Atuagagdliutit - 08.10.1970, Blaðsíða 34

landsrådip nålagia-
Katigingnera
ileriiussoK maligdlugo landsrådip katerssunera autdlainer-
ncKarpoK nålagiaKatigingnermik. ajoKiuneK Eli Olsen ona-
lussivoK:
ukiuvtine peKatigingne kikune
nålagiaKatigingneK atorneKariar-
tuinarpoK; tamånalo tupingnå-
ngilaK. — OKalugfik — Gutip ig-
dlua — uvagut ujajaivfingortiku-
manago, Kinussarfigtutdle atoru-
mavdlugo atortarumavdlugulo
katerssorfigissarparput, tåssånga
nukigssamik pavånga pissumit
tunineKarumassaravta. — uvdlu-
ne nuånersune, uvdlune artornar-
torsiorfiussune Gutip igdluanut
katerssorumassarsimavugut atau-
siussutut misigiumavdluta inune-
ruvdlo autdlåvianit pivdluancu-
neKarumavdluta.
ilivse landsrådit åma taimai-
siortarsimavuse, ilerKuinartut i-
lårsinerinartutdlo iliorumanase,
kisiåne sulilernigssavsine sulinig-
ssavsinilo nukigtorsaKatigigku-
mavdluse.
landsråditut Kinigauvfivsine
ingmivsine KanoK iliornigssat
Kagfakåtitarpase, KanoK itumik,
Kanordlo pigunik pitsaunerusi-
naunersut erKarsautigissardlugit,
amalo KanoK ikunik Kinigauvfiv-
sinut inuiaKativsinutdlo nåpertu-
sinaunerusanersut.
uvdlume najorKutagssatut Ki-
nersimassara imaKa erKumigisi-
naugaluarparse. tusarparse inuit
ilåta, inatsisinik ilisimassup Jisuse
ornigkå. sok ornigpå?
ånåussissoK nunarssuarmikat-
dlartnat inuit åssigingitsorpag-
ssuit ornigtarpåt. ornigtarpåt ing-
mingne amigauteKarsorilerånga-
mik, amalo sumik påsiumassaKa-
lerångamik.
inatsisinik ilisimassup Jisuse
ornigpå, asulinarme ornigkusu-
nginamiuk. ornigkåliuna aperKU-
teKarfigiumavdlugo. — aperivoK:
„ajoKersuissoK, KanoK iliusaunga
inuneK någssåungitsoK kingornu-
ssariuma vdlugo? “
ilivse åma inuneK någssåungit-
soK kingornussariumavisiuk? i-
maKame taimåitoKarsinauvuse. a-
perKutdle una tamavsine pingå-
KaoK: „KanoK iliusaunga?" KanoK
iliusaunga Kinigauvfika inuiaKa-
tikalo sulissuniåsavdlugit? tauva
kina sågfigisavisiuk? ilivse kisiv-
se piginåussutsivsine saperpuse!
inuiaKatise sivnerdlugit Kinigau-
simagavse, imåingilaK kisivse sa-
pinginavse. — Jisuse Pilåtusimut
KanoK OKarsimava? ima akivå:
„KanoK iliorsinåungerKajaKautit
piginaunermik pavånga tunine-
Kångikuvit." (Johs. 19, 11). tai-
måipoK. åma ilivse — uvagutdlo
— KanoK iliorsinéungikaluarpu-
gut Gutimit tunineKarsimångika-
luaruvta!
nunarput inuilo Kinigaunivsine
nangmagpase. åp, erssugkuvse
KasunarneruvoK, Jisusime OKarsi-
mangmat: „nangmautarame ilua-
KaoK, nangmagkiussaralo OKeKa-
lune.“ (Math. 11, 30). — Jisuse
sume ornitagssauvoK, tåussuma-
nime aperKutigssaKartuåsagavta.
— „KanoK iliusaunga?"
JisuseKarnane sulineK ajorna-
KaoK. imåingilaK inatsisit ilisima-
gavsigik nåmagtOK. — „inatsisi-
nik ilisimassut ilåta Jisuse ornig-
på." inatsisinik ilisimagaluardlu-
ne amigautigissaKardlune misigi-
simavoK. kina sågfigivå? Jisuse,
kikut ikiortåt! Kanordle akineKar-
pa? aperineKarpoK: „KanoK itut
atuarpigit?" nalungingårmagit,
erKortumigdlo atuarmagit, KanoK
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VORT
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
OKarfigineKarpa? „akivdluarputit,
taimailiorit, tauva inusautit."
aperKut: ilisimassaKarnerinaK
nåmagpa? inatsisit ilisimagaluar-
dlusigik ilivse suna amigautigi-
visiuk? Jisuse ornigtarpisiuk? —
nalungilarput ilivsisaoK nukise
tamåkerdlugit suliniartuse. Jisu-
sile piginago! piginåussuseK pi-
gissarse atornerdloKinasiuk per-
rorutigalugulunit, åmalo ilivsi-
nut angisuteKinase! sulissuniartu-
gut Jisusip erKaimassagssavtinik
tunisimavåtigut, ima OKarfigalu-
ta: „ilisimavuse inuiaKatigit suju-
lerssortaisa nålagauvfiginiarta-
rait, angnertaisalo nålagkersorta-
rait, ilivsinile taimåisångilaK; ki-
siåne ilivsine angisungorumassup
kivfartutdlise. ilivsinilo sujug-
dliujumassoK ilaminut kivfåinau-
gile." (Math. 20, 25—27).
kigsautigårput Gutip piginåu-
ssuseK tunissutå erKortumik atu-
sagigse, nunavta, inuiaKativta
nunavdlo åtavigissavta atarKi-
nautigssånik. — nalorninartorsiu-
leruvse nikuitdluse Jisuse ornig-
siuk, aperKuteKarfigiuma vdlugo:
„ajoKersuissoK, KanoK iliusau-
nga?" sapingitsup tåussuma ikiu-
savåse, saperungnaersisavdluse,
nakuvdluse inuiaKativsinut sav-
ssarsinångortitåsavdluse.
erKaimassarsiugdle ilivse ki-
sivse aperKutigssaKartåsånginav-
se. Jisuse ornigkuvsiuk, åma tåu-
ssuma aperKuteKarfigissarumavå-
se, ima aperaluse: „uvavnut Ka-
noK iliorfigerKuvit?" (Luk 18, 41).
ilivsilo suliniarnivsine tagpig-
sorKuvdluse, imåitumigtaoK Kinu-
ssaritse: „NålagaK, tagpigsiserKu-
vunga." (Luk. 18, 41).
Eli Olsen.
Hvor stort et udbytte
får Grønland
af undergrunden?
Landsrådets behandling af Jør-
gen Olsens forslag om, at der
skabes nærmere klarhed om for-
delingen af det offentliges andel
i udbyttet ved fremtidig mine-
drift i Grønland mundede ud i en
vedtagelse om, at landsrådets øko-
nomiske planlægningsudvalg el-
ler forretningsudvalg skal hen-
vende sig til Ministeriet for Grøn-
land, når udvalget eller udval-
gene kommer til Danmark i løbet
af efteråret.
Forslagsstilleren fik medhold af
formanden, da han sagde, at det
er på tide at finde ud af, hvor
stor en andel, landsdelens egen
befolkning får i udbyttet ved
fremtidig minedrift i Grønland.
Jørgen Olsen pegede på, at kryo-
litselskabet „Øresund" begyndte
at betale afgifter til Grønland
først efter 1920, selv om staten
ejer over halvdelen af selskabets
aktier.
Selv om landsrådet skal frem-
komme med en udtalelse, inden
der gives eneretskoncessioner til
mine- og olieselskaber, er det af
stor betydning, at landsrådet bli-
ver løbende underrettet om, hvad
der sker i de forskellige udvalg,
der behandler alt, hvad man
eventuelt kan få ud af Grønlands
undergrund, sagde formanden.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Landsrådsgudstj ensten
Traditionen tro indledtes landsrådets samling med en fællesgudstjene
ste. Overkateket Eli Olsen, Godthåb, holdt følgende prædiken:
Luk. 10. 25-28: I årets løb plejer
vi at markere vort fællesskab
ved at samles til gudstjeneste.
Dette er ikke mærkeligt. Kirken
— Guds hus — er jo ikke et sted,
vi bruger til hvadsomhelst, men
vi ønsker at bruge det som et
bedehus. Vi plejer at samles her
for at få kraft og styrke. I med-
gang og i svære dage vil vi sam-
les her i følelsen af, at vi hører
sammen, for at få velsignelsen
fra livets udgangspunkt.
I medlemmer af landsrådet har
holdt fast ved den samme skik,
ikke blot som en skik, man blot
følger, men i samles her for i
fællesskab at finde styrke i det
arbejde, som I nu er begyndt på,
og det, som venter jer i kom-
mende dage.
Som medlemmer af et folke-
valgt landsråd sætter i jeres ger-
ning højt. I overvejer altid hvor-
dan og ad hvilke veje det kan
gøres bedre, og også hvordan I
kan gøre jeres arbejde i overens-
stemmelse med det, I er valgt til,
og det samfund, I er valgt af.
Måske kan I undre jer over den
tekst, jeg har valgt i dag. I har
hørt, at et menneske, en lovkyn-
dig henvendte sig til Jesus. Hvor-
for henvendte han sig til ham?
Mens vor frelser levede i denne
verden, henvendte mange for-
skellige mennesker sig til ham.
De kom til ham, når de indså, at
de manglede noget, og når der
var noget, de ønskede at forstå.
Den lovkyndige kom til Jesus
i en alvorlig hensigt for at stille
det spørgsmål til ham: „Mester,
hvad skal jeg gøre, for at jeg kan
arve evigt liv? „Ønsker I også at
arve evigt liv? Måske føler I det
sådan. Dette spørgsmål er vigtigt
for os alle: Hvad skal jeg gøre?
Hvad skal jeg gøre, når jeg skal
arbejde for min valgkreds og for
mine medmennesker? Til hvem
skal I da henvende jer? I er valgt
som jeres medmenneskers re-
præsentanter, men det er ikke
det samme, som X alene har mag-
ten. Hvordan var det, Jesus sagde
til Pilatus? „Du har aldeles ingen
magt, hvis ikke den er dig givet
fra Gud". Sådan er det. Det gæl-
der jer alle, det gælder os alle.
Vi kan slet intet gøre, hvis ikke
det er os givet fra Gud.
Som folkevalgte skal I bære
landets og folkets byrder. Det kan
være anstrengende at skulle bære
disse byrder på sine skuldre.
Jesus har jo sagt: „Mit åg er
gavnligt, min byrde er let". Jesus
kan man komme til, når vi stadig
stiller vort spørgsmål: „Hvordan
skal jeg gøre"?
Uden vor herre Jesus er det
svært at skulle gøre sit arbejde.
Det er jo ikke sådan, at blot I
kender loven, så er det tilstræk-
keligt. „En lovkyndig henvendte
sig til Jesus". Selv om han var
lovkyndig, følte han dog, at han
manglede noget. Hvem henvendte
han sig da til? Jesus, alles hjæl-
per. Hvilket svar fik han? Hvor-
dan læser du? Han var ikke uvi-
dende og han læste rigtigt. Hvil-
ken besked fik han da? Du har
svaret rigtigt, gør dette, så skal
du leve".
Spørgsmålet bliver da: Er
kundskab alene tilstrækkeligt? I,
som jo ganske vist er lovkyndige,
hvad står der til jer at gøre? Gå
til Jesus Kristus. Vi ved, at I vil
arbejde af al magt, men uden
Jesus bruger I jeres evner forkert
eller kan blive overmodige. I vort
arbejde har Jesus givet os en på-
mindelse: „I ved, atf olkenes fyr-
ster er strenge herrer over dem,
og de store lader de mføle deres
magt. Således skal det ikke være
iblandt jer, men den, som vil
være stor iblandt jer, skal være
alles tjener, og den, som vil være
den første iblandt jer, skal være
alles træl".
Vi ønsker for jer, at I må bruge
de evner som Gud har givet jer,
på rette måde til ære for vort
land, vort samfund og det land,
vi hører under. Er I i tvivl, så
ved I, hvorhen man kan rette sine
spørgsmål: „Mester, hvad skal jeg
gøre"? Han som ikke er afmægtig,
skal hjælpe jer, tage jeres svag-
hed fra jer, så I styrkede kan
fremstå for jeres medmennesker.
Og husk på, at det ikke alene
er jer, der har spørgsmål. Også
han vil have spørgsmål til jer.
Han vil spørge jer sådan: Hvad
vil du, at jeg skal gøre for dig?
Der kræves et klart syn i jeres
arbejde, og for at I sådan kan
være seende i jeres arbejde må
jeres bøn gå ud på det samme,
som skrevet står: „Herre, at jeg
må blive seende".
Eli Olsen.
inuit eKiter-
tineKarnerat
landsrådip mana atautsimlnigsså-
ne uvdlormut OKaluserissagssat
OKaluserineKarnerine taisissutigi-
neKarpoK erKortunersoK kukussu-
nersordlunit inungnik eKitertitsi-
neK pivdlugo sujunersutip pisår-
tugagssanik sanaortugagssanigdlo
pilerssårusiat ingmikortuånut i-
nigssineKarnigsså.
tåssalo Alibak Josefsen, Manit-
sok, isumaKarpoK inungnik eKi-
tertitsineK pivdlugo OKaluseri-
ssagssaK taima pingårtigissoK ing-
mikortunut avdlanut ilaliutaria-
KångitsoK. Alibak Josefsen isu-
maKarpoK ingmikut ingmikortu-
ssariaKartoK kigsautigalugulo
landsrådimut ilaussortat tamåna
pivdlugo OKauseKarnigssåt.
Alibak Josefsenip isumane tu-
ngaveKartipå inuit eKitertine-
Karnerånik aperKut oKaluserisa-
gåine OKaluserineKåinåsassoK pi-
sårtugagssat sanaortugagssatdlo
kigdligssåta iluane nunaKarfit pe-
riarfigssarissait kisiåne inungnik
eKiterisitsinermut tungassut ajor-
nartorsiutivit avarKuneKåsavdlu-
tik.
sujuligtaissoK akivoK inuit e-
KitertineKarnerånik aperKut pi-
sårtugagssanik sanaortugagssa-
nigdlo pilerssårusianut ilautine-
KarsimassoK, OKaluserissagssap
ingmikortortalersorneKarnigsså
pissariaKarsimangmat. ingmikor-
toK taimaingajagtoK Lars Chem-
nitz-imit pissoK taimatutaoK pi-
neKarsimavoK. kisalo, Erling
Høegh OKarpoK, Alibak Josefsenip
ajornartorsiut erKartorniagå nu-
naKarflnarmut tungavoK.
uvdlormut OKaluserissagssat
katttigaunerat pivdlugo Alibak
Josefsenip sujunersutå taisissuti-
gineKarpoK. Kulailuat akerdliu-
put arfinigdlitdlo isumaKatauv-
dlutik.
34