Atuagagdliutit - 04.09.1969, Page 8

Ministrenes møde med de folkevalgte
Kommunalbestyrelsen, KNAPP, GAS og mesterforeningen i Holsteinsborg
stillede en række spørgsmål til statsministeren og Grønlandsministeren og
fik svar.
Statsminister Hilmar Baunsgaard samt Grønlands- og fiskeriminister A. C.
Normann indvilgede i at mødes med kommunalbestyrelsen, KNAPP, arbejder-
foreningen og mesterforeningen under besøget i Holsteinsborg. Der blev ikke
foretaget beslutninger med øjeblikkelig virkning, men ministrene lovede at se
på en del af sagerne, når de kom hjem.
Mesterforeningens repræsentant
spurgte, om ministrene agter at be-
vilge penge til vinterbeskæftigelse, om
der kan foretages udsprængning af
veje f. eks. om vinteren, om bevillin-
gerne ikke kunne komme lidt tidli-
gere, end de gør i dag, for at f. eks.
de kommunale anlægsarbejder kan
sættes i gang tidligere, end de bliver
i dag, og om soklerne til de nye huse
ikke kan blive støbt året før, husene
bliver rejst. Mesterforeningens repræ-
sentant mente, at man kan få færre
udsendte arbejdere og håndværkere
om sommeren, hvis en del af arbej-
derne kan udføres om vinteren. Han
klagede også over GTOs prispolitik,
og sagde, at det er svært for de pri-
vate mestre at konkurrere med GTO,
fordi GTO holder urimelig lave priser.
VINTERBESKÆFTIGELSE
Statsministeren svarede: — Jeg kan
ikke svare konkret. Jeg har ikke til-
strækkelig kendskab til de helt spe-
cielle forhold. Spørgsmålene må be-
svares af de lokale administratorer.
Grønlands- og fiskeriminister A. C.
Normann: — Når det drejer sig om
vinterbeskæftigelsesforanstaltninger,
plejer vi at rådføre os med GTO.
Mange af tingene må ligge under an-
lægsplanen. Vi må holde den. Gør vi
ikke det, skabes der en masse forvir-
ringer. Jeg kan kun sige, at det er
meget svært at få ekstra bevillinger
igennem. Det så vi bl. a., da vi bad om
43 miil. kr. til fordel for folk, der
skal flytte fra K’utdligssat.
Departementschef Erik Hesselbjerg:
— Det er kommunerne i samarbejde
med GTO, der bestemmer, hvilken ka-
tegori af arbejder, der skal udføres
som vinterbeskæftigelse. Hvis staten
skulle deltage i financieringen af vin-
skulle pengene med i bevillingerne.
Distriktsingeniør A. Møller Chri-
stensen: — Etagehusbyggeriet er til-
rettelagt således, at jord- og beton-
arbejderne blev lavet forrige år, og
husene blev rejst først i år. Kun ud-
videlsen af skolen er et større arbejde,
der foretages i år i Holsteinsborg. Her
havde man forrige år ingen penge i
bevillingerne til at støbe grundene
for. Del er kun sprængningsarbejder,
der egner sig som vinterbeskæftigelse.
Vi prøver at fordele arbejderne såle-
des, at de bliver så billige som mu-
ligt. Hvis vinterforanstaltningerne bli-
ver for store, går de ud over bevil-
lingerne.
GRØNLAND FOR GRØNLÆNDERE?
Arbejderforeningens repræsentant
gjorde til at begynde med opmærk-
som på, at udtalelserne ikke måtte be-
tragtes som, at GAS ikke kan lide de
udsendte arbejdere. Det første spørgs-
mål lød: — Hvordan ser man på de
mange udsendte, der bosætter sig i
Grønland, og det andet: — Kan man
ikke lave en form for begrænsninger
for de private danskere, for at grøn-
lænderne kan få bedre muligheder i
konkurrencen. GAS i Holsteinsborg
mener, at de private mestre i byen
efterhånden foretrækker dansk ar-
bejdskraft, og at der er en vis uvilje
mod at antage grønlandsk arbejds-
kraft. Angående den grønlandske me-
sterstand mener GAS, at den bliver
agterudsejlet af danskerne, fordi grøn-
lænderne som regel ikke har den
nødvendige kapital, og danskerne har
mulighed for at tjene flere penge end
grønlænderne. GAS mener, at grøn-
lænderne skal være den foretrukne
arbejdskraft i deres egen landsdel.
Det tredie spørgsmål lød: — Hvor-
for anvender de danske mestre ikke
den grønlandske arbejdskraft mere
end man gør i dag? De private, dan-
ske mestre søger arbejdskraft næsten
udelukkende fra Danmark. Derved
bliver grønlænderne arbejdsløse.
Grønlands- og fiskeriminister A. C.
Normann understregede, at man fra
regeringens side er mest interesseret
i, at det er grønlænderne, der beskæf-
tiges heroppe. — Der er fuld beskæf-
tigelse i Danmark. Derfor behøver vi
ikke at sende de danske arbejdere
herop, sagde han og fortsatte: — Man
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vandtæt, stødsik-
kert, 17 stene. Et fint og stærkt ur,
m. en pæn skive. I stål .. kr. 134,—
Samme ur i gulddouble .. kr. 139,—
Automatisk herreur, nr. 74, vand-
tæt, stødsikkert, med dato. Stål el-
ler gulddouble kasse .... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stødsikkert, 17
sten gulddouble, m. rem. Et smukt
og tydeligt ur .....kr. 142,—
Samme ur med gulddoublelænke i
murstensmønster .... kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 1145 53
gør, hvad man kan, for at løse op-
gaverne i Grønland ved hjælp af den
lokale arbejdskraft. Men man må hu-
ske på, at opgaverne skal løses. Der-
for bliver vi henvist til at antage ud-
sendt arbejdskraft. GAS og Ministe-
riet for Grønland er enige om dette
spørgsmål, og jeg har drøftet dette
spørgsmål med GTOs ledelse. Jeg
spørger GTO igen, når jeg kommer
hjem — også angående vinterbeskæf-
tigelsesforanstaltninger.
— I det lange løb ville det blive
bedst, hvis danskerne bosætter sig
heroppe og får næringsbevis. Så ville
de skabe konkurrence. Jeg tror, at vi
når langt ved hjælp af de nye arbejds-
markedskontorer. Vi får en bedre for-
deling af arbejdskraften, og den lokale
arbejdskraft får mulighed for at gøre
sig gældende.
G AS-repræsentanten tog ordet igen
og sagde bl. a.: — Den private me-
sterstand i Grønland må betale sam-
me løn både for danskere og grøn-
lændere. Han fremdrog et eksempel,
hvor en privat vognmand med en stor
lastbil, 'havde antaget en udsendt
chauffør, selv om der fandtes ledige,
lokale chauffører.
A. C. Normann: — Jeg spørger GTO
om sagen, når jeg kommer hjem._____
G AS-repræsentanien: — Det er me-
get svært al skaffe arbejde for voire
medlemmer om vinteren. „Sommer-
mænd“, der bliver heroppe får det
meste af arbejdet.
A. C. Normann: — 2/3-reglen blev
lavet netop med det formål, at man
benytter den lokale, billige arbejds-
kraft.
G AS-repræsentanien mente, at løn-
nen under et kursus-ophold for med-
lemmerne er alt for lille.
A. C. Normann mindede igen om ar-
bejdsmarkedskontorerne, og at Cen-
tralfagskolen i Godthåb kommer snart
i gang. — Når fagskolen starter, får
grønlænderne mulighed for at ud-
danne sig og dygtiggøre sig.
DE AFBRUDTE
LØNFORHANDLINGER
Til GAS’ spørgsmål om de afbrudte
lønforhandlinger mellem GAS og Mi-
nisteriet for Grønland, svarede depar-
tementschef Erik Hesselbjerg: — Når
vi har lønforhandlinger, må vi se på,
hvor meget den grønlandske produk-
tion kun bære. Vi kan kun beklage,
at produktionen er gået meget ned.
Men her tænker jeg ikke på dyrtids-
reguleringen. Under forhandlingerne
har man værdsat mest at hæve de la-
veste lønninger og produktionsfrem-
mende tillæg. Vores tilbud ville have
betydet 2-3 miil. kr. til GAS. Men som
bekendt var vi langt fra hinanden, da
forhandlingerne, som ellers foregik
under meget gode forhold, sluttede.
FISKERNES PROBLEMER
Fiskeriforeningens repræsentant
spurgte om, hvorfor fiskepriserne ikke
stiger, når landsarbejdernes løn bli-
ver højere, og hvorfor GTO fortsæt-
ter med at hæve sine priser — som
regel med 10 pct., og om, hvad rege-
ringen vil gøre under de sidste års
svigtende fiskeri.
A. C. Normann: — Underskuddet på
KGHs produktionsregnskab ville stige
med en halv snes mili. kr., hvis løn-
ningerne steg som foreslået af GAS.
Vore fiskeribiologer er ikke helt sikre
på, om der længere er så mange fisk
GRUnDIG
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrikit
imiusslssutiliorftt
angnerssåt
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
TK 120 - fmiusslssut nutåliaussoK kajumingnartumik lluserigsumigdlo karsor-
talik - mardlungnik fmiGssivigssalik 9,5 cm/aek. — mono - SELEKTOMAT åta- W
taussamik atauslnarmik nikltautiIik — tamanut atåssusernøKarsInaussoK. V
TK 145
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - fmiusslssut kusaanartoK nut&liauaaumik karsertalik - tiaamanik fmiOssivig-
ssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åtatauasamik atausTnarmik nlkltautilik —
tamanut at&ssuserneKarsfnaussoK - (miOsaap takfsausianut nalunaerssQtilik - åaai-
glngitsunik periuseKardlune ImitissIssutigssarKigsoK. ktaalo GRUNDIG-ip ailar-
ssuarme tamarme tuaAmaaaauasumik automatfklanik pilik, tåussumalo Aaai-
gtngneru88umik fmitissinigssamik erKanaerutfsavåtit.
TELEGRAMADR.: »NORDCOMMERCE«
som før i tiden i den nordlige del af
den grønlandske vestkyst. Fiskerne
må sejle længere ud, eller længere
syd på, for at fange fisken, hvor den
endnu er. Om havet er blevet koldere,
ved man ikke.
Ministeren nævnte den nye hæk-
trawler „Nuk“ og sagde, hvis erfarin-
gerne med den bliver gode, køber
KGH flere trawlere. Denne udvikling
kommer ikke til at betyde, at man
forsøger at undertrykke ejere af min-
dre fiskerfartøjer. — Et hvilket som
helst godt forslag fra fiskerne vil vi
behandle på den bedste måde. Vi har
lige fået en ny erhvervsstøttelov, og
loven er allerede blevet benyttet til
enkelte, større virksomheder og til
unge grønlændere. Jeg håber, at loven
kommer til at betyde en ophjælpning
af det grønlandske fiskeri, sagde A. C.
Normann og fortsatte: — De grøn-
landske fiskere, der er anset som dyg-
tige og alligevel er kommet bagud
med deres forpligtelser på grund af
det svigtende fiskeri, skal ikke være
nervøse. Vi vil gerne hjælpe dem ved
at udsætte deres betalinger af deres
afdrag.
KNAPPs repræsentant: — Kan vi
ikke få installeret en ny reje-pille
maskine her i byens fabrik?
A. C. Normann: — Vi har diskuteret
sagen med KGHs ledelse. Konkurren-
cen er nu så skarp, at en stor del af
reje-produktionen ikke kan sælges
rundt om i verden. Men jeg er meget
spændt på at se, hvilke resultater
KGH får af den nye reje-pille-ma-
skine, der er blevet installeret i Ja"
kobshavn. De gamle maskiner øde-
lagde rejerne, men jeg har hørt, at
den nye maskine producerer meget
fine rejer.
En af KNAPPs repræsentanter fra
bygderne spurgte, om der ikke kunne
ske en udjævning af priserne på fjeld-
ørreder og skællaks, der bliver solgi-
til henholdsvis byerne med fabriks-
anlæg og bygderne uden fabriksan-
læg.
Hertil svarede A. C. Normann:
Det mest fordelagtige for begge par-
ter vil være, om fiskerne selv fragter
deres fangster til byerne med fabriks-
anlæg, hvor de får bedre priser. Men
jeg skal snakke med KGHs direktion
for at spørge, om der kan gøres noget-
for at rette op på priserne mellem
byerne med fabriksanlæg og bygdel
uden fabriksanlæg.
SLUMKVARTERER?
Til slut var det kommunalbestyrel-
sens tur til at stille spørgsmål. Man
savner helårsvand og kloakering. Med
henvisning til byområdet K’iviarfik
pegede man på, at spildevandet fra de
højere liggende huse løber ned til de
lavere liggende. — Kommunalbesty-
relsen har stærkt ønsket og krævet, at
helårsvandledning, kloak og veje skal
være færdige, inden husene byggeS-
Kan de bevilgende myndigheder be-
vilge penge til sådanne formål — også
når det drejer sig om ansøgere til bo-
ligstøtte-huse?, blev der spurgt.
Statsministeren: ■— Når man har set
kvarteret derude, forstår man godi
problemerne. Når der er regerings-
møde, kæmper grønlandsministeren
altid om at få bevilget pepge. Vi har
set nogle af disse problemer, men at
løse dem alle, kan vi ikke. Løst reg-
net koster K’iviarfiks kloakering tj
mili. kr., og det er mange penge. Vi
prøver på at løse problemerne, efter-
hånden som de dukker op, men i plan-
lægningen af de nye kvarterer finder
jeg det meget vigtigt, at man tager
sådanne spørgsmål med i fremtiden.
A. C. Normann: — Spørgsmålet er,
hvordan man bedst kan udnytte de
bevilgede penge. Vi hører ikke, at vi
bruger så og så mange penge til ud-
viklingsbyerne. Nu har man sat et
stor-byggeri i gang i de såkaldte
åbentvandsområder, og det har man
savnet længe. Men ønsker man bedre
kloakering og helårsvandledning i de
nævnte byer, så må man være ind-
stillet på, at der bliver bygget færre
boliger. Efter min mening er der sa
stor en boligmangel, at man nok
skulle foretrække at bygge så mange
boliger som muligt. Man må også hu-
ske på, at der også hersker en bolig-
mangel i Danmark.
Kommunalbestyrelsens repræsen-
tant: — Om nogle år ligner syd-vest-
kvarteret — K’iviarfik — et slum-
kvarter. Kan beboerne ikke få lån til
kloakering og helårsvand?
Statsministeren: — Vi kan ikke
skaffe penge nok. Vi må holde vor
prioritering.
Landsrådsformand Erling Høegh:
Man har pålagt GTO at undersøge-
hvilke kloakanlæg, der er de billigslf
at anlægge i Grønland. Man har også
den mulighed, at husejerne i de en-
kelte bydele kan få anlagt helårs-
vand- og kloakanlæg, f. eks. ved al-
optage lån i de grønlandske pengein-
stitutioner. Boligstøttekontoret er op-
mærksom på spørgsmålet.
Statsministeren sluttede mødet m-ed
ait sige tak for det interessante møde
med de folkevalgte medlemmer.
Hans Janussen.
8