Atuagagdliutit - 30.04.1970, Page 22

Konfirmation
aperssortitsineK
Så går vi igen ind i den årstid,
hvor konfirmationerne sætter
deres præg på søndagene rundt
omkring i byerne. Hvent år gen-
tager det samme sig, så man ikke
kan lade være med at glæde sig
sammen med forældrene over de
unge, som nu er på vej til at
blive voksne. Det er en festdag,
hvor der rundt omkring i hjem-
mene gøres store anstrengelser
for at gøre denne dag så højtidelig
som muligt, og man må dog glæde
sig over, at det stadig er sådan.
Konfirmationen er en af de
gode muligheder, som vor kirke
endnu har for at komme i kon-
takt såvel med hjemmene som
med de unge. Det må fastholdes,
selvom der i forbindelse med kon-
firmationen har rejst sig mange
kritiske røster. Man har blandt
andet henvist til, at konfirmation
er noget, som mennesker selv har
indstiftet. Det er ikke noget, der
står direkte anvisninger om i bi-
belen. Der er ingen befalinger som
direkte omtaler det, sådan som
det er tilfældet med dåb og nad-
ver. Den er og vil dog altid
blive en gave til hjemmene og de
unge.
Alligevel vil det nok være be-
tænkeligt at gøre forsøg på at
rydde et par misforståelser af
vejen. Som bekendt har der i de
senere år været problemer med
konfirmationsforberedelsen for de
børn, der er på skoleophold i Dan-
mark. Det har haft til følge, at
disse børn i visse tilfælde har
været henvist til at vente et år
ekstra med deres konfirmation.
Som protest mod denne afgørelse
blev der fra en af byerne fremsat
ønske om, at ider så i stedet blev
afholdt borgerlig konfirmation.
Dette ønske synes at dække
over en misforståelse med hensyn
til, hvad borgerlig „konfirmation"
er for noget. Det ser ud, som om
man har ment, at borgerlig kon-
firmation er en slags verdslig
konfirmation, der kan erstatte
den kirkelige konfirmation på
samme måde, som en borgerlig
vielse kan have samme gyldighed
som en kirkelig. Men det er ikke
tilfældet. Borgerlig konfirmation
er en ungdomsfest, som ikke har
noget med konfirmation at gøre.
Foreningen for borgerlig kon-
firmation blev stiftet på et møde
den 10. februar 1915 og fik, hvor
mærkeligt det end lyder navnet:
Foreningen mod kirkelig konfir-
mation". Af § 2 i foreningens love
fremgik det, at foreningen havde
et videre sigte end blot det at af-
live den kirkelige konfirmation.
Den skulle samle alle de med-
borgere, som er af den anskuelse,
at denne kirkelige handling er
urimelig og overflødig, for at for-
anstalte en stemningsfuld og pas-
sende borgerlig højtidelighed i
stedet for den kirkelige konfir-
mation. Den første ungdomsfest
af denne art holdtes den 11. april
1915 med fire „konfirmander". I
løbet af de kommende otte år steg
antallet til 112, men da forenin-
gen skulle være landsdækkende,
kan man ikke sige, at der var
tale om nogen særlig stor succes.
Det var en af grundene til, at
foreningen i 1924 tog navneforan-
dring til „Foreningen for borger-
lig konfirmation". Der er altså
ikke tale om en anden slags kon-
firmation, men om afholdelse af
en ungdomsfest til erstatning for
den kirkelige konfirmation.
Der har ikke på noget tidspunkt
været tale om nogen overvæl-
dende tilslutning. Langt de fleste
bliver kirkeligt konfirmerede og
det til trods for de mange kritiske
røster, der lyder år efter år. Så vil
vi da også igen i år byde kon-
firmanderne velkomne til at ind-
tage deres plads i menigheden,
den plads som de fik, dengang de
blev døbt. Det vil vi gøre, selvom
vi godt ved, at efter konfirmatio-
nen vil alt for mange finde vej til
de kirkefremmedes rækker. Så-
dan kender vi det jo i Danmark.
I Grønland står det bedre til. Der
ses dog stadig mange unge ved
søndagsgudstjenesten, men allige-
vel skal man ikke lukke øjnene
for, at der også her, navnlig i de
større byer findes unge menne-
sker, som ikke mere har den na-
turlige forbindelse med kirken,
som det tidligere har været til-
fældet.
De unge er på vej ud i en ver-
den, som stiller store krav. Til-
værelsen er ikke sart. Arbejds-
miljøet med dets tone, de talrige
påvirkninger sår meget ukrudt i
de unges sind. For at kunne finde
en kurs midt igennem alt dette,
må man have en overbevisning
eller det, man med et gammeldags
udtryk kalder for et livssyn. Det
er blevet sagt, at et menneske
først er blevet voksent, når det
er nået frem til en politisk og
religiøs overbevisning, og den
overbevisning, som ved konfir-
mationen skulle gives de unge
med ud i livet, det er, at det som
blev lovet dem, dengang de blev
døbt, det står fast. Det sitår ikke
til at ændre.
Det er den gave, som den krist-
ne kirke rækker mennesker fra
slægt til slægt, og den kirke vil
altid bestå. Hvordan det vil gå
med folkekirken, som er den ord-
ning inden for den kristne kirke,
som vi her til lands er medlem-
mer af, er svært at sige. Mange
har så travlt med at dømme den
til undergang, men mange af dem,
der råber højt om, at alt er på re-
tur og i opløsning, og at det kun
er gamle mennesker, som kom-
mer der, afslører deres egen uvi-
denhed og dårlige orientering om
tingenes tilstand. Den dag folke-
kirken kun består af dem, der er
bundet til den i kraft af pensio-
nen, da vil den ophøre, men vi
kingumut-åsit ukiup ilåne aper-
ssortitsissarfiup nalå tikiparput
igdloKarfingne åssigingitsune sa-
påtinut ingmikut malungnautilik.
ukiut tamaisa tamåna nagdliuter-
KigtarpoK, angajprKåtdlo inusug-
tunik inersimassungulersunik
nuånårutigingningnerat tipaitso-
KatigingitsorneK ajornartarpoK.
uvdloK nagdliutorsiorfiussarpoK
angerdlarsimavfingne tamane ta-
måne sapingisamik nagdliutorsi-
orpalårtungortiniagaK sulilo tai-
måinera nuånårutigissariaicarpoK.
aperssortitsissarneK periarfiu-
sinaussut pitsaussut ilagåt sule i-
lagit tungåningånit angerdlarsi-
mavfingnut inusugtunutdlo até-
ssuteKarfiusinaussoK. tamåna au-
lajangiutdlugo piginariaxarpoK
nåuk aperssortitsinermut tunga-
titdlugit issomartorsiuinerit tut-
siutaraluit. ilåtigut ima OKarni-
artarput: aperssortitsineK tåssau-
ssok inuit nangmingneK pilersi-
tåt bibilimingånit pencussutiga-
lugo pilersitåungitsoK kuissutitut
nerdlivigtutdlo ilivdlugo. taimåi-
kaluardle aperssortitsineK tåssau-
juarpoK angerdlarsimavfingnut i-
nusugtunutdlo tunissut.
taimaingmat pivfigssaulersimå-
saoK påsinerdluinernik piainiar-
nigssamut. naluneKångitsumik u-
kiune kingugdlerne ajornartor-
siutauvoK mérKanut atuariartor-
dlutik Danmarkime ukissunut
aperssortinigssamut piarérsagau-
ssarneK. tamånalo imåitumik ki-
nguneKarpoK mérKat tåukua ilå-
tigut sule ukiumik atautsimik
aperssortivfigssamingnut utanci-
ssariaKalersinaussamerånik. aula-
jangersagkamut tamatumunga a-
kerdlilissutitut igdloKarfit ilåni-
ngånit sujunersutigineKarsima-
vok tamatumunga taorsiutdlugo
borgerlig konfirmationimik taine-
Kartartup atulernigsså. (borgerlig
konfirmation påsinarsarsinauvar-
put ima: nålagiarnertaKångitsu-
mik ilagit tungåningånit suliari-
sséungitsumik ugperissaKångitsu-
tut inusugtungornerup nagdliu-
torsiutigititauneranik).
kigsautip tamatuma pissutigisi-
magunarpå borgerlig konfirma-
tionip sussusianik påsinerdluineK.
sordluna isumaKarsimassut bor-
gerlig konfirmation tåssauginar-
toK silamiorpalugtumik aperssor-
titsineK OKalugfingme aperssorti-
nermut taortausinaussoK, sordlo
nålagkersuissunut katitarneK
(borgerlig vielse) OKalugfingme
katitarnermut (kirkelig vielsimut)
taortausinaussoK tamarmigdle i-
natsisitigut naligigsitauvdlutik.
borgerlig konfirmationimile tai-
måingilaK. Borgerlig konfirma-
tion tåssauginarpoK inusugtut
nagdliutorsiornerat aperssortiner-
mik taissagkavtinut atåssuteaå-
ngitsoK.
Borgerlig konfirmationimut pe-
Katigit autdlarnerput februarip
10-åne 1915 atautsiminerme, er-
icumikaluamigdlo atertårdlutik:
„Foreningen mod kirkelig konfir-
mation." (ilagingne aperssortitsi-
ssarnermut akcrdliussumik peKa-
tigit). peaatigit tåukua inatsisaisa
er nogle der holder af denne kirke
bl. a. af den grund, at vi der har
mødt noget, som fik afgørende be-
tydning for tilværelsen igennem
det budskab, som lyder der, og vi
itror, at det samme kan gentage
sig for de unge i dag. Menneske-
heden er jo dog stadig ikke ble-
vet færdig med det spørgsmål, om
Gud kan hjælpe os med vort liv,
som altså ikke kommer til at bestå
af ene nemme og glade dage, men
også kommer til at rumme syg-
dom, sorger og bekymringer, og
mon ikke det spørgsmål er mere
aktuelt end så mange af tidens
tågede omskrivninger og tanke-
udviklinger. K. L.
§ 2-åne ersserpoK peKatigit suju-
nertarinångikåt OKalugfingme a-
perssortitsissarnerup atorung-
naersitaunigsså. inugtaoKataussut-
dle katerssorusugkitik ima isuma-
Kartut ilagingne suliaK tåuna
aperssortitsissarneK nalencugani-
lo pissariaKångitsussoK. OKalug-
fingmile aperssortitsissamermut
taorsiutdlugo atulersiniarigtik
nagdliutorsiutigingningneK tama-
tumunga nalerKUtoK. inusugtut
nagdliutorsiornerat taimåitoK a-
torneKarKårpoK 11. april 1915 si-
samåinarnik „aperssortitortalik"
(inusugtortalik). ukiut 8 Kångiu-
neråne amerdlåssusiat 112-ingor-
simavoK. peKatigitdle isumagiga-
luarmåssuk nuna tamåkerdlugo
atulersitsinigssaK, kisitsisit amer-
dlåssusiat najorKutaralugo iluag-
titsissorssuartut OKautigineK ajor-
naaaut. tamånalo tungaviuvoK pe-
Katigit 1924-me taigutertik avdlå-
ngortingmåssuk pasinaersårutl-
ngortineruvdlugo, taigulerdlutik:
„Foreningen for borgerlig konfir-
mation." (nålagiarnertaKångitsu-
mik aperssortitsinermut peKati-
git). tåssa imåingilaK aperssortit-
sinertut nålagiarnertaKånglnartu-
tut issigissariaKartoK, inusugtu-
nutdle nagdliutorsiorfiutitauvoK
aperssortitsineK taorserdlugo.
ukiut ingerdlatitdlugit ilatår-
tornerssuaKarsimångilaK. amer-
dlanerpåt ilagigtut OKalugfingme
aperssortitsissarput ukiut tamai-
sa issornartorsiutit tutsiutuaralu-
arnerat akornutiginago. tauvalo
ukioK månåtaoK aperssortitugssat
tikitdluarKuniarpavut ilagingnut
ilaussutut inigssånut. inigssarme
tåuna kuisikamigdle perérpåt. tai-
mailiorumavugut nalungikaluar-
dlugo aperssorterérnerup kingor-
nagut Kavsit ilagingnut takomar-
taussut avKutåt atualerumåråt.
tamåname Danmarkimit nalungi-
larput. Kalåtdlit-nunåne pitsau-
neruvoK. sapåme nålagiarnerme
inusugtorpagssuit takugssaussar-
mata. taimåitordle issit matui-
narneK ajornarput månisaoK pi-
ngårtumik igdloKarfingne angne-
russune inusugtoKarmat Kangatut
ilagingnut atåssutaerunikunik.
inusugtut silarssuarme piumav-
figingneKissume ingerdlåput. inu-
neK KajagssussinerinåungilaK. su-
livfiussune pissutsit Kanordlo ni-
paKarnerata åmalo suninerit av-
dlarpagssuit nautsiapiluit siaruar-
tertarpait inusugtut isumåinut.
tamåko tamarmik akornisigut to-
rågaKardlune ingerdlavigssaK na-
niumagåine KularungnaersitauneK
imalunit Kangaunerussutut OKar-
dlune inunerup KanoK itariaKåssu-
sianik isuma (inunermik KanoK
itussugssamik issigingningneK)
pigissariaKarpoK. OKartoKartarpoK
inuk aitsåt inersimassungortartoK
nålagkersuinikut ugperissarsior-
nikutdlo isumagssaminik aulaja-
ngiussaKarångame (Kularungnaer-
sitauvdlune). Kularungnaersitau-
nerdlo aperssortinerme inusugtut
inunerme nagsatagssåtut tuniune-
KartugssaK tåssauvoK kuisingma-
ta neriorssutigineKartup atuarne-
ra avdlångortugssaunane.
tåssauvordlo tunissut ilagit kri-
stumiut inungnut kinguårigpag-
ssuarnut isåutagåt, ilagitdlo tåu-
ko atåsåput. ilagit danskit iluåne
åndgssussineK folkekirkemik
(inuiait danskit ilagigfiånik) tai-
ssaK måne nunavtine ilaussor-
tauvfigissarput KanoK ingerdlaju-
mårnersoK OKautigineK ajorna-
KaoK. Kavsit tåussuma nunguti-
taunigsså sujuligtutigalugo ulapi-
put. kingumukarneKarnermigdle
aserortorumårnermigdlo imalunit
utorKåinarnit omigarneKarnera-
nik nipitunårdlutik OKalugtut ilai-
sa pissusiussunik nalussusertik
påsingnigdluångissusertigdlo uli-
ginarpåt. uvdloK folkekirkep so-
raernerussutisiaKarneK pinardlu-
go ilaussortaKarfia nagdlersimå-
sagpat folkekirke atorungnaersi-
måsaoK Kavsiuvugutdle ilagissut-
simik tåussuminga nuånaringnig-
tugut ilåtigut måna pivdlugo: inu-
nermut pingåruteKardluinartumik
nalunaiautågut nåpitsivfigigavti-
go. isumaKarpugutdlo tamånåtaoK
atusinaussoK nalivta inusugtui-
nut. inuime aperautikut uvguna
nåmalernaviångingmata: Gutip
inunivtine ikiorsinauneråtigut, i-
nunivtine uvdlunik OKitsuinarnik
nuånersuinarnigdlo atuingitsume
åmåtaordle nåpautinik aliasuti-
nik isumakulutinigdlo imaKartar-
tume. apencutitdlo tamåko soku-
tiginarneruvdlutigdlo pingårneru-
nginerdlutik nalivtine isumaliu-
taussardlutigdlo pissusiutiniagau-
ssartunit nalorninartulingnit Kav-
sérpagssuarnit? K. L.
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
______________________________i
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjdlds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
Verdens
marinemotor
program
i&
Marinemotorer fra
7 hk til 225 hk,
benzin eller diesel.
angatdlatit motorinik
silarssuarme atautsimut
sarKumiussat amerdlanerssait
angatdlatit motdré 7 - nit 225-t
tikitdlugit hk-gdlit.
benzinatortut dieselitdlunit
THORNAM
Kalvebod Brygge 20 . 1560 København V . Telegram: Thornam
23