Atuagagdliutit - 10.03.1970, Blaðsíða 2

åanåumaan
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronnnigens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb .. kr. 56,90
Arsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland .. kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaKarnex + nagsiunera, Nungme .. kr. 56,90
uk. pissartagaKarnex + nagsiénera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naxiteriviane off-set-imik naxitat

Skat eller ikke skat?
På bukkejagt i vintermånederne — ukiQperane tugtuniax.
tugtut ikitångitsut
Sisimiut ukioK måna tupingnåirjartumik tugtoKarsimåput, pe-
Karpatdlårnerale pissutigalugo {jutdlarKåumut piniapilugto-
KarsimavoK
— ukioK måna ukiunerane tugtuniarnetc aitsåt taima pissaKarfiutigaoK,
Sisimiut avisiat „Paortox“ agdlagpoK. pissutauvoK tugtorpagssuaicaru-
narmat tugtutdlo amerdlasorpagssuvdlutik igdloxarjik (Sisimiut) er-
Kåtdlo tikivigdlugit savssarsimangmata.
J. F. Vejret har fået en konkur-
rent som det mest almindelige
samtaleemne i Grønland. Nemlig
skatter. Spørgsmålet om skatter
debatteres så vel på offentlige
møder, arrangeret af landsråds-
medlemmer, som mand og fnand
imellem. På landsrådets forårs-
møde, der åbner den 17. marts
behandles indførelse af personlig
beskatning i Grønland. Landsrå-
det udsendte i øvrigt fornylig en
pjece om skatter.
Spørgsmålet om skat eller ikke
skat har spillet en væsentlig rolle
ved folketingsvalgene i Grønland
siden 1964, og hidtil har kandida-
ter, der ikke går ind for skatter,
vundet valgene. Men nu er der
sket en ændring i vælgernes ind-
stilling til skattespørgsmålet. De
fleste ønsker indførelse af skat-
ter, men det betyder ikke, at
ikke-skat tilhængere har mistet
deres chancer.
Alle synes nu at være enige om,
at indkomsterne i Grønland er så
høje, at de kan bære skatter. Men
skattepjecen synes at sige noget
andet. Ifølge den vil et person-
fradrag på 25.000 kr. give 600
„hjemmehørende" og 4000 „ikke-
hjemmehørende" skatteydere. Et
personfradrag på 15.000 kr. giver
3.550 „hjemmehørende" og 4.150
„ikke-hjemmehørende" skatte-
ydere. Først ved et 10.000 kroners
fradrag kommer grønlænderne i
flertal, nemlig 6000 mod 4.200
danske.
Men hvordan man end vender
eller drejer spørgsmålet, så bliver
det danskerne, der i sidste ende
skal betale skatter. De tjener me-
re end grønlænderne, og fra dem
kommer størsteparten af skatter-
ne.
Den smukke tanke om, at grøn-
lænderne skal betale skatter, får
J. F. nunavtine OKatdlisauner-
paussutut sila ingiarniussissoKa-
linguatsiarpoK, tåssalo akileråru-
tit. OKatdlisigineKarput landsrådi-
mut ilaussortat atautsimititsissar-
nerine åma inuit akornåne.
landsrådip måna atautsiminig-
ssåne martsip 17-iåne angmar-
tugssame OKatdlisigineKartug-
ssauvoK nunavtine akileråruteKa-
lernigssaK. åma landsrådip Kanig-
tukut naKitertipå akilerårutit piv-
dlugit atuagårniaK.
akileråruteKalernigssamik aki-
leråruteKalinginigssamigdlunit a-
peraut pingåruteKardluarsimavoK
1964-ip kingorna nunavtine fol-
ketingimut Kinersissarnerne, må-
namutdlo ajugaussarsimåput aki-
leråruteKalernigssamut akerdliu-
derved en grim slagside. Det bli-
ver atter tale om danske skatte-
ydere — medmindre man fritager
de udsendte for personlige skat-
ter.
For ti år siden foretog den da-
værende landslæge Preben Smidt
og kostkonsulent Gerda Dybdahl
Christensen en kostundersøgelse,
der på flere punkter var opsigt-
svækkende. Det hed i denne, at
leveomkostningerne i Grønland
var så høje, at størstedelen af
Grønlands lønmodtagere ikke
med normal arbejdsindsats (48 ti-
mers arbejdsuge) ville kunne for-
sørge en familie på fem medlem-
mer med fornøden hensynstagen
til en sundhedsmæssigt forsvarlig
kost.
De grønlandske lønninger er
steget væsentligt siden da. Men
det samme er tilfældet med pri-
serne. Det kunne være interessant
at vide, om en grønlandsk løn-
modtager i dag er i stand til at
forsørge en familie på fem med-
lemmer ved normal arbejdsind-
sats.
Var det ikke en idé at under-
søge løn- og omkostningsniveauet
i Grønland, før man for alvor be-
gynder at tale om indførelse af
skat? Eller endnu bedre: At af-
skaffe det ulyksalige fødesteds-
kriterium samtidig med indførel-
sen af skatter? Meningen med
skatter i Grønland kan ikke væ-
re, at grønlænderne endnu en-
gang skal mærke ydmygelsens
smerte. Vi kan aldrig mødes som
jævnbyrdige, sålænge dette kun-
stigt skabte skel eksisterer.
Hvor megen skade fødesteds-
kriteriet har afstedkommet vil det
for alvor gå op for begge parter,
den dag man rigtig begynder at
udnytte Grønlands rigdomme.
ssut. månale Kinersissartut akile-
rårutinut tungatitdlugo isumåt
avdlångorsimavoK. amerdlanerit
kigsautigilersimavåt akilerårute-
KalernigssaK, tamånale ima påsi-
ssariaicångilaK akileråruteKarKu-
ssingitsut ninigaunigssåt Kular-
narsissoK.
kikut tamarmik isumaKatigiler-
simånguatsiarpåt nunavtine ani-
ngaussarsiat ima angnertutigiler-
simassut akilerårtalernigssaK
ajornarungnaerdlune. akileråruti-
nigdle atuagårKiaK maligdlugo
avdlatut isumaKarnånguatsiar-
Pok. tåuna maligdlugo ukiumut
25.000 kr. Kångerdlugit aningau-
ssarsiagdlit akilerårtåsagpata
„najugaKavigsut" akilerårtartut
600-usåput kisiånile „najugaKa-
vingitsut" akilerårtartut 4000-
usavdlutik. ukiumut 15.000 kr.
Kångerdlugit aningaussarsiagdlit
akilerårtåsagpata „najugaKavig-
sut" akilerårtartugssat 3.550-uså-
put, „najugaKavingitsut" 4.150-
iusavdlutik. aitsåtdle 10.000 kr-
Inarnik ukiumut aningaussarsiag-
dlit akilerårtalisagpata kalåtdlit
akilerårtartugssat amerdlartingé^
såput 6000-iusavdlutik Kavdli}=
nåtdlo 4.200.
Kanordle ilioraluaråinilunit
Kavdlunåt akilerårutigssait amer-
dlanerussugssåuput. tåukume ka-
låtdlinit akigssarsiarKortuneru-
put.
kalåtdlit akilerårtarnigssånik
erKarsaut kussanartOK taimailiv-
dlune piningitsumik eKungassor-
taKalerpoK. kingumunåsit Kav-
dlunåt akilerårtartugssåuput —
akilerårtartugssångortineKåsångi-
kunik.
ukiut Kulit matuma sujornagut
taimane nakorsaunerussoK Preben
Smidt nerissatdlo tungaisigut su-
junersuissartoK Gerda Dybdahl
Christensen nerissanut tungassu-
nik misigssuiput Kavsitigut tupåt-
dlangnartoKartumik. tamatumane
taineKarpoK nunavtine inuniar-
nerme aningaussartutit ima agti-
gissut kalåtdlit akigssarsissartut
amerdlanerpårtait Kångiutorne-
Kångitsumik (sapåtip akuneranut
nal. ak. 48) sulivdlutik inuit tat-
dlimat pilersorsinaunagit per-
Kingnigssåkut isumangnaitsumik
nerissaKartisagunikik.
kalåtdlit akigssarsiait tamatu-
ma kingorna xagfangåtsiarsima-
Kaut, åmale akit taimåiput. soku-
tiginåsagaluarpoK påsisavdlugo
kalåtdlit akigssarsiortut uvdlu-
mikut Kångiutungikaluardlutik
isumangnaitsumik inungnik tat-
dlimanik pilersuisinaunersut.
nunavtine akigssarsiat akitdlo
misigssorneKartariaKånginerput
akileråruteKalernigssaK pimorut-
dlugo oKatdlisigineKalersinago?
imalunit sule pitsaunerussumik:
sume inungorsimaneK pivdluar-
naitsoK pérdlugo akileråruteKa-
lerneK peKatigalugo? nunavtini-
me akileråruteKalernigssåkut isu-
magineKarnaviångilaK kalåtdlit
sule åmalo misigisagåt nåkinar-
sagaunerup ånernartua. uvagut
kalåtdlit naligissatut Kavdlunåt
nåpisinåungisåinåsavavut avigså-
rut inuit pilersitåt tåuna atutuar-
titdlugo.
sume inungorsimaneK KanoK
ajoKusisimatigissoK tamavtinut
påsinarsivdluarumårpoK KaKugo
nunavta pisussutai iluaKutigine-
Kardlualerpata.
Normann
Sovjetimut
aulisarnikut ministere nunavti-
nutdlo ministere A. C. Normann
aussamut Sovjetunionimut tike-
rårtugssauvoK, rusit aulisarnikut
ministeriånit Alexej Ishkovimit
tikerårsarneKardlune. ministerit
tåuko mardluk ungasingitsukut
atautsiméKatigigput Moskvame.
Alexej Ishkov sujornåginaK Dan-
markimut tikerårpoK iluagtitdlu-
gulo Savalingmiut angalaorfiga-
lugit.
avisine nalunaerutaussut nå-
pertordlugit A. C. Normannip ti-
kerårsaissine aperigssamårpalug-
på eskimut Sibiriamitut åma ti-
kerårsinausoralugit. A. C. Nor-
mannip ruseK ministereKatine
Danmarkimut tikerårsarsimavå,
oxautigineKarpordlo ilimanarsi-
naussoK tåussuma nunavtinut i-
ngerdlasinaunigsså angalanigsså-
ta årKigssuneranut kiputusångig-
pat.
Kimugsit kipisuitsussåmik ute-
Kåtårput tugtut pissarineKartut
agssartorniardlugit. KingmeKångi-
kaluaråinile nikatdlungassariaKå-
ngilaK, amerdlaKissume Kissumi-
nernik Kamuserdlutik agssar-
tuingmata, agdlåme ardlaxartut
agdlunaussamik uniusinardlutik.
isumaKarnarpoK kikut tamarmik
autdlåimik KorortuarKamigdlunit
kivitsisinaussut pissaKarniarsima-
ssut ikigtuinånguitdlume angi-
lugtorsimåput.
12—1400 tunissaussut
„PaortoK" OKaloKateKarsimavoK
fabrikiutilingmik Gøtzemik, tåu-
nalo OKarpoK ukioK måna tugtor-
pagssuaxartoK unerdlugo. febru-
arip Kulingata tungånut Sisimiu-
ne fabrikimut nangminerssortu-
mut tunineKarsimåput tugtut
1200—1400 migssåinitut. avgua-
Katigigsitdlugo tugto atauseK OKi-
måissuseKartarsimavOK 50 kg-
mik, fabrikimutdlo tunivdlugo
neKe kilumut 2,60 kr-Kartarsima-
vok. tugtut ilivitsutitdlugit tuni-
neKartarsimåput niaxuile kukig-
faitdlo pérdlugit.
tugtuniarneK perugtulermat fa-
brike inungnik 115-inik sulisso-
KarsimavoK. uvdlOK unuardlo fa-
brikime sulissoKartariaKarsima-
vok nexerpagssuit tikiussugkat
isumagisinaujumavdlugit neKit-
dlo 7 tons niorKutigssiarineKar-
tarsimåput uvdlup unuavdlo
ingerdlaneråne.
fabrikiutilik Gøtze avisimut
OKarpoK nexit 90 pct. migssait
Tysklandimut niorKutigineKartut
sivnerilo Danmarkimut. taimaing-
mat tunitsivigssaileKissoKarsimå-
ngilaK, tikiuneKartut tamarmik
tunitsivigssaKarsimangmata.
nungusaipilungneK
tugtorpagssuaKarnera pissutiga-
lugo autdlarKåumut inatsisit uni-
orKutitdlugit piniapilungneKarsi-
mavoK tugtorpagssuit Kanger-
dluarssungup avangnå’tunganitut
tOKorapilungneKarsimavdlutik.
..PaortoK" normorume tåssane ta-
måna pivdlugo navsuiautaussu-
mik Jørgen G. Andersen agdlag-
poK:
— ukioK måna pangnerniarne-
rup autdlartinera soKutigigtait-
dlune erKåussineK piniarnermik
taineKarsinåungilaK. åssiglnarpå-
me nungusaineK. uvdlåkutdle ar-
fine.K mardlup migssåne erKarto-
KalerérsarpoK, KularnångilaK tåK
iluagtitdlugo taxigssuissoKarsi-
mavdlune, KularnångilaK tugtu-
nik anupissunik. — tamåna pini-
arneruva iluamérsoK — pangner-
niarnermigdlunit tainexarsinau-
va?
akunerup åipå avigdlugo xå-
ngiutoK atåne atsiortunga tikiu-
punga erKåussivingmut, tamatu-
ma migssåne tugtunianik ulivkå-
verérsirnassumut. tugtut ordlo-
rartitat sume tamåne takugssåu-
put, tamåkule sianigineKångitsu-
tut iput sulime piniagagssarpag-
ssungmata. tugtut silaerutut su-
mut tamaunga pangaleKåtårput,
erKartutdlo imaiginavigput, tai-
mågdlåt axerdlut inuit tugtutdlo
akornåne Kiangårångamik.
Korortuararssortut amerdla-
Kaut. tamatuma migssåne taku-
vara norraK sujornalisaK Koror-
tuarKamik autdlaineKartoK. Kåpa-
rujugssuardlune nikuisimavoK he-
stitut Kimugsersiminik silåinar-
mut ivsugiusserxåmersutut. ser-
KortoKarKigpoK tugtordlo Kisua-
riarpoK. sanimukåtalerpoK sulile
napavdlune. pingajugssånik ser-
xortoKarpoK sulilo sanimukåtar-
nerulerpoK. tauva nukagpiaraK
ujarKap tunuanit sarKumerpoK
tugtuarKamit 75 meterisut unga-
sigtigissumit sule ardlaleriardlu-
ne Kagtangmut autdlaeréråne
tugtuaraK ordluvoK, nukagpiarar-
dlo pernarpoK.
piniarnerme sumilunit piniar-
tup isumagissagsså pingårneK tå-
ssa pikaluarnane pilertortumig-
dlo tOKutsinigssaK. taimaingmat
angisumik akissugssåussuseKå-
nginermik erssersitsineruvoK Ka-
ngarssuardle inatsisitigut inerter-
KutigineKarsimångingmat Koror-
tuarKat tugtunut faimaeKatåinut-
dlo atorneKånginigssåt. (Dan-
markime ukatdlitdlunit piniar-
Kussåungitdlat autdlaisit taima
såkukitsigissut atordlugit).
Danmarkime autdlainiarnermik
inatsime nutåme aulajangersaga-
KarpoK puissit tugtussatdlo angi-
sut tugtut angeKatait taimågdlåt
piniarneKartåsassut autdlaisinik
6,5 mm-inik påtutigissunik.
umassunik någdliugtitsineK pi-
ngitsorniartigo maligtarissagssar-
dlo tamåna piårnerpåmik Kalåt-
dlit-nunåne atulersitdlugo.
akilerårutit imalunit nåmik ?
2