Atuagagdliutit - 21.05.1969, Side 11

GRØN LAN DS POSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, NQngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Godthåb seminarium
ønskes bevaret
Der er i landsrådet nedsat et udvalg, der skal finde ud af, hvilke krav
der må stilles med hensyn til undervisning
Den forestående ændring af lærer-
uddannelsen i Danmark vil få konse-
kvenser for læreruddannelsen i Grøn-
land. Læreruddannelsen i Danmark
skal ændres fra det nye skoleår, så
der kræves studenter- eller HF-eksa-
men for at komme på seminarium.
Nyordningen på danske seminarier vil
betyde, at læreruddannelsen i Grøn-
land omkring 1972—73 ikke længere
vil stå på højde med læreruddannel-
sen i Danmark. På længere sigt kan
det betyde forringede løn- og avan-
cementsmuligheder for lærere, uddan-
net i Grønland.
varelse af seminariet i Godthåb.
Gruppen kan ikke anbefale at fort-
sætte uændret på Godthåb semina-
rium, heller ikke at overføre den nye
danske ordning eller overflytning af
hele læreruddannelsen. Derimod fore-
slås indført en ny grønlandsk lærer-
uddannelse, hvorefter seminariet be-
vares. adgangsbetingelserne lempes i
forhold til i Danmark, en rimelig ud-
dannelsestid i Godthåb, mulighed for
at vælge en grønlandsk linie, tillige
mulighed for at vælge en særlig til-
rettelagt almen uddannelsesgren.
løn- og avancement. Direktionen kan
ikke gå ind for en nødlæreruddannel-
se i de særlige grønlandske fag. Læ-
rerne fra Grønland skal sikres adgang
til efter en tillægsprøve at opnå an-
sættelse i den danske folkeskole. En
overførsel af hele læreruddannelsen
til Danmark kan skoledirektionen ikke
gå ind for i betragtning af de skær-
pede adgangsbetingelser. En ændring
af læreruddannelsen synes påkrævet,
men ikke helt løsrevet fra lærerud-
dannelsen i Danmark.
I landsrådet var der almindelig
enighed om at bevare Godthåb semi-
narium, men kravene til undervisnin-
gen vekslede fra taler til taler. Elisa-
beth Johansen ønskede fuldstændig li-
gestilling med læreruddannelsen i Dan-
mark. Jørgen Olsen og Knud Kristian-
sen ønskede uddannet så mange grøn-
landske lærere som muligt og satte
kalåleK ekérsaissoK?
J- P- påtsivérutdluinalerpugut. su-
Jugdlermik kigdlilinigssaK pisinauti-
taunermigdlo inatsisigssaK. tugdlia-
mk: kigdlilineKåsångilaK, pisinauti-
titaunermik. inatsiseKåsångilaK. tauva-
lo: akitsutigssat angnertut någgårne-
Karput pisinautitaunermigdlo inatsi-
slgssaK akuerssårneKanrigpoK. — i-
merpatdlånginigssarnik atautsimititat
sujuligtaissuat tunuarpoK.
tamåko tamarmik piput ukiup a-
tauitsip ingerdlanerinåne, ukiox imi-
Sagssamik oxatdlmikut atuinikutdlo
lrnåinåungeKissoK. saperssilinginerpu-
gut? tugdlianik KanoK pissoKaralug-
tuanå?
tamåko takutipåt uvdlumikut imi-
gagssa« kalåtdlit inoKatigit akornåne
KanoK ajornartorsiutauitigissoK. suliag-
ssait tamåna ilarutdluinarsimassor-
61usok kisa igdlåisavdlugo politikerit
'Pissortatdlo akissugssaussut sapiler-
Pat. tåssångåinax åncigssussiniarnerit
iluaKutåusangatinarungnaerput. imi-
gagssamik perKuteKartumik piner-
dlungniamerit Kasumingivigput, må-
ssa imigagssamik atomerdluineK a-
kiorniagaugaluartoK.
wanormiåsime taimak?
’> unigagssarsungne" ukiorpålukasi-
agortut Atuagagdliutine malungniusi-
PtajuartuarsimavoK. landsrådimisaoK
taimåisimavoK. tugtut mititdlo encig-
sisimatitaunerat landsrådime OKatdli-
singnåjusimagaluartoK imigagssamit
itaorserneKarsimavoK.
sonme taimånarssuaK imigagssaK
OKatdlisigineKåsava?
ila pissariaKarame. OKatdlinerdle
kingunigssaKånginerpa? — tåssaxa.
erninardle tamatuma kinguneKarnig-
sså ilimagissariaKångilaK. inoKatigit
nåparsimassut aKaguinarmut katsor-
sarneKarsinåungitdlat.
måmime inoKatigit ndparsimdput.
Kuarsårsimassutut iput, nutånit su-
ngiusimångisamingnit påtsiveruti-
tauvdlutik toncårnavigtigdlo ånaisi-
mavdlugo.
tåssa pissutaussoK.
ilimagissariaKångilaK imigagssamik
ajornartorsiut polititkerit sukumissu-
mik årKigsinaugåt. ungatå isumagalu-
go årKigssussiniarneriit ajoKutaussug-
ssåungitdlat, inu'itdl-iuna nangming-
neK tamåna iluarsissagssarigåt.
inuiaKatigigtut eKérsagaunermik er-
Karsaut uvdluvtine moderniussune
nåkorineKartångilaK. tamåna ajorine-
KarsimångikaluaKaoK Danmarkime,
Grundtvig umagatdlarmat. — kalåt-
dlimingme Grundtvigitut inuiaKatimi-
nik eKérsainiartumik sarKumersoKar-
tariaKarpa? — tåssa avicutigssaK, a-
jornartorsiutit iluarsiniarnigssånut.
kisiånile påsinerdlungneKåsasoråsit.
ajoraluaKaøK!
En grønlandsk Grundtvig?
J- F. Det ender vel snart i et kaos.
Pørst rationering og bemyndigelses-
lov. Dernæst: Ingen rationering, ingen
bemyndigelseslov. Videre: Nej til
klækkelige afgiftsforhøjelser, bemyn-
digelseslov alligevel. — Ædrueligheds-
kommissionens formand trækker sig
tilbage.
•Ålt dette skete i løbet af et år, i
sandhed et bevæget alkoholår i dob-
belt forsand. Er vi ved at gå fallit?
Hvad bliver det næste?
Dette viser, hvor stort et problem
alkoholen er for det grønlandske sam-
tund i dag. Politikerne og de ansvar-
hge myndigheder kan ikke udrede
Hadene i denne indviklede sag. Øje-
blikkelige foranstaltninger synes håb-
pse. Forbrydelser, forårsaget af spi-
1 itusmisbrug fortsætter med uf or-
mindsket styrke, mens kampagnen
mod spiritusmisbrug står på.
Hvor ender vi henne?
I årevis ihar Grønlandsposten „stin-
ket“ af spiritus. Det ihar landsrådet
°gsa. Spiritus har afløst fredning af
!etler og edderfugle som ynglingsemne
1 landsrådet.
Hvorfor al den snak om spiritus?
Den er jo nødvendig. Men er det
babiøsj. altsammen? — Næppe. Øje-
. bkkelige resultater skal man dog
*kke forvente. Man helbreder ikke et
sYgt samfund fra den ene dag til den
anden.
For samfundet er sygt. Det befinder
Sl§ i en choklignende tilstand, er i vild-
Nyordningen på seminariet i Godt-
håb har langt fra indfriet forventnin-
gerne med hensyn til antallet af nye
lærere. Det første hold efter nyord-
ningen i 1964 dimitteredes sidste år.
Der var 7 studerende. I år forventes
dimitteret 4 og næste år en halv snes,
men i 1971 vil der ikke blive dimitte-
ret nogen.
En gruppe af sagkyndige har i Kø-
benhavn drøftet mulighederne for be-
Endelig foreslås igangsat en særlig
„utraditionel" uddannelse af grøn-
landsksprogede såkaldte „skoleassi-
stenter" som medarbejdere i den grøn-
landske skole.
EN ÆNDRING SYNES PÅKRÆVET
Skoledirektionens forslag går ud på,
at de i Grønland uddannede lærere
uddannede i Danmark med hensyn til
kvalitetskravet i anden række.
Forslagene til en ændring af lærer-
uddannelsen i Grønland blev sendt
til behandling i et udvalg, efter at
samtlige medlemmer i landsrådet hav-
de haft lejlighed til at fremsætte deres
synspunkter om problemerne. Ud-
valget kom til at bestå af Marius
Abeisen, Lars Chemnitz, Peter Heil-
mann og Jørgen Olsen.
rede med alt det nye og uvante og
har mistet sit faste ståsted.
Det er årsagen.
Man skal ikke forvente, politikerne
kan løse spiritusproblemet fuldt ud.
Langsigtede foranstaltninger skader
ikke, men det er folket selv, der skal
klare dette.
Nationalvækkelse er et uartigt ord i
vore moderne tider. Den var god nok
i Danmark, da Grundtvig levede. —
En grønlandsk Grundtvig? — Det er
løsningen.
Men tanken er uartig. — Desværre!
Not(
Bestyrelsen for det nydannede al-
mennyttige byggeselskab i Godthåb,
Godthåb Byggeselskab af 1969, der
skjal varetage centerbyggeridt, har
konstitueret sig med kommunalbesty-
relsesmedlem, fru Rita Heilmann som
formand. Bestyrelsen besluttede at ud-
PeSe to sideordnede næstformænd,
skoleinspektør Jørgen Chemnitz, der
1 ePræsenterer Andelsbevægelsen, og
direktør Benny Reiding, der er for-
mand for FANG og repræsenterer
denne organisation.
sikorssualigssussoK
ilisimaneKartut maligdlugit 1940-p
kingoma aitsåt taima piårtigissumik
sikorssuit taima avangnarpartigiput.
sikorssuit umiarssuamik imarpikor-
tautåinåungitsunik åmale nunavtine
aulisariutinik nunatdlo avdlamiut au-
lisariutåinik ajornartorsiortitsissoru-
jugssuput. uvdlune måkunane Nung-
mut pulagiå tamarme sikunit avsser-
neKardluinarsimavoK, TovKussap ava-
■tånut agdlåt sikut ångusimåput. si-
nerssortaut „Disko" sapåtit akunerisa
mardlugsuit matuma sujornagut mau-
nga tikinerminit Nungmit kujåmut
ingerdlanigssaraluane taimaitlnarta-
riaKartarpai, uvdlutdlo mardlugsuit
matuma sujornagut ilaussune Avang-
nånérsut Nungmut niungitsordlugit
Manitsumut oricupai, tåssångånit ting-
missartumik kujåmut ingerdlåneKar-
dlutik. aulisarfiup kigdleKarfianik nå-
kutigdlissutip „Fylla“-p helikopteria
atausmgonmat uvdlo’KerKata sujorna
sikunik alapernaerssuingmat ilauvu-
gut åsserdlo una åssilivdlugo. „Arctic
Exiplorer" sikunit anitdlangnex sapi-
lersimassoK Ki'tsigsut kujatånitoK ta-
kuneKarsinauvoK.
Store isforekomster
Så vidt vides er det første gang,
siden 1940, at storisen er nået så
langt mod nord på et så tidligt tids-
punkt af året. Isen har skabt store
vanskeligheder ikke alene for Atlant-
skibe men også for de grønlandske
og udenlandske fiskefartøjer. I disse
dage er indsejlingen til Godthåb helt
blokeret, og man har observeret is
udfor TovKussax. Kystskibet „Disko",
der har aflyst alle turene sydpå fra
Godthåb siden ankomsten for et par
uger siden, måtte for . et par dage
siden opgive at landsætte passagerer-
ne fra nordturen til Godthåb. Skibet
returnerede til Sukkeroppen, hvorfra
passagererne blev fløjet sydpå. Da
inspektionsskibet „Fylla“s helikopter
var på en isrekognosceringstur man-
dag formiddag, fik vi lov at tage med,
og herfra stammer billedet ovenfor.
Det er „Arctic Explorer", der sidder
fast i1 isen syd for Kookøerne.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11