Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 16

Lad os vise vilje
Uden vilje til at nå det stade, som den vestlige verdens befolkning kan
præstere, vil vi blive skubbet i baggrunden, sagde Jørgen Fleischer i en
tale ved Godthåb seminariums 125 års jubilæum.
En komite af gamle elever arrangerede en sammenkomst for gamle
og nuværende seminarieelever i anledning af Godthåb seminariums
125 års jubilæum den 18. september. Der var over 200 deltagere i sam-
menkomsten, der blev holdt i skolens store spisesal. En del af festen
blev udsendt direkte i Grønlands Radio. Der blev sunget sange om
seminariet, og der blev holdt taler af landsråds formand Erling Høegh,
rektor Chr. Stærmose og lærer Lars Emil Johansen. Lærer Ole Brandt
overrakte på komiteens vegne skolen en række billeder af gamle ele-
ver, der har gjort sig gældende som digtere og kunstnere.
Som en særlig udpeget af ko-
miteen holdt Jørgen Fleischer
hovedtalen. Han sagde blandt an-
det:
— Storskolens betydning for
Grønland kan ikke vurderes højt
nok. De fleste grønlændere, som
i årenes løb har gjort sig gæl-
dende i deres samfund, er uddan-
net her. Når en grønlænder, der
ikke var udgået fra Storskolen,
kunne opnå indflydelse, var det
fordi, han var ualmindelig stræb-
som eller begavet.
Her gik mænd, som har beriget
os i kulturel henseende — vor
fornemste digter Henrik Lund og
mangeårige seminarielærer, kom-
ponist og digter Jonathan Peter-
sen. Grønland er stolt af de to
mænd. Her gik Avgo Lynge og
Frederik Lynge, Grønlands før-
ste repræsentanter i folketinget.
De to prægede de første år i den
nye tid i en sjælden grad. Her gik
provst Mathias Stroch, den første
grønlænder, for hvem det lyk-
kedes at opnå en ledende stilling.
Han var en ualmindelig grønlæn-
der. Her gik mange kateketer,
hvis gerning betød, at grønlæn-
deren ikke blev fremmed i en
for ham helt uvant nytid. Og her
gik mænd, som på mange områ-
der har udført et prisværdigt ar-
bejde i det grønlandske samfund.
Vi rejser os op i ærbødighed
og mindes disse mennesker og
deres opdragere, som ikke mere
er iblandt os.
Denne sammenkomst i anled-
ning af Storskolens 125 års be-
ståen får os til at mindes ung-
dommens dage. Her er vi blevet
bundet med venskabets bånd, da
livet var ungt og alting gjorde et
stærkt indtryk på een. Tiden på
Storskolen har en særlig plads i
de skønne minders krans. Vi kan
alle sige til vor skole: Jeg min-
des dig med et smil.
Her har vi oplevet sorgløse
dage. Rent materielt havde vi det
ikke så godt som elever nu om
dage, men vi havde ikke noget at
klage over. Vi var muntre, men
vi glemte ikke, at der også var
alvor bag den glade tilværelse.
Vi skulle dygtiggøre os og ruste
os til at kunne tage en gerning
op blandt vort folk. Vi takker
skolen for, at vi har haft mod og
kræfter til at stå livets storme
igennem. Vi bøjer hovedet dybt
for vor ærværdige „Iliniarfig-
ssuaK“.
Den store omvæltning i Grøn-
land afspejler sig også i forhol-
dene på Storskolen. Tidligere
havde eleverne det hårdt. De
småsultede, kun forsynet med
åndelig føde — det til gengæld
i rigt mål. Mange af dem døde af
tuberkulose, mens de endnu gik
på skolen. Dengang var tuber-
kulose Grønlands svøbe, som tog
de unge i deres bedste alder. I
dag findes der endnu mange
gamle elever, der var plaget af
sygdommen i deres ungdom.
Den slags forhold er nu en
saga blott. Seminariet er udbyg-
get. Det har fået to nye bygninger
og den gamle skole er ombygget.
De nye lokaler i den gamle skole-
bygning er i dag indviet. Under-
visningen er revideret så den
svarer til den nye seminarieord-
ning i Danmark. En overgang var
der tale om flugt fra lærergernin-
gen i Grønland, men nu er der
atter god tilgang. I dag er elev-
antallet det største i skolens hi-
storie. Det jubilerende semina-
rium kan gå en lovende fremtid
i møde. Antallet af grønlandske
lærere vil vokse hurtigt i de
kommende år, og det vil betyde
meget for bevarelsen af vort
sprog og vor kultur.
Storskolens indflydelse i det
grønlandske samfund må ikke
blive mindre i tiden, der kom-
mer. Uden Storskolen har Grøn-
land haft endnu større problemer
end i dag. Der findes næppe et
folk, der er blevet rystet i deres
inderste grundvold så pludseligt
og så voldsomt som det grøn-
landske. Den nye tid kom som en
gruelig flodbølge. Men grønlæn-
deren har kunnet stå imod denne
omvæltning. Grønlænderen blev
ikke tilintetgjort i den nye tids
hvirvelstrøm. Nu er han på vej
ud af de problemfyldte over-
gangsår, uden at have taget skade
på sin sjæl.
Vi kan også takke Storskolen
herfor. Hvis grønlænderen gen-
nem den ikke fik den balast, der
var nødvendig til at modstå om-
væltningens bølge, var det ikke
godt at vide, hvordan det var fat
med det grønlandske folk i dag.
Storskolen holder mærkedag i
en for Grønland usikker tid. Kli-
maændringens skygge er begyndt
at spøge. Den tager modet fra
mange, og man har ikke megen
tiltro til grønlænderen, når andre
muligheder end fiskeri og fangst
landsrådip måna atautsimltarner-
mine oKaluserissagssaisa OKalu-
serineKarnerine ilaussortat ilåta
Nungmit pissup, Peter Heil-
mannip, nåmagigtaitdliutigå aki-
leråruteKarnigssamik aperKUt uv-
dlormut OKaluserissagssanut ilåu-
ngingmat. Peter Heilmann OKar-
POk:
— upernagssaK nalunaerfigine-
Karpugut skat pivdlugo inatsisig-
ssamut migssiliut ministeriamit
pissoK landsrådip ukiamut ataut-
siminerane imalunit kingusing-
nerussukut sarKumiuneKarumår-
tOK. isumaKarpunga pissariaitar-
tussoK migssiliutip tåussuma sa-
pingisamik piårtumik suliarine-
Karnigsså. neriugpunga isumame
tamatumane landsrådip taper-
sersusagånga kigsautigissarputdlo
pivdlugo ministeria OKauserissa-
nik nagsitdlugo.
landsrådip sujuligtaissua ot<a-
lugpoK Peter Heilmann isumaica-
tigalugo nalunaerdlunilo, suliag-
ssaK pivdlugo aperKilmut ministe-
ria akisimassoK inatsisigssatut
migssiliutip inerdlugo suliarine-
Karnigssånut nåmagtunik suli-
ssugssaKarsimanatik.
landsrådip ministeriamut OKau-
kommer på tale. De ansvarlige
myndigheder nævner endog af-
vandring fra Grønland som en
løsning.
Skal vi bøje os for disse kends-
gerninger, tabe modet og opgive
det hele?
For ikke så mange år siden lå
Grønland ved verdens ende. Det
er ikke tilfældet mere. Nu er ver-
dens øjne rettet mod jordens stør-
ste ø, et stort bjergrigt land med
mulige rigdomme gemt i sin un-
dergrund.
Denne pludselige interesse for
vort land kan resultere i, at vi en
dag får adgang til økonomiske
muligheder, vi ikke har drømt
om. Vore efterkommere kan op-
leve en strålende fremtid for
Grønland.
Men hvis det sker — hvad så
med os?
Uden vilje til at nå det stade,
som den vestlige verdens befolk-
ning kan præstere, vil vi blive
skubbet i baggrunden. Vore efter-
kommere kan blive forundt en
særdeles lys fremtid. Men det
kan blive et håbløshedens og
elendighedens Grønland for dem:
Et blomstrende Grønland, men
som er grønlænderne ganske
uvedkommende. Et lille samfund
i samfundet, som frister en reser-
vatboers triste tilværelse, fyldt
med alskens problemer, apatiske
tilskuere til aktiviteten omkring
sig og med alkohol som ledsager.
Den store norske polarforsker
og humanist, Fridtjof Nansen,
spåede for 80 år siden grønlæn-
derne en krank skæbne. Han
sagde, at grønlænderne i en ikke
så fjern fremtid ville være ud-
ryddet. „Mågerne vil synge de
dødes sang over de menneske-
tomme kyster", skrev han.
Hans spådom er hidtil ikke gået
i opfyldelse, men den kan blive
virkelig, hvis vi ikke har viljen
til at overleve og ikke prøver på
at give Grønland en fremtid, der
bygger på vort eget initiativ.
For at opnå det, kræves af os,
at vi erkender, vi er et folk med
særpræg og med en ældgammel
kultur. Det kræves, at vi ikke
taber tråden til fortiden, og at vi
bliver inspireret af forfædrenes
vilje og evne til at overleve gen-
nem en tusindårig kamp for til-
værelsen i disse barske egne. Det
kræves, at vi med dette som
drivkraft dygtiggør os, så vi kan
møde de civilliserede nationer
seKautigssaa akuerssissutigå, ta-
matumane ajorusutigineKardlune
Kalåtdlit-nunåne skateKarnigssaK
pivdlugo inatsisigssatut migssi-
liutip OKaluserissagssångordlugo
sarKumiuneKarsinausimångine-
ra. landsrådip OKauserissamine o-
Kautigå CKaluserissagssap tåussu-
ma OKaluserineKarnigssånut ator-
tugssanik pigssarsinigssaK pingår-
tUSSOK.
British Council Legater
British Council uddeler igen i år
legater for det akademiske år
1971/72. Ansøgere skal være dan-
ske statsborgere mellem 25 og 35
år og have embedseksamen fra
universitet eller lignende institu-
tion i Danmark. I særlige tilfælde
— f. eks. hvor ansøgeren måtte
være kunstner, vil man ikke kræ-
ve universitets eksamen.
Yderligere oplysninger og an-
søgningsblanketter kan fås ved
henvendelse til: The British
Council, Møntergade 1, 1116 Kø-
benhavn K. (Tel. 11 20 44).
Ansøgninger skal være dette
kontor i hænde senest den 26.
oktober, 1970.
med oprejst pande og uden min-
dreværdskomplekser.
Lad os bruge de kommende år
til atskab e et fast ståsted som
et folk. Lad os vise vilje, at vi
har evnen til at finde os selv, at
vi er et folk, der har tillid til sig
selv, og som tror på fremtiden.
Gid den kim, som Storskolen
i 125 år har givet næring til, må
vokse sundt i de kommende år.
Gid vor Storskole — som Grøn-
lands hjerte — fortsat vil forny
blod til de mange årer i det grøn-
landske folk. Gid Storskolen,
Grønlands fornemste kulturcen-
ter, må blive udbygget i takt med
tidens krav, så den kommer til at
hedde Grønlands universitet. For
os grønlændere vil den stadig
være „IliniarfigssuaK", det for-
nemste opdragelses- og kund-
skabscenter i Grønland, skolen
med mottoet: Opad — fremad.
Myndighedsalderen
nedsættes et år
Et forslag om at gennemføre
myndighedsalderens nedsættelse i
Grønland fra 21 til 20 år og
myndighedslovens ikrafttræden i
Nord- og Østgrønland er blevet
vedtaget i landsrådet.
Under forelæggelsestalen oply-
ste formanden bl. a., at justitsmi-
nisteriet foreslår, at præsterne
overtager landshøvdingens dis-
pensationsret til lysningsfristens
afkortelse for mænd, der er fyldt
20 år og for kvinder, der er fyldt
17 år. Denne ændring er praktisk
for Grønland på grund af dårlige
postforbindelser om vinteren. Ju-
stitsministeriet foreslår, at æn-
dringen gælder indtil den danske
ægteskabslovs ikrafttræden i
Grønland.
Lars Chemnitz anbefalede, at
rådet vedtog forslagene. — De
unge bliver tidligere modne end
før, og det kan bl. a. aflæses gen-
nem de mange ungdomsoprør, der
finder sted i vore dage. — Det
kan være, at ungdomsoprøret
bliver mindre, hvis de unge bli-
ver personligt myndige tidligere
end før, sagde Chemnitz.
Kan fiskeriet
reguleres i
Diskobugten?
Fiskeriet i Diskobugten foregår
med en hurtigt voksende fisker-
flåde. Fiskerne er begyndt at
genere hinanden. Drivgarn er be-
gyndt at ødelægge standgarn, og
rejefiskerne er kommet ud for at
skulle hale trawlene hjem, når
de møder drivgarn.
Nu er et chartret færøsk skib
begyndt at fiske rejer, henkoge
fangsterne og pakke dem upil-
lede i plasticposer på rejefelter-
terne. Sker der en udvildelse af
denne form for produktion, er
myndighederne i Diskobugten
bange for, at den ville være med
til at ødelægge beskæftigelsessi-
tuationen på land.
På denne baggrund spurgte
Lars Chemnitz i landsrådet, om
kommunalbestyrelserne har mu-
ligheder for at regulere den
nævnte form for rejeproduktion,
eventuelt i samarbejde med
KNAPP.
Formanden pegede på en række
muligheder bl. a. ved hjælp af
ministerielle bekendtgørelser og
kommunale vedtægter. Disko-
bugten er et lukket område for
ikke danske statsborgere, og hvis
man på stedet anser det for nød-
vendigt, kan enkelte kommuner
eller flere kommuner i fællesskab
udfærdige kommunale vedtægter.

- også til hverdag
malt
KAFFE
G0MALI Kaffe
kavfit
pitsagssuit.
GOMAU Kaffe
sikrer Dem
hajeste
kvalitet.
DANSKHOLLANDSK
KAFFE-C0. A/S
Grundlagt 1883
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag HammerskjBlds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
Stran^Steel stålbygninger
for fremtidens virksomheder . . .

mk
Produktkatalog og brochure
fremsendes uforbindende
Stran Steel systemet sikrer kortest mulige
byggetid.
2500 komponenter giver størst flexibilitet.
Større spændv. giver max. udnyttelse pr. m:{.
Ændringer og tilbygninger foretages hurtigt og
billigt.
HJHANSEIVI
AKTIESELSKAB
Vestergade 97-101, 500 Odense - Tlf. (09) 11 MM
skat pivdlugo atortugssat
landsrådip maicaissigai
16