Atuagagdliutit - 10.03.1970, Blaðsíða 18
En ny målsætning
i Grønland?
Af efterskolelærer Hans Petersen, Staby.
Spørgsmålet om en ny målsætning i Gronlands-politikken har optaget
mange i den senere tid. I tilslutning hertil skrev efterskolelæreren Hans
Petersen en kronik i dagbladet „Vestkysten":
Med den store Grønlandshøring
efteråret 1969 i TV og radio fik
mange det indtryk, at der hersker
stor usikkerhed omkring opbyg-
ningsarbejdet i Grønland og spe-
cielt hvad angår målsætningen.
Siden har flere sagkyndige givet
udtryk for samme usikkerhed.
Således tegner folketingsmand
Knud Hertling at temmelig pessi-
mistisk billede af fremtidens
Grønland i en kronik, idet han
bl. a. som en følge af det svig-
tende fiskeri som basiserhverv
anser en affolkning af Grønland
som mulig. Også fra anden side
har man i den serere tid berørt
spørgsmålet om en evt. affolk-
ning.
Hvis denne tendens forstærkes
både blandt sagkyndige og ikke-
sagkyndige, og hvis spørgsmålet
om affolkning virkelig skulle
være en følge af vor Grønlands-
politik, er det på tide, at vi' ikke
længere nøjes med at snakke om
tingene, men simpelthen klarlæg-
ger en mere præcis målsætning.
At Grønlandspolitikken i nogen
grad er slået fejl, erkender vel de
fleste, men med hensyn til fremti-
den er der nok grund til at sætte
spørgsmålstegn ved de pessimisti-
ske betragtninger, som Knud
Hertling giver udtryk for. Der
må ikke være tvivl om, at fiskeri-
erhvervet må udbygges, og til be-
lysning heraf kan der være grund
til at bemærke, at i 1968 fangede
grønlandske fiskere i Davisstræ-
det 21.000 tons torsk, mens uden-
landske fiskere fangede 400.000
tons.
Så længe mulighederne er til
stede, er der vel kun grund til
optimisme, men naturligvis må
det erkendes, at erhvervsmulig-
hederne i Grønland tilsynela-
dende er begrænsede. Imidlertid
kunne det have interesse at un-
dersøge, hvad man egentlig har
gjort i samfund af befolknings-
mæssig tilsvarende størrelse og
under tilsvarende forhold. Her
findes et nærliggende tilfælde i
Færøerne.
Færøerne tilhører jo også det
danske rige og udgør et samfund,
hvor forholdene på mange områ-
der er af samme art som i Grøn-
land. Færøerne har som Grønland
en århundredgammel historisk til-
knytning til Danmark — på både
godt og ondt. Færingerne har
som grønlænderne deres særpræg
bestemt af især de geografiske
forhold, herunder erhvervsmulig-
heder og levevilkår. På Færøerne
er folketallet i dag nær 40.000 —
det samme som i Grønland. Fær-
øernes stilling i forholdet til Dan-
mark er imidlertid helt anderle-
des end Grønlands. Ifølge grund-
loven tilhører både Færøerne og
Grønland det danske rige, mgp
Færøernes særstilling fremgår af
Hjemmestyreloven af 1948, idet
indledningen bl. a. fastslår, at
Færøerne udgør et selvstyrende
folkesamfund i det danske rige.
Denne særstilling understreges
yderligere af, at færingerne bl. a.
har fået deres flag og netop fra
årsskiftet er optaget som medlem
af Nordisk råd.
Færøernes særstilling beror
først og fremmest på en historisk
udvikling, der er anderledes end
Grønlands, men også på en stædig
kamp fra færingernes side for at
bevare deres nationale særpræg.
Mens Grønland var et lukket
land frem til 1950, blev monopol-
handlen på Færøerne ophævet
1856, og fra samme tid gjaldt
grundloven formelt også på Fær-
øerne. Det var imidlertid først i
slutningen af 1800-tallet, at fæ-
ringerne indledte arbejdet med at
skabe et selvstændigt samfund;
først og fremmest ved at påbe-
gynde det senere hovederhverv,
fiskeriet, og dernæst at genrejse
og modernisere det færøske sprog.
At det sidste lykkedes, er for-
bavsende, men viser også, at fæ-
ringerne tidligt har haft forståel-
sen af, at sproget er et af de væ-
sentligste led, ja, er vel grundla-
get i et folks særpræg.
Også på dette område måtte
færingerne kæmpe hårdt for, at
deres eget sprog kunne få den
plads i skolen, som rimeligt var.
Først ved hjemmestyreordningen
af 1948 lovfæstedes færøsk som
landets hovedsprog, dog med den
tilføjelse, at dansk skal læres
grundigt.
I Grønland står man over for
samme problem. Da danskere do-
minerer i alle ledende stillinger,
og da danske lærere dominerer i
de grønlandske skoler, kan det
ikke undgås, at det grønlandske
sprog forsømmes. Glædeligvis ser
det ud til, at grønlændere er op-
mærksomme herpå. I efteråret
bragte Holsteinsborg avis en re-
solution tilstillet det grønlandske
landsråd, hvori resolutionsstiller-
ne mener, at landsrådet ad poli-
tisk og økonomisk vej må kunne
give det grønlandske sprog bedre
muligheder og rammer. Bl. a.
peger artiklen på de muligheder
der ligger i en ændret lærerud-
dannelse (og flere grønlandske
lærere) og skolen i øvrigt, i litte-
raturen, den grønlandske presse
og i sprog- og retskrivningsudval-
get som den instans, der kan finde
frem til noget konstruktivt for at
give sproget udviklingsmulighe-
der. At det grønlandske sprog
trænger til en modernisering, er
der ingen tvivl om, og erfarin-
gerne fra Færøerne viser, at vejen
går over de netop nævnte områ-
der. Det bør nævnes, at det fær-
øske sprogs Rpsition yderligere er
blevet styrket ved et i 1965 opret-
tet akademi, hvor færøsk sprog
og litteratur gøres til genstand
for forskning og undervisning på
universitetsplan.
På Færøerne begyndte det po-
litiske liv omkring århundred-
skiftet og udvikledes kraftigt un-
der brydningerne i forholdet til
Danmark, indtil hjemmestyreord-
ningen var etableret i 1948. Rent
praktisk virker ordningen sådan,
at til fællesanliggender, der ikke
er nævnt i hjemmestyreloven:
Forsvar, domsvæsen og udenrigs-
politik betales udgifterne af den
danske stat. Fællesanliggender,
der er nævnt i hjemmestyreloven
f. eks. skolevæsen, sundhedsvæ-
sen m. v., betales ligeligt af den
danske stat og det færøske lands-
styre. Disse fællesanliggender kan
overtages som særanliggender,
hvilket indebærer, at hjemme-
styret opnår den lovgivende og
udøvende myndighed på det på-
gældende område, men overtager
samtidig de derved forbundne
udgifter. For den danske stat be-
tød ordningen en udgift på ca.
56 mili. kr. i finansåret 1966-67.
Mens færingerne således har
haft et halvt århundrede til at
udvikle deres politiske sans, har
grønlænderne kun haft tiden si-
den 1950, hvilket er årsagen til,
at det politiske liv er begyndt
sent og kun findes i begrænset
omfang. Der findes et politisk
parti, Inuit-partiet, som begyndte
sit arbejde i 1964. (Kronikken er
skrevet før oprettelsen af Sukax-
partiet — red.) Følgen er, at
grønlænderne overvejende har
været passive tilskuere til det
forcerede opbygningsarbejde,
mens færingerne selv har været
engageret i udviklingen, der er
sket i et naturligt tempo. Siden
1948 har forholdet mellem det
færøske og danske folk været
godt, og da hovedparten af den
færøske ibefolkning står bag
hjemmestyreordningen, må for-
holdet mellem Færøerne og Dan-
mark siges at være løst på en
overordentlig tilfredsstillende
måde.
Som nævnt indtager Færøerne
en særstilling inden for det dan-
ske rige; det samme gør Grøn-
land på nogle områder, på andre
ikke, og stærkt forenklet er det
vel egentlig den fundamentale
fejl ved vor nuværende Grøn-
landspolitik. Ud fra ønsket om at
overføre danske forhold på så
mange områder som muligt — jo
hurtigere, jo bedre — har man
ikke erkendt, at Grønlands sær-
lige forhold betinger samme po-
litik helt igennem. Man synes da
også at kunne spore en vågnende
erkendelse af, at skal eksperi-
mentet med Grønland føre til et "'
bare nogenlunde lykkeligt resul-
tat, må målet være et grønlandsk
samfund, som indtager en særstil-
ling for det danske rige, indrettet
•efter de særlige forhold under
ansvar af grønlænderne selv.
Det er egentlig underligt, at
man ikke tidligere i Grønlands-
politikken har draget lære af de
erfaringer, man har gjort med
Færøerne, der jo i nyere tid står
over for mange af de samme
problemer.
Eksempelvis kan nævnes, at en
af virkningerne af det menings-
løse fødestedskriterium er, at
grønlænderne med en højere ud-
dannelse bosætter sig i Danmark
mens der er hårdt brug for dem
i opbygningsarbejdet i Grønland.
På Færøerne kender man ikke
problemet i det omfang, hvilket
rimeligvis har sin forklaring i, at ø.
i Danmark bosiddende færinger
under uddannelse kan få udsæt-
telse med aftjening af værne-
pligt, men kun indtil 2 år efter,
at uddannelsen er afsluttet. Hvis
de vender tilbage til Færøerne,
skal de lige så lidt som andre på
Færøerne bosiddende færinger af-
tjene værnepligt.
Ligeledes kunne spirituspro-
blemet nævnes. I Grønland prø-
vede man at komme problemet til
livs ved at indføre spiritusfri
dage, hvilket bevirkede, at salget
steg. Nu vil man prøve med en
rationeringsordning og en for-
højelse af afgifterne. Det er me-
get tvivlsomt, om problemet kan
klares ad den vej. På Færøerne
har man løst problemet på føl-
gende specielle måde: Interesse-
rede stiller hos myndighederne
med en kvitteret skattebillet for
at få en bemyndigelse, så man
selv kan importere spiritussen
fra Danmark. Resultatet er, at ,
importen af drikkevarer til Fær-
øerne udgør en værdi af 2,6 miil.
kr. årligt, mens den tilsvarende
import af drikkevarer til Grøn-
land udgør 20,5 miil. kr. årligt.
Disse eksempler, og flere kunne
nævnes, synes at godtgøre, at
mange af Grønlandsproblemerne
er relevante med Færøernes, men
også, at problemerne kun finder
deres løsning i en større sam-
menhæng, hvor den pågældende
part har et medansvar. Naturligt
nok, da de mennesker, der ken-
der problemerne bedst, er grøn-
lænderne selv, hvorfor et centralt
spørgsmål trænger sig på: Hvor-
for satser man ikke på at over-
lade flere vidtrækkende afgørel-
ser med derpå følgende større
ansvar til det folkevalgte grøn-
landske landsråd. — Burde man
ikke kraftigt overveje den mu- *
lighed, at landsrådet selv fik an-
svaret for de grønlandske bevil-
linger. Det ville i hvert fald
tvinge den grønlandske befolk-
ning ind i et ansvar for udvik-
lingen, hvorved problemernes
løsning ville bleve deres egne,
men naturligvis med al den hjælp,
danskerne kan give dem. Ikke
fordi danskerne skal løbe fra
problemerne, men fordi grønlæn-
derne derved bliver engageret i
udviklingen af et samfund med
det særpræg, som nødvendigvis
må være der.
❖
□H
UsisfiBSHsiaa:
Stangjern
Faconjern
Båndjern
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsfnauvavtigit
LEMVIGHMULLER
RMUNCKA/S • JERN + STÅL
1003 København K
Vestergade 16
Telefon (01) 1505 25
5000 Odense
Tolderlundsvej 115
Telefon (09) 1433 22
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06)1333 22
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De
kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede
til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på
grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor-
tina de Luxe kr. 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra
12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvcj 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 &r.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ABIS
Grønlands-
pakning
fin« tynd«
ud«n rasarvolr
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit
portat tamarmik xav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaicarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKainar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
18