Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 2
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon (01)13 86 66 Årsabonnement + porto, Godthåb ............................... kr. 74,00 Årsabonnement + porto, Grønland ................................ kr. 94,60 Årsabonnement + porto, Darmark, fly .............................. kr. 103,70 Årsabonnement + porto, Danmark, skib ............................ kr. 86,80 Løssalgspris .................. ..................................... kr. 2,50 uk. pissartagaxarnex -f nagsiunera, NQngme ...................... kr. 74,00 uk. pissartagaxarnex + nagsiunera, Kai.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60 uk. pissartagaxarnex + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70 uk. pissartagaxarnex + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime ----- kr. 86,80 pisiarinerane ...................................................... kr. 2,50 Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage før udgivelse Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat ERFALASSORPUT Kalåtdlit-nunåt nangminerissa- minik erfalassoKartarialeKaleru- mårpoK. pivfigssaK nagdlhisima- vok. ingmivtinut tungassutigut nangminerssulemigssaK anguni- arparput, tamatumalo angneru- jartuinartumik nangminerssoriar- torneK kinguneriumårpå. kalåt- dlit ineriartortut tamåna kigsau- tigalugulo anguniarumåråt Kula- rutigineKarsinåungilaK. ingminut tatigisagåine ama nangminerissat oicartugssauvfigissariaKarput, i- nuiaKatigigtutdlo nangminerissa- mik katingateKartariaKarnermik isuma ardlåne nitdlikåsagpat tu- pigineKarsinåungilaK. erfalassoK KorsusassoK såninga- ssuligtaliusassordlo sujunersiiti- gårput. såningassuligtå KaKortu- saoK tungujortumik sinåkuteKar- dlune, erssersiniardlugo nunarput KaKortoK imamit tungujortumit kaujatdlangneKarsimassoK. Kali- paut Korsuk sordlo Danmarkime Savalingmiunilo nunamut Korsui- nangajaussumut ilagssupatdlår- tugssaussoK akerdlianigdlo nu- navtine Kalipautinut KaKortumut, tungujortumut, nunamut kajoru- jugtumut Kaersumutdlo Kassertu- mut tugdluartugssauvoK umarig- tautåusavdlunilo. erfalassup danskit erfalassuånit augpalårtumit, savalingmiormiut erfalassuånit KaKortumit islandi- miutdlo erfalassuånit tungujortu- mit erssendgsumik avdlåussute- Karnigsså pissariaKarpoK. pingår- tumik imåne ungasigkaluartumit ilisarilertorneKarsinaunigsså aju- ngitdluinartugssauvoK. erfalassup kisimitdlune nang- minérsinångortisinåungikåtigut nalungilarput. taimåikaluartoK erfalassup pingårutå nikaginiar- tariaKångilaK. savalingmiormiut erfalassortik autdlarKautigåt, uki- utdlo arfinex-pingasut Kångiutut ingmingnut tungassutigut nang- minerssortungorput. Torshavnime, 5. juli 1973, AKigssiaK Møller, Leif Aidt, Erik Hammeken, Peter Frederik Rosing, Finn Lynge. Kulåne sujunersutigineKartoK angnertunerussumik tungaviler- scrniarparput, måkuninga: nunarput angnertunerssamigut KcrsungikaluaKalune silarssuarme tamarme „nunatut Korsugtut" ili- simaneKarpoK: Grøn-land, Green- land. tamånåtaoK pissutigalugo erfalassup kiparigsortaisa sisa- mat Korsungmik KalipauteKarnig- ssåt nalerKUtuvoK. erfalassoK muiaKatigit kulturi- kut inuiaKatigigtutdlo sumut ata- nerånik erssersitsissussarpoK. nu- nane avangnardlerne erfalassut såningassuligtagdlit avdlat arfi- neK-mardlussut (Finlandime, Å- landime, Sverigeme, Danmarkime, Norgeme, Savalingmiune, Is- landime) silarssuarme issikoring- nerpånut ilauginrratik ingming- nutaordle åssingutiternermikut avangnåmiut kulturimikut åssi- gissuteKarnerånut ilisarnautåu- put. kulturip tåussuma nunane siamasigkaluøKissune ukiune tu- sintilingne inuiait kitåne Reykja- vingmit kangiane Helsinkimut, a- vangnånilo Ncrdkapimit kujatå- ne Falsterimut atautsimut eKiti- garisimavai. kulture tåuna avang- nåmiut erKortumik ussorssisima- tigåt avdlamigdlo taorserumångit- dluinardlugo. ataKatigigsut tåuko Kalåtdlit-nunånitugut ilagiuma- vavut, tåuko ukiune 250-ine kul- turikut augtigutdlo atåssusigau- nivtigut ajungitsuinåungitsutigut kåtuvfigisimavavut, tåukua pigi- sjsaisa ajungitsortait uvavtinut i- nuiaKatigingnut iluaKutigssångor- tikumavavut, isumaKarpugutdlo uvagutaOK tamatumane ikiutig- ssaKardluta. Kalåtdlit-nunåt nunatut issigi- sagåine KeKertauvoK Amerikap nunavigtånut KaningnerussoK. ka- låtdlit ingerdlautsimingne Ameri- kap issigtortainut atåssuteKartar- simåput. Europavdle avangnåne kulturimikut ataKatigigsut åmalo amerikamiut, canadamiutdlo atu- gartussusiata akunermingne kig- dlingat Davisstræde Kiterårdlugo ingerdlavoK. tamåna kialunit ku- larutigingikiliuk! erfalassoK såningassuligtaliu- pacK pissutigalugutaoK inuiait ka- låtdlit kristumiungorsimanerat. angneK asåssut erKaigiuk! Torshavn, 5. juli 1973, Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing, Finn Lynge. Forsidebilledet er af kæmneren og kunstneren Jørn Wiirtz. Det er for tredie gang, et billede af Wiirtz pryder forsiden af Grønlands- postens julenummer. sarKåne åssiliaK kæmnerip erKumitsuliortuvdlo Jørn Wiirtzip su- liarå. pingajugssånik tåussuma åssilialiånik sarKaliussaKartoKarpoK Atuagagdliutit jutdlip normoruanut. Hvad med et flag? Grønland må på et tidspunkt have sit eget flag. Tidspunktet er inde. Vi er på vej ind i en hjemmestyreordning, som ifølge sagens natur vil føre til en stadigt voksende grad af selvstyre. At dette vil være de opvoksende grønlænderes ønske og mål, kan der ikke herske nogen tvivl om. Almindelig selvrespekt kræver, at man i sit eget hus gerne vil sætte foden under eget bord, og det er kun naturligt, at vi på et eller andet tidspunkt kommer med ønsket om et eget nationalt samlingsmærke. Vi foreslår at det bliver et grønt korsflag. Korset er hvidt med en blå kant som symbol på vort hvide land, der er omgivet af det blå hav. Den grønne farve, som f. eks. i Danmark eller på Færøerne vil falde for meget ind i det overvej- ende grønne landskab, virker på Grønland tværtimod som en op- livende og festlig kontrast mod det hvide, blå, brune og stengrå, som præger de grønlandske land- skaber. Det er væsentligt at flaget ty- deligt adskiller sig fra det røde danske, det hvide færøske og det blå islandske flag. Især til havs har det praktisk betydning straks at kunne genkende det på af- stand. Vi er vel vidende om, at et flag alene ikke kan få os til at stå på egne ben. Og dog, dets betydning må ikke undervurderes. Færingerne startede med flaget, og otte år senere fik de hjemme- styreloven. Torshavn, d. 5 juli 1973. AKigssiaK Møller, Leif Aidt, Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing, Finn Lynge. Ovenstående forslag vil vi ger- ne yderligere begrunde med føl- gende overvejelser: Selvom vort land for største- parten er alt andet end grønt, er Den gamle kirke i Julianehåb Julianehåb fik i sommeren 1973 en ny kirke. Byen har dermed to kirker, som det er tilfældet med Godthåb. De første 50 år efter byens grundlæggelse havde Julianehåb ingen egentlig kirke. Til kirkelige handlinger havde man efter al sandsynlighed be- nyttet et slags forsamlingshus, bygget af sten og tørv. Den første kirke var en gave fra Det Danske Missions Selskab, og den blev indviet for 141 år siden. Selskabets stifter, præsten i Kongens Lyngby, Bone Falch Rønne rejste rundt i Danmark i 1826—27 for at samle gaver og penge ind til en ny kirke i Ju- lianehåb. Hans portræt hænger i dag i kirken. Materiale og udstyr til kirken sendtes i april 1828 af sted med galeasen „Fortuna". Skibet, hvis navn betød lykken, havde en ulykkelig rejse. Det strandede på en ø ud for Frederikshåb. Det lykkedes imidlertid at få kirken og inventaret i land, men det gik næsten to år, før det hele var vel- ankommet til Julianehåb. I 1831 udsendtes en dansk tøm- rer til at lede opførelsen af kir- ken. Den 21. juli samme år ned- lagdes grundstenen. Under denne blev der lagt en del sølvpenge: „En stor Sølvpenge, en Specie og 4 Sølvrigsdalere". Da kirkebyggeriet rygtedes, kom der mange af distriktets be- boere til kolonien. De fleste kom af nysgerrighed, men mange gav også nap med ved byggeriet. Det var ikke unormalt med 50 uden- bys telte i Julianehåb den som- mer. Inden vinterens komme var kir- ken under tag. Men først den 29. juli året efter fandt den højtide- lige indvielse sted. Den blev fore- taget af koloniens faste missio- nær, Esmann. På indvielsesdagen holdtes en marathongudstjeneste, der varede fra kl. 9 til 14. Før og efter gudstjenesten affyredes 24 salutskud og hornmusikanter fra brødremenigheden i Lichtenau spillede salmer fra kirketårnet. Kirkens udseende blev noget ændret i forbindelse med restau- reringsarbejdet i 1911 og de ef- terfølgende år. det alligevel i hele verden kendt som Grøn-land, Green-land. Også derfor er denne farve på sin plads i de fire hovedfelter. Et flag er en kulturelt-national tilhørserklæring. Nordens øvrige syv korsflag (Finland, Åland, Sverige, Danmark, Norge, Fær- øerne, Island) udgør ikke blot den æstetisk mest velvalgte gruppe af flag i verden, men står i deres indbyrdes slægtskab tillige som symbol på en samlet nordisk kul- tur, der — sin geografisk spredt- hed til trods — gennem tusind år har forbrødret de folk, der bor fra Reykjavik i vest til Helsinki i øst, fra Nordkap i nord til Fal- ster i syd, en kultur som Nordens folk med rette er stolte af, og som de ikke vil bytte bort for nogen anden i verden. Denne kreds vil vi i Grønland gerne høre med i, med den er vi gennem to hundre- de og halvtres år blevet forbun- det på godt og på ondt gennem kulturens og blodets bånd, dens gode kræfter vil vi gerne tæmme til at tjene vort folks tarv, og i den mener også vi at have vort bidrag at yde. Torshavn, d. 5. juli 1973. Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing, Finn Lynge. K'aKotume oKa- lugfitoKaK K'aKcrtOK OKaiugfigsårpoK 1973- ime aussåkut. taimailivdlune ig- dloKarfik mardlungnik CKalugfe- KalerpoK sordlo åma Nuk taimåi- toK. tungavilerneKarnerme ki- ngorna ukiut sujugdlit 50 K'aKor- tcK iluamérsumik cKalugfeKångi- laK, nålagiarfiussarsimagunarpoi- dle katerssortarfik ujarKanik iv- tsunigdlo Karmalik. OKalugfik sujugdleK danskit a- jGKersuiartortitseKatigit tunissu- tigåt, atorKårtineKartoK ukiut 141 matuma sujornagut. ajCKersuiar- tortitseKatigit autdlarnissuat, Kongens Lyngbyme palase Bone Falch Rønne 1826—27-me Dan- markime angalaorsimavoK K'a- Kortume oKalugfigssamut tuni- ssutinik aningaussanigdlo kater- ssuiniardlune. tåussuma åssinga måna OKalugfingme nivingavox. OKalugfiup Kissugtagssai ator- tugssailo aprilime 1828 nagsiune- Karput tingerdlautåinalingmik „Fcrtuna^mik. umiarssuaK, anta iluanårnermik isumaKartoK anga- lanermine iluagtitsingilaK, tåssa- me Påmiut avatåne ikardlitdlune umjugame. taimåitordle OKalug- figssaK atortugssailc nunamut pi- ssuneKarput, aitsåtdle ukiut mar- dlungajait Kångiungmata K'aKor- tumut apuneKardlutik 1831-me Kavdlunåmik sanassu- mik cKalugfiliortugssamik agger- titsisscKarpcK. julip 21-åne u- kioK tamåna tungavigsså iline- KarpcK, tåssunga ilinexardlutik jiølvit aningaussarpåluit. OKalugfiliortoKartOK tusåmane- Kalermat niuvertOKarfiup encå- miorpagssue &ggiåput, amerdla- nerit alapernaisinardlutik, åmale ikingeKissut OKalugfiliornerme i- kiutarsimavdlutik, aussaK tamå- na K'aKortume tovKit 50 inortar- sjimångilait, avatånit ugsagartut. ukiungitsoiv OKalugfigssaK ku- lineKarpoK, aitsåtdle julip 29-åne åipåguane oKalugfigsåK atorKårti- neKarpoK, niuvertoKarfingme ajo- Kersuiartcrtitamit Esmannimit. L<torKårtitsineKarmat nålagiarssu- aorneKarpoK uvdlåkut Kulingilu- anit uvalikut mardlunut. nålagi- arnerup sujcrna kingornalo 24- liardlune KamutiligtartOKarpoK Katångutigingniatdlo agdluitsor- miut Kardlortartartue OKalugfiup napassuliånit tugsiutinik Kardlor- tardlutik. OKalugfiup issikua avdlångorti- neKattiarpcK 1911-me ukiunilo lugdliussune iluarsåuneKarnera- ne.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.