Atuagagdliutit - 10.03.1970, Blaðsíða 13

Den nye sundhedsmedhjælperskole i Godthåb.
perKingnigssamut suleKataussut NOngme atuarfigtåvat.
Isbjørnen reddes
fra udslettelse
større uddannelse. Der er sim-
pelthen et meget stort behov for
sun dlh edsmedhjælpere i Grøn-
land. Endvidere kræves der nu
en realeksamen for ansøgere til
jordemoder- og sygeplejerskeud-
dannelse. Elever, der opfylder
dette krav, 'har dog naturligvis
mulighed for at afbryde uddan-
nelsen som sundhedsmedhjælper
for at påbegynde en anden ud-
dannelse, såfremt de ønsker det
og skønnes egnede.
D*e grønlandske sundhedsmed-
hjælpere har et større arbejds-
område end de danske syge-
hjælpere, og deres ansvar er som
regel! også større. De grønlandske
sundhedsmedhjælpere arbejder
bl. a. mere selvstændigt på byg-
derne. — De Skal yde førstehjælp
til tilskadekomne, passe, de syge
eg yde fødselshjælp. De må også
undervise mødrene i at passe
deres børn godt samt lære be-
folkningen bedre kostvaner og
sundere levevis, hedder det bl. a.
i „folderen" fra landslægen. Ellers
arbejder de sammen med syge-
plejersker og læger på sygehuse-
nes forskellige afdelinger.
Undervisningssproget på skolen
i Godthåb er hovedsageligt dansk.
Men i en stor udstrækning be-
nyttes dobbelt-sprogede lærebø-
ger. Og for at undgå eventuelle
misforståelser har man fået ind-
talt helle faget anatomi på bånd
på grønlandsk, og båndat benyt-
tes, når det kniber for nogle af
eleverne at forstå specielle ud-
tryk.
Under uddannelsen får elever-
ne gratis kost, logi og uniform
samt lommepenge. Efter uddan-
nelsen svarer lønnen til afløn-
ningen af faglært arbejdskraft
efter GAS-overenskomsterne.
UNDERVISNINGEN FOREGÅR
HOVEDSAGELIGT PÅ DANSK
To elever, der ikke ønsker at få
deres navne opgivet, siger, ait de
har søgt om at komme på skolen,
fordi de ønsker at virke som
medhjælpere i det grønlandske
sundhedsvæsen. Den ene af dem
har selv undersøgt, hvilke ud-
dannelsesmuligheder der findes.
Da hun fik at vide, at en ny
sundhedsmedhjælperskole skulle
i gang, udfyldte og sendte hun et
ansøgningsskema.
Den anden arbejdede et år på
et sygehus, inden hun begyndte
skolegangen. Hun havde søgt om
at komme på sundhedsmed-
hjælperskolen i Egedesminde,
men da hendes ansøgning først
var nået frem efter fristens ud-
løb, fik hun besked om at søge
igen næste år, og hun benyttede
ventetiden ved at arbejde på et
sygehus.
Eleverne siger samstemmende,
at skolegangen ikke er så streng.
Kun da de gik på forskolen, havde
de rigeligt med lektielæsning.
Da undervisningen hovedsageligt
foregår på dansk, spurgte vi de
to elever, om de forstår alle ud-
itryk, der benyttes i undervis-
ningen. — Vi har fået besked
om at spørge, når vi ikke forstår
nogle af ordene. Derfor er det
sjældent, at vi kommer ud for
udtryk, vi ikke kan klare. Støder
vi på enkelte ord, vi ikke rigtig
kan finde betydning af, hjælpes
vi ad med at tyde dem efter sko-
letid, siger de.
Den ene af de spurgte har
fuldført børneskolen til og med
7. klasse og har haft både efter-
skole- og ungdomsskole-ophold
i Danmark. Den anden har lige-
ledes gået i børneskolen fil og
med 7. klasse og har tilbragt to
år på en grønlandsk efterskole.
er svære. Da de gik på forskolen,
havde de fri kun om søndagen.
Nu har de mere tid itiil lektielæs-
ning.
Uddannelsen er ny og spænden-
de for dem, og den praktiske del
er let, synes de. De skal igennem
olie afdelinger på et sygehus og
lære alit, som vedrører arbejdet
på afdelingerne, fra sengeredning
opefter.
Den nye skole i Godthåb er et
helit palads, sammenlignet med de
små og elendige indkvarterings-
forhold, sundhedsvæsenets jorde-
moderelever måtte bo under før
i tiden. Eleverne i Godthåb er
meget glade for at bo på skolen.
Der findes bl. a. en automatisk
vaskemaskine til brug for elever-
ne, når de skal vaske deres pri-
vate tøj. De har også mulighed
for at lave grønlandsk mad på
skolens eget køkken, og den
grønlandske proviant kan de op-
bevare i eit køleskab med fryser.
Skolen har spisebestik, tallerke-
ner, kopper m. m.
Derfor er det ikke underligt,
at de to elever anbefaler skolen
til deres medsøstre.
L—-— .— -----------—
Isbjørnen vil komme til at nyde
godt af året 1970, som flere natio-
ner, Danmark iberegnet, kalder
Naturbevarings-året, skriver An-
ders H. i „Berlingske Aftenavis"
og nævner, at Canada har indført
visse fredningsbestemmelser, bl.
a. til beskyttelse af isbjørneun-
gerne og overvejer at forbyde is-
bjørnejagt fra helikopter, hvilket
bl. a. er yndet „sport" for turister.
I Alaska er isbjørnejagterne og-
så gået over gevind, og her er an-
tallet af jagtrejser for turister
søgt begrænset.
Et meget løseligt skøn går ud
på, at der nu findes mellem 10.000
og 15.000 isbjørne tilbage i alt i
de arktiske områder. I antal for-
deles de geografisk med flest i
Spitsbergen og det nordøstgrøn-
landske område, derefter følger
Hudson Bay, det nordligste Cana-
da, Øst- og Vest-Alaska samt de
østlige regioner af Sovjetunionen.
Der skydes rundt regnet 1200 —
1500 bjørne om året.
Der har været holdt et møde
om isbjørne og deres beskyttelse
i byen Morges i Schweiz under
Naturbevaringsårets auspicier, og
der var bred enighed om, at bjør-
...................i
nen måtte beskyttes, så den ikke
skulle uddø.
Totalfredning af isbjørnen kan
ikke lade sig gøre. Eskimoerne
under polarkalotten vil aldrig gå
med til det, og et forbud ville kun
i uhyre sjældne tilfælde kunne
kontrolleres og håndhæves.
Kendt firma flytter
Det i Grønland så kendte firma,
J. C. Hempel’s Skibsfarve-Fabrik
A/S administration flytter i nær
fremtid fra Amaliegade til en ny
bygning i Lundtofte lidt nord for
København.
Den gamle bygning i Amalie-
gade vil blive bibeholdt som city-
kontor og domicil for De Hem-
pelske Handelsfirmaer. Flytnin-
gen af administrationen er første
led i Hempel’s totale flytning til
Lundtofte. I årets løb vil samtlige
københavnske fabrikker og lagre
blive flyttet i takt med bygnin-
gen af den nye fabrik.
Den nye adresse er Lundtofte-
vej 150, 2800 Lyngby og telefon-
nummer (ol) 88 38 00.
De synes ikke, at deres lærebøger
FOS
gi'r glade smil ved morgenbordet
og overskud af energi
hele dagen: jern, kalk, fosfor,
protein og b-vitaminer!
uvdlåkorsiortune Kungujulaortitsis-
sartoK uvdlordlo nåvdlugo
nukigssaKartitsissoic jern, kalk,
fosfor, protein b-vitaminitdlo!
NYHED:
Gratis overføringsbilleder i pakkerne^^
- pynter overalt I \
» N UTARS I AG SS AK': f
▼ . éssilifirKat akexéngitsut pdrtane f
- kussanatl ^
UDDANNELSE
dl
SUNDHEDSMEDHJÆLPER
Ved sundhedsmedhjælperskolerne i Egedesminde og Godthåb
påbegynder nye elevhold den 1. august 1970 den itre-årige ud-
dannelse til sundhedsmedhjælper.
Ansøgere må være fyldt 17 år og have mindst 9 års skole-
gang, helst afsluttet med den statskontrollerede 9. klasse prøve.
Endvidere kræves 1 år i huset.
Uddannelsen giver adgang til ansættelse på sygehuse ved
plejen af patienter, som hjælper ved sundhedsplejerskearbejde
eller andet lignende arbejde inden for det grønlandske sund-
hedsvæsen. Der opnås tillige dansk sygehjælperbevis.
Nærmere oplysninger om uddannelse, lønforhold, m. v., fås ved
henvendelse til sundhedsmedhjælperskolen i Egedesminde eller
Godthåb, det lokale sygehus eller til landslægen, hvorfra an-
søgningsskemaer også fås.
Ansøgningsskemaet, vedlagt udtalelse fra skolen og tidligere
arbejdsgiver, indsendes senest den 1.- april 1970 til landslægen,
Godthåb.
perKingnigssamut suleKatau-
ssunik ilmiartitsinigssaK
perKingnigssamut suleKataussunut atuarfingne Ausiangne Nung-
milo ilmiartugssat nutåt autdlartisåput 1. august 1970 ukiut
pingasut atuåsavdlutik perKingnigssamut suleKataussugssatut.
iliniartungorumavdlutik KinuteKartugssat 17-inik ukioKalersi-
måsåput mingnerpåmigdlo ukiut Kulingiluat atuarsimåsavdlu-
tik, amalo 9. klassime misiligtisimaniartugssauvdlutik. åmåtaor-
dle piumassarineKarpoK ukioK atauseK igdlume sulisimanigssaK.
taimatut atuarsimassut nåparsimavingne atorfinigsinåuput
perKingnigssamut sulissunut ikiortaussutut avdlamigdlunit ima-
lunit taimaeKatånik Kalåtdlit-nunåne perKingnigssamut isuma-
gingnigtOKarfingme sulissutut. åmåtaordle dansk sygehjælperitut
ugpernarsaut anguneKarsinauvOK.
iliniartitaunermik, akigssarsianik. il. il. påsissutigssat pine-
icarsinåuput Ausiangne Nungmiluniit penringnigssamik suleKa-
taussunut atuarfingnut, imalunit igdloKarfingme najugarissame
nåparsimavingmut landslægimutdlunit sågfigingnissuteKarnikut,
skemat KinuteKarnerme imersugagssat tåukunane taineKartune
pineKarsinåuput.
KinuteKarnerme skemat imersugkat atuarfigisimassamit suliv-
figisimassamitdlunit OKauserissanik ilaKartineKartut, nagsiune-
Kåsåput unga Landslægen, Godthåb, kingusingnerpåmik 1. april
1970.
13