Atuagagdliutit - 06.03.1969, Blaðsíða 12

Kommunal kildeskat
Jonathan Motzfeldt foreslår indførelse af kommunal kildeskat, hvortil alle
over 18 år yder bidrag. Den nuværende beskatningsform gennem afgifter til
landskassen bibeholdes.
Det ser ud til, at landskassen for
alvor er kommet i en ubehagelig øko-
nomisk situation. Ellers havde man
fortsat med at dysse begrebet skat
ned — i ordets økonomisk betydning
— i det grønlandske politiske liv. Det-
te begreb — stadigvæk i økonomisk
henseende — var et højst uartigt ord
kun for fire-fem år siden. Selv de
argeste modstandere af indførelse af
skat er altså dem, der skal træffe af-
gørelsen om, hvor stor en bundgræn-
se, der skal siuges. Selv en ærværdig
latiner ville have råbt: „O tempores,
o mores (sikke tider, sikke skikke!)
Men ingen kan jo eksistere uden øko-
nomiske problemer heller ikke den
grønlandske landskasse, som mange
ellers tror den kan. Og forresten
spørgsmålet er ikke dette, at vi nu
skal betale skat, men måden at betale
skat på, der er sagen.
Der er sket mange fejltagelser i
Grønlands politiske liv. Der er så
mange, at end ikke den allertydeligste
foreløbig har kunnet få et samlet
landsråd til at komme med et æn-
dringsforslag. Vi er stadigvæk mange,
der ser rødt, hvergang begrebet føde-
sledskriteriet bliver nævnt, og gør det
tit, i en hvilken som helst forsamling.
Vi må da håbe på, at et eftersigende
venstreorienterede moderat parti og-
så bidrager sit for at virkelig afskaffe
dette kriterium. Men det bliver nok
et mode-parti igen, og vi har så san-
delig nok af politiske mannequiner!
Vi har sagt nej til en forskelsbehand-
lingsfremmendementalitet i forbindel-
se med fødestedskriteriets indførelse,
og nu skal vi gentage dette nej i for-
bindelse med indførelse af direkte skat
med - måske - 30.000 kr. bundgrænse.
Der er blevet nævnt i dagspressen,
at selveste landsrådsformanden har
nævnt en bundgrænse på 30.000 kr.
som udgangspunkt i skatteforhandlin-
ger. Dette tal lyder kolossalt, at vi,
som endnu ikke regnes som danskere
i økonomisk og kulturel henseende
til at begynde med troede, at kun
landshøvdingen og landsrådsforman-
den og co. skulle betale skat. Men ef-
terhånden ser det jo unægtelig ud til,
at der er andre, eller må være andre,
end de herrer, der har så mange pen-
ge, at 30.000 kr. som udgangspunkt er
en kendsgerning. At folk heroppe ikke
kræver lønforhøjelse hver dag er mig
endnu større en gåde. Det lyder nem-
lig så paradoksalt alt dette. Et sam-
fund, som er fattigt, med mange fat-
tige mennesker, og landskassen på
bankerottens rand, også de 30.000 kr.
som bundgrænsen!
Siden vi hørte, at landskassen ville
komme i økonomiske vanskeligheder,
har vi også fået — rige som fattige
— en spontant følelse af, at her er
noget, som vi allesammen skal og bør
støtte til bedring. Landskassen har
skabt så mange sociale goder for be-
folkningen gennem tiderne, at dens
arbejde fortjener støtte overalt i
Grønland, ikke mindst af grønlænder-
ne selv. Tanken om indførelse af di-
rekte skat dukkede op inden landsrå-
det begyndte at snakke om indførelse
af denne, og nu tiden er inde til at sige
til os allesammen, som er sunde og
raske og arbejdsdygtige, at det er en-
hver borgers pligt i et civiliseret sam-
fund at betale sin del i samfundets
opbygning — ikke alene gennem øl-
mild, sød og
med herlig
smag og duft..
sakukitsoK, Kasi-
iingitsoK, mamar-
toK tipigigsordlo
Sweet Dublin
den irske tobakstype..! I irlandimiut tupautåt
det er den med
irsk whiskey J
tassa tauna
irlandimiut
whiskey-
anik
akulik..!
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
53? D
kassen. Det er bundforkert at fortælle
folk heroppe, at kun de rige skal be-
tale skat og ikke nok med det. For
det er også helt forkert at blive ved
med at skulle fortælle os, at hver-
gang noget går imod det grønlandske
samfund, så skal danskerne såmænd
nok komme hen og betale hele gildet
for os andre. Noget helt andet er, at
det er dem, der har råd til det. Men
så må man også give os andre så me-
get i løn, så vi har råd til at betale
vores skat. Man må ihvertfald kende
så meget til den danske mentalitet i
landsrådet, at når de flertallet af skat-
teydere, som sandsynligvis komme til
at blive udsendte danske, betaler de-
res første skat, så kræver de lønfor-
højelse med det samme og får det!
Så skal man nok fortsætte med at
trøste os andre mindre bemidlede med
disse berømte og yderst provokerende
ord: „I betaler jo ikke skat, kære ven-
ner! Hvorfor skal I så blive ved med
at kræve større lønninger?"
Man må se i øjnene, at produktions-
priser i de fleste steder i Grønland —
for ikke at nævne de ufaglærtes løn-
ninger — harmonerer bestemt ikke
med de leveomkostninger, som findes
idag. Og disse mennesker, der til dag-
lig slås for eksistensen kræver i høj
grad henholdsvis pris- og lønforbed-
ringer. Og ved at betale skat som alle
andre samfundsborgere kan de få et
udgangspunkt, bedre udgangspunkt
indtil nu, når talen er om pris- og
lønforhandlinger. Denne mulighed må
disse samfundsgrupper ikke forpasse.
Så er det spørgsmålet om det kan
betale sig at indføre direkte skat over-
hovedet heroppe. Selvfølgelig må man
finde frem til den billigste administra-
tion således at indførelse af direkte
skat får den tilsigtede mening. Her
kommer vi nok igen til at afhænge
af teknokraternes synspunkter og af-
gørelser, men ....
Men jeg kan ikke se en bedre og
enklere, og der er muligvis også den
billigste form for indførelse af skat
heroppe end en kommuneskat i form
af en kildeskat. Her får vi ikke alene
det, som jeg har sagt før, at alle får
mulighed til at give deres, men også
den psykologiske side af sagen —
grønlænderens følelse af at være med
til at bekoste samfundets opbygning
i sit eget land. Den er tiltrængt for
ikke alene at vække det økonomiske
forpligtelse, men lige så høj grad den
politiske og nationale ansvar.
Derfor mit forslag er:
at man indfører en kommunal kilde-
skat for alle over 18 år. Men samtidig
opretter landskassen et uddannelses-
fond, således at midlerne anvendes til
at dække en del af de udgifter og stu-
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
\risiettsens
VAADBINDERI^
SKAGEN " TELE 414 77 • ETABU. 1879
diegæld, som alle, der har taget læn-
gere og højere uddannelser formind-
skes. Dokumentation for eksaminer
foreligges til landsrådet. løvrigt hen-
viser til punkt 4.
2. Opkrævning af kildeskatten fo-
retages gennem forskellige hidtil
eksisterende institutioner og til
hver en tid værende arbejdsgi-
vere, der sammen med en af
landsrådet udpeget kommunekas-
serer fører tilsyn med skattead-
ministrationen.
3. Umiddelbart efter vedtagelsen af
indførelse af kildeskatten foran-
lediger landsrådet revision at tje-
nestemandsloven af 1964 med
særlig henblik på afskaffelse af
fødestedskriteriet, der erstattes
med uddannelses- og kvalifika-
tionskriterium. Endvidere skal
landsrådet foranledige generel
pris- og lønforbedringer i hele
Grønland på politisk plan, såle-
des at hensynet til leveomkost-
ningerne prioriteres.
4. Kommuneskatten tilfalder kom-
munen selv. Og hidtil eksiste-
rende indirekte skat tilfalder
landskassen. Midlerne herfra skal
anvendes til hjælp i de hårdest
ramte kommuner, foruden til
landsomfattende arbejder. Lige-
som alle kommunale investeringer
foreligges først til landsrådets af-
gørelse.
De rige kommuners evt. over-
skud går til landsrådets bolig-
fond, der først og fremmest an-
vender midlerne til oprettelser af
billige pensionater for unge ægte-
folk og til ugifte.
5. Alle invaliderentenydere og an-
dre, der har fået dokumentation
for uarbejdsdygtighed fritages for
at betale skat.
6. Generelle forbedringer foranledi-
ger landsrådet for aldersrente- og
invaliderentenyderes kår i sam-
arbejde med staten i hele Grøn-
land.
7. Kildeskatten træder i kraft, når
førnævnte forbedringer er op-
nået, men ikke-hjemmehørende
betaler skat, så snart vedtagelsen
foreligger.
Disse forslag er til efterretning og
til gerne debat hos alle, som ønsker
en mere åben debat omkring direkte
skats indførelse i Grønland. Nu har
vi hørt så meget om et skatteudvalg
i mange år, men hidtil har man fået
små oplysninger om dette udvalgs ar-
bejde.
Mit forslags politiske sigte er be-
folkningskoncentrationen. Ved at give
de enkelte kommuner — ikke mindst
rige — mulighed for selv at udvikle
deres kommune — selvfølgelig med
landsrådets til hver en tid gældende
indflydelse — vil vi få hidtil større
perspektiver til at danne virkelig go-
de kommuner, der kan tilbyde tilflyt-
tere mere tillokkende faciliteter på
bred basis. Kommuner, der hurtigere
og mere effektiv, kan administrere
tingene til bedste for deres kommu-
ner og dermed til befolkningen.
Sydprøven, d. 1. februar 1969.
Jonathan Motzfeldt.
Den tørste grønlandske garder
Dette billede er historisk. Brudgommen er den første grønlandske garder, Jonathan
Berthelsen, søn af formand Gustav Berthelsen, Godthåb, og bruden en sød dansk
pige.
kalaleK kun gip såkutua sujugdleK
åsseK una taimåitunit sujugdlersauvoK. tåssa kalåleK kungip såkutQa sujugdleK
Jonathan Berthelsen, formand Gustav Berthelsenip nOngmiup ernera katftoK Kav-
dlunåK arnamut ineKunavfåringmut.
CHRISTGAU
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutCKar-
tarsimavugut!
12