Atuagagdliutit - 06.03.1969, Blaðsíða 2

nunarssup inuiagssue
nunarssuaK ukiut ingerdlanerine eidkiartumartutut pissuseKar-
poK, taimatutdlo angnertusiartorsorinardlune — påseitatiging-
neK avKutigalugo
Verdens folkeslag
Om den store verden, som bliver mindre, — og dermed større, og om en
ny aktuel bog.
inuiait oKalugtuarissauneråne ki-
nguslnåkut aitsåt inuit pingortitau-
nermikut angnerussortaKaratigdlo
mingnerussortaKångitsunik påsingnig-
tarnex pigiliuneKariartulersimavoK,
tamarmik inungutsimingnit soicutigi-
ssaKarérput, taimåitumigdlo inoKati-
mingnut pissugssauvfeKardlutik. tai-
matut pissugssautitauneK inuiagssuit
ugperissarsiorneråne pingårtitagssatut
ilautineicarpoK, taimåikaluartordle uv-
dlumikut inuiaKatigingne „sujuarsi-
massune“ agdlåt, angnikinerussunig-
dlo kulturilingne inuit tamarmik a-
tausiunerat isumaKatigineKarneK a-
jorpoK. Australiame nagguveicatigit i-
lait takornartamit tikineKarångamik,
tåussumalo nagguvenatigingnut åta-
veKarnine ugpernarsautigssaicartlngl-
kuniuk inoKatitut tikitdluarKuneKar-
sinåungilaK ulorianartututdlo issigine-
Kåsavdlune, nagguveKatigitdlo sor-
ssugtartuisa sutut ajortutut issiginago
takornartaK ulorianartOK toKusavåt,
ajunårnernik nagguveKatigingnut ma-
ligteKartitsinarsinaungmat. ingming-
nut igdlersorniardlutik taimailiorput.
nagguvenatigit Lugbaråkut Ugandap
avangnamut kitåne najugaxartut ta-
kornartat tamaisa ilisitsusorait, umå-
ssusigdlit ingmikut piginåussusigdlit
takungikångamikitdlo agssåinarming-
nik pisugsorissardlugit, angåkuarsi-
naunermingnigdlo inungnik toKutsisi-
naussut. grækeritorKat isumaKartar-
simåput inuit hellineriungitsut (græ-
keriungitsut) tamarmik nujuartaussut
perorsarsimångitsut „inugtut“ pissa-
riaKångitsut. uvdlumikutdlo inuit „nu-
tåt“ inuiaKatigingne sujumukartunilut
amimikut avdlatut Kalipautilingnik,
inuiangnik avdlanik kulturinigdlo ing-
mikortitsiniartarput taineKarérsunit
avdlauneruvatdlångitsumik, imalunit
ugperissarsiorneK politikimigdlunit
påsingnigsimanea najorKutarissardlu-
git.
sujornatigut taimatut nunarssuar-
mioKatinik nikagingningneruniartar-
nea isumaliutigineKarneK ajorpoK
angnertunerussumik. inoKutigikutåt
avdlanit ingmikordlutik inussarput,
nunanilo kitdlerne sulivfigssuaKarni-
kut sujuarsimaleraluaKissune inoKar-
tarpoK avingarusimassorujugssuarnik
tikikuminaitsunitunik ingmikordlui-
nartumigdlo inussunik. sanilerissanut
atåssuteKarneK angnikitsuararssugi-
narsinauvoK, nunavigssuarnilo åssigl-
ngitsunik imarpigssuarnigdlunit avig-
sårusersimassune atåssuteKångitdlui-
nartOKarsinauvdlune. taimåitumigdlo
pissusilersorfigineKarsinauvdlutik av-
dlatordlufnaK.
uvdlumikut avdlardluinarmik plssu-
silersorneKartariaKarpoK. ukiut untri-
tigdlit kingugdlit nunarssup inue a-
merdleriarujugssuåinångitdlat åmalo
tusariautit atåssutitdlo pitsångoKaut
ineriartuinardlutigdlo sukåssusisigut
angumaniagagssåungingajagtumik.
nunarssuarmile nunaKarlit pingår-
nerpat minutit Kavsigsunguit atoraiu-
git nalunaeriigineKarsinåuput, ilame
lgsariarnimininguane, inuitdlo nagsi-
ussatdio nunarssuarme sumutdlunit
akunialunguane ingerdlåneKarslnåu-
put. ilame uvdlut ikigtuinait atordlu-
git Kåumat inungnit tikineKarsinau-
iersimavoK. tauvalo Kanga takornar-
tat KaKutiguinaK takuneKartaraluar-
tut måna takukulårneKangåleramik
pissusigssauginartutut isumaKarfigi-
narsiput, igdloKarfingnilo angnerne
tamane avKusinikortitdlune inuit nu-
narssuarnit tamanit pissut nåpineKar-
sinauierput. uvdlumikutdlo inuit a-
tautsimut åssigingnerånik atautsimor-
tunerånigdlo pasingningnigssaa pissa-
riaKalivigpoK, nauk atautsimorneK
tamåna erKigsisimanerinarmik, isu-
maKatigingnerinarmik åridgssutdlua-
gaunermigdlo pissuseKångikaluartoK.
pingårnerussordle tåssa, inuit av-
dlat milliuniligpagssuit kulturigdiit a-
nguniagait, isumaliortausiat, pissusé
KanoK iliusaitdlo uvagut nangmineri-
ssavtinit avdlaunerugaluartut („uva-
gut nangminerissavtinit" KanoK påsi-
ssariaKåsagaluarnersoK) taimåitoK i-
sumaKarput, sujornagornitdlo uva-
guvtinut pingåruteKarnerulerdlutik.
uvdlumikut anguniagaulersimavoK
ingmivtinut sapingisamik Kanigdlini-
arnigssarput, tamatumanilo pissaria-
KardluinarpoK ingmivtinut ilisareica-
tigigsimanigssaK. uvaguvtine pissari-
aKarpoK angnertunerussumik illnia-
ganarnigssaK inungnik avdlanik kul-
turiånigdlo, tamatumuna ajornartor-
siutit pitsaunerussumik årKivfigine-
Karsinåusangmata, pissutsit nåpertu-
nerussumik inerneKarsinåusangmata,
påsineKarunik, taimatutdle pissoicå-
ngigpat ajornerussumigdlo: paitsuine-
Kångigpat pitsaunerutitdlugo.
taimåitumik Politiken-ip atuagaa
nimeruårtOK saraumersiortugå „Ver-
dens Folkeslag i vor tid“ (uvdluvtine
nunarssup inue) pissariaKarparput. a-
tuagaK påsisitsissusiauvoK nunarssu-
avtine inuiait åssigingitsut pivdlugit,
agdlatauvdlunilo nunane avangnar-
dlerne inimgnik påsisimassalingnit.
Kupernerne 548-ne nunarssuarput
kaujatdlagsinauvarput, avangnamut
såmit eskimutdlo autdlarnerfigalugit
kujåmut australiamiut mikronisiami-
utdlo ilångutdlugit, sårunalime tiki-
kiartornerine inuiait åssigingitsorpag-
ssuit avKUsårdlugit. atuagkame eski-
mut nunap issigtortaine pigssarititai-
nik namaginartumik inuniuteKarsi-
naunerat erKartorneKarpoK Inge åma
Helge Kleivan-imit.
„Verdens Folkeslag i vor tid“ atua-
gauvoK pisiagssaraigsoK inuiagssuit
kulturitdlo påsissaKarfigivdluaruma-
gåine. tåssunalo takuneKarsinauvoK i-
nuiåussusilerineK åma ilisimatussutsl-
kut suliarineKarsinaussoK pisanganar-
tumik tiguartinartumigdlo. inuiaitdle
avdlat pinarnagit uvagutdle nangmi-
nea inuiaKatigissuserput kulturerput-
dlo angnerussumik påsissaKarfigisl-
nauvavut.
inuiait kulturitdlo nåplput, påseKa-
tigingnigssaK pissariaKalerpoK.
Det er først meget sent i menneske-
hedens historie, at det er blevet al-
mindeligt accepteret, at alle menne-
sker i bund og grund er ens; at de
deler de samme grundlæggende in-
teresser, og derfor som ganske almin-
delige mennesker har visse forpligtel-
ser overfor hverandre. Dette ligger
enten direkte eller underforstået i de
fleste af de store verdensreligioner,
men er i dag ingenlunde nogen selv-
følge for mange mennesker, selv i vor
tids „højt udviklede" samfund, og i
mange mindre udviklede kulturer ville
man opfatte noget sådant, som at alle
mennesker i grunden er ens, som no-
get ganske meningsløst. Blandt nogle
af stammerne i det indre Australien,
bliver en fremmed, som ikke kan be-
vise, at han på en eller anden måde
er i familie med stammen, langtfra
budt venligt velkommen som et med-
menneske, men bliver derimod be-
tragtet som en farlig fremmed, og
stammens krigere vil uden ringeste
gran af samvittighedsnag spidde det
farlige væsen, der måske vil bringe
ulykke over stammen. De handler jo
i selvforsvar. Medlemmer af Lugbara-
stammen i Nord-vest-Uganda anser
alle fremmede for hekse, farlige over-
naturlige væsener, som vandrer rundt
på hænderne, når man ikke ser dem,
og som dræber folk med magi. De
gamle grækere troede, at alle ikke-
hellenistiske folk var barbarer, ucivi-
liserede vilde, som det ville være gan-
ske upassende at behandle som „rig-
tige mennesker". Og mange „moder-
ne" mennesker i fremskridtets sam-
fund af i dag tænker om folk af an-
dre racer, andre nationer eller kultu-
rer på en måde, der ikke er synder-
lig forskellig derfra, især hvis deres
hud er anderledes farvet, eller hvis
de efterlever andre religiøse eller po-
litiske idealer.
Tidligere betød disse nedsættende
meninger om omverdenen ikke noget
videre. De enkelte menneskegrupper
levede forholdsvis isoleret, og selv
efter den vestlige industrikulturs vold-
somme ekspansion har menneskegrup-
per i afsides og utilgængelige egne le-
vet en ubemærket og isoleret tilvæ-
relse. Kommunikationen selv mellem
nabofolk var meget begrænset, og
mellem dem, som skiltes af kontinen-
ter eller oceaner, var der praktisk talt
ingen forbindelse. Så i virkeligheden
opstod situationer, hvor tankerne om
de fremmede skulle omsættes til op-
førsel overfor dem, næppe ret tit.
I dag stiller det sig unægtelig noget
anderledes. I løbet af det sidste år-
hunrede er der ikke blot sket en eks-
plosion i verdens befolkningstal, og-
så kommunikationsmidlerne har ud-
viklet sig, og udvikler sig stadig, med
en næsten fantasiagtig hast. Alle vig-
tige steder kan nu nås med meddelel-
ser på få minutter, ja på sekunder,
og mennesker og gods kan komme til
et hvilket som helst sted på jorden på
få timer. Ja, og på få dage er det nu
også muligt for mennesket at komme
til månen, hvis man ellers har noget
at besørge der! Så der, hvor fremme-
de engang var en sjældenhed, er de
nu så almindelige, at de nærmest bli-
var betragtet som en selvfølge, og i
en hvilken som helst storby kan man
på en almindelig strøgtur møde folk
fra alle fem kontinenter. Det selvføl-
gelige, at alle mennesker hører med i
ét stort fællesskab er på en påtræn-
gende virkelig måde gyldig i dag, selv-
om dette fællesskab åbenlyst hverken
er fredeligt, harmonisk eller vel-ord-
net.
Det afgørende er, at i vor tid er
mål, tankegang, væremåder og hand-
linger hos millioner af mennesker i
andre kulturer og i andre lande end
vores eget (hvilket „vores eget" så
end er) af praktisk betydning og der-
med af stor vigtighed for hver eneste
en af os som aldrig før. For alle gæl-
der det i dag, at vi er kommet hinan-
den så nær, at det er tvingende nød-
vendigt for os, at vide noget mere om
hinanden. For os drejer det sig om
at lære så meget, som vi nu kan, om
disse andre mennesker og deres kul-
turel-, for problemer løses mere effek-
tivt, situationer klares mere retfær-
digt, når de bliver forstået, end når
de ikke bliver det, og værre endnu:
end når de bliver misforstået.
Derfor må den nye bog i Politikens
stribede serie: „Verdens Folkeslag i
vor tid" hilses særligt velkommen. Det
er et oplysningsværk, en moderne
oversigt over den aktuelle tilstand hos
verdens forskellige folkeslag. Bogen er
skrevet af fagfolk-nordiske etnogra-
fer, der har formået at viderebringe
deres viden og erfaring på en yderst
fængslende måde. På de 548 sider
kommer vi hele jorden rundt, fra sa-
mer og eskimoer i nord til australiere
og mikronesere i syd. Heller ikke
Europa går fri, og det er rart på den-
ne måde at få vor egen verdensdel
anbragt i en større etnisk sammen-
hæng. Det slås hermed fast, at også
vi selv kan blive gjort til genstand for
den etnologiske forskning.
Mens vi er ved Europa-afsnittet,
må vi nok anke lidt over, at sigøjner-
ne, der jo er en betydelig underkul-
tur i de fleste europæiske lande, er
yderst sparsomt behandlet. Men det
hænger muligvis sammen med den
store pladsnød, bogens forfattere har
haft at kæmpe med: „Verdens Folke-
slag" burde have været et to-binds-
værk. Det kæmpemæssige stof kræver
det.
Plukker vi i indholdsfortegnelsen,
vil vi foruden de geografisk afgræn-
sede afsnit som Israel, Ægypten, Ko-
rea, Mexico og Mellemamerika o.s.v.
finde afsnit, der særskilt behandler
så aktuelle emner som „Negernes pro-
blematik i de hvides samfund" og „Jø-
derne i USA". Mange kapitler i bogen
frister til en indgående omtale, men
her må vi nøjes med at henvise til
bogen. F. eks. Weis Bentzons indfø-
ring i de sydøstasiatiske brydninger
op til Vietnam-krigen, Elsa Glahns
sammenligning af det gamle Japan
og Korea med de nye samfund, Klaus
Ferdinands skildring af Sovjetmyn-
dighedernes kamp for at russificere
og nationalisere nomaderne, Inge og
Helge Kleivans diskussion af eski-
moernes problemer med at skabe en
tålelig levestandard på de arktiske eg-
nes ressourcer.
Bogen viser klart, at etnografien i
dag er en engageret videnskab, — og
et fag med et stærkt indre liv. Der
er bestandig nye metoder, der skal
afprøves, nye sammenhænge, der dra-
ges frem. Fagets grundbegreber tages
ofte op til fornyet revision. Hvor op-
løftende, at stifte bekendtskab med
en så levende og aktuel videnskab.
„Verdens Folkeslag i vor tid" er en
anbefalelsesværdig vejledning til bed-
re forståelse af den verden, vi lever i,
af vor tids verdenssamfund. Det er
ikke mange af de grundlæggende pro-
blemer, der rejser sig verden over,
som ikke er berørt i denne bog. Bogen
er et prisværdigt og vellykket forsøg
på at åbne vore øjne, ikke blot for
nødvendigheden af en øget viden om
vore medmennesker her på denne uro-
lige jordkugle, men også for betyd-
ningen af denne viden som et middel
til at forstå vor egen samfundsmæssi-
ge og kulturelle situation.
Mennesker mødes, kulturer mødes.
Der er behov for gensidig forståelse.
Erik Bergman Johansen.
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer og
småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
morsomme og dekorative
Duge &Væghængere
med Grønlandsmotiver
Største kollektion i Juleduge
Sengelinned
LAGENLÆRREDER
HVIDE OG KULØRTE DESSINER
Frotté
håndklæder
& Viskestykker
TIL BØRNENE ER DER NISSE-
HUER OG LEGETELTE
Postkort <=g
Vævede DUGE
metervarer
ENSFARVEDE LÆRREDER
ÆGTE FARVER
80 CM - 140 CM - 182 CM BREDDE
MØNSTRET SHIRTING
MEDIUM SHIRTING
VÆVEDE GARDINSTOFFER
I MANGE KØNNE DESSINER
Plaider
MANGE KØNNE MØNSTRE
OG FARVER.
FORMAT: 140x190 - 150x200 CM
Gulvtæpper
SpecialTilbud
BESTIL EN PRØVEKOLLEKTION
I DE VARER DE ØNSKER AT SE
(DEN KAN DE ALTID SÆLGE)
PRØVER AF METERVARER
SENDER VI ALTID GRATIS!
Carl V Hansen
TORDENSKJOLDSGADE 30 A
1055 KØBENHAVN K.
TELEFON: (01) PALÆ 9002 - 9003
GIRO 65152
TELEGR.ADR. CAVIPRINT
Erik Bergman Johansen.
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrikit
fmiusslssutiliorftt
angnerssfit
TK 120
talik - mardlungnik ImiCissivigssalik 9,5 cm/sek. - mono — SELEKTOMAT éta
taussamik atausinarmik nikltautilik — tamanut atåssuserneKarsInaussoK.
Imiiisslssut nutåliaussoK kajumingnartumik iluserigsumigdlo karser-
.......................* * - SELEKTOM/- *'
►
TK 145
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - Imiiisslssut kussanartoK nutaiiaussumik karsertalik - sisamanik fmitissivig-
ssalik 9,5 cm/sek. — mono - SELEKTOMAT étatausaamik atausinarmik nikltautilik —
tamanut atåssuserneKarsInaussoK - Imiiissap taklssusianut nalunaerssOtilik - éssi-
gTngitsunik periuseKardlune ImiusslssutigssarKigsoK. ktsalo GRUNDIQ-ip silar-
ssuarme tamarme tusftmassaussumik automatlkianik pilik, tåussumalo åssi-
glngnerussumik (miOssinigssamik erKanaerutfsavfttit.
2