Atuagagdliutit - 10.03.1970, Blaðsíða 28

Vidundermaskiner, der hjælper
handicappede børn til at lære
Elektronhjerne-styret indlæring, der støt er på vej til at revolutionere
USAs undervisningssystem, bruges nu også til at hjælpe mentalt retar-
derede børn til kundskaber, de før ingen chance havde for at tilegne sig.
Af Theodore Irwin
New York (RB-special)
Seksårige Eddie kunne ikke tale sammenhængende. Han eksploderede
ofte i voldsomme raserianfald, og han kunne ikke vaske sig eller
klæde sig på selv. Eddie led af sindsygdommen schizofreni og blev
anset for et håbløst tilfælde indtil han kom til Mary lmogene Basselt-
hospitalet i staten New York.
Virksomheden foran den talende skrivemaskine er en lykkelig blanding
af leg og oplæring for det mentalt handicappede barn.
skrivemaskinamik „oKalugtartumik" pinguarneK mérKap silamigut inortup
iliniutigivdluartarpå.
Her blev Eddie ført ind i en
boks der indeholdt en elektron-
hjernestyret „talende skrivema-
skine", og børnelægen, dr. Mary
Stewart Goodwin forlod drengen
med ordene: „Eddie, her er en
skrivemaskine til dig“. Eddie
satte sig ned, prikkede til tasterne
og hørte en venlig stemme inde
fra maskinen. Og trods det, at
han aldrig havde skrevet noget
før, var der genkendelige ord i de
19 linier han fik skrevet ved sit
første møde med den talende
skrivemaskine.
Efter ait Eddie i flere dage
havde beskæftiget sig med ma-
skinen, faldt antallet af hans ra-
serianfald, og han kunne klare
sig uden direkte hospitalshjælp.
Gradvist blev hans tale forståelig.
Senere fortalte en lærer ham en
historie, og dagen efter skrev
han hele historien på en tavle
efter hukommelsen. I dag er
Eddie 11 år og klarer sig fint i en
særklasse på en skole.
Eddie er et af de flere hundrede
børn, som dr. Goodwin har væ-
ret med til at hjælpe med den ta-
lende skrivemaskine på flere ho-
spitaler i USA. Samtlige børn har
lidt af alvorlige sindsygdomme
eller hjerneskader.
Den talende skrivemaskine kom
frem i 1964, og i dag er der 35 i
brug på skoler og institutioner
for mentalt handicappede over
hele USA. Maskinen er baseret
på dr. Omar K. Moore’s arbejde.
Dr. Moore, der er psykolog på
Yale Universitetet, opdagede, at
små børn anbragt i et responde-
rende miljø kan frembringe for-
bløffede resultater i retning af
logisk tænkning.
JANE SKRIVER „KAT“
Foruden et mangefarvet tastatur
har maskinen en lysbilledskærm,
et vindue hvor der vises ord, der
skal kopieres eller som er skrevet
på maskinen, samt en mikrofon
til 'taleøvelser. Der er mange va-
riationsmuligheder, som en en-
kelt „lektie" vil vise:
„Den handicappede Jane sæt-
ter sig, og en stemme siger: „God-
dag, nu skal vi lege en leg. Vi
skal skrive ordet „kat". Først
skal du skrive ordet k, det er
grønt på din maskine".
Jane ser nu bogstavet k i vin-
duet og leder efter et grønt k på
tastaturet. Alle andre taster end
den rigtige er låst, så hvis hun
trykker på en forkert tast, sker
der intet, og hun kan prøve igen.
Når hun finder det rigtige bog-
stav, gentager stemmen det og
bogstavet kommer frem på bil-
ledskærmen. Derefter siger stem-
men: „Og nu a, et gult bogstav,
og t, et blåt bogstav".
Til sidst siger stemmen: „Du
har nu skrevet ordet „kat", se
her er en kat", og et billede vi-
ses på skærmen. Derefter skal
Jane læse ordet i mikrofonen.
Stemmen slutter med at sige tak
for i dag, og Jane er begyndt at
lære at læse og skrive.
Den talende skrivemaskine er
effektiv ved oplæring af handi-
cappede børn af flere grunde. Den
vejleder barnet og forhindrer det
i at begå fejl. Barnet bliver på-
virket gennem berøring, syn og
lyd, og denne tredobbelte påvirk-
ning gør det lettere at huske det
indlærte. Og maskinen venter på
barnet med en moders tålmod og
lader det lære tingene i et indi-
viduelt og naturligt tempo.
SKJULT INTELLIGENS
Dr. Goodwin og andre læger be-
skæftiget med mentalt handicap-
pede børn har ofte fundet, at så-
kaldt retarderede børn er i be-
siddelse af en „skjult intelligens".
Standardintelligensprøver kan
være aldeles vildledende med
hensyn til et barn virkelige mu-
ligheder. Den talende skrivema-
skine har vist dette ved at lære
børn, der officielt ikke skulle
kunne lære noget, at tale og
skrive.
Et eksempel er Troy på fem,
hvis intelligenskvotient viste, at
han ikke ville kunne lære at
læse. Allerede ved sit første møde
med den talende skrivemaskine
skrev han flere ord og efter en
række timer begyndte Troy, der
aldrig tidligere havde kommuni-
keret, så småt at tale hjemme. Nu
hvor han er seks et halvt, går
han i skole og han kan endda
klare regnestykker, der er tænkt
til hans alderstrin. Ligesom
mange af hans slags er Troy ikke
„helbredt", men han kan nu dog
deltage i livet.
Den talende skrivemaskines
mange gode resultater er endnu
ikke blevet videnskabelig målt og
sammenfattet, men de forelig-
gende vidnesbyrd er meget op-
muntrende. På en skole for han-
dicappede børn i Chula Vista, Ca-
lifornien, tilbragte børnene tre
kvarter om dagen med maskinen,
og undervisningen blev suppleret
med læsetekster. Robert J. Fre-
dericks, der leder programmet
for den talende maskine, siger:
— Børn, der er klassificerede
som retarderede „der kan optræ-
nes", men som for tre uger siden
overhovedet ikke kunne læse no-
get som helst, kan nu læse ord.
Det er almindeligt, at vore elever
ved hjælp af maskinen når to års
læseevner i løbet af et halvt. For-
uden at maskinen hjælper bør-
nene til at lære at læse, giver
den dem også et mere positivt
syn på sig selv og forbedrer både
arbejds- og legevaner. Børnene
lærer også at hjælpe til hjemme
ved at tage deres tøj frem og
lægge det på plads igen.
SKÆGT AT LÆRE
Hvordan reagerer børn med ad-
færdsvanskeligheder på maski- ,
nen? — Mange elsker den, andre
forsøger at undgå den, nogle få
sparker og spytter på den, siger
dr. Goodwin. Andre iagttagere
finder, at „problembørn" er fas-
cineret af „trolddommen" og iv-
rige efter at lære. Ofte er de så
voldsomt koncentrerede, at de
giver sig til at diskutere med ma-
skinen. Når børnene opdager, at
de kan skrive sætninger, bliver
de som oftest så begejstrede, at
de hopper op og ned eller stor-
mer ud af boksen for at prale af
deres resultater. „Det er skægt at
lære", sagde en 13-årig retarderet
pige fra St. Louis.
Dr. Goodwin understreger, at
den talende skrivemaskine ikke
er et helbredende middel, men et
værdifuldt indlæringsværktøj. —
I det varme, venligt responsive
miljø omkring maskinen viser
børn ofte en kunnen, som de al-
lerede har besiddet, men som ikke
er blevet opdaget eller målt trods
indviklede intelligensprøver. I
dette miljø har svært syge børn
vist os, at det er muligt at bryde
ind og påvirke, at de kan lære og
at deres tilstand kan forandres til
det bedre. Denne form for op- 4
læring, hvor et barn kan opnå
resultater på sine egne betingel-
ser, skaber ligefrem en tørst efter
kundskaber. En af den talende
skrivemaskines hemmeligheder er,
at den er som et vidunderligt
stykke legetøj, siger dr. Goodwin.
Hvadenten den er et stykke
legetøj eller menneskeliggjort
elektronik har den talende skri-
vemaskine håb til mange børn
som Eddie, Jane og Troy, der tid-
ligere blev anset for håbløse til-
fælde, om at deltage i kundskabs-
tilegnelsens store spændende
eventyr.
over hele Grønland,
Junckers Bøgeparket
Bøgen — det danske nationaltræ —
skaber også hygge og skønhed in-
dendøre, når det ligger i hjemmet
som Junckers Bøgeparket. Der er fire
typer Junckers Bøgeparket — alle i
det stilrene langstavsmønster. Rum-
mets funktion og Deres personlige
smag er afgørende for hvilken sorte-
ring De skal vælge: Prima, Standard,
Flammet og Extra flammet. Gulvene
er BLITSA-behandlede, når de læg-
ges, og uhyre nemme at holde.
Junckers Bøgeparket er det ideelle
gulv i alle danske hjem.
KissugssiagssaK — Danmarkip orpi-
viatut issigineKartartOK — igdlut ilui-
ne iiorrisimårnermik kussanåssutsi-
migdlo pilersitsissarportaoK Junckers
Bøgeparket-isut atorneKarångame.
Junckers Bøgeparket åssigTngitsutut
sisamatut pineKarsinauvoK, tamar-
migdlo tangnerinut sangmissunik ipa-
gigsuput. inip sumut atorneKarnigsså-
ta ivdlitdlo kajungerissaKarnerit ing-
mikdrtitigkanik sordlernik xinigaKar-
nigssangnut aulajangissusåput: Pri-
ma, Standard, Flammet åma Extra
flammet, natigssat IkussorneKarunik
Blitsa-mik påssuneKarérsimåsåput,
agsutdlo påriuminartuput. Junckers
Bøgeparket danskit inåiriut sunutdlu-
nit nalerKutdluinartuput.
Prisfastsættelser vedrørende bogtrykkeriarbejder
Gældende fra 1. januar 1970 pr. time
Håndsats 33
Ombrydning og korrektur 25
Maskinsats 42
Heidelberg, tilretning 20
do. , tryk 25
Eickhoff OOC, tilretning 24
do. , tryk 30
Corona & Eickhoff ORF, tilretning 35
do. , tryk 46
Bogbinderi, maskintimer 32
do . svendetimer 27
do , jomfrutimer 20
SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI Telefon 1066 . Box 27 . 3900 Godthåb
28
4