Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 11

at beskrive det indre helvede, det
er overhovedet at etablere en vil-
je til at forlade den behagelige
— næsten narkotiske — tilstand,
man befinder sig i.
Jeg skal nøjes med at fremhæve,
at man ved overnatning under
disse omstændigheder ikke må
falde i søvn, for det er ikke sik-
kert, man er så heldig at vågne
i tide.
Forfrysninger
Efter vejrbedring om morgenen
nåede jeg kort før middag frem
lidt syd for hytten og mødte her
et misforstået gammelt hushold-
ningsråd, idet én rakte mig en
spand isvand fra fjorden og sag-
de, at jeg skulle stikke hænderne
i det.
Netop i sikkerhed efter et døgns
strabadser med livet på spil var
jeg ikke mistænksom overfor no-
get som helst. Enhver kunne få
mig til alt. Og jeg modsatte mig
ikke det mindste. Jeg vidste så-
mænd heller ikke bedre med hen-
syn til hånden og vandet.
Men da jeg stak den højre hånd
i spanden, gjorde det så forfærde-
lig ondt, at jeg stak venstre hånd
i lommen under påskud af, at den
vnw".
• -■!$> ' ■ .• ■ ^
-’.v-, --’-r

m
. -ti* våø^-
%&Hr.: •'

professionelle fangstfolk, vigtige
at viderebringe og vigtige at hu-
ske:
Først og fremmest bør man for-
stå, at en stormende vinternat i
20 graders frost er livsfarlig.
Dernæst bør man vide, hvor-
for!
Et menneske, som falder i søvn
uden at kunne isolere sig fra de
kolde omgivelser, får faldende
legemstemperatur. Faldende le-
gemstemperatur betyder i første
omgang, at man begynder at ry-
ste af kulde. Det er legemets for-
søg på at fremme varmedannel-
sen, og det kan i heldige tilfælde
■'fSw ^

virke som alarmklokke for et so-
vende menneske. Falder tempera-
turen yderligere, forsvinder ry-
stelserne, og en meget behagelig
tilstand indtræffer. For et men-
neske, der er alene, er dette den
yderste form for livsfare. Næste
trin på skalaen er uigenkaldelig.
Det virkede lunt, hvor jeg lå.
I hvert fald var der læ. Jeg kun-
ne „holde varmen" ca. 10 minut-
ter og kunne holde ud at fryse
de næste fem, men måtte så ud
for at gøre gymnastik. Når kulde-
rystelserne efter 10-15 minutter
holdt op, kravlede jeg igen ind i
hulen, og det hele gentog sig —
natten igennem. Den fysiske præ-
station bestod i at gennemføre
gymnastikken. Den psykiske vil
jeg ikke komme ind på her.
Som nattens strabadser i sådan
en situation begynder at trætte,
sløves man, og længslen efter at
sove bliver mere og mere frem-
herskende. Dét er livsfarligt. Man
må ikke falde i søvn, for det er
et arbejde at holde sig i live.
Søvnen
Jeg faldt i søvn lidt over klokken
fem om morgenen, og da jeg af
ukendte årsager vågnede næsten
halvanden time senere, havde jeg
det godt. Jeg frøs overhovedet
ikke, var afslappet og dvask,
strakte mig dovent og havde sik-
kert lagt mig til at sove, hvis ikke
overlæge Leif Vanggard nogle
dage før i Grønlands Radio havde
fortalt om, hvad der sker, når
legemstemperaturen falder.
For mig var kulderystelserne
ophørt; i hvert fald mærkede jeg
dem ikke.
Jeg skal ikke her komme ind
på, hvilke anstrengelser, det kræ-
ver, og hvilket mareridt det er at
arbejde sig tilbage gennem tem-
peraturperioden med kulderystel-
ser, der kan være så voldsomme,
at man ikke kan stå på benene,
næsten ikke kan bevæge sig. Jeg
skal heller ikke indlade mig på
en netop startet redningskæde af
politifolk og jagtkammerater. Der
var megen glæde og ingen ned-
ladende bebrejdelser. Guttermænd
allesammen!
Skammeligt nok begik vi en
fejl på kutteren.
Alt tydede på, at hvis jeg hav-
de forfrysninger på hænderne på
det tidspunkt, måtte de være
overfladiske. Desværre fulgte vi
intet fejlede. Efter et par minut-
ter tog jeg hånden op af van-
det.
Jeg blev bedt om ikke at søge
varme i ruffet og ikke at varme
hånden. Formaningerne blev givet
i bedste mening, og jeg ville være
en skidt fyr, hvis jeg bebrejdede
andre end mig selv for mit uheld.
Meningen med at nævne det
er også kun et forsøg på at for-
hindre andre i at begå den fejl,
vi begik! Vor behandling kan
sammenlignes med at behandle
brandsår med en flammekaster.
Havde jeg ikke forfrysninger, fik
jeg det i hvert fald ved at fryse-
glasere hånden. Min venstre hånd
var ved hjemkomsten end ikke
beskadiget af kulde. Min højre
mangler et par fingerled i dag.
Behandling
Forfrysninger skal behandles med
varme, men efter bestemte ret-
ningslinier. Det er bedst at bade
hænderne i varmt vand eller
sæbevand, som dog aldrig må
være mere end 42 grader varmt.
Måske er det bedst at starte be-
handlingen i håndvarmt vand og
efterhånden bringe temperaturen
op — men altså aldrig over 42
grader.
Hvis man forlænger forfrysnin-
gen ved badning i koldt vand —
Illustreret
af
KARL KRUSE
eller ligefrem som i mit tilfælde
med vand under frysepunktet —
øger man forfrysningerne, og hel-
bredelse bliver vanskeligere.
Princippet ved behandling af
forfrysninger — mere præcist for-
muleret lokale frostskader — er
altså optøning så snart som mu-
ligt. Man må dog nok være op-
mærksom på, at en person, der
lider af f. eks. forfrysninger i en
fod, selv er i stand til at gå på
foden. Men i det øjeblik, foden er
tøet op, kan han som følge af
smerter ikke længere bevæge sig
ved egen hjælp. Hvis man derfor
tøer en forfrysning op, inden per-
sonen er kommet til et sted, hvor-
fra han let kan transporteres, har
man i og for sig gjort patientens
situation værre (man har ved op-
tøningen forvandlet en selvtrans-
portabel patient til en transport-
krævende patient).
Det skal dog endnu en gang
understreges, at selve behandlin-
gen af forfrysninger i første om-
gang består af optøning, som
bedst sker ved hjælp af varmt
vand (dog aldrig over 42 gra-
der).
Princippet ved opvarmning af
en person med lav legemstempe-
ratur („universelt afkølet") er, at
man opvarmer hans krop i før-
ste omgang. Men ikke arme og
ben! Det blod, der står i arme
og ben hos en universelt afkølet
person vil ved opvarmning recir-
kulere til hjertet, som derved bli-
ver afkølet (idet blodet recirkule-
rer inden opvarmningen) og en
sådan afkøling af hjertet kan
medføre funktionsforstyrrelser og
i værste fald hjertestop og død.
Jens Brønden.
KVALITET
til
KONKURRENCEDYGTIGE
PRISER
har altid været
vort mål
og er det også
fremover
Bestil derfor
Deres
FOTO-KINOVARER
hos os
Forlang eventuelt
vort tilbud
P0LAR-F0T0
Gothersgade 113
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser
en
rigtig glædelig jul og et godt nytår
med tak for samarbejdet og den tillid vi har mødt
i årets løb
Med venlig hilsen
PERSONALET
i
@ Bikuben
11