Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 16
Lad os vise vilje Uden vilje til at nå det stade, som den vestlige verdens befolkning kan præstere, vil vi blive skubbet i baggrunden, sagde Jørgen Fleischer i en tale ved Godthåb seminariums 125 års jubilæum. En komite af gamle elever arrangerede en sammenkomst for gamle og nuværende seminarieelever i anledning af Godthåb seminariums 125 års jubilæum den 18. september. Der var over 200 deltagere i sam- menkomsten, der blev holdt i skolens store spisesal. En del af festen blev udsendt direkte i Grønlands Radio. Der blev sunget sange om seminariet, og der blev holdt taler af landsråds formand Erling Høegh, rektor Chr. Stærmose og lærer Lars Emil Johansen. Lærer Ole Brandt overrakte på komiteens vegne skolen en række billeder af gamle ele- ver, der har gjort sig gældende som digtere og kunstnere. Som en særlig udpeget af ko- miteen holdt Jørgen Fleischer hovedtalen. Han sagde blandt an- det: — Storskolens betydning for Grønland kan ikke vurderes højt nok. De fleste grønlændere, som i årenes løb har gjort sig gæl- dende i deres samfund, er uddan- net her. Når en grønlænder, der ikke var udgået fra Storskolen, kunne opnå indflydelse, var det fordi, han var ualmindelig stræb- som eller begavet. Her gik mænd, som har beriget os i kulturel henseende — vor fornemste digter Henrik Lund og mangeårige seminarielærer, kom- ponist og digter Jonathan Peter- sen. Grønland er stolt af de to mænd. Her gik Avgo Lynge og Frederik Lynge, Grønlands før- ste repræsentanter i folketinget. De to prægede de første år i den nye tid i en sjælden grad. Her gik provst Mathias Stroch, den første grønlænder, for hvem det lyk- kedes at opnå en ledende stilling. Han var en ualmindelig grønlæn- der. Her gik mange kateketer, hvis gerning betød, at grønlæn- deren ikke blev fremmed i en for ham helt uvant nytid. Og her gik mænd, som på mange områ- der har udført et prisværdigt ar- bejde i det grønlandske samfund. Vi rejser os op i ærbødighed og mindes disse mennesker og deres opdragere, som ikke mere er iblandt os. Denne sammenkomst i anled- ning af Storskolens 125 års be- ståen får os til at mindes ung- dommens dage. Her er vi blevet bundet med venskabets bånd, da livet var ungt og alting gjorde et stærkt indtryk på een. Tiden på Storskolen har en særlig plads i de skønne minders krans. Vi kan alle sige til vor skole: Jeg min- des dig med et smil. Her har vi oplevet sorgløse dage. Rent materielt havde vi det ikke så godt som elever nu om dage, men vi havde ikke noget at klage over. Vi var muntre, men vi glemte ikke, at der også var alvor bag den glade tilværelse. Vi skulle dygtiggøre os og ruste os til at kunne tage en gerning op blandt vort folk. Vi takker skolen for, at vi har haft mod og kræfter til at stå livets storme igennem. Vi bøjer hovedet dybt for vor ærværdige „Iliniarfig- ssuaK“. Den store omvæltning i Grøn- land afspejler sig også i forhol- dene på Storskolen. Tidligere havde eleverne det hårdt. De småsultede, kun forsynet med åndelig føde — det til gengæld i rigt mål. Mange af dem døde af tuberkulose, mens de endnu gik på skolen. Dengang var tuber- kulose Grønlands svøbe, som tog de unge i deres bedste alder. I dag findes der endnu mange gamle elever, der var plaget af sygdommen i deres ungdom. Den slags forhold er nu en saga blott. Seminariet er udbyg- get. Det har fået to nye bygninger og den gamle skole er ombygget. De nye lokaler i den gamle skole- bygning er i dag indviet. Under- visningen er revideret så den svarer til den nye seminarieord- ning i Danmark. En overgang var der tale om flugt fra lærergernin- gen i Grønland, men nu er der atter god tilgang. I dag er elev- antallet det største i skolens hi- storie. Det jubilerende semina- rium kan gå en lovende fremtid i møde. Antallet af grønlandske lærere vil vokse hurtigt i de kommende år, og det vil betyde meget for bevarelsen af vort sprog og vor kultur. Storskolens indflydelse i det grønlandske samfund må ikke blive mindre i tiden, der kom- mer. Uden Storskolen har Grøn- land haft endnu større problemer end i dag. Der findes næppe et folk, der er blevet rystet i deres inderste grundvold så pludseligt og så voldsomt som det grøn- landske. Den nye tid kom som en gruelig flodbølge. Men grønlæn- deren har kunnet stå imod denne omvæltning. Grønlænderen blev ikke tilintetgjort i den nye tids hvirvelstrøm. Nu er han på vej ud af de problemfyldte over- gangsår, uden at have taget skade på sin sjæl. Vi kan også takke Storskolen herfor. Hvis grønlænderen gen- nem den ikke fik den balast, der var nødvendig til at modstå om- væltningens bølge, var det ikke godt at vide, hvordan det var fat med det grønlandske folk i dag. Storskolen holder mærkedag i en for Grønland usikker tid. Kli- maændringens skygge er begyndt at spøge. Den tager modet fra mange, og man har ikke megen tiltro til grønlænderen, når andre muligheder end fiskeri og fangst landsrådip måna atautsimltarner- mine oKaluserissagssaisa OKalu- serineKarnerine ilaussortat ilåta Nungmit pissup, Peter Heil- mannip, nåmagigtaitdliutigå aki- leråruteKarnigssamik aperKUt uv- dlormut OKaluserissagssanut ilåu- ngingmat. Peter Heilmann OKar- POk: — upernagssaK nalunaerfigine- Karpugut skat pivdlugo inatsisig- ssamut migssiliut ministeriamit pissoK landsrådip ukiamut ataut- siminerane imalunit kingusing- nerussukut sarKumiuneKarumår- tOK. isumaKarpunga pissariaitar- tussoK migssiliutip tåussuma sa- pingisamik piårtumik suliarine- Karnigsså. neriugpunga isumame tamatumane landsrådip taper- sersusagånga kigsautigissarputdlo pivdlugo ministeria OKauserissa- nik nagsitdlugo. landsrådip sujuligtaissua ot<a- lugpoK Peter Heilmann isumaica- tigalugo nalunaerdlunilo, suliag- ssaK pivdlugo aperKilmut ministe- ria akisimassoK inatsisigssatut migssiliutip inerdlugo suliarine- Karnigssånut nåmagtunik suli- ssugssaKarsimanatik. landsrådip ministeriamut OKau- kommer på tale. De ansvarlige myndigheder nævner endog af- vandring fra Grønland som en løsning. Skal vi bøje os for disse kends- gerninger, tabe modet og opgive det hele? For ikke så mange år siden lå Grønland ved verdens ende. Det er ikke tilfældet mere. Nu er ver- dens øjne rettet mod jordens stør- ste ø, et stort bjergrigt land med mulige rigdomme gemt i sin un- dergrund. Denne pludselige interesse for vort land kan resultere i, at vi en dag får adgang til økonomiske muligheder, vi ikke har drømt om. Vore efterkommere kan op- leve en strålende fremtid for Grønland. Men hvis det sker — hvad så med os? Uden vilje til at nå det stade, som den vestlige verdens befolk- ning kan præstere, vil vi blive skubbet i baggrunden. Vore efter- kommere kan blive forundt en særdeles lys fremtid. Men det kan blive et håbløshedens og elendighedens Grønland for dem: Et blomstrende Grønland, men som er grønlænderne ganske uvedkommende. Et lille samfund i samfundet, som frister en reser- vatboers triste tilværelse, fyldt med alskens problemer, apatiske tilskuere til aktiviteten omkring sig og med alkohol som ledsager. Den store norske polarforsker og humanist, Fridtjof Nansen, spåede for 80 år siden grønlæn- derne en krank skæbne. Han sagde, at grønlænderne i en ikke så fjern fremtid ville være ud- ryddet. „Mågerne vil synge de dødes sang over de menneske- tomme kyster", skrev han. Hans spådom er hidtil ikke gået i opfyldelse, men den kan blive virkelig, hvis vi ikke har viljen til at overleve og ikke prøver på at give Grønland en fremtid, der bygger på vort eget initiativ. For at opnå det, kræves af os, at vi erkender, vi er et folk med særpræg og med en ældgammel kultur. Det kræves, at vi ikke taber tråden til fortiden, og at vi bliver inspireret af forfædrenes vilje og evne til at overleve gen- nem en tusindårig kamp for til- værelsen i disse barske egne. Det kræves, at vi med dette som drivkraft dygtiggør os, så vi kan møde de civilliserede nationer seKautigssaa akuerssissutigå, ta- matumane ajorusutigineKardlune Kalåtdlit-nunåne skateKarnigssaK pivdlugo inatsisigssatut migssi- liutip OKaluserissagssångordlugo sarKumiuneKarsinausimångine- ra. landsrådip OKauserissamine o- Kautigå CKaluserissagssap tåussu- ma OKaluserineKarnigssånut ator- tugssanik pigssarsinigssaK pingår- tUSSOK. British Council Legater British Council uddeler igen i år legater for det akademiske år 1971/72. Ansøgere skal være dan- ske statsborgere mellem 25 og 35 år og have embedseksamen fra universitet eller lignende institu- tion i Danmark. I særlige tilfælde — f. eks. hvor ansøgeren måtte være kunstner, vil man ikke kræ- ve universitets eksamen. Yderligere oplysninger og an- søgningsblanketter kan fås ved henvendelse til: The British Council, Møntergade 1, 1116 Kø- benhavn K. (Tel. 11 20 44). Ansøgninger skal være dette kontor i hænde senest den 26. oktober, 1970. med oprejst pande og uden min- dreværdskomplekser. Lad os bruge de kommende år til atskab e et fast ståsted som et folk. Lad os vise vilje, at vi har evnen til at finde os selv, at vi er et folk, der har tillid til sig selv, og som tror på fremtiden. Gid den kim, som Storskolen i 125 år har givet næring til, må vokse sundt i de kommende år. Gid vor Storskole — som Grøn- lands hjerte — fortsat vil forny blod til de mange årer i det grøn- landske folk. Gid Storskolen, Grønlands fornemste kulturcen- ter, må blive udbygget i takt med tidens krav, så den kommer til at hedde Grønlands universitet. For os grønlændere vil den stadig være „IliniarfigssuaK", det for- nemste opdragelses- og kund- skabscenter i Grønland, skolen med mottoet: Opad — fremad. Myndighedsalderen nedsættes et år Et forslag om at gennemføre myndighedsalderens nedsættelse i Grønland fra 21 til 20 år og myndighedslovens ikrafttræden i Nord- og Østgrønland er blevet vedtaget i landsrådet. Under forelæggelsestalen oply- ste formanden bl. a., at justitsmi- nisteriet foreslår, at præsterne overtager landshøvdingens dis- pensationsret til lysningsfristens afkortelse for mænd, der er fyldt 20 år og for kvinder, der er fyldt 17 år. Denne ændring er praktisk for Grønland på grund af dårlige postforbindelser om vinteren. Ju- stitsministeriet foreslår, at æn- dringen gælder indtil den danske ægteskabslovs ikrafttræden i Grønland. Lars Chemnitz anbefalede, at rådet vedtog forslagene. — De unge bliver tidligere modne end før, og det kan bl. a. aflæses gen- nem de mange ungdomsoprør, der finder sted i vore dage. — Det kan være, at ungdomsoprøret bliver mindre, hvis de unge bli- ver personligt myndige tidligere end før, sagde Chemnitz. Kan fiskeriet reguleres i Diskobugten? Fiskeriet i Diskobugten foregår med en hurtigt voksende fisker- flåde. Fiskerne er begyndt at genere hinanden. Drivgarn er be- gyndt at ødelægge standgarn, og rejefiskerne er kommet ud for at skulle hale trawlene hjem, når de møder drivgarn. Nu er et chartret færøsk skib begyndt at fiske rejer, henkoge fangsterne og pakke dem upil- lede i plasticposer på rejefelter- terne. Sker der en udvildelse af denne form for produktion, er myndighederne i Diskobugten bange for, at den ville være med til at ødelægge beskæftigelsessi- tuationen på land. På denne baggrund spurgte Lars Chemnitz i landsrådet, om kommunalbestyrelserne har mu- ligheder for at regulere den nævnte form for rejeproduktion, eventuelt i samarbejde med KNAPP. Formanden pegede på en række muligheder bl. a. ved hjælp af ministerielle bekendtgørelser og kommunale vedtægter. Disko- bugten er et lukket område for ikke danske statsborgere, og hvis man på stedet anser det for nød- vendigt, kan enkelte kommuner eller flere kommuner i fællesskab udfærdige kommunale vedtægter. - også til hverdag malt KAFFE G0MALI Kaffe kavfit pitsagssuit. GOMAU Kaffe sikrer Dem hajeste kvalitet. DANSKHOLLANDSK KAFFE-C0. A/S Grundlagt 1883 PERSISKE TÆPPER — en tillidssag Udvalg sendes uden forbindende afgiftsfrit fra vort eksportlager HOLGER JENSEN Dag HammerskjBlds Alle 36, København 0 TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN IMPORT — EXPORT DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING Stran^Steel stålbygninger for fremtidens virksomheder . . . mk Produktkatalog og brochure fremsendes uforbindende Stran Steel systemet sikrer kortest mulige byggetid. 2500 komponenter giver størst flexibilitet. Større spændv. giver max. udnyttelse pr. m:{. Ændringer og tilbygninger foretages hurtigt og billigt. HJHANSEIVI AKTIESELSKAB Vestergade 97-101, 500 Odense - Tlf. (09) 11 MM skat pivdlugo atortugssat landsrådip maicaissigai 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.