Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 6

500 miil. eksportindtægt
er reel valutaindtjening
Citater, referater og kommentarer i anledning af dansk-canadieren Niels
Ægidius Andersens udtalelser om fremtidens minedrift på Disko.
Det vakte opsigt, da dansk-canadieren Niels Ægidius Andersen, for
nogen tid siden oplyste, at en mineralproduktion på Disko vil give
en årlig eksportværdi på 500 millioner kroner. Oplysningerne stam-
mer fra hans københavnerophold for nylig, hvor han præsenterede
Grønlands geologiske undersøgelser for tre prøver på mineraler fra
Disko. Han lægger ikke skjul på, at hans firma, New Quebec Mining,
har fundet lovende forekomster af kobber, zink, sølv, kobolt og andre
værdifulde mineraler. I Radioavisens „Aktuelt“ fortalte københavns-
korrespondenten Arne O. Hansen for nylig, at Ægidius Andersen
overfor ham har oplyst, at man i løbet af 15—20 år kan vente en grøn-
landsk mineindustri med nævnte årlige eksportindtægt. Derfra skal
naturligvis trækkes diverse udgifter for bl. a. drift og administration.
Arne O. Hansen fortæller videre,
at en udnyttelseskoncession med
staten vil betyde, at der skal be-
tales 50 procent afgift af netto-
ovsrskuddet af en sådan mineral-
r-ksport. Hvor stort et beløb, af-
gifterne derfor vil give til staten
og til landsrådet vides ikke i dag.
— Men, understreger Ægidius
Andersen, — for det første er
der immervæk tale om en aktuel
valutamæssig indtægt på 500 mil-
lioner kroner om året. Danmark
behøver ikke købe disse minera-
ler i udlandet. Der kan skabes
sekundære industrier ved siden
af mineindustrien, og der vil
være mulighed for andre foreta-
gender i servicefagene. Og så er
der det gode ved mineindustri,
siger dansk-canadieren, — at den
ikke tager noget fra andre indu-
strier.
MÅSKE PROPAGANDA
Ægidius Andersen og selskabets
ledelse er stærkt interesserede i
at skabe interesse hos danske fir-
maer og enkeltpersoner for at in-
vestere i minedrift i Grønland.
Det er nok på den baggrund,
man skal se de oplysninger, Ægi-
dius Andersen er fremkommet
med, siger Arne O. Hansen. Og
man kan kun give ham ret, for
folk, som kender Ægidius Ander-
sen ved, at han normalt er me-
get tilbageholdende med at ud-
tale sig om forventede resultater
for grønlandsk minedrift. Og som
Arne O. Hansen siger senere i
kommentaren, er minefolk nor-
malt ikke dem, der udskriger i
aviserne, hvad de arbejder med,
og hvor stort et omfang det har.
New Quebec Mining har i øje-
blikket 34 aktionærer, heraf dem
danske. Folketingsmand Knud
Hertling er blandt disse. Selv ejer
Ægidius Andersen 40 pct. af ak-
tierne, mens de øvrige er spredt
over det meste af verden — de
fleste i de forenede stater. Selska-
bet er moderselskab for en række
andre selskaber, der driver mine-
forskning i Grønland.
Direktør Knud Pagh fra selska-
bet har oplyst, at udenlandske
kapitalhavere forbavset spørger,
hvorfor der ikke er flere danske
firmaer impliceret i Grønland.
Noget tyder dog på, at der er
ved at komme skred i sagen.
Grosserer Knud Tholstrups plan
om folkeaktier er udmærket. —
Men, siger Knud Pagh, — synes
vi, de skal være på 1000 kroner
stykket i stedet for 100 kroner.
Der skal nemlig mange penge til,
når man vil starte minedrift i
Grønland. Hidtil er ofret indtil
800.000 kroner, og der er endnu
ikke så meget- som stukket en
spade i jorden.
INVESTERING PÅ 40 MILL. KR.
Ægidius Andersen oplyser, at det
normale er en investering i anlæg
og maskineri på 10.000 til 12.000
dollars for hvert ton, man kan
udvinde. Det vil sige, at man skal
investere 40 millioner kroner for
at kunne udvinde 500 tons dagligt.
En mine skal kunne forrentes og
afskrives på fire til seks år. Det
er i hvert fald det, man normalt
stiler efter, men naturligvis er det
bedst, at minen kan fortsætte i op
til 25 år.
— Efterhånden, som man duk-
ker ned i forekomsten, siger Ægi-
dius Andersen videre, — dukker
der altid andre muligheder op,
og det er en absolut forudsætning
for minedrift i f. eks. 25 år. Uden
sekundære industrier lader det
sig ikke gøre.
Vi regner også med sekundære
industrier på Disko. Årsagen til,
at visse miner f. eks. i Canada er
lukket allerede i løbet af 10 år
gør Ministeriet for Grønland lidt
nervøse for fremtiden, men det
skyldes, at markedsprisen holder
sig konstant, mens omkostnin-
gerne stiger enormt. Det er for
eksempel tilfældet for en række
guldminer, der nedlægges efter
få år, fordi guldprisen ligger kon-
stant.
— DET BLIVER SUCCES
Med hensyn til Disko skal de
kommende år bruges til at un-
dersøge mulighederne for sekun-
dære industrier og derved mu-
ligheden for at holde minen i
gang i en menneskealder. Der
skal for eksempel bygges en selv-
stændig havn, hvis man over-
hovedet vil gøre sig forhåbninger
om en mineindustri på Disko.
— Hvis vore beregninger er rig-
tige, siger Ægidius Andersen, —
og hvis vi blot opnår et resultat,
der ligger nogenlunde i gennem-
snittet, kan det ikke undgå at
blive en succes.
— Vi minefolk er ikke drøm-
mere, men efter min mening er
det kun et spørgsmål om et
stykke tid, før der kommer fart
i minedriften i Grønland.
Ægidius Andersen advarer dog
mod overoptimisme på nuværen-
de tidspunkt. Han stiller sig lidt
skeptisk før de afgørende for-
handlinger om koncession med
staten. — Betingelserne må ikke
blive så hårde, siger han, — at
lysten til at lave mineindustri
dræbes.
På spørgsmålet, om Ægidius
Andersen synes, kravet om 50
pct. afgift af nettooverskuddet er
for meget, svarer han, at på visse
områder vil forholdet 40-60 pct.
mellem stat og selskab eller 30-70
pct. være mere retfærdigt.
Der er ikke tvivl om, at det
bliver nogle hårde forhandlinger,
som Grønlandsministeriet skal i
gang med, når man når så vidt,
at der bliver tale om udnyttelse.
BESKÆFTIGELSE TIL
10.000 — 15.000 MAND
Spørgsmålet om befolkningskon-
centrationen er et politisk spørgs-
mål og derfor mineindustrien
uvedkommende, siger Ægidius
Andersen, men skal vi beskæf-
tige 10.-15.000 mand på længere
sigt, så er vi naturligvis selv in-
teresseret i, at disse arbejdere
bliver tilfredse og får en god le-
vestandard, for ellers kan indu-
strien simpelt hen ikke gå. Der
kan blive tale om beskæftigelse
af stort eller lille omfang, alt
efter hvor stort der investeres. —
Men man må heller ikke tro, vi
er julemænd, siger Ægidius An-
dersen. — Til den tid vil der blive
forlangt en indsats for lønnen.
Besluttede man i dag at starte
en mineindustri på Disko, ville
der gå tre-fire år for at bygge
industrien op, men en sådan be-
slutning vil dog næppe blive truf-
fet de første par år. Jagten på
kapital til minedrift i Grønland
vanskeliggøres af den nuværende
økonomiske situation, ikke alene
i Danmark, men også i størstepar-
ten af den vestlige verden.
AMERIKANERNE ER BANGE
— Der kommer også et andet
problem ind, fortæller Ægidius
Andersen, nemlig det, at — som
tidligere nævnt — amerikanske
pengemænd er lidt forundrede
over, at danske firmaer og kapi-
talhavere ikke er med i Grøn-
land. Det kan, set fra et ameri-
kansk synspunkt, optages på flere
måder, men i øvrigt peges der på,
at man fra amerikansk side er
lidt forsigtige med at investere i
lande, som ligger så sæt på Sov-
jetunionen, som Danmark i rea-
liteten gør.
Lidt morsomt peger Knud Pagh
desuden på den omstændighed, at
risikoen for at få en socialdemo-
kratisk regering igen, af nogle
amerikanere tages som vejen til
den rene socialisme, og at Dan-
mark dermed et sted, man skal
passe på at sætte sine penge i
noget. Socialisme kan nemlig
igen betyde nationalisering, og
det igen, at staten kan overtage
de virksomheder, der eventuelt
er på udenlandske hænder, og
dermed kan penge være tabt,
eller der gives kun en mindre er-
statning.
BEDRE MULIGHEDER I DEN
GRØNLANDSKE FREMTID
Man har sikkert lov at betragte
den senere tids oplysninger om
mineralforekomsterne på Disko
som noget i retning af et propa-
gandanummer. Men det gør jo
ikke oplysningerne mindre inte-
ressante og mindre bemærkelses-
værdige for almindelige menne-
sker. Hvad situationen end er for
New Quebec Mining ligger det
dog klart, at minedrift i det om-
fang dette ene selskab tænker sig,
kan give en eksportindtægt på
500 millioner kroner om året med
en med grønlandsk målestok for-
holdsvis ringe investering. Natur-
ligvis er man ikke i stand til at
vurdere investeringens størrelse,
længe man ikke har virkelige
realistiske oplysninger fra selska-
berne at bygge sin vurdering på.
Men det er jo ikke blot New
Quebec Mining der er interesse-
ret i de grønlandske mineraler.
Adskillige selskaber søger for ti-
den efter olie ved Grønland, og
en lang række andre selskaber
søger efter andre mineraler. Med
de tal, Ægidius Andersen har of-
fentliggjort, er det dog ikke små-
beløb, som skjuler sig i den grøn-
landske undergrund, og fremti-
den lover måske bedre mulighe-
der, end der til dagligt gives ud-
tryk for. —den.
Økonoma
En stilling som økonoma ved Dronning Ingrids Hospital er ledig
pr, 15.10.1970.
Aflønning finder sted i henhold til Ministeriet for Grønlnand’s
regulativ af 5. august 1966 om løn og ansættelsesvilkår for
økonomaer og oldfruer i statens tjeneste i Grønland.
Møbleret bolig kan stilles til rådighed.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse bedes sendt til: Landslægen, boix 76, 3900 Godthåb.
igassoK
Dronning Ingrids Hospitalime igassutut atorfik 15.10.1970 inug-
tagssarsiorneKarpoK.
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfiata nunavtine nålagauvfingme
sulivfeKartut igassut sulivfingnilo pissortat akigssarsiagssait
pivdlugit 5. august 1966 maligtarissagssaliai nåpertordlugit akig-
ssausineKåsaoK.
ine pisatsersorsimassoK inigssaritineKarsinauvoK.
KinuteKautit iliniagaKarsimanermik sumilo sulivfeKarsima-
nermik påsissutigssartagdlit nagsiuneKåsåput: Landslægen, box
76, 3900 Godthåb.
HOTEL HVIDE FALK
JAKOBSHAVN ILULISSAT
Det nye turisthotel i Diskobugten tilbyder i vinterperioden 1. november — 28.
februar en særpris for ophold med fuld pension til kr. 95,00 pr. person på dob-
beltværelse alt includeret (uden drikkevarer).
De får et dejligt møbleret værelse med bad og toilet.
Pensionen består af:
Morgenmad: Complet — Middag og aftensmad: Suppe eller Hors d'oeuvres va-
riees - Stege eller fiskeret (efter valg) ost eller dessert - Kaffe.
Særlige arrangementer for jul og nytår foretages.
De bydes hjertelig velkommen.
Diskobugtime takornarianut hotele nutåK.
ukiOnerane 1. novemberimit 28. februarimut ingmlkut akeKartitsiniarpoK najugaKar-
nerme nerissagssat tamaisa ilångutdlugit inungmut atautsimut kr. 95,00 inime mar-
dlOtarlssame sOt tamaisa ilångutdlugit (imigagssat plnagit).
atusavat ine kussanartunik peKusersugaK uvfartarfilik anartarfiligdlo.
nerissagssat imåisåput:
uvdlåkorsiutit: tamarmiussut - uvdlup KerKasiutit åma unukut nerissagssat.
Suppe imalunit Hors d'oeuvres variees - sujatat imalunit aulisagkanit nerissag-
ssiat (nangmineK Kinigkat) fmugssuaK imalunit kinguleragssat — kavfe.
jOtdlimut ukiutorKamutdlo ingmfkut (tunik årKigssussineKartåsaoK.
tikitdluarkuneKangårputit.
SE HVILKE FORDELE DE OPNÅR VED AT HANDLE
-
FOTO
og
KINO
hos os
Deres økonomiske fordel — spar 20-50 °/o.
-i- 20 ®/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
Portofri forsendelse kan opnås.
Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
forsendelse!
Effektiv service!
Effektiv vejledning af fagfolk!
Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
6