Atuagagdliutit - 06.03.1969, Blaðsíða 23

silarssuarmiunut inussutigssat
Brød til verden
sordlo naluneKångitsoK inoKartuar-
tarpoK imailiornermik ilerKoringnig-
tunik: suna uteKåtårtuåinaråine nag-
gatågut inuit plssusiliutaråt. tamånalo
aavsitigut encortortaKarsinaussarpoK.
sordlo erKarsautigisinauvarput er-
KartorneKartaBissoK OKalugfit inoKar-
tånginerat. angnårtut tåuna ilaging-
nut akerdliussut Kavsinik atortarpåt.
sok nålagiåsaugut ataguåsit inoKarna-
viångilaK. Kavsinik taima oKalugto-
Kardlunilo agdlagtoKartarpoK. kisalo
aaggatågut atututut nalinginaussutut
isumaKartigissaulerdlune misigssorni-
arneKarane pissutilingmik tungave-
Kardluartumigdlo oKausiussarnersoK.
folkakirkemut atajungnaerumavdlu-
tik nalunaeriartortunik tåkutoKartarå-
ngat Kavsinik imåikajugtarpoK inuit
tåukua ilagissutsip kristumiussutsiv-
dlo sussusiånik erKorKigsangivigsumik
PaaingnigtauseKarsimassut. tåukunu-
ngaio ajornardluinaussavigtarpoK a-
vigsårumassat misiligdlugo påsiniarti-
savdlugo. påsingnigdluånginerup er-
ssersuisa ilagissarpat ukiup ingerdla-
nerane oKalugtivtine katerssuissarner-
pålugtigut aningaussarpagssuit iserti-
taussarnerat. aningaussåme ikigtuneK
aj orma ta inuiaKatigingne avdlane i-
kiuiniarnernut nautsorssutigineKartut
takuneKartartutdlo.
ilagit årKigsstissinerisa ilåt ukiune
kingugdlerne kinguneKardluartunik
takutitsisimassoK inuiaKatigingnit a-
vativtimtun.it soKutigineKalerdlune,
tåssauvoK, lolkekirkep ajorssartunut
ikiuiniarfia. suliniarnerup tamatuma
sunut sangminera amerdlanerit nalu-
ngikunarpåt. nalungigunardlugulo u-
kiune kingugdlerne åniarsiorfit nalåt
katerssuiniardlune autdlartivfiussar-
tOK ima taigutilingmut: „silarssuar-
Kiiunut inussutigssat" („Brød til ver-
den"). ilagit ukiorissåta tamatuma na-
låne OKalugfingne tusartaraluarpugut
timiussåinaK inup inutigingikå, tai-
måitordle tamavta nalungilarput ne-
i'issagssaKarneK inusinaunigssamut pi-
ssariaKardluinartussoK, uvagutdlo
kristumiutut inuniarnermut pissaria-
kartunik amigautilingnut akissug-
ssåussuserput Kånginarniarsinåungi-
kigput.
uvdlune måkunane Danmarkime ig-
dlut tamarmik pissaKarput navsuiau-
tinguamik silarssuarme ajorssåssuser-
mik alianartumik oKalugtuartumik.
tåunalo avmitigalugo folkekirkep a-
jorssartunut ikiuiniarfiata tamaisa ka-
jumigsårpai aningaussånguanik ani-
ngaussarpagssuarnigdlunit inuiaKati-
gingnut avdlanut ikiuiniarnerup
kångnermut toKorarnermutdlo akiu-
nera tapersersorKuvdlugo. maunalo i-
léngussaKarnikut sujunertauvortaoK
kajumigsårut tamåna ilagingnut ka-
latdlinut ingerdlaterKingniardlugo. si-
larssup ilåne måne maungamut inu-
nerput sorssungnernik malerssugau-
nernigdlo misigissaKarata ajungitsu-
nigdlo atugaKardluta, taimåitugssåi-
hartut issigisinåungilarput. kisiåne
uvdlut tamaisa KUjåssutigissariaKag-
kavtitut takussariaKarparput. Kujani-
arnermigdlo takutitsineK kussanar-
nerpåK tåssa: ajorssarnerup angner-
pauvfiane suliniartunik sapingisaK
nåpertordlugo tapersersuinigssaK.
tåssunga atatitdlugo tainiarpara
många provsteKarfingmingånit ukior-
tåp kingornagut 5000 kr. sivnerdlugit
folkekirkep ajorssartunik ikiuiniarfi-
anut nagsiusinausimagavtigik Biafra-
mut tungatineruvdlugit. aningaussat
tåukua palaseKarfingnit åssigingitsu-
nit katerssugausimåput, sulilo tikiu-
ssortoKartuarpoK.
tåukununga tungatitdlugo folkekir-
kep ajorssartunut ikiuiniarfianit inuv-
dluarKiissumik Kujåssumigdlo tigu-
ssaKarpugut tapersissutit angisut piv-
dlugit. generalsekretæriatdlo ima na-
ngigpoK: „suliarput Kalåtdlit-nunåni-
ngånit taperserneKartarångat måne
Danmarkime kujasingnerussume ma-
lugineKartarpoK. tamånalo suniute-
KartarpoK måne palasit palaseKarfit-
dlo soKutigingningnerisa agdlilerne-
Karnerånut. taimaingmat OKalugfing-
ne katerssugkat saniagutdlo tunissu-
tit avdlat Kalåtdlit-nunåningånit ti-
uvdloK K’asigiånguane OKalugfig-
tågssamik atorKårtitsivfigssaK måna
sapåmut 23. martsimut aulaja-
ngerneKarpoK. sujusingnerussu-
kut nalunaerutigineKaréraluarpoK
atorKårtitsinigssap palmit sapåtå-
ne pinigsså. angalanikutdle ajor-
nartorsiutausinaussut ukiup taimaili-
nerane pisinaussut plssutigalugit av-
dlångortitsineK tamåna biskorpip a-
kuerisimavå, a j ornånginerusinångor-
dlugo pivfigssame aulajangerigkame
biskorpip Københavnime utersimanig-
sså. avdlångortitsinerup tamatuma pa-
lasitaoK Diskobugtip encånitut ilausi-
naunerulersipai, Kularnångitsuming-
me Kavsit palmit sapåtånut autdlar-
nigssartik nalornissorKajarmåssuk si-
la ajusariarpat sisamångortoK ivdler-
nartOK tikitinago uterdlutik tikingit-
sornigssartik årdlerigalugo.
biskorpe Københavnimingånit aut-
dlartugssauvoK martsip 14-iåne Nung-
mutdlo pisangavdlune martsip 15-iåne.
Nungminine iluagtitdlugo sapame
martsip 16-iåne biskorpe Nup OKalug-
fiane nålagiarnerme oKalussisaoK. uv-
dlordlo tåuna pilerssårutigineKarpoK
Nungme umiartortut najugartågssåt
nagdliutorsiutigineKåsassoK umiartor-
tunut isumagingnigfiup (sømands-
missionip) igdlorssuarmik tigusining-
nera malungnartiniardlugo.
biskorpip Nungme tikeråmerane i-
lagit sivnersaisa peKatigitdlo ilaging-
nut agtumåssuteKartut katerssoKati-
gussarångavtigik mardloriagkamik
nuånårutigissarpavut". taimailivdlu-
nga Kujåssut tåuna suliamik taper-
sersuisimassunut tamanut ingerdlater-
Kigpara, neriugdlunga palaseKarfing-
ne tamane tamåne katerssuissarneK
ingerdlaterKingneKaratdlarumårtoK
porskip tungånut.
igdloKarfingnik angnertunik piler-
ssårusiordlutik katerssuinemik inger-
dlåssissoKarpoK. sapingisamigdlo ani-
ngaussarsivdluarumavdlune ilunger-
sornerme navssårniatdlarKissuseK ta-
kutineKartarpoK. kigsautigisavarput-
dlo kinguneKardluarumårtut, Kanga-
nime angneroKissumik aningaussat
tåuko ukioK måna pissariaKartineKar-
mata.
taineKarérsutut åniarsiorfit isingi-
niarfit nalånipugut. nalivtine påsing-
ningneK tåuna nalussaulersutut isi-
mavoK, imalunit Kåumatisiutine o-
Kautsitut avdlanertatut atuarneKåi-
narsinauvdlune. nalungivigparput ilu-
arsaerKigtut isinginiameK Kagdlikut
iliornertut Gutimit nuånarineKautig-
ssarsiorfiussutut akuerisinåungikåt.
nalivtinile inuiaKatigingne pigigsårtu-
ne perusutat tungåtigut ingminut nag-
gårfiginginigssamik sungiussinerdlug-
simassune iluaKutaussarpoK ilånér-
dlune uparuneKartåsavdlune bibili-
mitoKartoK „isinginiarnertut ltumik
Gutip iluarinarnago uvavtinitaordle i-
limagisinaussånik. tåssalo: Kauutigut
tamauna ingminut någgårfigissaria-
Kartarnermik avdlanut tunissutigssa-
Kamerusinaujumavdlune. tåssaugalu-
arpoK ukioK tamåt ilungersutigisinau-
ssarput. ilagitdle ukiorissåta ilåne
måna ingmikut ltumik tamatuminga
ingmivtinik erKaisitarniarta.
katerssuissarnermut tamatumunga
tungassunik ingmikut itunik påsissa-
KarusugtoKåsagaluarpat folkekirkep
ajorssartunik ikiuiniarfia (folkekir-
kens nødhjælp Nørregade 11 Køben-
havn) nangmineK tåuna agdlagfiginar-
tariaKarpoK. tåussumalo nagsiukusu-
saKai suliaK pivdlugo påsissutigssat
suliardlo pivdlugo filmiliaK. kigsauti-
gineKåsagaluarpatdlo uvagutaoK
provsteKarfiup tungåningånit ikiuni-
arsinauvugut.
gigsitsiniarput ilagit kikutdlunit bi-
skorpimik najuinivfigisinaussånik.
pingasungornerme 19. marts biskor-
pe tingmissartumik Ausiangnut aut-
dlåsaoK, ilimagineKardlunilo unukut
Ausiait OKalugfiåne nålagiartitsisinåu-
sassoK. sisamångornerme 20. marts a-
ngalaneK K’asigiånguanut nangineKå-
saoK. tåssånga biskorpe autdlåsavdlu-
ne atausingornerme 24. marts.
Kularnångitsumik pakatsissutigine-
KåsagaluaK igdloKarfingnut avdlanut
angalanigssap pilerssårusiorneKångi-
nera. ukiuvdle taimailinerane heli-
kopterit pilerssårusiorigkamik anga-
lanere kisimik atåssuteKautigssau-
ssarmata igdloKarfingnik amerdlane-
russunik tikitsiniarneK ajomarsima-
vok. neriugpugutdlo tamåna påsine-
KarumårtOK.
ilimagineKarmat inugpagssuit OKa-
lugfingmik atorKårtitsinermut tunga-
titdlugo K’asigiångualiåjumårtut, sa-
påtip angerdlanerane nålagiarnigssat
ardlagdlit pilerssårusiorneKarsimåput
kikutdlunit tamarmik OKalugfingmut
isersinaorKuvdlugit imåisimåsagalu-
arpat nagdliutorsiornermut ilaorusug-
simagaluit nåmagtitdlugit uvdlup Ker-
Kata sujornagut nålagiarnerme oua-
lugfiup imarisinausimångikai.
neriugpugut uvdloK nagdliutorsior-
nartujumårtoK. nuånårutigårputdlo i-
lagit OKalugfigtårtik porskertinago a-
tulerslnausimangmåssuk.
K. L.
Der er som bekendt til stadighed
mennesker, der hylder det princip,
at bare man gentager en påstand læn-
ge nok, så tror folk til sidst på det,
og det kunne i mange tilfælde synes
at have sin rigtighed.
Vi kan nu for eksempel tænke på
den megen tale om de tomme kirker.
Denne påstand benytter kirkens mod-
standere sig ofte af. Hvorfor skal man
gå i kirke, der kommer jo ingen alli-
gevel? Sådan bliver der ofte talt og
skrevet, og til sidst bliver det en al-
mindelig opfattelse, uden at man gør
sig den ulejlighed at undersøge, om
påstanden er saglig og velbegrundet.
Når det hænder, at der kommer no-
gen og vil meldes ud af folkekirken,
så ser man som regel, at de pågæl-
dende mennesker går rundt med en
forkvaklet og forvrænget opfattelse
af, hvad kirke og kristendom er for
noget, og det er næsten umuligt at
formå disse mennesker til selv at prø-
ve på at sætte sig ind i det, som de
nu vil melde sig ud af.
En af kendsgerninger, der viser os
ovennævnte påstands usaglighed er jo
de mange pengebeløb, der i årets løb
bliver samlet ind i vore kirker. Det
er jo dog betragtelige beløb, som man
i det internationale hjælpearbejde reg-
ner med og lægger mærke til.
En af disse kirkelige organisationer,
som i de senere år har kunnet hen-
vise til resultater, så det har påkaldt
international opmærksomhed er fol-
kekirkens nødhjælp. Hvad dette ar-
bejde dækker over er vel de fleste
velbekendt. Og det er vel også vel-
kendt, at man i de senere år her i
fastetiden har haft en indsamlings-
kampagne igang under navnet: „Brød
til verden." I denne del af kirkeåret
får vi i kirkerne at høre om, at men-
nesket lever ikke af brød alene, men
dog ved vi alle, at brødet er en nød-
vendighed for at kunne leve, og at vi
som kristne mennesker aldrig kan
unddrage os vort ansvar over for dem,
som mangler det nødvendige til livets
opretholdelse.
I disse dage modtager samtlige hus-
stande i Danmark en folder, der taler
sit tragiske sprog om nøden i verden.
Ad den vej opfordrer folkekirkens
nødhjælp alle til med små og store
beløb at bidrage til de internationale
hjælpeorganisationers kamp mod sult
og død. Det skulle da være hensigten
med dette indlæg at lade denne op-
fordring gå videre til den grønland-
ske menighed. Den kendsgerning, at
vi her lever i en del af verden, hvor
vi indtil dato har været fri for krige
og forfølgelser og har gode kår, er jo
ikke nogen selvfølgelighed, men no-
get, som vi dagligt bør være taknem-
melige for. Den smukkeste måde, man
kan udtrykke sin taknemmelighed på,
er jo ved efter bedste evne at støtte
dem, der arbejder, hvor nøden er
størst.
Det kan i den forbindelse oplyses,
at man her fra provstiet siden nytår
har kunnet sende over 5000 kr. til fol-
kekirkens nødhjælp nærmere bestemt
for Biafra. Disse beløb er indsamlet
i forskellige præstegæld og der kom-
mer stadig flere til.
I den anledning har vi modtaget en
hilsen fra folkekirkens nødhjælp med
tak for de store bidrag, og general-
sekretæren fortsætter: „Hver gang
man fra Grønland støtter vort arbej-
de, er det noget, som man lægger
mærke til her i det sydlige Danmark,
og det er medvirkende til at stimulere
interessen hos præsterne og sognene
her. Vi er derfor dobbelt glade for
kollekter og bidrag fra Grønland."
Jeg lader hermed denne tak gå vi-
dere til alle dem, der har støttet dette
arbejde i håb om, at man også fort-
sat rundt i præstegældene vil fort-
sætte indsamlingen i tiden ind til
Påske.
Der er byer, hvor man har større
indsamlingsprojekter igang, og der
bliver udvist megen opfindsomhed i
bestræbelserne for at få så store beløb
ind som vel muligt, og vi vil ønske,
at det må give store resultater, for
iår er behovet for disse penge vel
større end nogen sinde.
Vi er som nævnt inde i fastetiden,
som for mange i vore dage er blevet
et ukendt begreb eller noget, man
læser som et underligt fremmed ord
på kalenderen. Vi ved godt, at refor-
matorerne ikke kunne anerkende fa-
sten som en ydre handling, som Gud
skulle have særligt velbehag i, men
i en tid, hvor man i et velstandssam-
fund er vant til ikke at nægte sig selv
noget af det, man har lyst til, har man
godt af engang imellem at blive gjort
bekendt med, at der i bibelen ofte er
henvist til en form for „faste" som
Gud ikke blot finder velbehag i, men
også forventer af os, og det er engang
imellem at nægte sig selv noget, så
man har mere at give til andre. Det
er ganske vist noget, vi hele året
skulle bestræbe os for, men lad nu
denne del af kirkeåret give os en ek-
stra påmindelse derom.
Skulle nogen ønske særlige oplys-
ninger om denne indsamling kan man
altid skrive direkte til folkekirkens
nødhjælp, Nørregade 11, København,
som gerne sender oplysende materiale
og film om arbejdet. Skulle det øn-
skes, vil vi også gerne fra provstiet
være behjælpelige. K. L.
Kirkeindvielsen
i Christianshåb
Datoen for indvielsen af den nye
kirke i Christianshåb er nu fastsat til
søndag den 23. marts. Det er ganske
vist blevet bekendtgjort tidligere, at
indvielsen skulle finde sted Palme-
søndag, men på grund af de vanske-
lige rejseforhold, som kan forekomme
på denne årstid har biskoppen akcep-
teret denne ændring, så der kunne
være større sikkerhed for, at biskop-
pen kunne nå tilbage til København
til den fastsatte tid. Denne ændring
giver også præsterne i bugtområdet
større mulighed for at deltage, idet
mange af dem sikkert ville være be-
tænkelige ved at rejse ud Palmesøn-
dag af frygt for ikke at kunne vende
tilbage inden Skærtorsdag i tilfælde
af dårligt vejr.
Biskoppen afrejser fra København
den 14. marts og forventes at ankom-
me til Godthåb den 15. marts. I for-
bindelse med besøget påregnes det, at
biskoppen prædiker ved gudstjenesten
i Godthåb kirke søndag den 16. marts.
Samme dag er der planlagt en højti-
delighed ved det kommende sømands-
hjem i Godthåb, hvor man vil mar-
kere sømandsmissionens overtagelse af
bygningen.
Under biskoppens besøg i Godthåb
arrangerer menighedsrepræsentatio-
nen og de kirkelige foreninger en
sammenkomst, hvor alle medlemmer
af menigheden kan være sammen med
biskoppen. Onsdag den 19. marts rejser
biskoppen med helikopter til Egedes-
minde, hvor det forventes, at der kan
holdes en aftengudstjeneste i Egedes-
minde kirke, og torsdag den 20. marts
fortsætter rejsen til Christianshåb,
hvorfra biskoppen afrejser mandag
den 24. marts.
Det vil sikkert vække skuffelse, at
der ikke er planlagt besøg i andre
byer, men da man på denne årstid
er henvist til at benytte de ordinære
helikopterforbindelser, har dette ikke
været muligt, og forhåbentlig vil det
blive forstået.
Vi håber, det må blive en festlig
dag og glæder os over, menigheden
kan tage den nye kirke i brug inden
Påske. K. L.
K. D.
K’asigiånguane OKalugfigssamik
atorKartitsinigssaK
Jesu
lignelser
Den rige mand og Lazarus II.
(Lukas evang. IB, 25-31).
Jisusip
åssersutai
Da den rige mand havde råbt til Abraham fra dødsriget
og bedt om, at Lazarus måtte komme og stille hans tørst,
sagde Abraham: „Husk på, du fik dit gode, mens du levede
og Lazarus på samme måde det onde!“
„Jeg kan tkke imødekomme din anmodning; for der er
lagt en dyb afgrund imellem os og jer, så at de, der vil
gå over den. ikke kan det, og så er det ligegyldigt, om det
forsøges fra den ene side eller fra den anden 1“
Da den rige mand havde hørt Abrahams svar, sagde han:
„Ja, men kan du så ikke sende ham til min fars hus? Der
har jeg fem brødre. Kunne han ikke advare dem, så de
ikke også skal komme til dette pinested?"
angut psoK Lazarusilo II.
(Ltik. Ivangk. 16, 25-31).
angut plsfiK tokussut inanit Aberåmut suaorfirmat Lazaru-
se autdlarterkuvdlugo imeruersalåmiésangmane, Aberåt o-
karpok: „ericaimaniaruk aj lingi tsorsiatit infltitdlutit pigag-
kit, Lazarusivdlo ajortut pivdlugitl"
„klnutigissat akuerisinåungilara; illvslme uvagutdlo akii-
nivtine itisdmik icuvnerssuaicarpoK, ikårniaraluartut ikårfi-
ginek sapigånik ardlåinanitdlttnit ikårfiginekarstnåungltsu-
mik!“
Aberåp akissutå tusaramiuk angut pisflk okarpok: „tauva-
me atåtama igdluanut autdlartisinåungUiuk? tåssane tatdll-
manik katångutekarpunga, åniarfingmut maunga pinigsså-
nut mianerssorkuniåsangmagit?"
23