Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.03.1970, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 10.03.1970, Blaðsíða 10
Eskimohunden Følgende lille historie om „den eskimoiske hund" skal Vendsyssel Tidende citeres for. Ikke blot eskimoerne stammer fra det nord- vestlige Asien, men også deres hunde: Man er ved nøje undersøgelser i de arktiske egne, bl. a. af dan- ske videnskabsmænd, blevet klar over, at vore danske eskimoer stammer fra det nordvestlige Asiens 'folkeslag, hvis mest even- tyrlystne unge mænd og deres kvinder for mange hundrede år siden søgte østover og via Aleu- terne nåede helt over til det ame- rikanske fastland, hvor de bo- satte sig ved Nordishavets ky- ster som jæger og fangere. Senere slægter vovede sig sta- dig llængere østpå. De nåede lidt efter lidt helt over til egnene om- kring Hudsonbugten og fortsatte over Ellesmereland til Grønland, hvor de i første omgang fulgte nordøstrundingen og langs øst- kysten endelig nåede frem til Scoresbysund og Angmagssalik, hvor den mange tusinde kilome- ter lange vandring gik i stå. Fremrykningen langs vestkysten sydover kom langt senere. Disse uendelige vandringer, der var baseret på jagt og fangst, lod sig kun gøre ved hjælp af slæ- der med hundeforspand, og vor grønlandske eskimohund stam- mer ligesom eskimoerne fra stam- mefrænder, opdrættet af jakuter og samojeder i Asiens nordligste egne. Man vil påstå, at der er ulve- blod i den, og man ved, at grøn- lænderne bandt deres løbske tæ- vehunde ud i ødemarken for at få dem parret med polarulven. Hundenes intelligens, udholden- hed og vildskab gør denne anta- gelse rimelig. Men den adskiller sig fra ulven ved sin opadkrøllede hale, og ved sit efterhånden noget dimistice- rede væsen, der har gjort den til menneskets uundværlige fælle i Grønlands barske egne. Dens sanser er uovertrufne, og dens mod legendarisk. Den jager vildrener, finder sælernes ånde- huller på isen, og den angriber og standser isbjørnen, indtil jæ- geren når frem på dræbehold. Den elsker slædefarterne og kan tilbagelægge utroligt lange af- stande foran en tungtlastet slæde på et minimum af føde. Man regner med en dagration på ca. et kilo tørfisk eller frosset kød. Den er utrolig hårdfør og får altid lov til at ligge ude om nat- ten, selv i det hårdeste vejr. Om sommeren må den selv skaffe sig føden, så det er ikke sært, ait sulten undertiden driver den til voldshandlinger. A/S Nordisk Solar Compagni Rosenborggade 3 København K Elektriske artikler og belysninger en gros PERSISKE TÆPPER — en tillidssag ______ Udvalg sendes uden forbindende afgiftsfrit fra vort eksportlager HOLGER JENSEN Dag Hammerskjolds Alle 36, København 0 TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN IMPORT — EXPORT DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING DANSEMI DIESEL b&dmotorer med glødehoved eller koldstart type AMI 6-8 hk type AMU 9-11 hk enkel og robust. DAN SEMI DIESEL angatdlatit motftré niaxQssagdlit ima- luntt nigdlertumik autdlartltagkat type AMI 6-8 hk type AMU 9-11 hk pissariungitsut Kajangnaitsut. A/S Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadr.: DANMOTOR Havnen i Jakobshavn. — llullssane umiarssualivik. Hotelbyggeri og turisme I internationale turistkredse er der stor interesse for Grønland og rege- ringen vil støtte ethvert alvorligt initiativ, udtaler Grønlandsminister A. C. Normann. Det forlyder, at en vesttysk blad- ejer er interesseret i turismen i Grønland. Vedkommende skulle have planer om at bygge hoteller i Grønland i samarbejde med danske hotelfolk. Det kan måske varsle om, at den internationale turisme er ved at opdage Grøn- lands muligheder som 'turistland. Hiditil har vi kun hørt om inter- national interesse for Grønlands eventuelle naturrigdomme. På det nordiske møde i Rey- kjavik udtalte grønlandsminister A. C. Normann sig om Jakobs- havn som kommende grønlandsk ’turistby. Ministeren sagde bl. a.: — Det er desværre tvivlsomt om fiskeri kan sikre den grønlandske befolknings fremtidige eksistens- grundlag. Turismen og minedrift kan give håb, men endnu er det også kun håb. Jeg har nedsat et særligt udvalg for turisme i Grøn- land. Jakobshavn må — synes jeg — være en hovedattraktion med verdens mest producerende isbræ. Desuden er der mulighe- der for jagt, laksefisken og store naturoplevelser. Selv ind på ind- landsisen kan turisterne komme med fly, men mangelen på hotel- ler og det lunefulde klima be- grænser turismens muligheder. — Imidlertid er der i interna- tionale turistkredse stor interesse for Grønland, og regeringen vil støtte ethvert alvorligt initiativ, slutter grønlandsminister A. C. Normiann. Det første moderne hotel i Ja- kobshavn skal i øvrigt tages i brug i løbet af sommeren. Det er hotelejer Knud Rasmussen, Godt- håb, der bygger Jakobshavns før- ste turisthotel. Byggeriet blev sat i gang allerede for to år siden, men gik i stå på grund af de vanskelige financieringsforhold. Nu har Knud Rasmusen imidler- tid opnået statsgaranti, så byg- geriet kan blive fuldført. Der bli- ver tale om at fuldt moderne hotel med 25 værelser og restau- ration. Julut. Arktisk Institut får ansigtsløftning Under „eskimo-konferencen" sid- ste år i Frankrig gik det op for de grønlandske-danske deltagere, hvor stor en betydning de for- skellige landes arktiske institut- ter har for samordningen af arbejdet for og om de arktiske områder. Danmark har også et Arktisk ■ Institut, og i instituttets formåls- paragraf hedder det, at „Arktisk Instituts formål er med særlig henblik på Grønland at virke for fremme af arktisk forskning og for udbredelse af kendskab til de arktiske egne samt at formidle udlandet på alle områder, som har tilknytning til de nævnte formål". Under et møde mellem lands- rådsformand Erling Høegh, for- manden for Det grønlandske Sel- skab, Helge Larsen, og sekreta- riatschef Claus Bornemann, Grøn- landsrådet, blev det besluttet at prøve på at reorganisere Arktisk Institut. — Landsrådsformand Erling Høegh siger til Grønlandsposten, at han gerne ser, at Arktisk In- stitut får en afdeling i Grønland i forbindelse med reorganiserin- gen. Grønlands-afdelingen skal i så fald være tilknyttet det grøn- landske landsdelsmuseum. — Ifølge investeringsplanen skal der opføres en ny fiskeribiologisk station i Godthåb i 1971—72, og den nuværende station kan pas- sende overgå som en bolig til landsmuseets leder, siger Erling Høegh. Janus. EL-RADIATOR Med det mindst mulige strømforbrug sørger Adax for ideel varmekom- fort. Den indbyggede termostat regulerer selv radiatoren - den tænder og slukker automatisk - garanterer den ønskede stuetemperatur, når huset er i brug og holder det tørt og frostfrit. medens De er borte. De kan også indkoble konstant grundvarme, der hindrer træk. ADAX kan kombineres med den populære week-end-styring. der sør- ger for. at Deres fritidshus er opvarmet, når De ankommer. Kontakt Deres el-installatør. termostaten tænder og slukker EL-RADIATOR automatisk radiatoren Havemanns f /. « i / / u # /•: i e ix - a r o s as aage havemanns eftf., mosedatvej 11,2500 valby 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.