Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 2

xmmmmwm - -
G RØN LAN DS POSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark .. kr. 56,90
og øvrige Grønland .. kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane . . kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NGngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set- — imik naKitat
méraussiarissaunerup
kingunera nuånitsoK
J. F. nunavtine agdlåt unang-
missutauginalerpoK akiligagssag-
dlit Kimarratigingningnerat. aki-
lingitsugkat amerdliartuinarput
ukiut tamaisa. inuit isumakulu-
teKångivigdlutik pissugssauvfisik
Kimarratigait. OKauserissat tai-
måitut landsrådime anineicarput
uverssagagdlit landskassimut a-
kitsugaisa oicaluserineKarneråne.
anånat kisermåt ikiorserniardlu-
git landsrådip ukiut mardluk Kå-
ngiutut akuerå kommunit suju-
mut tuniussisinaulernigssåt uver-
ssagkanut akiliutigssanik. uvdlu-
mikut uverssagautigdlit lands-
kasse akitsugaKarfigåt l'/a mili.
kruninik, akitsugkatdlo ukiune
aggersune amerdliartortugssåu-
put.
tamåna nunavtine pissutsinik
erssersitsivdluarpoK. Kavdlunåt
tungånit ikiorneKarnermit ima
sungiussinartigaugut pissusigssa-
misortutut issigilerdlugo nåla-
gauvfiup åmalume landskassip pi-
ssugssauvfivtinik isumagingning-
nigsså. tamåna méraussiaring-
ningnerup kingunerå. Kavdlunåt
aningaussalersuissuput, tåuko ig-
dluliupåtigut tamatigutdlo ikior-
dluta.
tupigissariaKarnerpa isumaku-
luteKångivigdluta pissugssauvfi-
vut Kimarratigigavtigik? avdlatut
ilimagissariaKamerpat inuit ukiut
250 ingerdlaneråne mérKatut po-
Kitsutut issigineKarsimassut, ta-
matigut ikiortariaKartutut igdler-
sortariaKartututdlo?
landsrådip aulajangernera aki-
lingitsortut sukanganerussumik
pineKartalernigssånik nuånåruti-
gissariaKarpoK. tåunale kisime
ajornartorsiumik årKisinåungilaK.
ajortup mångua politikime ku-
kussumipoK, Danmarkip ajungi-
nerpåmik isumaKaraluardlune
nunavta inuinut tungatitdlugo i-
ngerdlåsimassåne. pissutsit av-
dlausimåsagaluarput pivfigssau-
gatdlartitdlugo tunineKarsimassu-
guvta pissugssauvfingnik tåuku-
ssunik isumangnaernigssånutdlo
såriarfigssanik.
taimailissoKarsimångilaK. sule
ukiorpagssuarne misigigatdlåsa-
vavut politikip kukussup kingu-
nere. ingminut ikiulernigssaK a-
nguneKarsinåungilaK påsingikåi-
ne inoKatigit peKatauvfigissat pi-
ssugssauvfeKarfigineKartut. pi-
ssugssauvfit tåuko erKortisinåu-
ngikåine tauva tamåna misigi-
ssariaKarpoK.
tåssauna tamåna landsrådip
påsigå. tamåna ajungitsumik i-
ngerdlåneKåsagune angmåussisi-
nauvoK kalåtdlit „tungåligtiteri-
sinaulernigssånik inersimalersut
ingerdlanerånik".
Udslag at barnepigepolitikken
J. F. Der er ligefrem gået sport
i at unddrage sig gæld i Grøn-
land. Restancerne vokser år for
år. Folk løber uden skrupler fra
deres forpligtelser. For at hjælpe
enlige mødre vedtog landsrådet
for to år siden, at kommunerne
kan udbetale alimentationsbidrag
forskudsvis. I dag skylder de bi-
dragspligtige halvanden miil. kr.
til landskassen, og det skyldte
beløb vil vokse i de kommende år.
Det er typisk for situationen
i Grønland. Man er efterhånden
så forvænt med hjælp fra dansk
side, at man finder det naturligt,
at staten og så landskassen klarer
den enkeltes forpligtelser. Det er
et udslag af barnepigepolitikken.
Det er danskerne, der betaler.
Det er danskerne, der bygger
huse. Det er danskerne, der klarer
alt.
Undrer det nogen, at man uden
skrupler løber fra sine forpligtel-
ser? Hvad kan man ellers for-
vente af et folk, der gennem
250 år har været betragtet som
mindrebegavede børn, der nød-
vendigvis måtte hjælpes og be-
skyttes på alle tænkelige måder?
Landsrådets beslutning om at
fare hårdere til frem over for
restanter må hilses med glæde.
Men det alene løser ikke proble-
met! Ondets rod ligger i den for-
kerte politik, Danmark i den bed-
ste hensigt har ført over for den
grønlandske befolkning. Situatio-
nen havde været anderledes, hvis
man i tide havde givet grønlæn-
derne de samme forpligtelser og
samme mulighed for at klare for-
pligtelserne, som man kender det
i Danmark.
Det er ikke sket. Endnu i mange
år må vi lide under følgerne af
den forkerte politik. Selvhjælp
kan ikke udøves uden erkendelse
af forpligtelserne over for det
samfund, man er medlem af. Hvis
man ikke kan overholde disse, så
må man bøde for det.
Det er det, landsrådet har fun-
det ud af. Rigtig administreret
kan det betyde, at Grønland en
dag kan opnå fuldgyldig status i
„de voksnes rækker".
Ingen dobbeltforsikring
Præmien for ulykkesforsikring betales som et forskud og eventuelt for
meget betalt præmiebeløb fratrækkes forskudspræmien for det næste
forsikringsår.
Der er ikke tale om dobbeltulykkesforsikring i Grønland, og der stil-
les samme krav med hensyn til tegning af ulykkesforsikring til en
bådejer i fangerdistriktet som til en fisker i Sydgrønland. Præmien
er for en helårsbeskæftiget person 180 kr., hvoraf staten yder tilskud
på 40 pct. Den forsikrede skal således betale 108 kr., og præmien be-
tales som et forskud i begyndelsen af året.
Det fremgår af en redegørelse
fra formanden for det grønland-
ske nævn for ulykkesforsikring,
Asger Olsen. Landsrådet har an-
modet Asger Olsen om en rede-
gørelse i anledning af Knud Kri-
stiansens forslag om drøftelse af
præmierne til ulykkesforsikring.
Det er den almindelige opfat-
telse blandt bådejerne, at når en
fanger, der er besætningsmedlem
i forvejen, har tegnet forsikring,
skulle denne dække for ulykkes-
tilfælde, som sker under arbejde
hos bådejeren. Men en sådan
hjemmel findes ikke i anordnin-
gen for Grønland om forsikring
mod følger af ulykkestilfælde.
Ifølge ulykkesforsikringsanord-
ningens paragraf 2, skal alle, der
beskæftiger medhjælp fast eller
lejlighedsvis, lønnet eller ulønnet,
tegne lovpligtig ulykkesforsikring
for den medhjælp, han beskæf-
tiger. Derudover skal ifølge an-
ordningens paragraf 58 selvstæn-
dige fiskere og fangere, som
mindst en trediedel af året har
erhverv som fisker og fanger teg-
ne en forsikring for sig selv.
Kommunalbestyrelserne skal
hvert år inden 1. november ud-
færdige lister over dem, der efter
denne bestemmelse har pligt til
at tegne forsikring. Listerne skal
i tiden fra 1. november til 15. de-
cember fremlægges til eftersyn
på det sted, hvor pågældende bor.
Enhver, der med urette er op-
ført eller forbigået på listerne
skal inden udgangen af december
måned gøre indsigelse over for
kommunalbestyrelsen. Listerne
videresendes af kommunalbesty-
relsen til nævnet for ulykkesfor-
sikring. Ligeledes skal enhver, der
i årets løb påbegynder virksom-
hed som fanger eller fisker an-
melde dette til kommunalbesty-
relsen.
Når året er gået fremsendes
der en opgørelse over, i hvor stor
del af året den pågældende har
været beskæftiget, og præmien
beregnes derefter. Et eventuelt
for meget betalt præmiebeløb
fratrækkes forskudspræmien for
det næste forsikringsår.
Knud Kristiansen takkede for
redegørelsen, som han fandt klar
og fyldestgørende. Hvis den var
udsendt tidligere, havde hans for-
slag ikke været nødvendigt, sag-
de han.
Formanden gav Knud Kristian-
sen ret i, at man savner sådanne
redegørelser. Og det er for at
dække et sådant behov, man har
planer om at lave et kommunalt
tidsskrift.
Julut.
Grønlandske maskinarbejdere
og skibstømrere til Danmark
På foranledning af Grønlands
tekniske Organisation føres der
nu forhandlinger om efteruddan-
nelse af grønlandske maskinar-
bejdere og skibstømrere i Dan-
mark, for således at gøre disse
arbejdere endnu bedre skikkede
til fremtidens opgaver i Grøn-
land.
Planen er at sende maskinar-
bejdere til efteruddannelse på de
motorfabrikker i Danmark, som
leverer motorer til Grønland, så
de vil kunne få mulighed for ef-
teruddannelse ved at være be-
skæftiget på disse virksomheder
fra et halvt til et helt år. Det er
meningen, at de i denne tid skal
lønnes på linie med danske arbej-
dere, ligesom der skal sørges for
indkvartering.
På samme måde skal grønland-
ske skibstømrere kunne sendes
på danske træskibsværfter.
Der har, såvel på motorfabrik-
kerne som på en række af de fø-
rende træskibsværfter, vist sig
stor interesse og velvilje for en
sådan efteruddannelse af unge
faglærte grønlændere. Der skal
nu føres en række afsluttende
forhandlinger, før ordningen kan
føres ud i livet.
Dødsfald
Forhenværende handelsforvalter
Frederik H ø e g h, NarssaK,
er efter nogen tids sygdom død
2. okto—ber på Dronning Ingrids
Hospital, 75 dr gammel.
Frederik Høegh var uddannet
som bogtrykker i Danmark. Efter
flere års ansættelse på Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri i Godthåb blev
han ansat som formand i KGH,
Godthåb. Herfra blev han forflyt-
tet til bygden, Sletten, som ud-
stedsb estyr er. Før den anden ver-
denskrig kom han til NarssaK og
virkede der som handelsforval-
ter, indtil Narssau fik status som
en by.
Sin uddannelse som bogtrykker
fik han rig lejlighed til at ud-
nytte, da han fik et lille bogtryk-
keri. I Sletten startede han bladet
„Sujumut", der fik en stor betyd-
ning for den sydligste del af
Vestkysten.
Fr. Høegh har været medlem af
kommunerådet, i Sydgrønlands
Landsråd og sysselrådet. Under
sit ophold i Godthåb virkede han
en periode som formand for kom-
munerådet.
Han var dekoreret med beløn-
ningsmedaljen af 1. grad.
Under behandling af dagsordenen
for indeværende landsrådssam-
ling udtrykte et af medlemmerne
fra Godthåb, Peter Heilmann,
utilfredshed med, at spørgsmålet
om direkte beskatning ikke var
på dagsordenen. Peter Heilmann
sagde:
— Vi fik i foråret den besked,
at et lovudkast om direkte skat-
ter fra ministeriet blev forelagt
landsrådet i efterårssamlingen
eller senere. Jeg mener, det er
nødvendigt, at dette udkast ud-
arbejdes så hurtigt som muligt.
Jeg håber, landsrådet vil støtte
mig i denne mening og fremsende
en udtalelse til ministeriet om
vort ønske.
Landsrådsform. Erling Høegh
erklærede sig enig med Peter
Heilmann, og oplyste, at ministe-
riet havde svaret på spørgsmål
om sagen, at man ikke rådede
over tilstrækkelig arbejdskraft
til at færdigudarbejde et lovud-
kast.
Landsrådet vedtog en udtalelse
til ministeriet, hvori man bekla-
ger, man ikke er i stand til at
forelægge lovudkast om direkte
skatter i Grønland til behandling.
Landsrådet bemærkede i udtalel-
sen, at det er vigtigt at få mate-
riale om dette emne frem til be-
handling.
tOKUSSOK
niuvertorusiusimassoK Frederik
Høegh, Narssame najugalik, sivi-
sujåmik ndparsimarérdlune okto-
berip åipåne Dronning Ingridip
nåparsimaviane toKuvoK 75-inik
ukioKardlune.
Fr. Høegh naKiterissutut Dan-
markime iliniarnikuvoK. ukiune
ardlalingne Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane sulerér-
dlune Nungme KGH-me nåla-
gaussatut atorfinigpoK. tåssångå-
nit Angmagssivingmut nugtitau-
vok niuvertorusingortitauvdlune.
sorssungnerssup kingugdliup su-
jornagut Narssamut pivoK Nar-
ssavdlo igdloKarfingornerata tu-
ngånut niuvertorutsitut sulivdlu-
ne.
naKiterissutut iliniarsimanine
atordluarpå naKiterivérånguamik
ingerdlataKalerame. Angmagssi-
vingmititdlune atuagagssiaK „Su-
jumut“ Kitåta kujasingnerussor-
tåne pingåruteKarsimaKissoK aut-
dlarnerpå.
Fr. Høegh kommunerådime,
Kujatåta landsrådiane sysselrå-
dimilo ilaussortausimavoK. Nung-
mititdlune kommunerådime su-
juligtaissusimavoK.
Belønningsmedaljemik 1. gradi-
mik sarKarmioKarpoK.
2