Atuagagdliutit - 10.03.1970, Blaðsíða 3

Pjece om nye skatter
Landsrådets skattepjece blev ud-
sendt for nylig. Pjecen er en kort-
fattet form af den såkaldte skatte-
betænkning, og den er udarbejdet
for at alle i Grønland har mulig-
hed for at danne sig et indtryk af,
på hvilket grundlag, landsrådet 1
forårssamlingen skal diskutere
skat. Pjecen er altså en praktisk
form for fremlæggelsen af en
større redegørelse.
Den store skattebetænkning
blev udarbejdet af en arbejds-
gruppe, som Ministeriet for Grøn-
land sammensatte efter ønske af
Grønlands landsråd. Arbejdsgrup-
pen kom først og fremmest til at
bestå af skatteeksperter, og man
har statsminister Hiimar Bauns-
gaards ord for, at de implicerede
personer nok var den kreds, der
gav den bedste garanti for en
saglig og ubundet fremstilling af
skattemulighederne i Grønland.
Det er de muligheder, pjecen
handler om.
At pjecen hedder „Nye skatter
på vej“ understreger, at der alle-
rede betales skatter til landskas-
sen, skatter i form af afgifter på
en række varer. Sidste sommer
kom yderligere motorafgiften.
De mest sammensatte proble-
mer opstår omkring det, mange
har opfattet som hovedforslaget,
nemlig de direkte skatter. Spørgs-
målet her er, hvilket beregnings-
grundlag man skal bruge, altså
hvad der skal regnes med til ind-
komsten, og hvad man må trække
fra, før skatten beregnes. I det
fremlagte forslag arbejder man
med meget enkle regler sammen-
lignet med de nuværende danske
bestemmelser. Alligevel er hoved-
retningslinierne omtrent som dem,
der gælder i Danmark.
Det næste problem er, hvor lidt
— eller hvor meget — man skal
tjene for at blive skatteyder ved
en indkomstskat, og pjecen giver
her en orientering om en række
af de muligheder, arbejdsgruppen
har fremlagt. Her som ved alle
andre tal i pjecen bliver der lagt
vægt på, at intet tal skal opfattes
som andet end et forslag.
Når man har fundet frem til,
hvor store indkomster, der skal
betales skat af, skal man tage
stilling til, hvor stor en del af
denne indkomst, der skal beskat-
tes. Pjecen har foretaget nogle
procentberegninger for at vise,
hvor meget der skal betales af
forskellige indkomster ved for-
skellige beskatningsprocenter.
Et andet vigtigt spørgsmål ved-
rørende direkte skat — efter de
seneste års skattedebat i Dan-
mark at dømme næsten ©t hoved-
spørgsmål — er hvordan skatten
skal opkræves. Det er naturligt,
at man i en situation, hvor di-
rekte skatter først skal planlæg-
ges, peger på kildeskat.
Kildeskat er som opkrævnings-
system en særlig fordel for løn-
modtagere, men der peges også
på, hvordan man kan tilrette-
lægge en kildeskat for de selv-
stændige erhvervsdrivende i fi-
skeri, fåreavl, og fangst.
I pjecen kan man se, at nogle af
problemerne er af egentlig poli-
tisk art, mens andre i højere grad
er administrative. En lignende
blanding af de politiske grund-
problemer og deraf følgende ad-
ministrative løsninger går Igen,
når det beskrives, hvorledes an-
dre mulige udvidelser af beskat-
ning kan tilrettelægges.
Et af hovedafsnittene i forhold
til dette er indirekte skatter —
punktafgifter. Det er denne type
skatter, vi allerede kender i Grøn-
land, og som en skattemulighed
peges der på, at man kan udvide
dette system med højere afgifter
eller ved at lægge afgift på flere
varegrupper.
En anden mulighed er at lægge
afgift på alle varer, som indførps
i Grønland.
En tredje form for indirekte
afgifter kan omfatte afgifter på
alt, hvad der sælges eller på alle
arbejder i Grønland. Det vil sige,
iat enhver regning skulle påføres
en eller anden procent, som så gik
til de offentlige kasser.
Og endnu en helt anden form
for skat er foreslået, nemlig at
ilade alle voksne i Grønland betale
en ganske lav procentdel af løn-
nen. På den måde var man ude
over det uheldige, at skatten kun
er for de få.
I pjecen skitseres yderligere en
mulighed for at kombinere nogle
af de nævnte skatteformer, og i
al.le tilfælde redegøres for nogle
laf de argumenter der kan rejses
for og imod forslagene.
Selvom der er tale om en række
helt åbne muligheder, er der et
par problemstillinger, som er fæl-
'les for alle forslag.
Fra landsrådet blev der allerede
i oplægget til arbejdsgruppen pe-
get på, at en eventuel skat skulle
indføres uden at lønningerne af
akilerårutit
akileråruteKalernigssamik atua-
gåndaK landsrådip naKitertitå
måna tåkupoK. tåuna suliauvoK
akileråruteKalernigssamik ud-
valgip isumaliutigssissutå ang-
nertoKissoK imaKarnersiordlugo,
naKitigauvdlunilo kalåtdlisut
"• Kavdlunåtutdlo.
atuagåraK taiguserneKarsima-
vok: akilerårutit nutåt tåkutug-
ssångorput. — tamatumuna er-
ssendgsarniarneKarpoK måna
landskassimut akileråruteKarér-
mat niorKutigssat akitsutaisigut
isertineKartartunik. Kamutit mo-
torigdlit sujorna akileråruteKa-
lerput, uvdlumikutdlo nunavtine
ilaKutarit tamardluinarmik akit-
sutit avKutigalugit akilerårtarér-
put.
sujornåginarmut agdlåt nunav-
tine akileråruteKalivingnigssaK i-
lalerneKångikaluarpoK tamånalo
Kinersinertigut erssertardlune.
Kanigtukutdle akilerårutit piv-
dlugit atautsimititsissarnerit er-
Kåisagåine påsinarpoK Kinersi-
ssar.tuit tamatumuna isumartik
avdlångortisimagåt.
h akilerårutivingnik peKalernig-
ssaK amerdlanerit isumaKatigi-
lersimånguatsiarmassuk pissaria-
KalersimavoK aulajangerniåsav-
dlugo akilerårtauseK KanoK itoK
nunavtine atortineKalerumårner-
sok, Kanordlo angnertutigissumik
angnikitsigissumigdlunit akilerå-
rusineKåsassoK. atuagårKamilo
åssersutit åssigingitsut atordlugit
takutineKarsimavoK suna akile-
rårtauseK atoråine Kanordlo ang-
nertutigissumik akilerårtaråine
KanoK amerdlatigissut isertineKa-
rumårnersut. takutineKarpoK u-
kiumut 10.000 kr. sivnerdlugit a-
ningåussarsissartut akilerårtali-
sagpata kalåtdlit 6000 Kavdlunåt-
dlo 4200 akilerårtåsassut, ukiu-
mutdle 25.000 kr. sivnerdlugit a-
ningaussarsissartut kisimik aki-
lerårtåsagpata Kavdlunåt 4000 a-
kilerårtåsåput kalåtdlitdle 600-
inait.
sule akitsutit?
atuagårKame taineKarpoK akile-
rårutit KanoK ilivdlugit tiguniar-
tarnigssåt ajornartorsiutaussug-
ssaussoK mikingitsumik, tamanit-
dlo pissarinerussugssatut taine-
KarpoK kildeskat, téssa akilerå-
rutit ilångautigineKarértarnigssåt
aningaussarsiat tuniutingineråne.
atuagårKame ingmikortut ilar-
pålue imaKarput ingmikut akit-
susersuinikut akilerårusersuisi-
naunermik. taimatut akilerårtar-
neK nunavtine ilisimaneKarérpoK,
atorsinaussututdlo taineKarsima-
vok akitsutaorérsunik Kagfainig-
ssaK imalunit niorKutigssanik su-
le amerdlanerussunik akitsusi-
nigssaK. ingmikutdlo sujunersu-
titut taineKarpoK niorKutigssat
nunavtinut erKuneKartut tamar-
dluinarmik 12,5 pct-imik akitgu-
serneKarnigssåt. taimatut Dan-
markime akilerårtOKartarpoK
momsimik taineKartartumik, tåu-
nalo atortineKarpoK Danmarkime
akilerårutivit saniatigut.
taineKarsimavortaoK niorKutig-
ssat ilaisa tapivfigineKarnikut a-
kikitsutineKartut sordlo igfiat,
kartofilit, aumarutigssat, auli-
sarnermut atortugssat, patrunit
autdlaisitdlo akikitdlisautaisa
pérneKarnigssåt.
akitsusersuinikutaoK akileråru-
teKarsinaunermut ilångutdlugo ti-
kuarneKarpoK nunavtine tunini-
arneKartartut suliatdlo tamarmik
akitsusersorneKarnigssåt. kisalo
taineKarsimavoK nunavtine inuit
inersimassutut pigssarsiaisa ta-
mardluinarmik angnikitsungua-
mik procentililerdlugo akitsuser-
sorneKarnigssåt.
sujunersutinut åssigingitsunut
ilångutdlugit taigorneKarsimåput
tamåko iluaKutigssartait ajor-
nartorsiutigssartaitdlo.
KagfaineKåsångilaK
atuagårKame erssendgsarneKar-
poK Kanordlunit itumik akilerår-
toKartalisagpat tamatuma nagsa-
tarisångikå akigssarsianik Kag-
fainigssaK. akileråruteKalernig-
ssamume ilåtigut pissutigineKar-
poic atugarigsårutinut amerdliar-
tortunut kalåtdlit akilersueKatau-
lernigssåt. isuma tamåna atua-
gårKame aulajangiusimaneKar-
poK, tamatumungalo patsisigissat
åssigingitsut taineKarsimavdlu-
tik.
akileråruteKalivisagpat aulaja-
ngivfiginiagagssat pingårnerit i-
lagåt akilerårutit sumut nåkarti-
neKartarnigssåt. tamatumane pe-
riarfigssat ardlagdlit taigorne-
Karsimåput: kommunit kasse,
landskasse nålagauvfiuvdlo ani-
ngaussauteKarfia, imalunit taine-
Kartut tåuko akilerårutitigut i-
sertitanit avguauvfigineKartar-
nigssåt. tamatumanilo åma pit-
saoKutaussut ajoKutaussutdlo tai-
gorneKarput.
atuagårKame ersserKigsarne-
KarpoK akilerårutit atortineKa-
lernigssåt sule aulajangivfigine-
KångitsoK, erKartorneKartutdle
påsissutigssatut isumaliutaussut
akilerårutit pivdlugit OKatdlinig-
ssaK pitsaunerussumik tungavig-
ssaKalersinaorKuvdlugo. akilerå-
rutit pivdlugit sukumissumik o-
Katdlinikut påsineKartugssauvOK
akileråruteKalernigssaK ilumut u-
nuit kigsautigineråt, tauvalo po-
litikerit ersserKigsumik najorKu-
tagssaKalisåput aulajanginiarnig-
ssamingne.
den grund gik delvis eller helt op
1 samme takt med skatten. Skulle
der indføres skat. skulle det bl. a.
være for at lade befolkningen i
Grønland betale mere for det sta-
dig bedre udbyggede samfunds-
apparat. Dette forhold fastholdes
og argumenteres der for i pjecen.
Et andet hovedproblem er, hvor
pengene i givet fald skal gå hen.
Der opstilles forskellige mulighe-
der. kommunekasserne, landskas-
sen, statskassen eller en kombina-
'tion heraf, og der peges på for-
dele og ulemper ved de forskel-
lige muligheder. Pjecen rundes
af med et sammendrag af de 38
sider og med en redegørelse for
en mulig køreplan for en eventuel
skat.
Denne korte præsentation har
forhåbentlig givet indtryk af, at
det så ganske afgjort er en helt
åben sag, om og eventuelt hvor-
dan, der skal betales mere i skat
i de nærmeste år. Pjecen skal
ikke give svaret, men den skal
sikre, at debatten bliver tilstræk-
kelig præcis som retningsgiver
for politikerne. Den skal også
gerne medvirke itil, at det er helt
tydeligt, hvad der siges i den
måske hede skattedebat.
Ebbe Schiøler.
Langliner med
selvlysende agn
Et sensationelt, kunstigt agn og
et helt nyt lineredskab skal prø-
ves i tre uger, ledet af Sigmund
Kjøsnes, kontoret for forsøgsfi-
skeri, og med haugesundere som
mandskab og kendtmænd, skriver
det norske fiskeriblad „Fiskaren"
og fortsætter:
Det er S. Kjøsnes, som har ek-
sperimenteret med det nye red-
skab. Han fortæller til „Hauge-
sund Dagblad", at de selvlysende
agn har været prøvet under re-
gulært bankefiskeri. Linesætnin-
ger med selvlysende agn på tredie
krog under dette fiskeri gav til
dels sensationelt gode resultater.
På enkelte stampe var fangsterne
13-30 pct. større med selvlysende
agn. På den anden side viste det
sig, at liner med selvlysende agn
på hver krog gav små eller ingen
fangster. Lysmængden fra disse
liner har med andre ord været
så stor, at fisken er blevet
skræmt.
— Nu Vil vi bl. a. — på et for-
søgsplan, uafhængigt af regulært,
kommercielt fiskeri — finde ud
af forholdet mellem lys og fiske-
egnethed under forskellige for-
hold — om dagen eller om nat-
ten — siger Kjøsnes og oplyser,
.at der skal sættes i alt fire liner
med 500 kroge hver. To af dem
skal være forsøgsliner og to kon-
trolliner.
Gymnasium i Grønland?
Grønlandsrådets sekretariat har
indledt undersøgelser af mulighe-
derne for at skabe bedre studie-
forhold for grønlandsk ungdom.
Undersøgelserne indgår som led i
den i almindelige perspektivplan-
lægning frem til 1985.
Grønlandsrådets sekretariats-
chef, Claus Bornemann, har til
Kristeligt Dagblad udtalt, at
spørgsmålet om placering af et
gymnasium i Grønland melder
sig efterhånden som antallet af
grønlandske gymnasiaster stiger.
De grønlandske gymnasiaster må
nu gå på gymnasium i Danmark,
og det skaber en række proble-
mer, bl. a. fordi de hermed kom-
mer ud af deres vante miljø og
skal tilpasse sig et nyt. Forhol-
dene er derfor ikke tilfredsstil-
lende og forbedringer er under
overvejelse, bl. a. indførelse af
en slags tilsynsordning.
På den eskimoiske konference
i Le Havre sidste år fremsatte
professon Jean Malaurie fra Sor-
bonne universitet forslag om etab-
lering af et eskimoisk universitet
i Grønland, der skal være fælles
for de arktiske områder.
Stillet over for dette spørgsmål
svarer sekretariatschef Claus Bor-
nemann, at han tror, det vil vare
længe før et sådant universitet
i Grønland kan blive aktuelt.
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kosse ........ kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud ....... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ............. kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
FOTO
&
KINO
Vi er
FORBRUGERVENLIGE
Vi har
BILLIGE PRISER
med
UDSTRAKT SERVICE
og afgiver gerne
TILBUD
Derfor bor De handle hos
P0LAR-F0T0
Godthersgade 113,
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
•x
3