Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 14

Fra
LÆSERNE
Et udviklingsråd
for byggeriet?
Grønlandsposten har modtaget
følgende kommentar fra GTO’s
direktør Gunnar P. Rosendahl:
Arkitekt Poul Erik Skriver, der
er redaktør af fagskriftet „Arki-
tekten", er i A/G nr. 17 blevet
referet for nogle betragtninger
vedrørende forholdet mellem
GTO og kommunalbestyrelserne,
om et forslag til et udviklingsråd
for det grønlandske byggeri, og
om sit syn på dette byggeri.
Arkitekt Skriver præsenteres
af A/G „som en ret energisk kri-
tiker af det grønlandske byggeri".
Det er så sandt, som det er skre-
vet. Det kan derfor næppe undre,
at Skrivers betragtninger også
denne gang må kalde på kom-
mentarer fra vor side.
1. Skriver anfører, at kommu-
nalbestyrelserne — og dermed
befolkningen ikke kan komme til
at udøve deres ret til indflydelse
på byggeriet. Han begrunder
denne udtalelse med, at GTO hid-
til er kommet med planen på så
sent et tidspunkt, at eventuelle
indsigelser ville medføre udsæt-
telse af byggeriet, og dette an-
svar har kommunalbestyrelserne
ikke turdet påtage sig.
Denne dramatiske situation hø-
rer da vist i dag til undtagelserne.
En saglig samtale med kommu-
nalbestyrelserne, eller et blik i
referaterne fra bebyggelsesudval-
genes møder, kunne have forvis-
set Skriver herom.
I øvrigt finder jeg, at udtalel-
sen undervurderer dagens kom-
munalbestyrelser, hvis selvstæn-
dighed ligger Skriver så meget
på sinde. Kommunalbestyrelserne
forstår, efter min mening, ud-
mærket godt at gøre sig gæl-
dende, og de gør det ofte mere
håndfast og konsekvent end de
tilsvarende myndigheder i Dan-
mark. Jeg tror Skriver ville give
mig ret, hvis han havde haft lej-
lighed til at overvære et kom-
munalbestyrelsesmøde.
De dage, hvor kommunalbesty-
relserne snakker sig for de dan-
ske embedsmænd og specialister,
er forbi.
2. Skriver mener, at grønlæn-
derne bør kræve, at der f. eks.
oprettes et politisk udviklings-
råd, der skal være ansvarligt for
udviklingen i de grønlandske
byer. Til støtte for rådets arbejde
må der, efter Skrivers opfattelse,
oprettes et teknisk sekretariat,
der kan vurdere GTO’s planer,
og som kan udarbejde alterna-
tive planer til dem GTO kom-
mer med.
Det er jo en klassisk udvej —
når man ikke kan finde på noget
bedre — at foreslå et udvalg eller
et råd nedsat. Inden man beriger
— og besværer — et samfund
med yderligere udvalg og sekre-
tariater, bør man imidlertid un-
dersøge, om ikke man kan ud-
nytte og eventuelt kan forbedre
det samfundsmaskineri, man al-
lerede råder over. Faren for, at
man foreslår noget der giver dob-
belt — eller tredobbelt arbejde
kunne også være til stede.
Efter min opfattelse har vi al-
lerede i Grønlandsrådet, kommu-
nalbestyrelserne og bebyggelses-
udvalgene de organer, man har
brug for.
Grønlandsrådet, der er et rent
politisk råd, har som bekendt til
opgave at afgive indstillinger med
hensyn til spørgsmål vedrørende
den centrale planlægning og ko-
ordinering af det offentliges virk-
somhed i Grønland.
Her har vi med andre ord alle-
rede det af Skriver efterlyste po-
litiske organ for den centrale
planlægnings vedkommende. —
Det er da vist også almindeligt
erkendt, at Grønland er den del
af riget, for hvilket der forelig-
ger de fleste og klareste politiske
beslutninger for den fremtidige
udvikling. Grønlandsrådet betje-
ner sig af GTO som teknisk se-
kretariat. Bevares, men så ringe
står det vel heller ikke til med os.
På lokalt plan har man i kom-
munalbestyrelserne og bebyggel-
sesudvalgene de politiske orga-
ner, der har ansvaret for deres
egen by’s udvikling. Også her
står GTO — vederlagsfrit — til
rådighed som teknisk sekretariat.
Men selvom vi fra GTO’s side
søger at yde den tekniske bistand
så objektivt og sagligt som mu-
ligt, kan det ikke undgås, at vore
folk føles som „statsmagtens" re-
præsentanter.
Kommunalbestyrelserne har da
også, igennem adskillige år, øn-
sket at få deres egen tekniske
forvaltning, der ikke blot skulle
bruges til at slå GTO oven i ho-
vedet, men som også skulle an-
vendes til andre og nyttigere for-
mål. Man har i GTO, og ikke
mindst i GTO’s Tilsynsråd, hvor
bl. a. Arkitektforeningen er re-
præsenteret, støttet disse planer
om etablering af den såkaldte
kommuneingeniørordning. Pla-
nerne er imidlertid til dato stran-
det på de økonomiske skær. Kom-
munalbestyrelserne har ikke hid-
til haft tilstrækkelige midler til
at finansiere en kommuneinge-
niørordning, der er deres egen.
— Og hermed er vi nået frem til
et meget centralt punkt i de kom-
mende års grønlandspolitik —
byrdefordelingen mellem stat og
kommuner.
3. Til slut bliver Skriver spurgt
om sine erfaringer under grøn-
landsrejsen. Hvortil han svarer:
„Jeg er principielt modstander af
høje huse .... osv. osv.“. I alt
20-30 linier om, hvad jeg, den
danske arkitekt Skriver, mener
er bedst for grønlænderne, men
ikke eet ord om, hvad Skriver
måtte have erfaret om, hvad
grønlænderne selv mener.
Ak, ja Skriver, hvor er det
svært både at være vidende og
velmenende, og så samtidig være
en god og konsekvent demokrat.
Gunnar P. Rosendahl.
Direktør Gunnar P. Rosendahl
har sendt en kopi af den oven-
stående kommentar til arkitekt
Poul Erik Skriver. Han svarer:
Der findes sikkert alt for mange
udvalg og råd i verden, så man
bør være forsigtig med at foreslå
nye oprettet.
Forslaget om at danne et grøn-
landsk byudviklingsråd bør derfor
nok motiveres grundigere, end
jeg kunne gøre det i min ud-
talelse til Grønlands radioavis.
I enhver by har borgerne en
interesse for byens udseende og
dens trivsel. De er kritiske over-
for det nye, og kan ofte ikke for-
stå nødvendigheden af alt for
store forandringer. Og det gælder
da især, hvis borgerne ikke har
været med til at drøfte byens ud-
vikling og øvet indflydelse på det
nye, der følger heraf. Man er kun
rigtig fornøjet med det, man selv
har arbejdet for at få. Og man
lærer kun af de fejl, man selv
begår.
I Danmark har kommunalbe-
styrelserne ansvaret for byernes
udbygning. Hvis der er flere
kommuner i en byregion, kan
man danne et udviklingsråd. I
København er det hovedstads-
rådet, i købstadsregionerne er det
byudviklingsudvalgene. Det er
forsamlinger af politikere, eller
overvejende politikere. Til hjælp
i det praktiske arbejde har både
kommunalbestyrelser og råd tek-
niske sekretariater, d. v. s. inge-
niører, arkitekter og byplanlæg-
gere. Disse teknikere står til an-
svar alene overfor de lokale råd,
som igen handler under ansvar
overfor de centrale myndigheder,
folketing og ministerier.
I Grønland har landsrådet og
kommunalbestyrelserne samme
formelle ret som i Danmark, men
de har ikke den samme praktiske
mulighed for at udøve denne ret.
De har ingen tekniske sekreta-
riater.
Direktør Rosendahl siger, at
GTO virker som gratis, teknisk
sekretariat for landsråd og kom-
munalbesytrelser. Men hvordan
fungerer det i praksis?
I Godthåb overværede jeg et
møde i det boligseminar, som de
grønlandske kvindeforeninger af-
holdt i midten af august. Der blev
det klart udtrykt, at de grøn-
landske kommunalbestyrelser ofte
fik byggeplaner forelagt så sent,
at ændringer ikke kunne gen-
nemføres uden væsentlige forsin-
kelser. På grund af boligmang-
len turde ingen kommunalpoliti-
ker tage det ansvar. Nu arbejder
man i de fleste byer med lang-
tidsplaner, og så skulle kommu-
nalbestyrelserne kunne sige til i
tide, hvis de vil have noget æn-
dret.
Men hvem sætter dem ind i
disse planer og tolker de ofte
vanskelige tekniske og økono-
miske problemer, så de bliver
til at forstå? Det gør GTO. På
samme måde er det i landsrådet.
Det er GTO, der tolker folketin-
gets og grønlandsministeriets po-
litik. Det er GTO, der udarbejder
hovedretningslinjer og søger at
overbevise de grønlandske myn-
digheder om, at det er den rette
og eneste tolkning. Derefter lavér
GTO og dens konsulenter bypla-
ner og bebyggelsesprojekter, som
de grønlandske myndigheder skal
bedømme og kritisere uden an-
den teknisk bistand, end den, der
kan fås gratis hos GTO.
GTO handler utvivlsomt ud fra
den bedste hensigt om at tjene
grønlandske interesser. Men af-
hængigheden af GTO gør det
grønlandske folkestyre til en illu-
sion, når det gælder byernes ud-
vikling. Og det føler grønlænder-
ne stærkt. Ingen dansk kommu-
nalbestyrelse ville tolerere så-
danne vilkår.
De grønlandske byer skal selv-
følgelig have kommuneingeniø-
rer, der kan bistå kommunalbe-
styrelserne. Men den daglige tek-
niske administration vil lægge
beslag på det meste af en kom-
muneingeniørs tid. De grønland-
ske byer er små og rummer til-
sammen ikke flere borgere end
en dansk købstad. I fællesskab
kunne de grønlandske byer, som
venter den største udvikling,
danne et byudviklingsråd. I det
kunne sidde foruden repræsen-
tanter for kommunalbestyrelserne
et par landsrådsmedlemmer. Et
sådant byudviklingsråd kunne af-
laste landsrådet, som har mange
andre opgaver. Det kunne koordi-
nere udviklingsarbejdet i byerne
og videregive råd og vejledning
til landsrådet og de enkelte kom-
munalbestyrelser. Selvfølgelig
skulle udviklingsrådet have sit
eget tekniske sekretariat, og da
der endnu ikke findes grønland-
ske teknikere på dette område,
måtte det være danske — måske
også norske, islandske eller andre
nationaliteter. De skulle alene
være ansvarlige overfor det grøn-
landske byudviklingsråd.
GTO med sin store erfaring og
værdige kapacitet ville ikke blive
overflødig, men de grønlandske
politikere ville få en praktisk
mulighed for at udøve deres for-
melle ret til at bestemme. Ansva-
ret ville blive grønlandsk, erfa-
ringerne blive grønlændernes. Det
er simpelthen et nødvendigt
skridt imod større grønlandsk
selvstændighed.
Ingen har måske fortalt Gun-
nar P. Rosendahl, at GTO er
upopulær i Grønland. Han er vel
den sidste, der får det at vide.
Hvis de grønlandske politiske
forsamlinger får muligheden for
at tage ansvaret — og dertil vil
et grønlandsk byudviklingsråd
med eget teknisk sekretariat tjene
bedre end nogen anden foran-
staltning — så vil GTO’s bistand
kunne blive måske endog mere
end velkommen.
Mange danske politikere har
givet udtryk for ønsket om større
grønlandsk selvstændighed. Hvis
de grønlandske repræsentanter i
folketinget stiller et konkret for-
slag som det her beskrevne, vil
det sikkert blive vel modtaget.
Som en slutbemærkning til Ro-
sendahl skal jeg indrømme ham,
at det kan godt være grønlæn-
derne selv ville have valgt høje
boligblokke til løsning af bolig-
problemet. Men havde de haft
egne rådgivere, ville de måske
have fået at vide, at højhuse
ifølge flere undersøgelser er et
meget dårligt boligmiljø for børn.
Og dem er der som bekendt en
dei af på Grønland.
Poul Erik Skriver,
24/9 1970.
IVERSEN & BØRDIK
Smede og Maskinværksted
Konstruktionsarbejde, dreje og fræsearbejde, — A &. E, samt
C—0—2 svejsning.
Bygningssmedearbejde - Beholderarbejde - Ankre og klippebolte.
Leverandør til KGH og GTO
Telefon AM. 4338. Overgaden O/V. 28.-1415 K.
Motorbåd til salg
GTO’s motorbåd „Anna" udbydes herved til salg for højest
antagelige tilbud.
Fartøjet har været anvendt som slæbebåd og er nu oplagt
på Holsteinsborg Skibsværft. Længde overalt 7,7 m bredde,
2,9 m og dybde 1,4 m.
Kravelbygget af mahogni på eg med egespanter og asketræs-
svøb, ruf og opstående af mahogni.
Fartøjet rummer forlukaf med 2 faste køjer, lastrum med
let overdækning, motorrum og lukket styrehus — styrehuset
er dog afmonteret, men kan let genanbringes.
Motoren er en 16 HK „Sabb" diesel fra 1967.
Der er monteret „Tenfjord Junior" håndhydraulisk styre-
maskine.
*V4 ishud af kobberplade.
Fartøjet er særdeles velbygget og velformet, og vil være
fortrinlig egnet til såvel fiskeri som lystsejlads.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på værftet,
hvor båden også kan besigtiges.
Tilbudet bedes sendt i lukket kuvert mærket „Anna" til Hol-
steinsborg Skibsværft inden den 15. oktober 1970.
Tilbudene vil blive åbnet på værftslederens kontor den 15.
oktober kl. 10,00 i nærværelse af de tilbudsgivende, der måtte
ønske det.
HOLSTEINSBORG SKIBSVÆRFT.
Københavnsk bager
23 år, søger arbejde i Godthåb, alt har i øvrigt interesse.
Skriv venligst med oplysning om arbejdets art og forhold til:
STEEN HANSEN,
Aldershvilevej 121 C — 2., 2880 Bagsværd — Danmark.
1.-årig barneplejerske
20 år, søger arbejde i Godthåb, alt har i øvrigt interesse. Skriv
venligst om arbejdets art og forhold til:
BIRTHE PETERSEN
Aldershvilevej 121 C — 2., 2889 Bagsværd, Danmark.