Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 3

Arresthuse til restanter
Flere i landsrådet støtter forslaget om etablering af arresthuse, hvor
restanter kan sidde gælden af. Landsrådet har nedsat et hurtigt arbej-
dende udvalg i bestræbelserne for at reducere de store restancer.
Der er efterhånden gået sport i al unddrage sig gæld i Grønland. Dette
spørgsmål var til behandling i landsrådet, hvor flere medlemmer gav
udtryk for, at man går hårdere til værks, når det gælder inddrivelse
af gæld. Der blev foreslået etablering af arresthuse, hvor restanter
kan sidde gælden af. Man kom ind på dette problem under gennem-
gangen af arbejds- og socialdirektoratets beretning. Af beretningen
fremgår, at de væsentligste stigninger i de sociale udgifter falder på
forskudsvis udbetaling af alimentationsbidrag, hvor kommuner synes
at have mere og mere vanskeligt ved at få de udlagte beløb fra de
bidragspligtige.
Kuånerssuarnit nalunaerut
nutaK isumavdluarnartOK
KularnauteKångitsoK augtitagssan uran ama torium 4000 tons
Kuånerssuarne navssågssaussoK. — ilimanauteKartoK augti-
tagssaKarfit måna tikitdlugo ilisimassat avatåinarujugssuånut
atassut
Ved slutningen af debatten ene-
des man om at nedsætte et hur-
tigt arbejdende udvalg, der skal
prøve på at finde mulighed for
en reduktion af de store restancer.
FOLK ER LIGEGLADE
Der blev oplyst, at de bidrags-
pligtiges gæld til kommunerne i
de to år, ordningen med forskuds-
betaling har fungeret, er oppe på
halvanden million kroner. Der
blev ligeledes oplyst, at der i
Grønland årligt fødes ca. 500 børn
uden for ægteskab, og at der ydes
ca. 1000 kr. i forskudsbetaling pr.
barn.
Niels Holm: Det er rystende at
høre, hvor store restancerne er til
boligstøtte, erhvervsstøtte og i
alimentationsbidrag. Halvanden
million kroner er mange penge
for landskassen, der i øvrigt har
så stor brug for penge til andre
sociale formål. I Grønland betaler
man 750 kr. i årlig alimentation.
Det er ikke engang halvdelen af,
hvad man betaler i Danmark.
De mange restancer viser, at
folk fuldstændig er ligeglade med
at overholde deres forpligtelser.
Der er efterhånden gået sport i
at unddrage sig gæld. Med dette
formål skifter folk arbejdsplads
ustandseligt. Men nu må man
forstå, at det ikke kan gå læn-
taimatut OKarpoK sujuligtaissoK
utorKalinersiuteKarnermik malig-
tarissagssat atutussut avdlångor-
tineKarnigssånik Elisabeth Jo-
hansenip sujunersutånut akissu-
mine. Elisabeth Johansenip suju-
nersutigå utorKalinersiuteKartut
nunaKarfingnitut inungmut tapi-
siaisa 20 pct-imit 40 pct-imut
Kagfagtinekarnigssåt.
påsinerdluinerit pingitsortiniar-
dlugit sujuligtaissoK sujunersu-
teKarpoK sulinikut ikiuissarni-
kutdlo KutdlersaKarfik kommu-
nalbestyrelsinut ikiuissarnikutdlo
udvalginut agdlaganåsassoK er-
sserKigsumik nalunaerutigalugo
aningaussat kommuninut atug^g-
ssarititat nautsorssorneKarnerine
ingmingnut akuliuneKartåså-
ngingmata atugagssarititat naut-
sorssorneKarnere åma utoi'Kali-
nersiutilingnut tapisiagssanik tu-
nissinigssame aulajanginiartarne-
rit.
Elisabeth Johansenip åmåtaoK
sujunersutigå Kissugssarsiutigssat
gere. Nu må man tage andre og
skrappere metoder i brug.
Niels Holm spurgte landsrådet,
om man vil overveje etablering af
arrestlokaler, hvor restanterne
kan sidde gælden af. Sidste år
vedtog landsrådet oførelse af ar-
restlokaler, med 8 pladser hver,
i tre byer langs kysten. Lokalerne
skal være beregnet til afsoning
for bøderestanter. Niels Holm me-
ner, at lokalerne må udvides,
hvis den påtænkte ordning også
skal gælde andre restanter.
500 UÆGTE BØRN ÅRLIGT
Edvard Reimer var enig med
Niels Holm i hans forslag om hår-
dere inddrivelsesmetoder, men
han var imod forslaget om gælds-
fængsler. Hvis pågældende har
kone og børn, vil det gå ud over
familien. Tvangsarbejde under
opsyn vil være mere effektiv og
mere formålstjenlig.
Formanden gav Edvard Reimer
ret i, at man ikke skal forhaste
sig med at træffe afgørelse med
hensyn til Niels Holms forslag.
Indsættelse af restanter kan nemt
resultere i forøgelse af de sociale
udgifter. Alligevel kan man godt
tage Niels Holms forslag med i
overvejelserne. Landsrådet må
søge at reducere restancerne.
Elisabeth Johansen sagde, at
utorKalinersiutilingnut tamanut
tuniuneKartåsassut, nangmineri-
ssamingnik ineKångitsunut åma
akissutimine sujuligtaissup i-
nersupå sulivfigssaKartitsinerme
ikiuissarnermilo KutdlersaKarfiup
agdlagå, tåssane tainekarsimav-
dlune utorKalinersiutigdlit nang-
minerissamingnik inekartut tai-
mågdlåt kissugssarsiutekartine-
karsinaussut. utorkalinersiutigdlit
ilakutamingne najugagdlit ki-
ssugssarsiutekartugsséungitdlat.
utorkalinersiutigdlit ardlagdlit ig-
dlokatigigsimagpata igdlulik ki-
sime kissugssarsiutekartugssau-
vok. utorkalinersiutiligdle utor-
kalinersiutiminik nåmagtitsisi-
nåungigpat ingmikut tapivfigine-
kartarsinauvok pissariakartitsine-
rup misigssuivfiginekarsimanera
tungavigalugo.
sivikitsumik Okatdlinekarérmat
isumakatigingnekarpok sulinikut
ikiuissarnikutdlo kutdlersakarfiup
agdlagå tusautigssatut tigunekå-
sassok. Julut
det vækker til eftertanke at høre
om det store beløb, som de bi-
dragspligtige skylder. Det kan
skyldes at faderskabssager træk-
ker ud. Hun foreslår derfor, at
faderskabssager behandles hur-
tigt, således at faderen kan fast-
slås kort efter barnets fødsel.
Peter Nielsen, der er mange-
årig kredsdommer, oplyste, at
mange erkender faderskabet in-
den barnets fødsel. I sådanne til-
fælde udfærdiges bidragsresolu-
tionen med det samme. Men man
tager det med ro, når faderen og
moderen lever sammen. Hvis de
går fra hinanden, kommer bar-
nets moder som regel til kreds-
dommeren for at få bidragsreso-
lutionen udfærdiget. Men ved fa-
derskabssager, hvor en blodtype-
bestemmelse er påkrævet, kan der
gå 2-5 år inden afgørelsen fore-
ligger.
EN DÅRLIG UNDSKYLDNING
Peter Heilmann: Jeg vil støtte
Niels Holms forslag om afsoning
på det kraftigste. Her i landet er
der alt for mange, som uden
skrupler løber fra deres forplig-
telser. Det er en meget urovæk-
kende udvikling. Også på det
punkt er vi kommet til en kors-
vej. Man kommer ingen vegne
med fløjlshandsker. Nu må man
anvende skrappere metoder over
for restanter. Jeg håber, at flest
mulige i landsrådet støtter Niels
Holms forslag, og prøver på at
finde udveje for løsningen af det
her omtalte problem.
Jørgen Olsen: Vi har her i- rå-
det mange gange behandlet pro-
blemet med restancer uden re-
sultat. Det skyldes, at man altid
har henvendt sig til dem, der har
med inddrivelse at gøre og ikke
til restanterne. Det er nødvendigt
at gå til angreb på dem, der skyl-
der penge. Folk, der skylder pen-
ge, må overholde deres forplig-
telser.
Som en undskyldning for und-
dragelse af gæld peges ofte på
dårligt fiskeri og fangst i de se-
nere år. Men når man i Grønland
kan bruge helt op til 100 mili. kr.
årligt til spiritus og tobak, må
folk også have råd til at klare
deres forpligtelser. Jeg er enig
med Niels Holm og Peter Heil-
mann, når de mener man hårdest
muligt må gå til værks over for
restanter.
Karl Skou mente, at drøftel-
serne i landsrådet om nedsættelse
af restancer ikke har ført til re-
sultat, fordi der ikke er kommet
forslag til løsningen af problemet.
Han foreslår derfor nedsættelse
af et hurtigt arbejdende udvalg,
bestående af folk fra landsrådet,
politimesterembedet og arbejds-
og socialdirektoratet.
Formanden var enig i forslaget
og foreslår, at sekretariatet tager
problemet op og nedsætter et
udvalg. Karl Skous forslag blev
vedtaget.
Julut.
Seminariets fond
I forbindelse med Godthåb semina-
riums 125 års jubilæum blev der stif-
tet et fond i seminariets navn. Fon-
dets midler skal anvendes som til-
skud til lærerstuderendes studierej-
ser. En komite af gamle elever har
taget initiativet til fondets oprettelse,
og den har fået tilladelse til at fort-
sætte indsamlingen til 1. november.
Bidrag kan sendes til Godthåb semi-
narium. Fondets bestyrelse er endnu
ikke udpeget, men Bikuben har ind-
vilget i at være med til at admini-
nistrere fondet.
Hidtil er der indkommet over 15.000
kr. Forskellige kommuner har ind-
sendt bidrag på jubilæumsdagen. Så-
leeds indkom der 1000 kr. fra UmånaK,
1000 kr. fra Jakobshavn, 500 kr. fra
Godhavn, 50 kr. fra Frederikshåb og
1000 kr. fra NarssaK. Godthåb kom-
mune lovede at yde 1500 kr. og lands-
rådet vil skænke 5000 kr.
atominik misileraivingme Risø-
me misigssorneKarmata Kivdle-
rivdlune misiligutigssat aussaK
kingugdleK ukiunilo sujugdlerne
Kuånerssuarne pineKarsimassut,
kingunerisimavåt nalunaerume
ersserKigsarneKarmat Kuåner-
ssuarne uraneKarfit thoriumeKar-
fitdlo 4000 tonsinut migssiliussat
ilumut erKortussut, migssiliussi-
neK pisimavoK 1958-ime radioak-
tiviussut sujugdlit navssårineKar-
matale, tamatumalo nalingajåne
atomip nukinga pivdlugo atautsi-
mititat pilersineKardlutik.
atuagagssiame „Ingeniør- og
Bygningsvæsen" normut kingug-
dlit ilåne Kuånerssuarne urane-
Karfit agdlautigineKarsimåput.
nutårtaussutut agdlagkame taine-
KarpoK uran sujugdlermit ilima-
gissamit angnerunguatsiartOK, tå-
ssa misigssuinerne kingugdlerne
påsineKarsimangmat ilisimaneKa-
rérsut avatåine åma peKartoK.
atuagagssiaK agdlagpoK tunga-
vigssaKartumik neriutigssaKartoK
misigssuinerit nautsorssuineritdlo
inissutigssåine månåkorpiaK Mi-
neralogisk Institut-ime suliarine-
Kartune åmalo nagsataKartugssa-
me ukiamut nalunaeruteKarnig-
ssamik Risøme misigssorneKartut
ujaragsiortutdlo påsissåinik, påsi-
narsiumårtoK Kuånerssuarne
kvadratkilometere sivnerdlugo
angissuseKartup ilisimaneKarér-
sup avatåne uran thoriumilo ang-
nertungåtsiartorujugssuit nav-
ssågssaussut.
— atortugssat suliarineKarne-
rine månåkorpiaK påsisinaussat
erKortugpata, taima navsuiaivoK
professor Henning Sørensen Mi-
neralogisk Institut — ukiume
tugdliutume misigssuendsaugut.
tåssame malungnarsimavoK mi-
sigssugkame Kivdligkat Kutdler-
sait ersserKivigsumik ilimanaute-
Kartitsissut, erKåne åma angner-
tunik uraneKardlunilo thoriume-
KartOK.
tamatumunga atatitdlugo nalu-
naerutigineKarsinauvoK nuname
måna misigssugkame kvadratki-
lometere sivnerdlugo angissusi-
lingme malungnarsisimangmat
4000 tonsinik augtitagssaKartoK,
katitdlugitdlo 43-nik Kivdlerisso-
KarsimavoK. kingugdlit aussaK
måna suliarineKarput itinerpauv-
dlutigdlo, tåssa 500 meterinut.
Kivdlerinerit ingerdlåneKartitdlu-
git misiligutigssat pigssarsiarine-
Kartarput, atortugssiardlo Risøp
elektronikimut ingmikortoKarfia-
ta suliarisimasså iluaKutsiutdlu-
go najugkame misigssuinerit er-
ngerdlune autdlarnerneKarsinau-
simåput erngerdlutigdlo nalu-
naerssusiorfingmut agdlangne-
Kartardlutik. taimaisivdlune Kiv-
dlerutip diamantertagdlip Kuå-
nerssuarne Kivdlerinine sule i-
ngerdlåkå atortugssat radioakti-
viussut eKimåssusé åssigingitsut
misigssorneKarsinåuput tamatu-
munalo najugkame påsinarsissar-
dlune uraneKarfit thoriumeKarfit-
dlo sumut atassut.
icagdlit pisunerussut
— 500 meteritut ititigissumut Kiv-
dlerineKarpoK, taima OKarpoK ci-
vilingeniør Emil Sørensen, Risøp
kemi-mut ingmikortOKarfianit pi-
ssok, påsineKarsimavordlo — i-
luåinartumik — pisunerpåt nu-
nap Kåvanut Kaningnerussut. må-
nime Risø-me Kalåtdlit-nunåne
augtitagssamit ingmikukajåK pi-
ssusilingmit uranimik pigssarsi-
nigssamut periauseK navssårerér-
simagavtigo. måna utannnarpu-
gut kiavdlunit soKutigingnigtup
pigssarsiniartauseK atornialersi-
naugå. tamåna sule misilingne-
KarsimångilaK, isumaKarnarsi-
nauvordle sulineK tamåna dan-
skit elværkisa atorumatdlersinau-
gåt danskit atomip nukiliorfig-
ssåinik pilerssårutit piviussungor-
tineKangajalerpata. måna Kalåt-
dlit-nunåne uranip sulivfigssuit
atordlugit akuiarneKartarnera
autdlarnersimångingmat pissu-
tauvoK akit Kagfarujugssuarnig-
ssåt silarssuarme uranimik tuni-
niaissarfingme ilimagineKarsima-
galuartoK tékusimångingmat, pi-
ssutigalugo nunat atominik nuki-
liornigssamik pilerssåruteKartut
nangåssoratdlarsimagunarmata.
uranip akia nunane tamalåne a-
tortineKartoK KagfarneKangångig-
pat Kalåtdlit-nunåne augtitag-
ssap iluaKutiginiarneKarnigsså
ingminut akilersinåungilaK. kisiå-
ne tåssa ersserKigsumik nalungi-
larput 4000 tonsiussut — ilima-
narpordlo sule amerdlanerungåt-
siartorujugssusassut.
aningaussauteKarfik
iliniarfigssup 125-ngortorsiorneranut
tungatitdlugo aningaussauteKarfing-
rnik pilersitsissoKarpoK iliniarfigssuar-
mut pigititagssamik. aningaussautit
atorneKåsåput ilfniartunut påsissag-
ssarsiordlutik angalaniartunut tapi-
ssutigssatut. iliniartusimassut komiti-
liåt aningaussauteKarfigssamik suli-
ssutigingnigtuvoK, komitilo akuerine-
KarpoK katerssuineK ingerdlåneKåsa-
ssok novemberip 1-ata tungånut. ikiu-
teicarusugtut nagsiussislnåuput ilini-
arfigssuarmut, bestyrelsigssamik sule
torKaissoKångilaK, Bikubenile ikiuku-
mavoK aningaussautit ingerdlåneKar-
nigssånut.
månamut isertineKartut 15.000 kr.
sivneKarput. kommunit åssigingitsut
nagsiussaKarput uvdlorme nagdliutor-
siorfingme. Omånamit nagsiuneKarput
1000 kr., Ilulissanit 1000 kr., K’eKer-
tarssuarmit 500 kr., Påmiunit 500 kr.,
Narssamitdlo 1000 kr. Nup kommunia
tunissuteKarumavoK 1500 kr-nik lands-
rådilo neriorssuivoK 5000 kr-nik.
ujarxeriisut såkOtait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarnanut
tigdnc&utit, ajagssautaussarssuit — nlvåutat — nivåutat lvssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Grejsdalen, pr. Vejle.
utorKalinersiutigdlit
tapisiait assigisassut
taimåitordle utorKalinersiutigdlit nangminerissamingnik ig-
dlugdlit kisimik KissugssarsiuteKåsassut
— isumagineKångilaK utorKalinersiutigdlit nunaKarfingnitut igdloKar-
fingmiunitunit nåkanganerutineKarnigssåt avdlatutdlunit pineKarnig-
ssåt inungmut nangminermut lapissutaussartut tungaisigut. kommuni-
nile atausiåkåne kukussumik iliuseKartOKartarpoK, utorKalinersiutigdlit
igdlOKarfingnitut inungmut tapissuteKarfigissardlugit 40 pct-imik nu-
naKarfingnitutdle taimågdlåt 20 pct-imik. tamdnale inungmut tapissu-
teKartarnikut åruigssussinerme isumagineKångisåinarsimavoK.
3