Atuagagdliutit - 04.09.1969, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
uk'ut 109-at
sisamångorneK 4. september 1969
Nr. 18
Byjubilæet i Angmagssalik
Det fandt sted i skyggen af en usikker fremtid, men byen festede i strålende
vejr for de forløbne 75 år, der trods alt betød en eksplosiv udvikling.
Tirsdag den 26. august 1969 var en
m*rkedag for Angmagssalik. Den dag
fejrede man 75 året for byens grund-
læggelse. Jubilæet fandt sted i skyg-
ge11 af en usikker fremtid, netop som
man er begyndt at tale om flytning
af halvdelen af distriktets befolkning,
^cn de triste udsigter tog ikke glan-
spn af jubilæet. Byen glemte frem-
men for en stund og festede i strå-
lende vejr for de forløbne 75 år, der
tr°ds alt betød en udvikling, som ikke
stod tilbage for den udvikling, Vest-
kysten med sine 250 år kunne opvise.
Angmagssalik by er jo en ren års-
unge i sammenligning med byerne på
Vestkysten. Det gamle Grønland lig-
aer her ikke fjernere, end at den sid-
åndemaner endnu er spillevende,
de små steder eksisterer end-
nu den gamle fangerteknik, mens
hyen Angmagssalik er lige så avan-
ceret som Godthåb. De to byer har
æeget tilfælles. De er begge typiske
administrationsbyer med en befolk-
ning, hvis eksistensgrundlag stort set
bygger på statsdrift.
'Ngen gamle huse
For en turist fra Vestkysten er
Angmagssalik en oplevelse. Byen lig-
Ser meget smukt ved en indsø, omgivet
al imponerende fjelde. Kun få byer
1 Grønland kan opvise en sådan fro-
dighed som Østkystens hovedby.
Fiet må være sært for gamle be-
boere at være vidne til den eksplo-
sive udvikling. Her findes der så godt
s°m ingen gamle huse. Alle bor i nye
boligstøttehuse, og byens institutioner
er nye og moderne indrettet.
gamle, der bor i byens udmær-
kede alderdomshjem kan tale om den
store omvæltning, der er sket siden
deres barndomsdage. Fra primitive
Jordhytter til boligstøttehuse og eta-
Sehuse med kloakanlæg er jo et stort
sPring.
EN ARBEJDSDAG
Vejret i Angmagssalik synes at væ-
A-1 Uge så omskifteligt som i Godthåb.
~*agen før jubilæet øsregnede det da
klokken var elleve om aftenen. For
aHe tilfældes skyld havde man lavet
eb med presenninger overdækket ter-
ose i forlængelse med byens barak-
Iorsamlingshus. I øvrigt en af de få
Samle bygninger, der endnu eksiste-
ler- Her skulle kaffemikken finde
sted, hvis vejret umuliggjorde uden-
oørs arrangementer.
. Men klokken fem tidlig morgen på
■Ikbilseumsdagen skinnede solen fra en
b0i og skyfri himmel. Det fine vejr
l°rtsatte hele dagen, for dagen efter
at blive lige så trist som det var da-
gen før jubilæet.
Klokken otte om morgenen begynd-
te festlighederne med flaghejsning og
kanonsalut. En time efter var der
festgudstjeneste, hvor visitatsprovst
Otto Sandgreen, der tidligere virkede
som præst ved Angmagssalik, prædi-
kede på grønlandsk og dansk i byens
festsmykkede kirke. Udenfor kirken
var der opsat en højttaler, så så man-
ge som muligt kunne følge med i
gudstjenesten. Herfra var der et vid-
underligt natursceneri mod de stolte
fjelde og det spejlblanke hav, hvor
storisen sejlede langsomt med strøm-
men i utilnærmelig majestæt.
Den højtidelige stemning var imid-
lertid ikke fuldkommen. Det var ar-
bejdsdag. Store lastbiler med spræng-
ningsmateriale fra kloakanlægsarbej-
det drønede forbi kirken og tog noget
af idyllen og stilheden omkring fe-
sten. Men mange havde fået fri i da-
gens anledning og var med selv om
de mistede en god dagløn.
TROMMENDE LÆGE
De udendørs arrangementer be-
gyndte klokken to om eftermiddagen.
Alle, der kunne krybe og gå samledes
på atlantkajen for at overvære en ka-
jakopvisning. Det trak imidlertid ud
med opvisningen, og de mange men-
nesker blev utålmodige. Det viste sig
også, at det var umuligt at opdrive
en kajakpels i byen. Der var så godt
som ingen kajakker på det tidspunkt
i byen. Festdeltagere fra bygderne
var forhindret i at komme på grund
af storisen, og fangere, der havde væ-
ret på fangst i over et år, var endnu
ikke kommet. De var ellers ventet
jubilæumsdagens morgen.
Opvisningen gik således i vasken.
Kun en enkelt kajak uden pels kom
og roede lidt rundt i havnen. — Den
sidste kajakmand, sagde folk med et
underfundigt smil. Men skuffelsen var
til at bære.
Så satte folkemassen sig i bevæ-
gelse op mod byens torv, hvor kaffe-
mikken Skulle finde sted. I spidsen
for spejderne svingede distriktets ene-
ste læge fru Birgit Dybkjær trom-
mestikkerne, så det var en fryd for
øjet. Sært at se en dansk læge, oven-
ikøbet en dame, behandle trommen
så professionelt midt i en befolkning
med gamle trommedansertraditioner.
BORGMESTERENS TALE
På byens torv holdt borgmesteren
og landsrådsmedlemmet, Aron David-
sen en festtale før kaffemikken. Han
ridsede byens historie op fra hin dag
for 75 år siden, da en lille flok kolo-
nister med kolonibestyrer Johan Pe-
tersen og missionær F. C. P. Riittel
grundlagde kolonien Angmagssalik, og
op til jubilæumsdagen, hvor Angmag-
ssalik er blevet et distrikt med sam-
me funktioner og beføjelser som di-
strikter på Vestkysten.
Borgmesteren omtalte den hurtige
udvikling, der har fundet sted i di-
striktet. I året 1900 var der 411 men-
nesker i hele distriktet. I 1924 var
befolkningen vokset til 744, og i dag
er der ca. 2500 mennesker. Året 1963
var et mærkeår, da Angmagssalik di-
strikt fik egen kommunalbestyrelse
og landsrådsmedlem.
— Dette skabte større kontakt med
Vestkysten. Hvorfor skal vi fortsat
føle os fremmed for vore landsmænd,
der bor i andre dele af landet? Man
siger med rette, at vi frister livet på
grænsen af eksistensmulighederne.
Hvorfor skal vi så ikke prøve på at
løse vore vanskeligheder i fællesskab
med vore landsmænd på Vestkysten?,
sluttede borgmesteren sin festtale.
DANS OG FYRVÆRKERI
Efter kaffemikken gav ungdommen
opvisning i gamle idrætsgrene til stor
fornøjelse for den store forsamling.
Om aftenen arrangerede kommunal-
bestyrelsen en middag for indbudte
gæster. Her talte bl. a. borgmesteren
og en repræsentant for venskabsbyen
Gentofte, arkitekt Jørgen Glahn, der
overbragte venskabsbyens hilsen og
gave. Kæmner P. Holst Andersen kom
i sin tale ind på de vidtrækkende op-
gaver, som kommunalbestyrelsen skal
til at prøve på at løse. Kommunal-
bestyrelsen står overfor at skulle ta-
ge beslutninger til den største gavn
for Angmagssalik. Nu ved jubilæet
står man netop ved en milepæl. Men
han er klar over, at kommunalbesty-
relsen er sit ansvar bevidst, og han
ønskede borgmesteren held og lykke
med løsningen af opgaverne frem-
over.
Grønlandsposten gik desværre glip
af trommedanseopvisningen, der fandt
sted på samme tidspunkt som kom-
munalbestyrelsen gav middag. Men
alle deltog i dansemikken i det gam-
le forsamlingshus, hvor der blev solgt
smørrebrød og forfriskninger. Den
glade fest sluttede med et festfyrvær-
keri, som distriktets læge har skaffet
fra Island.
I næste nummer af bladet bringer
vi i offset-indlægget billeder fra ju-
bilæumsfestlighederne i Angmagssa-
lik.
Julut.
estklædte angmagssalikere uden for kirken
angmagssalingmiut åssuvfåtut oKalugfiup silatåne.
Først Jet år efter... ukioK Kångerérmat...
Thomas Ignatiussen, Kungmiut, er en hædersmand og høvding for en stor
familie. Sidste år i juli tog han afsted i spidsen for tre familier på 25 men-
nesker på fangst til Kangerdlugssuax. Mere end et år efter kom udflytterne
tilbage med 22 isbjørneskind og ca. 1000 sælskind. Foruden disse har ud-
flytterne fanget 45 narhvaler. — I august sidste år hørte Ignatiussen i Godt-
håb radio, at han af kongen havde fået tildelt belønningsmedaljen. Men han
var på fangst og var afskåret fra at modtage sin medalje. Først et år efter
modtog han sit hæderstegn ved en højtidelighed på alderdomshjemmet i
Angmagssalik i overværelse af sin store familie. — Her hæfter landsråds-
medlem Aron Davidsen belønningsmedaljen, på landshøvdingens vegne, på
brystet af Thomas Ignatiussen.
Thomas Ignatiussen, kOngmiormio inuit nersortariaKartut ilagåt ilaxutarT-
ssuarnut itortaussoK. sujorna julime piniariardlune K'angerdlugssuarmut aut-
dlarpoK ilaKutarit pingasut, katitdlugit inuit 25, sujulerssordlugit. ukiox Kå-
ngiuterérsoK piniariat uterput 22-nik nånugsimavdlutik 1000 migssåinik
angusimavdlutik kisalo 45-nik Kilalugarsimavdlutik. — sujorna augustime
Ignatiussenip NOp radioatigut tusarpå kungimit sarKarmiugssfneKarsimav-
dlune, piniariarsimagamile sarxarmiugsse tigusinausimångilå. aitsåt ukiox
KångerérsoK sarxarmiugsse tiguvå Angmagssalingme utorxait igdluåne nag-
dliutorsiualaornerme ilaxutarpagssuane najutitdlugit. — tåssa landsrådimut
ilaussortap Aron Davidsenip landshøvdinge sivnerdlugo Thomas Ignatiussen
sarxarmiulerå.
Angmagssalik 75-lingmat
nagdliutorsiorneK pivoK sujunigssamit nalorninartumit tåg-
cllersimaneKardlune, silaruigssuardle nalerordlugo malungnar-
tmiarneitarput ukiut Kångiutut tupingnartumik ineriartorfiusi-
massut
mardlungorneK 26. august 1969 Angmagssalingme nagdliutorsiorfiuvoK. uv-
dloic tduna nagdliussineKarpon igdlOKarfiup tiingavilerneKarneranit ukiut 75-
ingornerat. nagdliutorsiomeK pivoK sujunigssamit nalorninartumit tdgdlersima-
neuardlune, Angmagssalip emåtalo inuisa agfaisa nugtertineKarnigssåt OKatdli-
sigineKalersordlo. sujunigssavdle avångunartup nagdliutorsiomeK suningilå. ta-
måna puigoratdlardlugo silarmgssup Kernane malungnartiniarneKarput ukiut
Kångiutut 75 ineriartorfiusimassut Kitåne ukiut 250 ing er dianer åne pisimassu-
mit inornerungitsumik.
Angmagssalik nutøOKaoK Kitåne ig-
dloKarfingnut nalerKiutdlugo. Kalåt-
dlit-nuname pisoKait sule ima Kanig-
tigaoK angåkut kingugdlersåt umå-
rigdluinardlune. nunaKarfinguane Ka-
nga piniartutut inuneK sule åtåneicar-
poK, Angmagssalivdle dgdloKarfia
Nugtutdle sujuarsimatigalune. igdlo-
xarfit tåuko mardluk i'ngmingnut er-
icainaKaut. tamarmik nålagauvfingme
ingerdlatsissoKarfiuput, inuisa amer-
dlanerssait tamatuminga inussuteKar-
dlutik.
igdlunik pisoKaKångitsoK
Kitånit takornarniamut Angmagssa-
lik alutornartoKarpoK. igdløKarfik a-
lianaeKaoK tasiussamitdlune Kåitar-
ssuarniit ungalussauvdlune. nunavtine
igdloKarfit ikigtuinait Tunume igdlo-
Karfit angnerssåtut naggorigtigaut.
igdlOKarfiup utorjcartainut erKumi-
ginåsaKaoK ineriartomeK taima suka-
tigissoK angumerisavdlugo. måne ig-
dlunik pisorKanik sujumugagssaKå-
ngilaK. kikut tamarmik boligsitøttimik
igdluliane nutåne najugaicarput, ig-
dloKarfingmilo sulivfejcarfit nutåju-
put moderniussumigdlo åricigssu-
ssauvdlutik. utorwait ligdluamiut pit-
sauvigsumik inigdlit erKartortåsavåt
méraunermik uvdluimiit månamut «a-
noK agtigissumik sujumukarneKarsi-
massoK. tåssame igdluinånguanit iv-
ssunik ujarxanigdlo Karmalingnit bo-
ligstøttimik igdlulianut etagehusinut-
dlo imermut kugfilingnut nikfneK
angnertoKaoK.
Angmagssalingme sila Nugtutdle
unerisimångitsigigunarpoK. nagdliu-
torsiornigssaK aicagungmat unukut ar-
Karngup migssåne sialuk kuissinavig-
ssuvok. nalominartut pivdlugit barå-
ke katerssortarfiussoK — igdlut piso-
Kartartuaisa ilagissåt — uiguvdlugo
uligsorneKarsimavoK kavfisuvfigssa-
mik, sila pissutigalugo silåinarme kav-
fisuneK ajomåsagaluarpat.
nagdliutorsiorfigssardle Kaoriatdlar-
toK silarK.igssuvdlune, sexinarigssuaK
atdlårmik. nagdliutorsiorfik tø måt si-
larKigssuvoK, aKaguanile åma avå-
ngunarserKigsimavdlune.
uvdlåkut arfineK pingasunut nag-
dliutorsiomeK autdlamerpoK erfala-
ssut amuneKardlutik Kamutiligtarto-
Kardlunilo. akuneK icångiungmat nag-
dliutorsiordlune nålagiaKatigingne-
KarpoK, Angmagssalingme palasiusi-
massoK visitatsprovst Otto Sandgreen,
kalåtdlisut Kavdlunånutdlo nålagiar-
titsivdlune oxalugfiingme pinersarsi-
massxune. OKalugfiup silatågut højt-
talerilerneKarsimavoK sapingisamik
amerdlasunit nålagiarneK peKatauv-
figineKarsinaoncuvdlugo. mångånit
issikivik alingnardluirtarpoK Kåxar-
ssuit kussanaKissiut fmavdlo sikor-
ssuarasårtup rtungånut.
tamåkissumigdle pifngårtorsiiorpa-
lugtoKångilaK, uvdlorme tåuna suliv-
fiungmat. lastbilerssuit usissut imer-
mut erKaiviliap Kaertitemerdlukui-
nik nipiliordlutik oxalugfik sanerxua-
våt nipéineK alianaitsorsiornerdlo a-
kornusersordlugo. inugpagssuitdle uv-
dloK tåuna sulmgiitsorsimåput, måssa
akigssarsiagssartik ånaissugssauga-
luardlugo.
uvalikut maixilunut silame nagdliu-
torsiornerit autdlartiput. kikut pisug-
(Kup. 3-me nangisaoK)