Atuagagdliutit - 06.03.1969, Blaðsíða 26

Landbrugsproduktionen
vokser enormt til 1985
OECD-området, der i dag er netto-importør af landbrugsvarer, vil i løbet
af få år blive netto-eksportør — Danmarks placering i denne udvikling.
Af ANDERS HILANDER
København (RB-special)
OECD-landene, der i perioden 19G1—63 importerede for tilsammen 1,5 milliar-
der dollars landbrugsvarer, vil i 1975 netto eksportere for 2,2 milliarder dollars
og i 1985 eksportere for 3,3 milliarder dollars.
Udviklingen vil hovedsagelig skyl-
des merproduktion af korn. OECD’s
landbrugskomite har således udregnet
korneksporten til at stige fra 0,6 mil-
liarder dollars i 1961-—63 til 4,3 mil-
liarder i 1975 og 6,1 milliarder i 1985.
OECD — organisationen for økono-
misk samarbejde og udvikling — har
netop offentliggjort en prognose for
at kaste lys over, hvordan medlems-
landenes nuværende landbrugspolitik
vil påvirke balancen.
Landbrugseksperterne mener, des-
uden, at Australien og New Zealand
også vil tegne sig for en voldsom ud-
videlse af korn-eksporten. For disse
lande vil der, ligesom for en række
OECD-lande, desuden blive tale om
en stigning i eksporten af mejeripro-
dukter. OECD-landene vil derimod
som helhed få stigende behov for im-
port af okse- og kalvekød.
Dette sker på trods af, at kødpro-
duktionen i de fleste europæiske lan-
de efter planerne vil stige hurtigt.
Produktionsmulighederne — først og
fremmest på grund af ejendomsstruk-
turen — vil dog sætte en naturlig
grænse for udviklingen.
KORN
Som helhed vil korneksporten fra
OECD nå op på 109 miil. tons. Canada
og USA alene vil skulle eksportere
141 miil. tons, mens både Fællesmar-
kedsområdet og EFTA som helhed vil
have behov for import — dog lidt
mindre end i dag. Desuden vil Japan
blive storimportør af korn. Danmark,
der indtil 1968 har været netto-korn-
importør, har for første gang i år en
nettokorneksport, og OECD mener, at
denne eksport vil stige til 293.000 tons
i 1975 og til 494.00 tons i 1985.
SUKKER
OECD’s behov for sukkerimport vil
mængdemæssigt ikke forandre sig de
kommende 15 år, men fortsat være
omkring 11 mili. tons årligt. Fælles-
markedet, der i dag importerer en
lille smule, vil skifte til eksport af
9000 tons i 1985. USA’s og Canadas
sukkerimport vil stige til 5,7 mili. tons
og EFTA-landenes til 2,5 mili. tons.
Danmark, der i dag eksporterer cir-
ka 20.000 tons vil øge eksporten til
41.000 i 1975, men den vil falde til
39.000 tons i 1985.
OKSE- OG KALVEKØD
OECD mener, at Danmarks eksport
af okse- og kalvekød vil blive cirka
halveret i perioden indtil 1985. I dag
eksporteres cirka 175.000 tons. Ekspor-
ten vil falde til 110.000 tons i 1975 og
til 90.000 tons i 1985. OECD vil som
helhed få et stærkt stigende behov for
import. USA og Canada, der i dag im-
porterer 368.000 tons årligt, vil få be-
hov for 1,5 mili. tons, og Fællesmar-
kedets behov vil blive fordoblet til
970.000 tons. EFTA-området vil få et
behov for 139.000 tons.
FLÆSKEKØD
Den danske eksport af bacon og
flæskekød vil stige voldsomt til
738.000 tons i 1975 mod cirka 495.000
tons nu. Fællesmarkedet, der i dag
er nettoimportør, vil blive godt og vel
selvforsynende. EFTA-områdets im-
portbehov vil stige fra nu 33.000 tons
til 275.000 tons. Storbritannien, der har
særlig interesse for den danske svine-
produktion, vil have et uforandret be-
hov, nemlig cirka 550.000 tons de kom-
mende 15 år.
FJERKRÆ
Danmarks fjerkræeksport vil falde
langsomt fra 62.000 tons 1961—63 til
53.000 tons i 1975, og på dette niveau
vil eksporten holde sig, mener OECD.
Danmark vil således i 1985 næsten
kunne dække behovet for fjerkræ i
Fællesmarkedet, hvor produktionen
vil vokse, så der kun bliver behov for
en import på 75.000 tons.
OECD-området vil som helhed have
behov for eksport af 146.000 tons —
eller dobbelt så meget som i dag.
SMØRFEDT
Fællesmarkedets smørfedteksport,
der i dag er cirka 100.000 tons, vil
blive mere end fordoblet til 289.000
tons i 1975 og derefter falde til
255.000 tons i 1985. EFTA-områdets
behov for smørfedt vil holde sig sta-
bilt på det nuværende niveau, cirka
220.000 tons årligt. Den danske eksport,
der var 127.000 tons, vil falde til
119.000 tons i 1975 og stige til 120.000
tons i 1985. Eksporten af andre danske
mælkeprodukter vil blive reduceret
tilsvarende.
FORUDSÆTNING
OECD oplyser videre, at i de fleste
lande vil landbrugsarealet blive ned-
skåret de kommende år. Undtaget
herfra er dog Canada, Australien, New
Zealand og Irland. Produktionsudvi-
delser vil dog alligevel være mulige
på grund af den teknologiske og øko-
nomiske udvikling, der vil medføre
stærkt avancerede driftsformer.
En forudsætning for, at OECD’s
prognoser holder er, at den eksiste-
rende pris- og omkostningsudvikling
fortsætter. — Og der er jo på nuvæ-
rende tidspunkt intet der tyder på en
udvidelse af fællesmarkedet slutter
rapporten.
SYR
DE SELV

TILBYDER VI
2 KILO STOFRESTER
1. PAKKE
2 kilo stof
til 3-5 kjoler eller
5-8 børnekjoler —
eller lidt af hvert:
Nederdele
Kjoler
Frakker
Dragter
kun
58,00 kr.
2. PAKKE
2 kilo stof
af efterårets skøn-
ne farver og
mønstre:
ULD
TRICEL
TERYLENE
En ønskepakke
for kun
78,00 kr.
GARANTI
Alle rester er i
gode, reelle
mål . . .
moderne stoffer
i bedste
kvalitet
direkte fra
fabrik
SEND MIG OMGÅENDE PR. EFTERKRAV:
1) .... 2 kilo stofrester for kun 58,— + porto
2) .... 2 kilo modestoffer kun 78,— + porto
Navn: ....................................
Adresse: .................................
Alder:....................................
STOFCENTRET
GI. Hobrovej 47 — Randers (06) 42 97 06.
merssortarpit? inersusmauvavtigit anorågssanik sivninik 2 kilunik
portugax 1
ånorågssat 2 kilo
kjQlinut 3-5-nut nå-
magtut imalunit
mérKat kjQlinut
5-8-nut — imalunit
tåukununga akule-
ringnut:
ateKutit
kjulit
kavåjat
atexutit
kratigdlit
58,00 kr.-Tnait
portugax 2 xularnavérxut
ånorågssat 2 kilo sivnit tamarmik pit-
ukiap xalipautainik saussuput nalerxu-
agdlainigdlo agdla-
lersugkat: tunigdlo ugtutexar-
savat merxue dlutik anorågssat
tricel modernit
terylene
p&rtugax pitsaunerpåt
pilerinartox fabrikimit
78,00 kr.-Tnait
erninax tigunerine akiligagssanik nagsinga:
1) .... ånorågssat sivnere 2 kilo 58,00 kr.-Tnag-
dlit + nagsiunerine akiliut.
2) .... ånorågssat modernit 78,00 kr.-Tnagdlit
+ nagsiunerine akiliut.
atex: .......................................
najugax: ....................................
xavsinik ukioxåssusex: ......................
STOFCENTRET
GI. Hobrovej 47 — Randers (06) 42 97 06.
Byen, der blev
jævnet med jorden
For den vest-sovjetiske by Smolensk betød den tyske besættelse næsten
total tilintetgørelse, men nu er byen genopbygget. Stadig mangler dog me-
get, blandt andet boliger.
Af Jørgen Reich Jensen
Smolensk (RB-special)
Sovjetborgere har — om ikke andet — så det til fælles med danskerne, at de
elsker at fejre jubilæer og årsdage. Endnu fejres 50 året for den russiske revo-
lution på plakater, emblemer og frimærker, samtidig med at man har taget for-
skud på 100 året for Lenins fødsel i 1970.
Også lokale jubilæer fejres gerne.
Nulevende og forlængst afdøde bysbørn
trækkes frem, nogle fra glemslens
mørke, for at skabe en anledning til
at fejre årsdage. Det forgangne år
har budt på en række mindedage af en
lidt anden slags i de sovjetiske byer,
som i 1943 blev befriet for den tyske
besættelsesmagt. Det har f. eks. været
tilfældet i den vestrussiske by Smo-
lensk midtvejs mellem Moskva og den
sovjetiske grænse til Polen. Smolensk
fejrede i september befrielsen for ty-
skerne og man ønskede at vise os byen
efter at genopbygningen var afsluttet.
Smolensk ligger ved floden Dnepr i
et kuperet terræn. Byen har en stor
militærstrategisk betydning, og det
har gennem årene været dens ulykke.
Gennem århundrederne har den gang
på gang været besat af fjender og næ-
sten altid efter udmattende kampe
ved fjendens erobring og russernes til-
bageerobring.
Først var tartarerne der, senere kom
polakkerne, og Napoleon var der i
1812. I 1941 blev byen atter erobret,
denne gang af tyskerne, men først
efter to måneders forbitrede kampe.
Lige så sej var tilbageerobringen i ef-
teråret 1943.
LENIN OVERALT
Straks ved ankomsten til byen får
man et indtryk af hotelsituationen, der
i øvrigt svarer til hotelsituationen i
det meste af Sovjetunionen. I vesti-
bulen sidder en halv snes forsovede
mennesker, folk, som ikke havde kun-
net få hotelværelse og i stedet måtte
overnatte på bænke og stole. Og det
er udenfor turistsæsonen. Til næste
år bygger byen endnu et hotel, men
stadigvæk man man sige, at tre hotel-
ler i en by med 312.000 indbyggere
ikke er meget.
Foran rådhuset, der er opført i sæd-
vanlig monumental sovjetisk stil, står
en statue af Lenin med flagrende
frakkeskøder og fremstrakt knyttet
næve, som skulle han til at dundre i
talerstolen. Man ser hans portræt i
talerstolen. Man ser hans portært
overalt: I gips, granit, på lærred, som
litografi og på foto, og opfindsomhe-
den ved hans portrættering er ringe.
Nu og da er han forsynet med kasket,
for det meste ses han talende til
mængden og i ny og næ trykker han
også smede eller bønder på næven.
Men overalt er han, uden at man dog
vil vedkende sig en lenin-kult.
93 PROCENT ØDELAGT
Man står ikke uforstående overfor
det had, som ligger i befolkningen mod
Tyskland, næret og dirigeret mod
Bonn-regeringen af et dygtigt propa-
gandaapparat, når man hører omfan-
get af de skader, en by som Smolensk
led under krigen.
Da krigen var slut for Smolensks
vedkommende var 93 pct. af byens
huse ødelagt, og 350.000 mennesker
i og omkring byen dræbt.
Før krigen havde Smolensk 7900
huse. Kun 300 stod ubeskadiget i sep-
tember 1943. Ved besættelsen af byen
samlede tyskerne 41.000 jøder fra eg-
nen i en ghetto i byen, og i sommeren
1942 blev alle 41.000 likvideret.
Efter krigen forestod et enormt gen-
opbygningsarbejde, og det er egentlig
endnu ikke afsluttet helt, fordi slum-
kvarteret, som opstod i årene lige
efter krigen for at afhjælpe den aller-
værste bolignød, i dag rives ned og er-
stattes af større og bedre huse.
IKKE SMUK
Genopbygningen synes at være fore-
gået uden megen plan. Bortset fra et
kort stykke af byens „strøg" med æl-
dre velholdte huse er alt nyt, men
bygget sammen i en syndig forvirring.
Arkitekternes sans for husenes place-
ring og den ydre garnering har til-
syneladende ikke været overvældende
veludviklet.
Men der er skabt boliger. Og det
anser man for det vigtigste. Gennem-
snitsligt har hver af byens borgere ni
kvadratmeter boligareal og det tal
skal stige i de kommende år.
Ikke mindst vigtig har været gen-
opbygningen af byens industrier, der
bl. a. omfatter et glasværk, en gløde-
lampefabrik, en køleskabsfabrik, en
fabrik for elektronisk udstyr og en
tekstilfabrik. Tekstilfabrikkens direk-
tør fortalte, at virksomheden, der ho-
vedsageligt fremstiller dameundertøj
og badetøj, har 3600 ansatte — hoved-
parten kvinder.
Virksomheden har opført boliger
for en del af sine arbejdere, flere
er under opførelse eller planlagt, og
fabrikken har sit eget feriehjem og
rekreationshjem for medarbejderne.
Arbejderne tjener gennemsnitligt 98
rubler (784 kr.) om måneden, og di-
rektørens månedsgage er 500 rubler
(4000 kr.).
Umiddelbart lyder det ikke over-
vældende for en direktør på en så stor
virksomhed, men tallene kan ikke
uden videre omsættes til danske kro-
ner, fordi omkostningsniveauet er så
helt forskelligt fra det danske. Direk-
tøren indrømmer, at priserne på f. eks.
tekstilvaer er meget høje i Sovjet-
unionen, men uden at give nogen for-
klaring nøjes han med den sædvanlige
„undskyldning", man hører, når talen
falder på tekstilpriser: Til gengæld er
fødevarepriserne meget lave.
Uden at man kan kalde fødevarepri-
serne latterligt lave — de fleste pro-
dukter koster det samme som i Dan-
mark — kan man med rette stille det
spørgsmål, hvad priserne på fødevarer
og tekstiler har med hinanden at gøre.
Begge produkter er vel nødvendige.
FJERNSYN TIL ALLE
Smolensk er foruden at være indu-
striby midtpunktet i et stort land-
brugsområde med 250 kolkhoser (kol-
lektive landbrug) og 170 sovkhoser
(statsejede landbrug).
Sovkhosen „fremtiden", hvor alle
650 ansatte er fastlønnede, råder over
13.500 ha agerjord samt 5000 ha skov
og uopdyrket jord. Formanden for
landbruget fortæller, at hovedproduk-
tionen er mælk, kød og æg foruden
hør. 330 ha land er tilsået med hør, og
det giver to tredjedele af landbrugets
samlede indtægter.
For at fremhæve hvilke kæmpe-
fremskridt, der er gjort på landbru-
get siden starten et par år efter anden
verdenskrig, oplyser formanden med
stolthed, at hovedparten af landmæn-
dene på bruget har eget fjernsyn.
Hjælpen til u-landene
skal næsten fordobles
Hvis målet — at ydelsen bør ud-
gøre 1 procent af giverlandets
bruttonationalprodukt — skal nås
i 1972.
Det mål, som FN har sat sig — at de
økonomiske udviklede stater senest i
1972 skal nå op på årligt at yde 1 pro-
cent af bruttonationalproduktet til
hjælp for udviklingslandene — bety-
der, at denne hjælp i alt skal stige fra
11 milliarder dollars i 1967 til omkring
19 milliarder dollars i 1972 (stadig reg-
net efter 1967-priser). Det er FNs
Konference for Udenrigshandel og
Udvikling, UNCTAD, der har foretaget
denne beregning, som i øvrigt viser, at
kun to lande i 1967 nåede op på at yde
1 procent af bruttonationalproduktet.
Det var Frankrig og Portugal. Stor-
britannien og Vesttyskland lå på 0,87
procent, og Australien og Nederlan-
dene fulgte lige efter med 0,85 pro-
cent hver. Det tilsvarende tal for USA
var 0,66 procent.
Målet på de 1 procent af bruttona-
tionalproduktet blev vedtaget af
UNCTAD på mødet i New Delhi i be-
gyndelsen af 1968 og blev godkendt
af Generalforsamlingen i New York
den 17. december, hvor 96 stemte for,
ingen imod og 9 lande afholdt sig fra
at stemme.
De 1 procent af bruttonationalpro-
duktet er en ændring af FNs målsæt-
ning, som af Generalforsamlingen i
1961 blev angivet som 1 procent af de
økonomisk udviklede landes national-
indtægt.
26