Atuagagdliutit - 06.03.1969, Qupperneq 8

Om rygter og
Gennem aviser og radio modtager
vi nyheder i form af rygter og kends-
gerninger. Grønlandsposten er ingen
undtagelse fra reglen.
Nr. 3 af bladet 6. februar bringer
to forsideartikler, den ene med over-
skriften „Deltager landsrådet i grund-
spekulationen?", den anden med over-
skriften „Mild vinter".
Den førstnævnte artikel vil jeg til-
lade mig at kritisere.
Den begynder med ordene: „Det er
ikke for at nære beskidt sladder, at
Grønlandsposten drager følgende frem
kendsgerninger
for den grønlandske offentlighed, men
fordi befolkningen har krav på at
kende kendsgerningerne bag sladde-
ren". Herefter følger en grundig rede-
gørelse for enkelthederne i sladderen,
men en ufyldestgørende udredning af
sagens kendsgerninger. Den sidste til-
syneladende bragt til veje gennem en
uformel samtale med sekretariatsche-
fen.
Da artiklen indeholder hele tre nav-
ne på kendte personer, synes jeg, de
pågældende har krav på en mere over-
bevisende berigtigelse af transaktio-
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpaL ikuatdlag-
tdmikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtfirnigssamutdle sitdllmaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga OKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunane 1882-imit sitdlimasissartoK
koral
er kildefrisk
Der er 10 forskellige slags kildefriske
KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri,
kæmpeappelsin, citron, ananas, grape
tonic, sport, rød, cola og apollinaris.
kora.1
puilassututdle
imeruernartigaoK
KORAL-it puilassututdle imeruernarti-
gissut pinexarsinåuput éssigmgitsutut
Kulisut: appelsin, appelsin sukoxångit-
sok, appelsin angisOx, citron, ananas,
grape tonic, sport, augpilassox, cola
åma apollinaris.
nen. Således som artiklen er affattet,
insinuerer den i virkeligheden, at ryg-
tet taler sandt, og at der alligevel
ikke er tale om „beskidt sladder".
Det må forlanges, at alle kortene
bliver lagt på bordet i denne sag, da
den nu engang er kommet så vidt.
For at imødegå begrebsforvirring vil
jeg i øvrigt foreslå, at benævnelsen
„grundhandler" eller „grundspeku-
lant" kun bruges om en person, der
erhverver en grund i den hensigt at
vidersælge den med fortjeneste.
Med venlig hilsen,
Alfred Toft, Godthåb.
For redaktionen at se er det prin-
cipielt afgørende i sagen, at Søren
Johnsen ikke har ladet byggegrunden
gå tilbage til bebyggelsesudvalget, at
det opførte byggeri er et andet og
større end Søren Johnsens oprinde-
lige, at der er oprettet en købekon-
trakt med landsrådet, ifølge hvilken
købesummen fastsættes ved overdra-
gelsen af huset (dog maksimalt
400.000 kr.), og at den deraf følgelige
økonomiske garanti har relation til
påstanden om, at huset skulle være
opført for landsrådets penge.
Dette synspunkt har redaktionen
ikke ændret hverken efter landsråds-
formandens redegørelse i Godthåb
Avis „SermitsiaK" eller sekretariats-
chefens do. i A/G.
Redaktionen ser det ikke som sin
opgave, hverken at bevise eller mod-
bevise at landsrådet har rene hænder.
red.
Den nye fagskole
Vi har heroppe i de senere år følt
savnet af en fagskole, hvor ungdom-
men kan dygtiggøre sig. Men heldig-
vis varer det ikke længe, før fagsko-
len bliver en realitet.
Her i Godthåb ved Tuapénguit op-
føres for tiden Grønlands første fag-
skole, en bygning, der er fremmedar-
tet, men som alligevel er køn i sin ud-
formning. Mange unge mennesker vil
uden tvivl i fremtiden sende en tak-
nemmelig tanke til skolen.
Med hvad skal fagskolen hedde?
Mange grønlændere kender semina-
rielærer og politiker Augo Lynge, der
gennem mange års virke for Grøn-
land særlig har haft betydning for
ungdommen. Var det ikke en ide at
opkalle fagskolen efter ham? Den af-
døde folketingsmand er en af Grøn-
lands bedste sønner, en mand, der har
haft en umådelig betydning for Grøn-
land.
Jeremias Poulsen,
Godthåb.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Skat og den jævne grønlænder
Ordet skat høres oftere og oftere i
Grønland. Nu vil jo landsrådet —
alene landsrådet — indføre afgift på
biler. Skal det opfattes som ejendoms-
skat? En sådan form for beskatning
er udmærket i sig selv på længere
sigt, men alligevel ....
Vi er nogle stykker, der har oplevet
det lukkede Grønland. Dengang her-
skede der særlige forhold, også hvad
angik forholdet mellem danske og
grønlændere. Der var forskelsbehand-
ling. — Nu ved vi, at landskassen er
i økonomiske vanskeligheder. Bilaf-
giften synes at være nem at admini-
strere, men den er ikke retfærdig.
Værdien af biler er meget forskellig,
men afgiften er den samme. Forslaget
er ikke særlig gennemtænkt. Bilen
som brugsgenstand er ny i Grønland,
og den skal allerede beskattes.
Indførelse af skat optager sindene
heroppe i øjeblikket. De folkevalgte,
der skal tilrettelægge indførelsen af
skat, har pligt til at komme med en
forklaring, hvad man forstår ved skat.
Man siger, at et moderne samfund
har mange forskelligartede funktio-
ner. Der kræves penge for at drive
et moderne samfund. Der skal skaffes
midler til de forskellige poster som
forsvaret, skolevæsenet og socialvæse-
net og pengene fås gennem skatter.
I Danmark har man direkte skatter
og den nuværende form for skattead-
ministration er meget dyr og besvær-
lig. Vi i Grønland betaler også skat
gennem afgifter til landskassen. Den
form for beskatning er nemmere at
administrere. Hovedparten af lands-
kassens indtægter stammer fra spiri-
tus, der har skabt store problemer i
Grønland, men landskassens indtæg-
ter er for små.
Del må være på tide at gøre be-
folkningen heroppe bekendt med selv-
angivelser, sådan som man kender
dem i Danmark. Man kan gennem bla-
dene anskueliggøre, hvordan en ud-
fyldt selvangivelse ser ud. Der skal
være forskellige eksempler, også for
at vise, hvordan man undgår torske-
gilde.
Vi ved, at millioner af kroner an-
vendes til Grønlands opbygning, og
det er skatteyderne i Danmark, der
betaler disse penge. Danmark har og-
så pligt til at udvikle den glemte
landsdel Grønland. Det har Danmark
lorpligtet sig til. Danmark har jo gen-
nem FN i iy54 overfor hele verden er-
klæret, at Grønland ikke mere var
koloni.
Man kan spørge, om tiden er inde
i Grønland til at indføre direkte skat-
ter. Man kan også spørge igen: Er
udviklingen i Grønland så fremad-
skreden, at det er rimeligt at indføre
skatter? — Opbygningen af Grønland
er nu fuld i gang, men samfundet er
langt fra udbygget. Lønspørgsmålet
er ikke løst. Vi beskattes gennem va-
reafgifter og der er tale om en ikke
ringe beskatning. Alligevel skal vi ha-
ve direkte skatter i Grønland. For-
skelsbehandling skal ikke gøre sig
gældende på dette område. Vi kan
ikke nøjes med hjælp ude fra. Vi må
også yde. Vi har tillid til myndighe-
derne, at skattespørgsmålet vil blive
løst, således at vi grønlændere får fø-
lelsen af, at vi også yder til landets
opbygning.
Filippus Josefsen,
Godthåb.
Spilleautomater
Bør de forbydes eller gøres til
indtægtskilde for det offentlige?
— Om dette spørgsmål skriver
handelschef Aage Chemnitz i
Angmagssalik avis „Sukagsaut":
For et par søndage siden gik vi tur
op ad bjerget. Da vi var halvvejs mel-
lem elværket og kaffebaren, kom en
lille dreng, han var vel en halv snes
år springende ned imod os. Hastigt
drejede han af og styrtede op ad trap-
perne til kaffebaren, hvorfra der med
korte mellemrum lød tre kraftige ryk.
Allerede da vi nåede trappen, var
drengen nede af den, på min fore-
spørgsel tre 25 ører fattigere.
Da jeg kastede blikket mod den
åbne dør, skimtedes noget glinsende,
antagelig den énarmede tyveknægt
bekvemt anbragt umiddelbart ved
indgangsdøren. Bevares, så risikerer
man jo heller ikke, at de spillelystne
skal komme til at tilsmudse eller øde-
lægge mere end højst nødvendigt. Ho-
vedsagen er jo, at de lægger pen-
gene.
Det var nu ikke så meget place-
ringen, ej heller den omstændighed,
at der findes en eenarmet tyv i byen,
der foranlediger mig til dette indlæg.
Jeg kom blot til at tænke på, at jeg
i 1965 var vidne til, at en tretten års
dreng, af den i automathallen i Tivo-
li placerede inspektør, formentes ad-
gang til spil med automaterne, indtil
hans fader kom til stede og gav sit
samtykke.
Der er så mange ting, jeg ikke har
kendskab til, også det med automa-
terne, men ovennævnte to episoder
synes ikke rigtig at harmonere. Et og
andet tyder på, at børn i Danmark
ikke må trykke den eenarmede i hån-
den, men det gælder åbenbart ikke i
Grønland. Jeg har også hørt, at man
i Danmark betaler store afgifter, når
man har spilleautomater, det gør man
heller ikke i Grønland. Det vil med
andre ord sige, at indsatsen, der er
den samme som i Danmark, naturlig-
vis med fradrag af de heldiges gevin-
ster af spillemærker går ubeskåret til
den, der ejer den eenarmede tyv.
Hvad siger næringsloven i Grønland
om spilleautomater? Eller er det et
område, der henhører under hel an-
den lovgivning, som endnu ikke er
iværksat i Grønland? Her er ialtfald
et område, som landsrådet bør skabe
klare linier for. Uskyldige børn skal
i hvert fald ikke udbyttes, og vil voks-
ne spille med indsats, og vi absolut
skal have disse tyveknægte i landet,
så bør de som ved andre laster gøres
til afgiftsobjekter, så fortjenesten kan
komme samfundet til gode og ikke til-
falde enkeltpersoner eller firmaer.
Aage Chemnitz.
Vi bærer ansvaret
Netto 200 gr. Æblekage 8 pers. Den sukker-
ristede rasp er lige parat til at lægge sam-
men med æblegrød lagvis — den kan nemt
stå til dagen efter uden at miste sin fine
aroma og velsmag. (Pyntes med flødeskum).
Abrikoskage 8 pers. Lav først en grød af lige
dele abrikos og æbler, derefter bruger De
samme fremgangsmåde som med æblekagen.
Pyntes med gelé og flødeskum.
Yoghurt—Tykmælk—Arme Riddere. Drys det på
Yoghurt og tykmælk. Ril Arme Riddere pa-
rieres franskbrødsskiverne, de bliver herlig
gyldenbrune.
A/S RUGA, ROSKILDE.
Forslag til afhjælpning af et al-
vorlig problem i Grønland:
Det er allerede længe siden, at
stammefrænder længere vestpå ind-
så, at spiritus var ødelæggende for
folkets fremtid. Derfor bad man om
at få et forbud — og fik det.
Nu — endelig — har det grønland-
ske landsråd indset, at der må gøres
noget alvorligt, om ikke udviklingen
skal tage magten. I håb om en be-
grænsende virkning har man beslut-
tet at rationere den spiritus, der alt
for længe har hærget.
Og så viser det sig, at vi hernede
kan sabotere dette prisværdige — men
sandsynligvis ret nytteløse — initiativ,
fordi vi først skal søge lovhjemmel
for en rationering.
Det eneste helt rationelle ville være
et absolut stop, i hvert fald for en år-
række, men selvfølgelig vil blot tan-
ken om et forbud være utænkelig,
selv om det skete ad frivillighedens
vej, således som det dog praktiseres
ovre vestpå.
Eftersom det er ubestrideligt, at det
er os der har skabt problemet, må
det påhvile os at gøre en indsats, hvor-
for jeg foreslår, at alle syddanskere,
der får lov at betræde dette vidunder-
lige land deroppe, som en selvfølge
afstår fra enhver form for „nydelse"
af alkohol, samtidig med at enhver i
sin daglige færd giver udtryk for, at
det er ganske uværdigt for oplyste
mennesker at anvende kemiske mid-
ler for at komme i humør — eller for
at glemme.
At grønlænderne er lærenemme, har
de jo bevist, ved efter evne at efter-
ligne vore vaner og navnlig uvaner.
At den „tabte generation" ikke lader
sig stille på benene igen, er vel rig-
tigt, men børnene — og dem er der
da mange af — kan reddes. Giv de
„fortabte", som medicin, et kvantum,
der svarer til, hvad man ordinerer
for at forhindre Delirium tremens men
stands den flaskestrøm, der truer med
at dække det areal, som isen hidtil
har skånet, med skår.
Skulle der — mod forventning —
være enkelte syddanskere, der ikke
mener, at kunne udføre en gerning
deroppe uden kemiske stimulanser, så
lad dem da — for pokker — få lov
at forsumpe hernede.
Vi bærer ansvaret, og vi har ingen
ret til fortsat at besudle dette dejlige
land, ej heller dets beboere. De var
der jo dog, før vi kom.
Hans Mosegaard
civilhortonom.
3