Atuagagdliutit - 21.05.1969, Side 22

ÆNDRINGSFORSLAGET TIL DEN GRØNLANDSKE KRIMINALLOV:
Ungdomspensioner for
domfældte i Grønland
Nedsatte udvalg, som skal afgive betænkning til anden behandling til
efteråret.
Resultatet af landsrådets behandling af forslaget til ændringer af den grøn-
landske kriminallov blev et udvalg, som skal fremkomme med en betænkning
til anden behandling ved efterårssamlingen. I øvrigt vedtog man at henstille til
Grønlandsrådet på mødet i næste måned at finde frem til, hvilke andre opga-
ver på investeringsplanen, der kan udskydes til fordel for de i forslag om æn-
dringer til kriminalloven nævnte ungdomspensioner for dømte lovovertrædere.
Ved forelæggelsen af forslaget om
ændringer til kriminalloven sagde
statsadvokat Per Lindegaard, at der er
forskellig sammensætning af krimina-
liteten i Grønland og i Danmark. —
Lovovertrædelserne i Grønland er
mindre ondartede end i Danmark,
men antallet er større.
Forslaget er indeholdt i den betænk-
ning, som et udvalg nedsat af justits-
ministeriet offentliggjorde for nogen
tid siden.
I første række har formålet med
udvalgets arbejde været at effektivi-
sere det kriminalretlige system samt
fremsætte forslag til >at gøre systemet
mere smidigt.
Bl. a. vil man med et af forslagene
skabe en fastere organisation for til-
syn med og bistand for den domfældte.
Det vil kunne ske ved at ansætte en
forsorgsmedarbejder i hver by og
større bygd. Den centrale ledelse bør
bevares i Godthåb.
STØRRE MAGT TIL
TILSYNSFØRENDE
For at kunne sætte magt bag den
tilsynsførendes påbud foreslås det, at
retten kan idømme frihedsberøvelse,
hvorfor man også foreslår oprettelse af
arrestafdelinger til 3-4 personer ved
politistationerne, foreløbig i Egedes-
minde og Julianehåb. I Godthåb fin-
des der allerede en sådan arrest. Af-
delingerne kan samtidig benyttes til
tilbageholdelse under sagsbehandling.
Endvidere foreslås oprettet to ung-
domspensioner i Frederikshåb og
Godthåb, hvor unge kriminelle kan
Håb om en god torske-årgang
Hvis den gunstige vandtemperatur i de grønlandske farvande holder sig et
par måneder mere, er der håb om en bedre yngel-produktion af torsk end
de seneste år, siger dr. phil. Erik Smidt, Grønlands Fiskeriundersøgelser.
— Vandtemperaturen i de grøn-
landske farvande er i år en del var-
mere end sidste år, og der er håb om
en bedre yngel-produktion af torsk
end de seneste år. Af plankton-ind-
samlingerne kan vi se, at situationen
ser gunstigt ud for øjeblikket, men den
sikreste bedømmelses-grundlag får vi
først i juni efter observationerne af
temperaturforholdene og indsamlinger
af plankton, siger dr. phil. Erik SmAdt,
Grønlands Fiskeriundersøgelser før
hjemrejsen, efter et besøg i Grønland.
— Torskeårgang 1963 er domine-
rende i år. Denne årgang dominerede
GUMMIREDNINGSFLÅDER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiflåde-råd
NR. 3
Kasf drivankeret ud, så snart De er
kommet om bord i flåden.
énangniut gumiussoK > lllfsersQssuf
NR. 3
ånangniumut ikiniariardlutit kisaK tig-
sukartaut avåmut naluguk.
Forhandlere og aervlceatatloner:
tunlnlaUaartut UuaKuieraQteKartlusautdlo:
R. F. D. Flådestation Flådeservice
v/ N. J. Redlng v/ J. Gadegaard
Holstelnsborg Frederikshåb
Forhandlere:
tunlnlalasartut:
Magasin Nord
v/ Hans Schonnlng Jensen
julianehåb
EILER RAFFEL A-S
Vibevel 7, 2400 København NV
TU. (01) 34 01 22
allerede sidste år, og da årgang 1965
tegner til at blive noget over middel
at dømme efter fangster fra bundgarn
og rejetrawl, ser fremtidsudsigterne
nogenlunde gode ud, siger dr. phil. E.
Smidt og oplyser, at undersøgelsespro-
grammet for i år hovedsageligt vil
forme sig som en gentagelse af 1968.
De hydrografiske undersøgelser og
planktonundersøgelserne vil søges gen-
nemført i nogenlunde samme omfang,
medens trawlforsøgene søges udvidede
til at omfatte rejer, torsk og tobis. På
udvalgte .trawlfelter vil man ved
gentagne fiskeriforsøg undersøge sæ-
sonvariationer i reje- og fiskebestan-
dene samt undersøge muligheden for
at forudsige torskeårgangenes abso-
lutte styrke med henblik på en frem-
tidig regulering af fiskeriet. T uden-
skærs-trawling skal man koncentrere
sig mest om rejetrawling. Tidligere
undersøgte felter skal prøves igen og
nye felter skal undersøges. Allerede
nu ved man, at der er store rejefore-
komster udenskærs — lige så store
som indenskærsforekomsterne. Men til
udenskærs rejefiskeri kræves der
større både end dem, der benyttes til
indenskærsfiskeri.
De internationale lakseundersøgelser
vil blive fortsat ved det praktiske felt-
arbejde i Grønland, hvor britiske, ca-
nadiske og danske videnskabsmænd
arbejder sammen, og gennem møder
i ICES-ICNAF laksegruppen. (ICES =
Det internationale Havundersøgelses-
råd og ICNAF = Den internationale
Kommission for Fiskeriet i det nord-
vestlige Atlanterhav).
FISKERI FRA ISFJORDEN
I slutningen af marts var dr. phil.
E. Smidt i Jakobshavn for at se på
hellefiskfiskeri i Isfjorden. Ved hjælp
af medbragte to snelier med nylon-
snøre blev dybden af Isfjorden målt
til ca. 750 meter. Havets temperatur
blev målt ned til 400 meters dybde.
Temperaturen var plus l'/2 grad Cel-
sius 400 meter under havets overflade.
— Jeg rejste sammen med kunstne-
ren Jens Rosing, der lavede en film om
fiskeriet på Isfjorden. Det var en in-
teressant tur. Fiskerne sætter langiiner
med ca. 150 kroge og haler dem ind
med håndkraft efter fire timers forløb.
Ved at sætte liner 2-3 gange Kar. de
fylde én slæde. Nogle få fiskere kan
være så heldige, at de får fuld last
med én linesætning. Isfjord-fiskeriet
er en hård levevej. Fiskerne kører
over 20 kilometer hver vej over et
vanskeligt terræn, og når der er
skrueis og revner i isen, bliver turen
meget udmattende.
— Den meget milde vinter har be-
virket, at fiskerne i Jakobshavn har
kunnet fiske rejer det meste af vin-
teren. Jeg fik lov at tage med en reje-
kutter. Jeg målte havtemperaturen. I
300 meters dybde var temperaturen
plus 2V2 grad Celsius — en meget gun-
stig temperatur, da sommerens gen-
nemsnitstemperatur er på plus to gra-
der Celsius i området, siger dr. phil.
E Smidt til slut.
Janus.
Forslaget om ekspropriationslov
Forslaget adskiller sig fra forholdene i Danmark ved, at man udelader den
såkaldte taksationskommission, der i Danmark tager stilling til afgørelser
i ekspropriationskommissionen. Men der bliver mulighed for at indbringe
en afgørelse for domstolene i Grønland og i Danmark til yderligere prøvelse.
placeres, ikke som tilbageholdte, men
sådan at foranstaltningerne kan gen-
nemføres. Der er nemlig i dag mangel
på anbringelsessteder.
For at gøre systemet smidigere fore-
slår man, at det bliver kriminalforsor-
gen, der sørger for foranstaltninger-
nes gennemførelse. Det nuværende sy-
stem virker lidt tungt. Ifølge forslaget
kan kredsretterne afsige en rammelov
og kriminalforsorgen fylde rammerne
ud. Dermed aflastes kredsretterne
med at skulle påse foranstaltningernes
gennemførelse.
FRIHEDSSTRAF TIL
MODVILLIGE BETALERE
Med hensyn til prøveløsladelser fore-
slås også en nyordning, der sker ved
oprettelsen af et grønlandsk krimi-
nalforsorgsnævn med landsdommeren,
politimesteren og lederen af krimi-
nalforsorgen som medlemmer. Nævnet
skal tage stilling til prøveløsladelser
med ansvar overfor justitsministeriet
og fængselsdirektoratet. I Danmark er
det fængselsdirektoratet og ikke dom-
stolene, der tages stilling til prøveløs-
ladelser.
Den danske straffelovs to former for
betingede domme foreslås overført til
Grønland. Det gælder domme, hvor der
ikke iværksættes videre foranstaltnin-
ger, hvis den tiltalte ikke overtræder
loven inden for de to eller tre næste
år.
De udbredte bødedomme, der har
været stærkt kritiseret og skyldes
manglen på foranstaltningsmulighe-
der, vil kunne afhjælpes med dette
ændringsforslag til kriminalloven.
Bøden vil fortsat være den hyp-
pigste foranstaltning, men for at sikre,
at disse bøder bliver betalt, foreslås
der mulighed for kredsretten at idøm-
me frihedsstraf overfor modvillige be-
talere.
Forslaget til lov om ekspropriation
i Grønland blev velvilligt modtaget i
landsrådet. Det vedtoges at lade for-
slaget behandle i det økonomiske
planlægningsudvalg og foretage anden
behandling i efterårssamlingen.
— Vi har manglet regler om eks-
propriation eller tvungen afståelse af '
ens ejendom, sagde landsrådsformand
Erling Høegh i sin forelæggelsestale.
LEDES AF SAMME MYNDIGHEDER
Spørgsmålet om ekspropriationslov
har været drøftet i landsrådet siden
1952. Der er lagt vægt på, at ekspro-
priationerne ledes af de samme myn-
digheder som i Danmark, således at
den størst mulige erfaring er tilknyt-
tet emnet. Desuden har man lagt vægt
på, at sikkerheden for uvildig be-
handling af borgernes eventuelle kla-
ger er lige så god som i Danmark.
De grønlandske ekspropriationer
skal ledes af kommissarier fra Dan-
mark.
På et punkt adskiller forslaget sig
imidlertid fra forholdene i Danmark,
idet man af praktiske grunde udelader
den såkaldte taksationskommission,
der i Danmark tager stilling til afgø-
relser i ekspropriationskommissionen.
Men det fremhæves, at der stadig vil
være mulighed for at anke for folk,
der mener sig uretfærdigt behandlet
ved at indbringe ekspropriationsafgø-
relser for domstolene heroppe og i
Danmark til yderligere prøvelse.
henviste til, at bestemmelsen om, at
staten ejen jorden, og at borgerne kun
kan opnå brugsret, stammer fra en
statsministeriel bekendtgørelse fra
1929 uden lovhjemmel.
Formanden oplyste, at bekendtgø-
relsen stammede fra kolonitiden, hvor
statsministeren kunne udstede be-
kendtgørelser uden lovhjemmel.
Der var udbredt stemning for at
vedtage lovforslaget med det samme
uden udvalgsbehandling. Men det ad-
varede formanden imod. — Der her-
sker en udpræget respekt for ejen-
domsretten i Grønland, sagde han, —
ikke mindst overfor huse. Store kød-
depoter af afsidesliggende huse lades
i fred på grund af respekten for ejen-
domsretten. Vælgerne bør have en
fyldig orientering om denne lov, der
kan tvinge folk fra deres hus.
Småt fra landsrådet
Resultatet af landsrådets behandling
af en række ændringsforslag vedrø-
rende motorbådsforsikringen blev et
udvalg, som skal arbejde videre med
sagen. Udvalget kom til at bestå af
Niels Holm, der repræsenterer Syd-
grønland, Peter Heilmann, Midtgrøn-
land, og David Broberg, Nordgrønland
og KNAPP.
KNAPP har haft ændringerne fore-
lagt medlemmerne til orientering, og
har meddelt, at foreningen kunne til-
træde ændringsforslagene.
TIL STRAF I DANMARK
Endelig foreslås, at unge lovover-
trædere under 18 år henvises til børne-
og ungdomsforsorgen efterhånden som
denne forsorg udbygges i Grønland.
Peter Heilmann var tilfreds med
udvalgets arbejde. Kriminaliteten har
udartet i Grønland, men hvis be-
tænkningen gennemføres, vil mange
af de forhold, landsrådet har anket
over, kunne afhjælpes.
Niels Holm efterlyste en adgang til
at bruge den danske straffelov i de
tilfælde, hvor kriminalloven ikke vir-
ker efter hensigten overfor en hjem-
mehørende grønlænder.
Statsadvokaten henviste til, at flere
farlige forbrydere er anbragt i danske
fængsler. Denne adgang foreslås op-
retholdt. Statsadvokaten pegede imid-
lertid på de vanskeligheder, ordningen
indebærer. Vanskelighederne opstår
især, når lovbryderen løslades, idet
han ikke kan indpasses i det danske
samfund. Det er derfor af betydning,
at straffen fuldbyrdes i det samfund,
hvor lovbryderen skal leve bagefter.
Statsadvokaten var betænkelig ved, at
grønlandske lovovertrædere sendes til
afsoning i Danmark, men han erkendte
at m.an var nødt til det, når det drejede
sig om psykiske lovovertrædere.
LOKALE MEDLEMMER AF
EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN
Ekspropriationskommissionen kom-
mer bl. a. til at bestå af to medlem-
mer, udpeget af kommunalbestyrel-
sen. Formanden var tilfreds med den-
ne ordning, idet det ikke altid er til-
fældet, at teknikerne har øje for de
værdier, den lokale befolkning sæt-
ter pris på — f. eks. ved byplanlæg-
ning.
Dermed kan uerstattelige værdier
gå tabt.
Det var Peter Heilmann, der rejste
sagen i 1966. Han var tilfreds med
lovforslaget og ønskede det hurtigt
gennemført.
Lars Chemnitz pegede på en para-
graf, hvori det hedder, at det bør til-
stræbes, at husejere, hvis bolig ned-
lægges, ikke påføres økonomisk be-
lastning. Han ønskede ordet tilstræ-
bes rettet til sikres.
Jørgen Olsen var Ligeledes tilfreds
med -lovforslaget, men tilsluttede sig
udvalgsbehandling.
JORD OG EJENDOMSRET
Niels Holm ønskede jordspørgsmå-
let draget ind i debatten, idet han
Landsrådet vedtog et forbud mod
anvendelse af slædehunde til rent
sportsprægede præstationer over ind-
landsisen. Anvendelsen af slædehunde
til disse ekspeditioner er stærkt kri-
tiseret af danske dyreværnsforenin-
ger, og sagen har været rejst i folke-
tinget.
Et forslag om obligatorisk ansvars-
forsikring for hundeejere på grund af
de mange overfald på voksne og børn,
er stødt på praktiske hindringer. For-
sikringsselskabet Kgl. Brand ønsker
materiale om antallet af hundeover-
fald og omfanget af skader, før man
kan forelægge udkast til police, men
disse oplysninger har vist sig meget
vanskelige at fremskaffe.
Lars Chemnitz foreslog påbud om
lænkning af alle hunde. Men Elisa-
beth Johansen svarede, at der er for
lidt plads mellem husene til en hun-
degård, og at hundene ikke har godt
af at gå i en gård. Lars Chemnitz til-
føjede, at så måtte der i byplanlæg-
ningen tages mere hensyn til pladsen
mellem husene.
nånut aminit 1967-ime sivneKartorutisiat
Kort fra landsrådet
Af en redegørelse fra landsrådets
planlægningsudvalg fremgik det, at
hjemmehørende tjenestemænd i Grøn-
land har opnået en lønfremgang på
omkring en halv snes procent i for-
hold til tjenestemænd i Danmark,
mens de GAS-lønnede er sakket yder-
ligere bagud i forhold til arbejderløn-
ninger i provinsen. Lønnen for den
hjemmehørende tjenestemand pr. 1.
januar 1968 inclusive sprogtillæg ud-
gjorde 85 til 88 pct. af den tilsva-
rende løn for en tjenestemand i Dan-
mark. I 1965 var de tilsvarende tal 77
og 82 pct.
Når betaling af skat og sygekasse
tages i betragtning, tjener en i Grøn-
land hjemmehørende tjenestemand
700 til 7.000 kr. mere end tjeneste-
mænd i Danmark. Indregnes børnetil-
skud, der er større i Danmark, er for-
skellen 500 til 6.000 kr.
GAS-lønnen ligger på 40-60 pct. af
tilsvarende danske lønninger. Afstan-
den mellem GAS-lønnen og de danske
lønninger er blevet større siden 1964.
De GAS-lønnede er ganske vist gået
frem i løn, men lønningerne i Dan-
mark er steget mere for hver overens-
komst.
Forslaget om kun at stemme på een
kandidat til kommunalbestyrelser og
om spørgsmålet om landsrådsforman-
dens suppleant burde behandles påny
blev nedstemt med 13 stemmer mod
fire. Den sidste afgørelse beklagede
formanden, at det har vist sig meget
vanskeligt både at være formand for
landsrådet og repræsentere sin valg-
kreds på rimelig måde.
Afkrydsningssystemet kan efter
Grønlandsministeriets mening ikke
indføres på grund af geografiske for-
hold.
•S
3
S
V
g
<0
c
S
v
p
3
x
cU
P P
tH S
•3 53
.P
ax
zx
‘tn n
S o.
cti'Ci
og
ag
p
fat
|ft
.5.5 g
aa o
stk. kr. kr. kr. kr. kr.
Angmagssalik 17 8.135 21.300 29.435 1.731 3.785
Scoresbysund 24 23.255 30.600 53.855 2.244 5.365
katitdlugit 41 31.390 51.900 83.290 2.031 -
nånut aminit 1968-ime sivneKartorutisiat
g
0)
S
•S
p
u
<0
t:
03
<D
g
33
P
S
1
p p
.p CO
ax
Bx
‘tn ^
$3
03 'd
ca
QJ
se
S c
p
S
iL
Ilt
.3.3 g
stk. kr. kr. kr. kr. kr.
Nanortalik 3 4.190 4.000 8.190 2.730 8.190
Angmagssalik 33 61.055 43.600 104.655 3.171 11.875
Scoresbysund 54 93.050 65.300 158.350 2.932 24.330
katitdlugit 90 158.295 112.900 271.195 3.013 -
puissit aminit 1968-ime sivneKartorutisiat
sivneKarto-
rutisiat kr.
NarssaK ........................ 490
Nanortalik ................... 2.820
K’aKortOK ................... 11.960
Påmiut ......................... 380
NGk ............................ 125
ManitsoK ..................... 1.150
Sisimiut ..................... 2.860
Ausiait ..................... 32.650
K’asigiånguit ...............
Ilulissat ................... 47.645
sivnenartO-
rutisiat kr.
K’eKertarssuaK .............. 3.395
K’utdligssat ................ 1.325
OmånaK ..................... 51.715
Upernavik ................. 325.275
Thule .................... 54.000
Angmagssalik .............. 114.020
Scoresbysund ............... 66.925
katitdlugit .................... 716.735
22