Atuagagdliutit - 06.03.1969, Page 3

Kongen besøger Erik den Rødes gårdtomt i Bratta lid i den nuværende fåreholdersted K’agssiarssuk.
kurigip takuniarå Erik Augpalårtup igdlukua, måna savauteKarfiussume K’agssiarssungme.
AtaridnartorssuaK Klinge
(nup. sujugdl. nangitax)
Sluterpagssuarnik nagsataxaraluar-
Put atauserdle tugpatdlersautigår-
Put, tåssa Danmark penatigigavti-
&°- taimaingmat ajornartorsiutit
aJugauvfigisinåusavavut. “
Ausiangne kungikunut inugsu-
Hamik ulérsinerme kunge oxarpox:
”UvagutaoK umativtine inugsuk nå-
Varnexarpox tikerårnermik matu-
minga erxåissutigssax
taimatut pisimavon kungikut
195 2-ime tiker årner at. onautsit ku-
Ssa-nartorpagssuit aninexarput, ta-
makulo asule oxausiungitdlat. åi-
Pa9uanime kungip atsiorpai inatsi-
Slt tungaviussut nutåt nunavtinik
Danmarkimut ildngutitsissut. ku-
ngikutdle 1952 -ime tikerårnerata
kingunerissånik åma Danmark ta-
171åkerdlugo katerssuinexalerpox
uriingaussautexarfingmigdlo piler-
sltsissoxardlune kungikunut pigiti-
tutnik. aningaussanit tdukuninga
S(tnanexarpox nunavtine tuberku-
losimut sanatoriat sujugdlersåt,
dronningip arxanik atsernexartox.
n<tparsimavingme tåssane xavdlu-
sulinerat erxaimanexartug-
ssauvoK Danmarkip nunavtinut
iliorneratut angnerpdtut pivdluar-
narnerpåtutdlo.
kunge inugtut
kunge umiartortuvox. nangmi-
nen umiarssuarminik 1952-ime nu-
navtinukarnera angisumik nuånå-
rutigineKarsimavoK kalåtdlit inui-
ait, atugagssamikut imamut taima
agtigissumik Kilerssugausimassut,
akorndne. kunge ukiortåme oxa-
lugkångame ingmikut nunavtinut
inuvdluarxussissarpox, tamatuma-
nile åma umiartortut inuvdluarxu-
gångagit isumaxartitarparputaox
kalåtdlinut imarssuarme inutig-
ssarsiortunut inuvdluarxussutitut.
leunge pingasoriardlune nunavti-
nut tiker år tar ner ane ilisarilersima-
varput inussox inoxåminik sussag-
ssaringnigdluartox. inup taimatut
pissusia agsorssuax ping årtipar put
nunavtine. tamdname aperxutausi-
mavox kalåtdlit inuiait ingmingnut
pugtagsinausimangmata nuname
måne inuvfigiuminaitsume.
kungip inugtut pissusia pivdlugo
agdlagpox kredsdommer Peter
Nielsen, 1960-ime kungikut tike-
rårnerdne oxalugtaussox:
„kungip påsisimavå kunge inug-
taussutdlo ingmingnut xanigtumik
atåssutexartariaxartut, xularnd-
ngitsumigdlo anguminit Christian
X-dnit ilåtigut tamdna kingornu-
ssarisimavdlugo. taimåikame inug-
taussunit tamanit nuånarinexarto-
rujugssuvox.
kungikut 1960-ime Kalåtdlit-
nunånut tikerårmata sapåtip aku-
nere pingasut angalaxatigisimavå-
ka. ajukutingåraluarsimavunga, ki-
siåne uvdlox sujugdlerdle påserér-
para taimatut pissusexarnigssavnut
tungavigssaxartingikånga. inugpag-
ssuit dssigingitsut angalaxatigissar-
simavdka, tassalo kunge nulialo
uvdluinarne inunerme tamdkund-
nga avdlaunerungitdlat. tdssame
angalanerme tamatumane påsivar-
put uvagut kalåtdlit xavdlunåtdlo
atautsitordluinax issigaluta kungi-
kut umiarssuarmingne igdloxatigi-
sinaugåtigut."
tunissut pitsaunerpåK
kungikut tikerårtarnerisa kussa-
narnerpåmik ersserxigsartarsima-
våt Danmarkimut atanerput. nu-
navtine najugaxartugut kungikor-
miut issigissarpavut danskiussu-
sermut tamarmut erssiutaussutut.
uvavtinut kalåtdlinut torxigsisima-
narpox ilisimavdlugo kungivta
dronningivtalo nunarput soxutigi-
ndngikåt, åmale nuna inuilo kissar-
tumik misigissusexarfigigait. tamd-
na xularutigssdungivigpox, kungi-
me tiker årner mine kingugdlerme
oxarpox:
„nudnårutigingårpara dronninge
uvangalo kingumut Kalåtdlit-nu-
nåt tikerxigsinausimagavtigo ta-
korxigkavtigulo nuna, ukiune xå-
ngiutune asanerujartuinarsima-
ssarput.
soxutigexalugit nudnårutigexa-
lugitdlo takusinausimavåka ukiup
1960-ip kingornagut sujuariaute-
rujugssuit, ima oxaruma ajungine-
rusaox 1952-imit 1960-imut kisalo
måna 1968-imut, ukiune kingug-
dlerne tdukunane malungnangårtu-
mik nåmagsissaxartoxarsimang-
mat.
Dette billede er af stor historisk betydning for Grøn-
land. Kongen underskriver grundloven af 1953, der
gjorde Grønland til en landsdel i det danske rige.
assex una nunavta oxalugtuarissaunerane pingårutexar-
dluinarpox. tdssa kungip atsiorai inatsisit tungaviussut
1953-imingånérsut, nunavtinik ildngutitsissut Dan-
markip nålagauvfianut.
nalungilara nåmagsiniagagssat
angnertoxissut sule isumangnaer-
nexarsimdngitsut, xularingilarale
suliagssat tamdko nåmagsinexaru-
mårtut kalåtdlinut nudnårutig-
ssauvdlutik, iluanårutauvdlutik
pivdluarxussutauvdlutigdlo".
1952-ime kungikut tikerårxårne-
rata kingorna danskit kalåtdlitdlo
sulexatigigsimdput ukiune nutåne,
misigissutsinit tiker år tar nerit nu-
kigtorsagåinit kajumigsisinexardlu-
tik. sulexatigingnex tamdna nangi-
nexdsaox. tamatuminga neriorssut
tdssaujumårpox uvagut kalåtdlit
kungip inuviane kungimut tuniu-
sinaussarput pitsaunerpåx.
Julut
Hans Majestæt Kongen
(Fortsat fra side 1)
folk, hvis skæbne så nær er knyttet
til havet. Kongen sender altid en sær-
lig hilsen til Grønland i sine nytårs-
taler, men når han i samme anledning
sender en hilsen til søfolk opfatter vi
det også som en hilsen til de grøn-
landske erhververe på det store hav.
På hans tre rejser til Grønland har
vi heroppe lært kongen at kende som
et menneske, som kommer sine med-
mennesker ved. Denne egenskab hos
et menneske værdsætter vi højt i
Grønland. Det har været betingelsen
for, at det grønlandske folk har kun-
net eksistere i dette ugæstfrie land.
Om kongen som menneske skrev
kredsdommer Peter Nielsen, der var
med som tolk under kongerejsen i
1960:
„Kongen har forstået betydningen
af, at der må bestå nære forbindelser
mellem kongen og hans undersåtter.
Denne indstilling har han sikkert ar-
vet fra sin fader kong Christian X.
Dette har gjort kongen populær blandt
alle hans undersåtter.
Da kongefamilien besøgte Grøn-
land i 1960, rejste jeg med dem i tre
uger. Til at begynde med følte jeg
min ringhed og grænsesløse under-
danighed, men fra den første dag gik
det op for mig, at der ikke var grund
dertil. I årenes løb har jeg rejst med
mange forskellige mennesker. Hvad
venlighed og menneskelighed angår,
er kongen og hans dronning ikke an-
derledes end andre virkelig gode men-
nesker, jeg har mødt. På denne rejse
gik det op for mig, at kongen betrag-
ter danskere og grønlændere ens. Vi
blev behandlet fuldstændig ens af
kongen om bord på hans sfcib“.
Den bedste fødselsdagsgave
Kongebesøgene har på den smuk-
keste måde understreget samhørighe-
den med Danmark. 1 Grønland be-
tragter vi kongehuset som symbolet
på alt, der er dansk. Det er betryg-
gende for os grønlændere at vide, at
vor konge og dronning ikke alene in-
teresserer sig for Grønland, men at
de også nærer varme følelser for lan-
det og dets befolkning. Herom hersker
den ingen tvivl om. Under sit sidste
besøg heroppe udtalte kongen:
„Det er med den allerstørste glæde,
at dronningen og jeg atter er kommet
til Grønland og har genset Grønland,
som vi i løbet af de forudgående år
har fået mere og mere kært.
Det har været af stor interesse og
stor glæde at se de store fremskridt,
der er sket siden 1960, jeg kan sige
først og fremmest fra 1952 til 1960,
og så endelig nu i 1968, hvor meget,
meget mere der er kommet.
Jeg ved, at store opgaver ligger og
venter på at blive løst, men jeg er
ikke i tvivl om, at man vil kunne
løse de opgaver, således at det bliver
til glæde og lykke og velsignelse for
grønlænderne“.
Siden kongebesøget i 1952 har dan-
ske og grønlændere arbejdet videre
sammen i nytiden inspireret af de
følelser, som kongebesøgene under-
stregede og styrkede. Dette samar-
bejde vil blive fortsat. Løftet herom
vil være den bedste fødselsdagsgave,
vi grønlændere kan give majestæten.
Julut.
nalunaeKutanik iluarsaineK pitsau-
nerpåK.
pilertornerpåmik tuniussissartoK.
iluarsagkat tamarmik Kularnavér-
Kusigkat.
1. kis. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg
Danmark.
lej en bil
til opholdet I Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75.

PUGGAARDSGAPE 21. KOBENHAVN V.
S Den gyldne,
f smidige OMA margarine \
f er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo
^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo t
\ åssigingmik piukunarpoK! oKautigluk ateK: /
\ OMA margarine! j