimavoroK piukuneKartuga-
luaK folketingimut ilaussortaK Nikolaj
Rosing atorfinigkumavdlutik Kinute-
Kartunut ilausimångingmat.
tamatumunåkutaoK radiup pissor-
iartårnigssånik pisanganerugaluaK
oraungåinalinguatsiarpoK nalunaerfig-
ssatut kigdligerKussa« sule nagdliuti-
ngitsoK agdlåme atorfigssarsiussiner-
mik nalunaerut nunavtlne tusardliu-
PeKåinariartoK. atorfigssarsiussiner-
mik nalunaerutip Nup avisiane „Ser-
antsiaK“me ilånguneKarnera peKatiga-
*ugo avisime tåssane agdlautigineKar-
P°k annoncip oKausiliorneKarnerata,
KanoK ilinikut sarKumiuneKarnerata
sarKumiuneKarneranilo periautsip er-
ssersimissåréråt inuk aulajangersi-
mavdluinartoK piniarneKartoK. ag-
dlautigissardlo nangigpoK: „tamatu-
rnane erKarsautigineKartoK kalåliu-
ngilaK. Danmarkime najuganarpoK,
ounavtinérérsimanermigutdle atorfiup
Pinenartup suliagssartai nalungerlsa-
Vai> inuvdlo tåussuma piginåussuse-
Karnera radiostyrelsip ilisimarérsimå-
savå."
uvagununa inoKatigit ikigtuinau-
gavta sunigdlunit issertussiniarneK a-
JornakusortartoK. uvdlordlume tåuna
atorfigssarsiussinermik nalunaerut
„SermitsiaK“me tamanut tusardliune-
Karmat, nungmiut tamarmik ilisima-
lerérpåt kina radiup pissortartårisagå.
„SermitsiaK" radiostyrelsimik pivdlu-
arKUSsivoK taima iliuseKarsimanera
pivdlugo. taimaingmat kalåtdlit ator-
finigkumavdlutik KinuteKartugssau-
galuit sungitdluåinarpata ajungineru-
lerpoK.
radiup pissortåtut atorfik nunavti-
ne pingåruteKaKaoK, kalåtdlit OKausé,
kulturiat Kåumarsainerdlo erKarsauti-
galugit. akerdliuvfigingilarput Kav-
dlunåK sagdliutineKåsagpat, nauk nu-
navtine inuit amerdlaKissut kinguari-
arnertut issigisagaluaråt radiup ka-
låtdlimik pissortaKarungnaernigsså.
atorfiuvdle inugtagssarsiuneKarnera-
ne periausiumassoK ilalernartingit-
dluinarparput. taimailiornerme kalåt-
dlinik KinuteKartugssanik angisumik
sumiginaineruvoK.
uran ilimagissamit
angnertunerussoroK
Kalåtdlit-nunavtlne ujaragsiortut a-
tomivdlo nukingata iluaKutigineKar-
nigsså pivdlugo ingmikut atautsiml-
tartut aussaK måna Narssap erKåne
Kuånerssuarne uranisiortitsivdlutik
misigssuisitserKisåput.
— månamut nautsorssutigårput u-
jarak uranimik akulik tre mili. tonsit
migssiliordlugit angnertussusilik tå-
ssane pigssarsiarineKarsinåusassoK,
ilimagilerparputdle mardloriautånik
angnertussuseKarsoralugo, ujaragsior-
tut pissortåt K. Ellitsgaard-Rasmus-
sen Kristeligt Dagbladimut oKarpoK.
aussaro KivdlerissoKandsaoK uranip
pigssarsiarineKarsinaussup KanorpiaK
agtiginera påsineKarsinauniåsangmat.
tamåna tungavigalugo aulajangisso-
KarsinaulerumårpoK uranisiorfingmik
autdlarnissoKåsanerssoK.
Grønlands fødselsdagsgave
Grønlands fødselsdagsgave til Hans
Majestæt kongens 70-års fødselsdag
er helt igennem grønlandsk håndar-
bejde. Da kong Frederik er en gam-
mel sportsmand, har man fra Grøn-
land valgt at give ham en fedtstens-
figur, forestillende gammel, grøn-
landsk boldspil, fremstillet af Simon
Kristoffersen, Godthåb. Kassen, der er
af teaktræ, er håndlavet, fremstillet
af Nikolaj Heilmann, Godthåb. Den er
foret med rødt fløjl. Der medfølger et
kalåtdlit tumssutåt
smukt lille hæfte, der fortæller både
på dansk og grønlandsk om det gamle,
eskimoiske boldspil. Indledningen er
af Radiofonichef Fr. Nielsen, Godt-
håb, og teksten af Johan Nielsen, Ja-
kobshavn. Hæftet er trykt i Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri, Godthåb.
Kongens grønlandske gæst
kommer med anorak på
Til Hans Majestæt kong Frederiks
70-års fødselsdag kommer landsrådets
formand Erling Høegh med frue og
landshøvding N. O. Christensen med
frue som gæster fra Grønland. Lands-
rådets formand Erling Høegh har fået
en særlig tilladelse til at møde i åno-
råu til middag, hvor kjole og hvidt
er obligatorisk påklædning. — At jeg
har fået tilladelse til at møde i anordn,
er en af de detaljer, der beviser, hvor
nært kongen føler sig knyttet til os
grønlændere, siger landsrådets for-
mand.
1 anledning af kongens 70-års fød-
selsdag udtaler landsrådsformanden
på grønlændernes vegne følgende gen-
nem „Grønlandsposten": — Kongen er
meget populær i Grønland i kraft af
sin menneskelighed. Dette kan vi be-
vise med følgende ord af hans navne-
bror Fr. Høegh: ■— Kongen er nu om-
stunder ikke længere en helt uopnåe-
lig person, men et menneske, et med-
menneske.
— Kongen har besøgt vort land flere
gange end sine forgængere, og under
besøgene har Hans Majestæt kongen
stiftet mange bekendtskaber, fordi
han er glad for at have gæster. Gen-
nem disse kontakter blev kongen
knyttet til os med meget stærke bånd.
— Vor konge Frederik IX var den
første af vore konger, der overvæ-
rede et landsrådsmøde. En sådan be-
givenhed var medvirkende til, at han
er elsket af os grønlændere. Og vi er
glade for, at grønlændernes repræsen-
tant har fået lov til at deltage hver
gang, der blev holdt festligheder hos
kongefamilien, siden landsrådet fik en
valgt formand. Vi betragter dette som
et af beviserne for, at kongefamilien
føler sig tilknyttet os grønlændere,
siger Erling Høegh til slut.
atandnartorssup kungip 70-inik u-
kioKalernerane Kalåtdlit-nunavta tu-
nissutå kalåtdlit agssagssordlutik suli-
aråt. klinge Frederik timerssortartuto-
Kaungmat nunavta tunissutigssåtut
KinerneKarsimavoK uvkusigssamit i-
nussaliaK kalåtdlit Kanga arssitarne-
rånik takussutigssaK nungmiumit Si-
mon Kristoffersenimit KiperorneKar-
simassoK. igdlerfiussartå teaktræussoK
nungmiup Nikolaj Heilmannip sanå-
rå, ilua merKujorKamik augpalugtu-
mik nipititsiviusimassoK. tunissut a-
tuagånguartaKartineKarpoK, tåssane
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo OKalugtu-
arineKardlune kalåtdlit Kanga arssi-
tarnerat. autdlancausiut nungmiup ra-
diup pissortåta Fr. Nielsenip agdla-
garå, OKalugtuartålo iluliarmiumit Jo-
han Nielsenimit OKalugtuarineKarsi-
mavoK. atuagånguaK Sinerissap Ku-
jatdliup naKiteriviane, Nungmttume
naKiterneKarsimavoK.
kalåleK kungip Kaericusså
kisime ånoråkartugssaussoK
atarvAnartorssup kungip Frederiup
70-inik ukioKolerdlune inuvigsiornera-
ne Kalåtdlit-nunavtinit Kaernussau-
ssut tåssåuput landsrådip sujuligtai-
ssua Erling Høegh nulialo åmalo
landshøvding N. O. Christensen nulia-
lo. KaerKussarpagssuarnit ingmikut a-
kuerineicardlune ånoråKartugssatuau-
vok landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh. ånorånarsinautitaunerminik a-
kuerineicarsimanine landsrådip suju-
ligtaissuata erssiutaunerarpå kungip
uvavtinut kalåtdlinut atavdluinarne-
ranik.
kungip 70-inik ukioKalemera piv-
dlugo landsrådip sujuligtaissua kalåt-
dlit sivnerdlugit Atuagagdliutitigut i-
ma OKarpon: — nunavtlne kunge nuå-
narineKarpoK inugpalårnine p issuti-
galugo. tamåna ersserKigsarsinauvar-
put atiata Fr. Høeghip OKausisigut u-
kununa: — kunge måna imaigungnae-
rame inomartorssuaic inugdle inoKa-
terput.
— kunge kungerisimassavtinit av-
dlanit tamanit nunavtinut tikerå t-
dlagtårnerpausimavoK, tikerårtamer-
minilo KaerKussaKartarnermigut kalå-
lerpagssuit ilagsissarsimavai; taimalo
nunavtinut atassuteuarnera angnerto-
rujugssuångorsimavoK.
— kungerput Frederik Kulingiluåt
kungivtinit sujugdlerpauvdlune lands-
rådip atautsiminerane najusimavoK;
tamånalo kalåtdlinit uvavtinit nuåna-
rinenameranut ilalerutauvoK. nudnå-
rutigårputdlo landsråde ninigkamik
sujuligtaissoKalermatdle ilatcutaring-
ne kungikormiune nagdliutorsiorto-
Karnerit tamaisa kalåtdlit uinigåt i-
lautineKartarmat. tamåna kalåtdlinut
atanerdnut erssiutitut issigårput, Er-
ling Høegh naggatågut oKarpou.
Grønlandsfly får
endnu en helikopter
Grønlandsfly har fået tilladelse til
at bestille en ny helikopter. På et
møde i Ministeriet for Grønland for-
nylig gav Grønlandsminister A. C.
Normann sin tilslutning til, at selska-
bet afgav bestilling på en fjerde heli-
kopter.
De otte miil. kr., som helikopteren
koster, anskaffes dels ved egen kapi-
tal, dels ved optagelse af lån enten
i Danmark eller i udlandet.
Baggrunden for ministerens beslut-
ning er bl. a. det stadig stigende pas-
sager-antal. Foreløbige beregninger
går ud på, at passager-tallet vil stige
fra 24.000 til 30.000 i den kommende
sæson, oplyser Radio-avisen.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
FOSS SYSTEMSKRIFT til alle skilte
Gør det selv! Selv et barn kan gøre det
OTTO LANG
Inspektørbakken 802 . Tlf. 1494 . Postboks 92
11