Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 30

Kirken, der giver et billede
af ni århundreders historie
I efteråret skal det norske Storting træffe beslutning om den sidste etape
i restaureringen af domkirken i Trondheim — officielt kaldet Niadaros-
domkirken. Når dette arbejde er helt færdigt kommer denne Norges mest
bemærkelsesværdige bygning til at fremstå med større pragt end nogen-
sinde.
Af Åke Malmstrom
Trondheim (RB special)
Inden den sidste etape af restaureringen af den historiske Nidarosdom-
kirke til efteråret indledes, har arbejdet pågået godt og vel et århun-
drede. Man begyndte i 1869, og det, det nu drejer sig om, er at få be-
vilget penge til et nyt hovedtårn over korskvadraten i kirkens centrum.
Vestfacaden er en genskabelse under ledelse af arkitekt Helge Thiis.
I de tre rækker af skulptur-nicher mangler endnu omkring 10 statuer.
oKalugffssårssOp silatåta kimut sangminera igdlugssanik titartaissar-
toK Helge Thiis sujulerssuissigalugo sanarKingneKarpoK. inussalianut
inigssiane Kuleringne pingasQssune inQssaliat Kulit migssiliortut sule
amigautigine Karput.
For projektets hovedarkitekt
Helge Thiis, 73 år gammel, vil det
være en stor begivenhed, hvis
myndighederne stiller penge til
rådighed til nedrivning af det nu-
værende stilistisk helt forkerte
kobberspir på 91 meter, og opfø-
ring af et stilmæssigt korrekt
tårn. Thiis fremlagde allerede i
1945 sin model til domkirkens
nye skikkelse efter stor debat og
mange meningsforskelle. Siden
har han oplevet at se sin stor-
slåede udformning af vestfacaden
— arbejdsnavn „Kongespejlet" —
blive næsten bragt ud i virkelig-
heden. Facaden er smykket med
over et halvt hundrede statuer
over legemsstørrelse, og kun
yderligere en halv snes mangler.
Alene vestfacaden er helt uden
lige i Norden.
Før restaureringen fandtes der
tilbage af vestfacaden kun port-
hvælvingen, den nederste skulp-
turhylde og i den kun fem for-
vitrede statuer. Disse opbevares
nu i domkirkens museum, men
de er blevet minutiøst kopieret
til brug ved rekonstruktionen af
facaden.
Siden 1914 har flere førende
norske billedhuggere været be-
skæftiget med at lave disse sta-
tuer, men da ingen vidste, hvor-
dan facaden oprindelig har set
ud, må den nuværende udform-
ning i nogen grad siges at være
en nyskabelse af Helge Friis.
Over portalen har facaden fået
et stort roset-vindue, og efter-
hånden er de 54 skulptur-nicher,
blevet fyldt ud med profeter,
apostle, konger fra David og Sa-
lomon til Olav Tryggvason, Adam
og Eva, norske biskopper og per-
sonificerede kristne. Men også
de implicerede i restaurerin-
gen er foreviget i busteform: ar-
kitekten Helge Friis, billedhug-
geren Stinius Frederiksen, biskop
Arne Tjellbu og kong Haakon
den Syvende.
BLANDING
Det er altså en besynderlig blan-
ding af modeller, de mange nor-
ske kunstnere, der har været og
er knyttet til arbejdet, har haft.
Blandt disse kunstnere kan næv-
nes Wilhelm Rasmussen, Stinius
Fredriksen, der har arbejdet ved
domkirken i 35 år, Odd Hilt og
Nic Schioll. Gustav Vigeland er
rigt repræsenteret inde i selve
kirken, men har ikke deltaget i
udsmykningen af vestfacaden.
Foran vestfacaden kan man
følge stenhuggernes arbejde med
nye statuer og indendørs findes
et atelier, hvor Odd Hilt og Sti-
nius Frederiksen er ved at forme
henholdsvis Jonas og Esejas i ler.
Næste skridt er gipsafstøbning og
så hugning i fedtsten. Også man-
ge andre steder end i og uden for
domkirken arbejdes der med sta-
tuer.
Restaureringen af Nidaros-
domkirken har haft en særdeles
stimulerende virkning på de man-
ge norske kunstnere og kunst-
håndværkere, der har og har haft
store opgaver at løse. Og hidtil
har man ikke manglet penge, si-
ger lederen af byggearbejdet, ar-
kitekt Torgeir Suul, der med for-
trøstning imødeser Stortingets
beslutning vedrørende midterspi-
ret.
NORDISK ANLIGGENDE
Nidaros-domkirkens genopstan-
delse til sin rangplads som Nor-
ges fornemste bygning er jo ikke
kun et anliggende for Trondheim,
landets største by, men for alle
nordmænd og i virkeligheden for
MAMARTAK'AOK'
Sma pflrtugkat Uulne mérKanut
frlmærklnik navssdgssaKarpox
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 ■ 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
hele Norden. Bidrag er således
indkommet fra en indsamling
blandt Norges kvinder til vest-
facadens rosetvindue og dets glas-
malerier af Gabriel Kielland, fra
en norsk-amerikaner, som sam-
lede ind til det store korsalter
med et næsten tre meter højt
sølv-krucifiks, fra Oskar II, der
skænkede hovedalteret i den
mærkelige oktogen, ottekanten,
og fra den danske stat, der i 1930
skænkede en altertavle fra mid-
delalderen med en fremstilling af
slaget ved Stiklestad og Olav den
Helliges kanonisering.
Domkirken er igen blevet en
seværdighed af rang. Den besøges
hver dag sommeren igennem af
tusinder af turister, efterfølgere
til de utallige pilgrimme, der i
middelalderen trodsede betydelig
større vanskeligheder for at val-
farte til den kirke, hvor Nordens
store helgen lå begravet.
LEGENDE OG VIRKELIGHED
Olav Haraldsson, oprindelig kal-
det den Digre, men senere ude-
lukkende den Hellige, faldt i sla-
get ved Stiklestad den 29. juni år
1030. Ifølge legenden blev han
begravet ved Nidelvens udmun-
ding i havet. Umiddelbart efter
begravelsen viste der sig jærtegn,
og en kilde sprang frem. Liget
blev gravet op et år efter og var
fuldstændig uskadt, men hår og
negle var vokset. De jordiske re-
ster blev lagt i en kostbar kiste
og der blev rejst en kirke over
det.
Såvidt legenden. Faktum er, at
kong Olav Kyrre, Olav den Hel-
liges brodersøn, omkring 1070 be-
gyndte at bygge en stenkirke i
romansk stil på det sted, hvor
man mente, at hans farbror var
begravet. Ligeledes er det fakta,
at denne kristne kirke blev udvi-
det i 1100-tallet i anglo-norman-
nisk stil, at Nidaros blev ærke-
bispedømme i 1153, og at den
kraftfulde biskop Eystein Er-
landsson foretog forskellige til-
bygninger til kirken med gotiske
indslag, som blev stærkere under
indflydelse af de store engelske
katedraler i Canterbury og Lin-
coln.
I slutningen af 1200-tallet stod
kirken færdig, muligvis med und-
tagelse af tårnet, og den var Nor-
dens prægtigste bygning. Men
storhedstiden var kort. Kirken
blev tre gange hærget af brand,
men hver gang genopbygget. Et
endnu sværere slag var dog re-
formationen kort efter den store
brand i 1500-tallet. Den sidste
ærkebiskop måtte flygte ud af
landet, og kirken forfaldt. Dens
skatte blev bortført til Danmark,
hvor Olav den Helliges sølvskrin
blev omsmeltet, og svenskerne
fjernede helgenens jordiske re-
ster i 1564. De blev dog givet til-
bage nogle år senere og begravet
på et for eftertiden ukendt sted.
Siden blev domkirken nødtørf-
tigt repareret, men samtidig de-
graderet til almindelig sognekir-
ke. Spiret væltedes af en storm
i 1689, og flere brande indtraf
i 1700-tallet. Nu blev kirken imid-
lertid genopbygget med et state-
ligt barokinteriør, men først langt
ind i det 19. århundrede gik man
i gang med en virkelig restaure-
ring af Nidaros-domkirken.
DOMKIRKEN I DAG
I dag finder den besøgende en
lang række smukke og minderige
ting at bese i domkirken, og det
er både gammel og nyere norsk
historie, som her træder frem.
De ærværdige minder fra middel-
alderen har fået modstykker i
senere, lige så oprørte tider.
Det var her, at den daværende
biskop Arne Fjellbu i 1942 blev
afbrudt midt under en prædiken
af den tyske besættelsesmagt,
men fortsatte gudstjenesten uden
for domkirken. Han blev for dette
suspenderet fra al kirkelig tje-
neste, men fortsatte som en af
lederne af den kirkelige mod-
standsbevægelse.
Ingen rigtige nordmænd gik
derefter i domkirken før efter
befrielsen i 1945. Om denne min-
der to flag i det søndre tværskib,
et fra den britiske krydser „Nor-
folk", der førte kong Haakon fra
England hjem til Norge, og et fra
„Mackay", det første britiske or-
logsfartøj, der anløb Trondheim
efter krigen. Således knyttes
gammelt og nyt sammen i det
stadigt voksende historiske kalei-
doskop, som er domkirken i Ni-
daros.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imtt 1/10-mut angmassarpoK
perKumautigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa
niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat ta-
marmik iluarsarnøKarsInåuput. Imap itlssusianut Ogtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt
i proviant og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko-
og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
30